Strukturændringer i Varde Kommune Da vi for et år siden valgte en ny kredsstyrelse, vidste vi, at nogle af de mest presserende opgaver, Varde Lærerkreds stod over for, var følgevirkninger ved udmøntningen af det politisk besluttede Sparekatalog vedtaget 2010! Vi vidste, at vi det samme forår skulle tage hånd om det antal kolleger, der ville få en afskedigelse og de kolleger, der skulle forflyttes. Varde Kommune havde i et samarbejde med Varde Lærerkreds forberedt situationen. Der var indgået en forflyttelsesaftale, som sikrede en frivillig forflyttelsesrunde efterfulgt af en lederstyret, der skulle fordele lærere og pædagoger i den nye skolestruktur. Der var aftalt en pulje på en million kroner til initiativer for afskedigede medarbejdere styret af personaleafdelingen, og der var etableret en genplaceringsaftale, der er en jobpulje, hvis formål er at sikre afskedigede medarbejdere ret til at komme til samtale til nyopslåede stillinger for dermed at give mulighed for et nyt job i kommunen. Med de store skolestrukturændringer der var vedtaget i Sparekataloget 2012, hvor antallet af lærerstillinger skulle reduceres med ca. 35, hvor lige så mange lærere skulle forflyttes, og hvor endnu flere elever skulle starte på en ny skole, vidste vi, der ville opstå problemer! Derfor holdt Varde Lærerkreds og Varde Kommune tæt kontakt for hurtigt at kunne løse problemer, når de opstod. Og der har været problemer. Det er Varde Lærerkreds` vurdering, at der i sammenlægningsfasen har været et ledelsesunderskud og et resurseunderskud! Når der gennemføres så store strukturændringer, skal der være ledelseskræfter til stede til at håndtere de udfordringer, der opstår ude på skolerne, men det er også vigtigt, at der på det forvaltningsmæssige plan sidder en ledelse, der har det store overblik over hele processen. Varde Lærerkreds mener, der har været for meget fokus på, at få overtallige skoleledere placeret i nye stillinger, mens der har været for lidt 1
fokus på at forberede skolelederne til den opgave, det er at samle sammenbragte personaler! At nedlægge og sammenlægge skoler er en proces, der kræver både ledelses- og personalemæssigt overskud. Derfor skal der gives resurser til at få de nye enheder til at fungere, så de igen kan give eleverne en god og kvalificeret undervisning af lærere, der er glade for deres nye arbejdspladser. I Varde Lærerkreds mener vi, at det har været et positivt tiltag fra kommunens side at oprette en styregruppe i forbindelse med de udfordringer Horne og Tistrup skolerne stod overfor i sammenlægningsfasen, både i forhold til etablering af den nye struktur med filialskole og specialklasseafdeling, men også i forhold til de ledelsesmæssige udfordringer skolen har kæmpet med. Jer der sidder her i salen kan sikkert nævne flere problemer i sammenlægningsfasen. Mange af disse problemer, der opstod i forløbet, er blevet løst i et konstruktivt samarbejde med kommunen. Men der er også problemer, vi ikke er blevet enige om at løse! I forbindelse med høringsfristens udløb den 19. april for de 15 lærere, der var varslet påtænkt afskediget, fik vi genansat 4, så det samlede antal afskedigede endte på 11 kolleger. De 11 kolleger har været omfattet af genplaceringsaftalen, de har fået tilbudt at komme til jobsamtaler til opslåede stillinger i kommunen i løbet af skoleåret, men de er ikke kommet i betragtning og er derfor stadig uden fast arbejde! Det har vist sig at andre medarbejdergrupper i Varde Kommune udtrykker glæde ved ordningen, da deres kolleger i vid udstrækning bliver genansat. På lærerområdet mener Varde Lærerkreds, at aftalen i teorien indeholder nogle gode intensioner, men i praksis viser det sig, den kun gør en lille forskel. Resursetildeling pr klasse Ved implementeringen af strukturændringerne blev der indført en ny timetildelingsmodel til skolerne, der til forskel fra den gamle bygger på 2
