Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de
Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge i surveys? Baggrund Metoder Populationer Variable Analyser Eksempler på resultater Metodiske problemer 2
Baggrund: Epidemiologiske studier Epi demos = i folket Undersøgelser af sygdomme: Forekomst Årsager 3
Det dobbeltblindede forsøg: Hvordan virker pillen? Forsøgsdeltagere med samme helbred får tilfældigt en pille med en bestemt virkning eller en kalkpille, begge ser ens ud Deres helbred nu og senere undersøges af folk der ikke ved hvilken pille de får Helbredsudvikling knyttes til pilletype 4
Det observationelle studie Snows kolerastudie Vand fra Themsen før London Ingen kolera Vand fra Themsen i London Kolera (Snow 1855) Problemet: Selektion Hvad hvis de rige fik drikkevand fra bedre leverandører end de fattige? Det gjorde de så ikke 5
Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge i observationelle studier Mistænkt årsag før virkning Mistænkt årsag målt uafhængigt af virkningen Inddrage faktorer der kan forstyrre sammenhænge mellem mistænkt årsag og virkning Undgå selektion 6
Hvordan gør vi så det? Arbejdsmiljøundersøgelser som eksempel Populationer Variable Analyser 7
Population Kohorte (panel) Følge enkeltpersoner over tid Høj deltagelse Varieret med hensyn til arbejdsmiljø Uden det udfald vi vil måle (fx raske) Alle med på sluttidspunktet (så mange som muligt) 8
Population Undgå selektion Både ved udgangspunktet Og ved sluttidspunktet 9
Variable Mulige risikofaktorer målt ved udgangssituationen for studiet Udfaldsvariabel målt ved udgangssituationen og ved opfølgningen 10
Variable Valide spørgsmål Entydige neutrale spørgsmål Eventuelt koblet med registerdata The triviality trap Måling af risikofaktor og udfald med samme metode på samme tidspunkt 11
Variable Måle omfanget på populationsniveau Hvad drak du i går Måle forskelle mellem individer Hvor mange genstande drikker du gennemsnitligt på hverdage I weekender Det sidste er bedst!!! 12
Analyse Analyse hvor sammenhængen mellem den mistænkte årsag og udfaldsvariablen undersøges Kontrolleret for mulige forstyrrende variable 13
Risiko for depressive symptomer som eksempel - Population Panel (kohorte) NAK 1995 udgangspunkt Opfølgning i NAK 2000 (5 år) Kun personer uden udfaldet udvælges Uden alvorlige depressive symptomer ved udgangspunktet Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
Depressive symptomer som eksempel Mulige risikofaktorer Arbejdsmiljø målt ved udgangspunktet Psykosociale faktorer Forstyrrende faktorer (confoundere) målt ved udgangspunktet Alder, samlivsstatus, antal børn i husstanden, uddannelse, livsstil og social status Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
Depressive symptomer som eksempel - udfald Ændringer i udfaldet over tid (incidens) Alvorlige depressive symptomer ved opfølgningen Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
Depressive symptomer som eksempel hvad fandt vi? Lav indflydelse Lav social støtte fra ledelsen Usikkerhed i ansættelsen Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
Metodeproblemer - Måleusikerhed Måleusikkerhed ved spørgeskemaspørgsmål Afhænger af emnets karakter Bor du i lejelejlighed eller i ejerlejlighed Hvor stor indflydelse har du i det arbejde? Afhænger af præcisionen af spørgsmålet Er du udsat for støj i dit arbejde? 18 Er du udsat for støj, der er så høj, så du skal råbe for at snakke med en der står lige ved siden af dig?
Målefejl Målefejl Syge vil opleve dårligere arbejdsmiljø end raske 19
Et fromt ønske "Vi har altid beskæftiger sig med beskidte data. Kunsten er at gøre det med en rent sind." - Michael B. Gregg (1930 2008) Professionalisme og tilsvarende respekt fra andre faggrupper Epidemiologiske undersøgelser kan kun sandsynligggøre sammenhænge, ikke bevise 20
Litteratur Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bultmann U, Villadsen E. Physical work environment risk factors for long term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ 2006;25:449-52. Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bültmann U, Villadsen E, Burr H. Psychosocial work environment exposures as risk factors for long-term sickness absence among Danish employees: Results from DWECS/DREAM. J Occ Env Med 2005;47:1141-1147 Rugulies, R., Bültmann, U., Aust, B., & Burr, H. Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-Year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 2006;163,877-887 Snow J. On the Mode of Communication of Cholera. Second edition. London: John Churchill, 1855. 21