Campus Bornholm. Strategi 2012 2016

Relaterede dokumenter
Campus Bornholm Strategi

strategi Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej Rønne. T: campusbornholm.dk

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Politik for unges uddannelse og job

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

forslag til indsatsområder

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Campus Bornholm - Strategi

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Strategi bolig med nærhed

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Mål- og resultatplan

Bornholms Travselskab Strategi 2016

Beskæftigelsesplan 2016

HK erne på DTU i forhold til Strategi

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt.

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Om Videncenter for velfærdsledelse

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Souschef for Virksomhed og Beskæftigelse

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

UCSJ revideret 4/

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i (5. november 2008)

Partnerskabsaftale mellem:

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Stillings- og personprofil Skoleleder

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Ledelsesplan LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

1. Hvad er en vision?

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Aktivitetsbeskrivelse:

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Beskæftigelsesstrategi

Vejledning til alle borgere

Erhvervspolitik

I Assens Kommune lykkes alle børn

Ilisimatusarfik strategi

Erhvervs- og turismestrategi

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Transkript:

Campus Bornholm Vision 2015 # Vi viser hvordan Strategi 2012 2016 Campus Bornholms Vision Fremtiden starter her Marts 2012 Campus Bornholms strategiske ledergruppe ved Mads Kofod, direktør, Campus Bornholm 1

Indhold 1. Campus Bornholm # Det strategiske rationale... 3 2. Campus Bornholm # Den strategiske position... 3 2.1 Campus Bornholm # Fællesskab og kerneaktivitet 2012... 3 2.2 Den eksterne situation # Campus Bornholms udfordrende omverden... 3 2.3 Den interne situation # Campus Bornholm er under opbygning... 4 2.4 Scenarie og muligheder # Campus Bornholms primære planlægningsscenarie... 6 2.5 Campus Bornholms strategiske position # Ledelsens vurdering... 7 3. Ledelsens bud på særlige strategiske temaer... 8 4. Campus Bornholms Mission, Værdier og Vision # De strategiske målsætninger... 9 4.1 Campus Bornholms Mission og Værdier 2012 2016... 9 4.2 Campus Bornholms Vision 2016... 9 4.3 Campus Bornholm # Strategiske målsætninger 2012 2016... 10 5. Campus Bornholms strategier... 12 Bilag 1 Udvalgte Muligheder og Trusler... 14 Bilag 2 Udvalgte Styrker og Svagheder... 15 2

1. Campus Bornholm # Det strategiske rationale I juni 2010 besluttede Bornholms Gymnasium, Bornholms Erhvervsskole og VUC Bornholm at fusionere i en ny fælles, statslig uddannelsesinstitution, Campus Bornholm. Kravene til uddannelse øges generelt, og samtidig er der et vigende befolkningsgrundlag på Bornholm. Det ene strategiske rationale for Campus Bornholm er, at uddannelsesopgaven under disse betingelser løses bedst i det bredest mulige uddannelsessamarbejde, så fremtidens uddannelsestilbud på Bornholm fortsat kan imødekomme elevers, kursisters og studerendes uddannelsesbehov samt efterspørgslen fra det private og offentlige arbejdsmarked. I et endnu bredere bornholmsk perspektiv er det strategiske rationale videre, at Campus Bornholm vil kunne understøtte bestræbelserne på at styrke uddannelse som erhvervsaktivitet samt medvirke til øget økonomisk aktivitet og profilering af bæredygtigt byggeri på og udenfor Bornholm. 2. Campus Bornholm # Den strategiske position 2.1 Campus Bornholm # Fællesskab og kerneaktivitet 2012 Campus Bornholm blev etableret som juridisk enhed med virkning fra 1. januar 2010. I første omgang virker Campus Bornholm i et organisatorisk fællesskab, men det er målsætningen at etablere et bygningsmæssigt fællesskab inden udgangen af 2017. Det bygningsmæssige fællesskab er en grundforudsætning for fusionen og dermed for sikring af størst mulige effektivitetsfordele og synergier. Den bærende filosofi i det kommende Campus-byggeri vil være Bornholm som Bright Green Island. Campus Bornholms kerneaktiviteter er i dag levering af uddannelser i form af de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenuddannelser samt efteruddannelse; i 2011 svarende til uddannelse og øvrig kompetenceudvikling af i alt ca. 1.400 unge samt over 4.000 voksne. Campus Bornholm vil arbejde på, at flere af de bornholmske uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer bliver en del af Campus Bornholm. I 2012 forventes uddannelsesaktivitet svarende til 1.630 årselever. 2.2 Den eksterne situation # Campus Bornholms udfordrende omverden Markedsgrundlag: Campus Bornholm har helt grundlæggende den udfordring, at der for den allervæsentligste del af den nuværende kerneaktivitet er et begrænset markedsmæssigt grundlag. I tillæg hertil peger befolkningsprognoserne på faldende ungdomsårgange. I dag er fødselstallet på Bornholm omkring 250 årligt. Det er mere end en halvering i forhold til fødselstallene tilbage i 80 erne. I prognoserne for befolkningsudviklingen er der heller ikke indikationer på en nettotilflytning af uddannelsessøgende, der kunne kompensere for dette fald i fødselstallene. Dette vil alt andet lige præge driften af ungdomsuddannelserne og udbuddet heraf på Campus Bornholm. De nuværende uddannelsesprofilmodeller viser, med den usikkerhed der altid er, at omkring 78 % af en bornholmsk ungdomsårgang har en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet og væsentligt fra den nuværende og tidligere regerings målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der er flere mulige årsager til, at under 80 % har en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse; frafald eksempelvis forstærket af vanskelige praktikpladsvilkår og som konsekvens af sociale strukturer relativt vanskeligere grundforudsætninger hos en bornholmsk ungdomsårgang for at tage en ungdomsuddannelse sammenlignet med landet som helhed. Dette understreger i sig selv behovet for en bred bornholmsk indsats på ungdomsuddannelsesområdet med tæt, koordineret samarbejde mellem Campus Bornholm, regionskommune, erhvervsliv med mere. Den tidligere uddannelsesstruktur og vejledning på Bornholm har ikke været koordineret i tilstrækkeligt omfang til at opsamle frafaldne unge og fastholde dem i ungdomsuddannelse. 3