klassetildeling i stedet for elevtildeling. Det betyder, at den enkelte klasse udløser en resursetildeling, der sikrer det vejledende timetal. Men det betyder også, at klassestørrelsen i Varde Kommunes skolevæsen bestemmes af en matematisk og ikke en pædagogisk model. Således er den gennemsnitlige klassekvotient steget til knapt 22 elever pr klasse. Det lyder ikke af meget, men det betyder at flere klasser har over 24 elever end tidligere, samtidig med der inkluderes flere elever, og tildelingen af tolærertimer er utilstrækkelig. Vi har også oplevet konsekvenserne, når en skoleleders vurdering af det kommende skoleårs elevtal ikke holder, hvorefter der af økonomiske grunde måtte nedjusteres i forhold til antallet af oprettede klasser og i forhold til antal lærerstillinger. Det betød for denne skole forflyttelse af to kolleger, ny fagfordeling og skemalægning midt i et skoleår. Forvaltningen mener ikke skæringsdatoen den 5. september, fremadrettet vil skabe de samme problemer, som der er oplevet dette år. Den 5. september justeres de indberettede elevtal pr 15. marts, der danner grundlag for skolernes resursetildeling. I Varde Lærerkreds nærer vi ikke den samme optimisme. Flere skoleledere udtrykker samme bekymring. Men forvaltning og politikere lover at følge udviklingen tæt og evaluere processen. I Varde Lærerkreds lover vi også at følge processen tæt, for det betyder, at vores forflyttelsesaftale skal fungere hele året, og at ansættelse og afskedigelse af medarbejdere skal koordineres centralt i forvaltningen! Kredsstyrelsens indsatsområder Fagbevægelsen i Danmark står overfor store udfordringer. Hvordan fastholdes det fagpolitiske engagement i en demokratisk forening? Hvordan fastholdes et højt serviceniveau på kredskontorerne, og hvordan styrkes bevidstheden om, at det nytter at være medlem af en fagforening, samtidig med at mange medlemmer mister deres arbejde? Hvordan fastholder vi Danmarks Lærerforenings høje organisationsprocent? Og hvad gør 3
vi I Varde Lærerkreds, når der er udsigt til et faldende børnetal i Varde Kommune! Derfor har kredsstyrelsen valgt i samarbejde med konsulenter fra hovedforeningen at undersøge de forhold, der er afgørende for, om Varde Lærerkreds er en bæredygtig fagforening, der kan yde den service, vores medlemmer har krav på. Undersøgelsen skal også have fokus på vores nuværende medlemsservice, og hvad vi kan gøre anderledes og bedre i vores sagsbehandling. Varde Lærerkreds har et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne ude på skolerne. Vi har sat fokus på at forbedre dette samarbejde, ved at styrke tillidsrepræsentanternes mulighed for kollegial sparring, for uddannelse, og for inspiration til faglige klub møder. Tillidsrepræsentanterne har en nøglerolle i forhold til kontakten mellem Danmarks Lærerforening centralt, Varde Lærerkreds lokalt og vores medlemmer. Det er vigtigt, at vi skaber en bevidsthed hos medlemmerne, at det gør en forskel, at være medlem af vores forening. Det er, fordi vi gør en indsats både med hensyn til faglige spørgsmål med betydning for løn og arbejdsvilkår, men også i forhold til pædagogiske spørgsmål, der drejer sig om, hvordan vi løser vores undervisningsforpligtelse. Det er spørgsmål, der har vores medlemmers særlige interesse, det er spørgsmål vores medlemmer, har indflydelse på, fordi vi er en demokratisk forening og ikke et forsikringsselskab! Kredsstyrelsens arbejde Siden sidste generalforsamling har Varde Lærerkreds i de kommunale udvalg, hvor vi er repræsenteret gjort vores indflydelse gældende i forhold til de spørgsmål, der har været rejst ude på skolerne. Der har været stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet og kommunens trivselsundersøgelse, hvor vi på skoleområdet med forrige undersøgelse i erindring har problematiseret, om besvarelser skal være åbne eller ano- 4
nyme. Uanset HovedMED-udvalgets generelle indstilling til åbenhed og trivselsundersøgelser, er jeg ret sikker på, at den næste undersøgelse bliver anonym. Kommunens indsats på IT-området har også haft vores bevågenhed. Vi har påpeget en stor forskel mellem politikernes og medarbejdernes opfattelse af, hvordan hardware og software fungerer på skoleområdet. Det er vigtigt, når politikerne ønsker, at Varde Kommune skal være førende på IT-området, at tænke langsigtet og holde fokus på at de tiltag, der sættes i søen, fungerer. Varde Lærerkreds og Varde Kommune er blevet enige om ikke at ansætte pensionerede lærere, fordi vi ikke har kunnet blive enige om en lønaftale. Varde Kommune har ønsket at ændre gældende praksis, hvilket betyder en pensioneret lærer bliver billigere at ansætte end en nyuddannet lærer. Varde Lærerkreds har vurderet, at der i den aktuelle situation med høj arbejdsløshed, er vigtigere at ansætte arbejdsløse lærere end pensionerede. Hvis kommunen ønsker at ansætte pensionerede lærere, må det skyldes deres særlige kvalifikationer og særlige kvalifikationer bør afspejles i lønnen! Derfor fastholder vi ansættelsesstoppet! Skimmelsvamp I sommerferien 2012 forvandles en mangeårig mistanke om skimmelsvamp på Lykkesgårdskolen til vished! Et nyt firma konstaterer at skimmelsvampeangrebet var langt mere omfattende og alvorligt end først antaget. Varde Kommune og Lykkesgårdskolen fik hurtigt udarbejdet en nødplan til håndtering af situationen. De angrebne bygninger blev lukket, den gamle handelsskoles lokaler blev inddraget til en ny afdeling på Lykkesgårdskolen. Varde Lærerkreds mener, at kommunen har taklet sommerferiens akutte situation udmærket. Der er blevet stillet ekstra resurser til rådighed for at løse de mange problemer fornuftigt og hurtigt. Men hele processen 5
med at påvise skimmelsvampeangrebet må i fremtiden kunne gøres bedre. Elever og medarbejderes helbred har i en lang periode været belastet af et sundhedsfarligt indeklima. Arbejdsmiljøet er ligeledes udfordret! Selvom Varde Lærerkreds har forhandlet en lønaftale for lærere med arbejdssted på to matrikler, vil det fremadrettet for kollegerne på Lykkesgård blive en belastning af arbejdsmiljøet at arbejde efter en nødplan flere år frem, mens et nyt skolebyggeri står på. Varde Kommune og Varde Lærerkreds har nedsat en styregruppe, hvis opgave er at følge situationen på Lykkesgårdsskolen, for hurtigt at medvirke til at løse problemer når de opstår. Hvis man troede tanker om skolestruktur med vedtagelsen af Sparekataloget 2012 var sat på stand by, skulle det vise sig, man tog fejl. Politikerne i Udvalget for Børn og undervisning fandt et af scenarierne for en skolestruktur i Varde by med en Ungeskole og to Børneskoler frem igen, uagtet at skolebestyrelserne fra de 3 byskoler i et tidligere høringssvar havde afvist dette. Der blev sendt nyt høringsmateriale ud, der blev lavet beregninger på 4 forskellige scenarier, vi blev bedt om at udtale os om et scenarie med en ungeskole og et scenarie med uændret struktur. Der blev indkaldt til borgermøde på Brorsonskolen, hvor de tre skolebestyrelser repræsenteret af formændene, politikere fra Udvalget for børn og undervisning og professor Niels Egelund deltog. Niels Egelund skulle indlede med fordele og ulemper ved en ungeskole, og derefter skulle deltagere og borgere drøfte problemstillinger vedrørende oplægget. På borgermødet og i Varde Lærerkreds` høringssvar, kunne der konstateres, at der af politikerne ikke blev fremført argumenter, hverken økonomiske eller pædagogiske, der kunne begrunde nye skolestrukturændringer eller overbevise tilhørerne. Tværtimod mener Varde Lærerkreds, at den nye skolestruktur fra efteråret skal gives tid til virke. Vi ved, der er 6