Uddannelsesmuligheder og -institutioner: Med fusionen er der sket en koncentration af uddannelsesudbuddet på Bornholm. Dette giver i sig selv Campus Bornholm en helt særlig samfundsmæssig forpligtelse på Bornholm. Der er imidlertid stadig muligheder med hensyn til en nærmere tilknytning af andre bornholmske uddannelsesog videnmiljøer, der både udvider udbuddet til de eksisterende generelle målgrupper (uddannelsestrin), der er grunduddannelser under erhvervsskolelovgivningen, og udvider udbuddet mod nye målgrupper, der ligger henholdsvis før og efter ungdomsuddannelserne. Økonomisk aktivitet og arbejdskraft: Bornholms generelle økonomiske aktivitet er stagnerende, hvilket fortsat begrænser antallet af praktikpladser. Arbejdsløsheden er p.t. blandt landets højeste, men samtidig viser prognoser en betydelig afgang fra arbejdsmarkedet. Hver 3. bornholmer kan således forlade arbejdsmarkedet inden 2015, hvilket vil afstedkomme en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det seneste studie af kompetencer på det bornholmske arbejdsmarked indikerer samtidig et eksisterende kompetencegab. Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan generelt vanskeliggøre rekruttering fremadrettet, men åbner samtidig muligheder med hensyn til udbud af efteruddannelse på Campus Bornholm. Dette forudsætter imidlertid for Campus Bornholms vedkommende, at Campus Bornholm selv har forudsætningerne for (enten som forlagt uddannelse via anden uddannelsesinstitution eller eget uddannelsestilbud) at tilbyde efter og videreuddannelse, der imødekommer behov som konsekvens af disse kompetencegab. Det er ikke sandsynligt, at Campus Bornholm kan selv eller via samarbejdspartner kan imødekomme alle behov lønsomt, men på en række områder vil der være muligheder. De eksisterende taksametre er under vedvarende pres, og dertil har der i både 2010 og 2011 været udmeldt dispositionsbegrænsninger til uddannelsesinstitutionerne. Det er samtidig vurderingen, at der ikke indenfor den strategiske horisont kan budgetteres med taksameterændringer, der i betydelig omfang positivt ændrer de økonomiske forudsætninger for drift af Campus Bornholm; men tværtimod er der faldende taksametre på de fleste ungdomsuddannelser i 2013 og 2014. 2.3 Den interne situation # Campus Bornholm er under opbygning Uddannelsesudbud og -økonomi: Campus Bornholm har et forholdsvis bredt udbud af uddannelser i forhold til elevunderlaget. Det betyder blandt andet, at en række uddannelser gennemføres omkring den økonomisk rationelle grænse. Der vil således være et behov for løbende lønsomhedsanalyser, og på baggrund af disse en række strategiske overvejelser og beslutninger i forhold til udbud, klasse- og holdstørrelser med mere. Uddannelseskvalitet og -frafald: Givet prognoserne for den markedsmæssige udvikling er elevfrafald et centralt ledelsesmæssigt fokuspunkt for aktivitetsfastholdelse. Det giver sig selv, at ved et vigende markedsgrundlag, skal eksempelvis nedbringelse af frafald alene som konsekvens heraf prioriteres, hvis aktivitetsniveauet skal fastholdes. I skoleåret 2011/2012 har Campus Bornholm sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) indgået i et større udredningsarbejde for at kunne udarbejde valide interne frafaldsstatistikker på ungdomsuddannelserne. UU har været i tæt kontakt med Ministeriet for Børn og Undervisning samt UNI-C for at få rettet systemfejl. Ved årsskiftet har UNI-C tilrettet edb-systemerne, og i foråret 2012 samarbejder UU og Campus Bornholm i en testfase. Der udarbejdes således tidligst interne frafaldsstatistikker ved udgangen af skoleåret, hvor testfasen er afsluttet, og det forventes at statistikkerne er valide og kongruente med UU's frafaldstal. Der skal implementeres et fælles kvalitetssystem for de fusionerede institutioner i Campus Bornholm. Herunder måles elevtilfredsheden på ungdomsuddannelserne hvert år i samarbejde med Benchmarkingnetværket ESB. Metoden er anvendt første gang i 2011 på alle de gymnasiale uddannelser, hvilket gør, at der ikke direkte kan sammenlignes med foregående år. På erhvervsuddannelserne kan der spores en stigning i elevtilfredsheden. 4