nye udfordringer på vej, både med hensyn til kommunens faldende børnetal, regeringens tanker om en ny folkeskolereform og KL`s planer om normalisering af lærernes arbejdstid. På arbejdsmiljøområdet er der ingen tvivl om, at efterdønninger fra indførelsen af en ny skolestruktur, indførelsen af en ny resursetildelingsmodel, afskedigelser, forflyttelser af lærere og strukturdebatten i Varde by er nogle af de problemstillinger, der har fyldt meget i arbejdet på kredskontoret og i kredsstyrelsen. Men også i kommunens nyligt opgjorte sygefraværsstatestik, kan man læse, at det har været en belastende periode, da Varde Kommunes medarbejdere for første gang i flere år har haft en stigning i sygefraværet. En opfordring fra Varde Lærerkreds skal være, at vi bliver bedre til at håndtere strukturændringer i fremtiden i Varde Kommune, da det er tydeligt, det er belastende for både medarbejdere og ledere. Skolestrukturændringer og skoleudvikling er ikke hinandens modsætninger, men det er nødvendigt at inddrage alle skolens interessenter, finde en fælles målsætning og have fokus på rammer for god undervisning. En ny arbejdstidsaftale En anden stor opgave har været forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale gældende for næste skoleår. Der har været et fint forhandlingsforløb mellem Varde Kommune og Varde Lærerkreds, hvor parterne fra begyndelsen har været enige om, at den bedste arbejdstidsaftale til at sikre et professionelt lærerarbejde og kvalitet i undervisningen skal bygge på vores gældende lokalaftale! Begge parter står bag aftalen og har i fællesskab fremlagt resultatet i en pressemeddelelse og på et møde for skoleledere og tillidsrepræsentanter. Kredsstyrelsen mener den indgåede aftale, med politikernes udmeldte besparelse på 3,6 millioner kroner øremærket tolærertimer, er en fornuftig aftale, set i lyset af at skolevæsenets samlede økonomiske ramme fastholdes. Aftalen sikrer lærernes forberedelsestid til undervisningsop- 7
gaven, der tilføres ekstra lærertimer til store klasser med flere end 24 elever og det samlede antal lærerstillinger er uændret. Men den nye aftale står og falder med forhandlingerne om OK13. Bryder de nuværende forhandlinger sammen pga. uenighed om arbejdstid, kan det være svært at forestille sig, de lokalt forhandlede aftaler får lov at virke fra næste skoleår. OK13 Den største udfordring for vores forening bliver sandsynligvis en konflikt udløst af regering og KL i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger. På statens område har Bjarne Coridon, finansminister og chefforhandler for moderniseringsstyrelsen, det tidligere finansministerium indgået en aftale med AC, Akademikernes Centralorganisation, der til gymnasielærernes fortrydelse viser, hvad regering og KL mener, når de taler om normalisering af undervisernes arbejdstid! AC har med lønkroner solgt aftaleretten og givet gymnasielærerne en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge. Det vil sige ingen aftaler, som begrænser lederens ret til helt suverænt at administrere og styre den enkelte medarbejders arbejdstid. Helt alment gældende aftalte reguleringer af arbejdstiden fjernes. Danmarks Lærerforenings udmelding på overenskomstresultatet på statens område er, at vi ikke er parate til at sælge aftaleretten. Vi mener stadig, at den gældende arbejdstidsaftale er svaret på fremtidens udfordringer på underviserområdet. Vi har en fleksibel og ubureaukratisk aftale, der giver et pædagogisk og professionelt råderum til både lærere og skoleledere. Vi har svært ved at forstå en udvikling, hvor flere og flere administrative opgaver lægges ud til skolelederen på den enkelte skole! Vi er bange for, at en normalisering af lærernes arbejdstid vil betyde, at der bliver 8
mindre tid til undervisning og mere tid til administration! Igennem de seneste års nedskæringer er der en tendens til, at de såkaldte varme hænder bliver færre, mens de administrative lag bliver større! Skoleudvikling, arbejdstid og glæden ved lærerarbejdet hænger uløseligt sammen. Holdbare løsninger skal findes i et samarbejde! Men måske handler det ikke om at finde løsninger sammen? KL mangler at vise, hvordan de forestiller sig lærernes arbejdstid. Normalisering af lærernes arbejdstid Kommunernes Landsforening har i længere tid talt med to tunger, når det handlede om lærernes arbejdstid. På den ene side er der udtrykt tilfredshed med at have medvirket til at skabe fleksible rammer for det professionelle lærerarbejde. A08 giver mulighed for at lærerne og skolelederne i et samarbejde kan prioritere arbejdsopgaver til lokale forhold. På den anden side har KL medvirket til i tale og handling, at så tvivl om aftalegrundlaget for A08 og for lærernes arbejdsindsats i det hele taget. I de aktuelle overenskomstforhandlinger, de første under den nuværende socialdemokratisk ledede regering, har vist, at det ikke har været muligt at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Kommunernes Landsforening har varslet lockout for 45000 lærere pr 1. april! Man har valgt at afbryde forhandlingerne inden alle muligheder var udtømt. Nu venter vi på, om forhandlinger i forligsinstitutionen bærer frugt eller om vi tvinges ud i en konflikt. Men regeringen har sat Danmarks Lærerforening under et urimeligt pres, før forhandlingerne med KL om en ny overenskomst overhovedet var begyndt. Til kamp for folkeskolen Med det nye udspil til en folkeskolereform, udtænkt af de 3 regeringspartier med kommunerne på sidelinjen, fremlægges et ufinansieret forslag om heldagsskole under parolen: Elever bliver dygtigere ved at være mere sammen med deres lærer! Uagtet at forskere igen og igen har gentaget, at det ikke er antallet af timer, men kvaliteten af den under- 9
visning eleverne modtager, der har betydning for indlæringen! Heldagsskolen skal sikre målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse, og lærerne skal ved at undervise mere end i dag gøre det ufinansierede muligt. Basta! Danmarks Lærerforeningen har i forhold til regeringens folkeskolereform smidt vores såkaldte Nej-hat og rakt hånden ud til et samarbejde! I foreningens udspil er det seneste års bidrag til en dagsorden i folkeskolen, om kvalitet i undervisningen byggende på forskningsresultater fra hele verden, samlet i det skolepolitiske udspil: Sammen gør vi - en god skole bedre, der på mange punkter lægger sig tæt op af regeringens folkeskolereform. Væk er dog kravet om en heldagsskole, og i stedet fastholdes forslaget om en sammenhængende skoledag, hvor der kan undervises 25 timer om ugen. Det forekommer mig at regeringens folkeskolereform tydeligt bærer præg af en manglende faglig indsigt! Hvorfor tænkes der ikke tanker, som dem Simon Pihl Sørensen socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune fremlægger i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner: Med den intelligente folkeskolereform bør vi kaste resurserne efter de børn, der har et behov hvad enten de bor i København eller Gentofte. Nemlig de børn, som ikke ved hjælp hjemmefra har et forspring. Vi er alle blevet krisebevidste. Vi ved, at de økonomiske resurser er begrænsede. Derfor er det uforståeligt, at man fra regeringens side ikke målretter indsatsen til de elever, der har et behov! Vi skal nødigt bruge de knappe resurser på dem, der kan, på bekostning af dem, der ikke kan! Og hvis omkostningerne ved at indføre en heldagsskole i alle kommuner bliver undervisning i en discountudgave, så bliver alle tabere! Den danske model Det er en surrealistisk oplevelse at se en regering bestående af S-SF-R fremlægge reformer, hvis økonomiske grundlag bygger på en såkaldt modernisering af arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Gentagne gange har vi oplevet ministre blande sig i igangværende forhandlinger, og finansminister Bjarne Coridon afholder sig heller ikke fra at sende sms til 10
Kabinepersonalet i SAS eller breve til gymnasierektorene, hvis de tænker tanker om lokale aftaler, der ikke matcher drejebogen! Det svækker tilliden til den danske model, at politikerne helt åbenlyst blander sig i det, som burde være en sag for arbejdsmarkedets parter. Vi har før oplevet regeringsindgreb i overenskomstforhandlinger, når arbejdsmarkedets parter ikke selv har kunnet finde løsninger, men det er ikke tidligere sket, at regeringer har sammenkædet reformarbejde og arbejdsgiverinteresser. Det er her en samlet fagbevægelse mener at regeringen utidigt og ensidigt blander sig i overenskomstforhandlingerne og sætter den danske model under pres! Både forhandlingsfællesskabet i KTO og Sundhedskartellet har udskudt godkendelsen af deres overenskomstresultater, fordi det nu står klart, at opgøret med lærernes arbejdstid blot er det første i rækken. Regeringens netop fremlagte Vækstplan DK kan kun opfattes som et varsel om et opgør med arbejdstidsaftalesystemet i hele den offentlige sektor. Og som et udtryk for, at regeringen igen fremlægger en plan, som kun kan finansieres gennem en afvikling af de offentlige overenskomster. Danmarks Lærerforening arrangerer i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening en demonstration i fem byer onsdag den 20. marts. Det sker i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og København. Demonstrationen anbefales indtil videre af 3F-Det offentlige område, HK-Kommunal, Dansk Magisterforening, BUPL, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogisk Landsforbund og Socialrådgiverne. Der er tale om aktive anbefalere, som også vil mobilisere til demonstrationen og deltage i den. De lærerstuderende er i færd med at prøve at mobilisere blandt egne og øvrige organisationers studerende. Formålet er at vise, at alle offentligt ansatte risikerer at blive ramt af KLs og Finansministeriets ageren, og at vi udviser samlet modstand. Det vur- 11
deres, at der kan mobiliseres mange til demonstrationen, og at det vil blive en flot manifestation. Lad os vise regering og Kommunernes Landsforening, at noget er de lykkes med, nemlig som arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtrykker det, at vække den slumrende bjørn, at vække en samlet fagbevægelse, der nu går på gaden for at sikre den danske model med frie overenskomstforhandlinger på arbejdsmarkedet mellem ligestillede parter. Tiden arbejder for os! Regeringen har problemer med at sælge deres politik. De har problemer med vælgertilslutningen. S-SF-R har problemer med deres partifæller i kommunerne. KL har problemer ude i kommunerne på grund af deres uforsonlige retorik i overenskomstforhandlingerne og deres negative omtale af kommunale medarbejdere i øvrigt. Michael Ziegler har problemer i sin egen hjemkommune Høje-, Taastrup, der ikke synes, det er en god ide at lockoute lærerne. Danmarks Lærerforening er forberedt på en konflikt! Og vi skal være forberedt på, at vi kan blive nødt til at acceptere en anden og ringere arbejdstidsaftale. Vi er udfordret på sammenholdet. En hver konflikt har sin pris! Kun ved at stå sammen, ved at forene alvor og humor i vores fælles bestræbelser på at fastholde rammer for en god undervisning, kan vi presse regeringen og KL. Vi giver os ikke uden kamp! 12
13