Der både kan og skal arbejdes med nedbringelse af frafaldet på de enkelte uddannelser. Imidlertid er en særlig styrke ved Campus Bornholm muligheden for pædagogisk samarbejde samt sammenhæng og koordineringen mellem de forskellige uddannelser, og således vil et elevfrafald på en uddannelse ikke nødvendigvis føre til frafald samlet set på Campus Bornholm som sådan og i forhold til 95% målsætningen, hvis Campus Bornholm i samarbejde med uddannelsesvejledning med mere formår at fasthold den pågældende elev på en (anden) ungdomsuddannelse. Den samlede frafaldprocent er dermed også et vigtigt succeskriterie. Campus Bornholm indgår som hovedaktør i Uddannelse Til Alle projektet, der har til hovedformål at sikre et bredt samarbejde om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet rummer en række delprojekter, der har fokus på frafald i såvel de gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelserne. Det er eksempelvis Nye Veje, som fokuserer på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, sikring af praktikpladser og udvikling af uddannelserne, så de også kan tiltrække talenter. Pædagogik: Campus Bornholm bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor eleven sættes i centrum. Det betyder, at elevernes forskellighed skal tilgodeses med hensyn til interesser, motivation og muligheder herunder personlighed, læringsstil og ambition gennem tilrettelæggelse af differentierede uddannelsestilbud. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre et højt pædagogisk og fagligt kompetenceniveau hos de ansatte og et inspirerende læringsmiljø, der giver optimale muligheder for engagerende undervisning, fordybelse og lyst til at lære. 2012 formuleres en fælles pædagogisk vision for de fusionerede uddannelser. Den pædagogiske strategi, skal ses i sammenhæng med planerne om et bygningsmæssigt fællesskab, kompetenceudvikling internt og arbejdsvilkår i øvrigt. Medarbejdertilfredshed og -kompetencer: De fusionerende uddannelsesinstitutioner er generelt karakteriseret ved at have fokus på kompetenceudvikling samt medarbejdertilfredshed. Det er besluttet at benytte Benchmarkingnetværket (ESB) til at måle medarbejdertilfredsheden hvert andet år i ulige år. Næste gang er i 2013, hvor samme målemetode således vil blive anvendt for alle medarbejdere. Kompetenceudvikling er centralt for at understøtte Campus Bornholms strategiske udvikling og skal ses i sammenhæng med pædagogisk udvikling. Økonomi: Campus Bornholm har i regnskabsåret 2010 præsteret et samlet resultat for de fusionerende uddannelsesinstitutioner på ca. 1 mio. kr. I 2011 er det samlede konsoliderede resultat ca. 1,5 mio. kr. I 2012 budgetteres med et resultat på ca. 3,9 mio. kr. De strategiske budgetter for overslagsårene 2013 og 2014 er p.t. negative. Der er generelt påbegyndt indarbejdelse af fælles budgetforudsætninger i budget 2012, ligesom de nye samlede økonomistyringssystemer er under udvikling og forventes implementeret i løbet af 2012. Eksisterende bygningsmasse og infrastruktur i øvrigt: Bygningsmasserne er af varierende kvalitet. Det er især problemstillinger knyttet til bygningerne, der rummer den almengymnasiale uddannelse og uddannelserne på VUC. Disse bygninger ejes ikke af Campus Bornholm. Bygninger, der indgår i Campus Bornholms aktivmasse, er i generelt god stand. IT og serviceinfrastruktur er fungerende, men kræver yderligere integration. Organisationsstruktur og ledelse: Det organisatoriske fællesskab er under implementering. Der er udarbejdet organisationsstruktur med to linjeområder; nemlig to uddannelsesområder. Hertil kommer en stabsfunktion for økonomi- og administrationsområdet. De to linjechefer udgør sammen med direktøren den øverste ledergruppe. Herunder er der et yderligere ledelsesniveau. Organisationsstrukturen er balanceret, gennemsigtig og enkel som grundlag for implementering af beslutnings- og koordineringsrutiner. Systemer, politikker og processer i øvrigt: Elektronisk rapporteringsværktøj er implementeret i 2011. Med den nye organisation er der etableret grundlag for klare enhedsbudgetter og rapportering. Grundlaget for opfølgning på timeforbrug og træk på øvrige ressourcetræk er etableret på erhvervsuddannelsesområdet og de gymnasiale uddannelser. Der skal etableres fælles personalepolitikker, beslutningsstrukturer samt mere detaljerede koordinationsrutiner på tværs af organisationen. 5

Etablering af bygningsmæssigt fællesskab: Afsøgningen af finansieringsmuligheder for etablering af et bygningsmæssigt fællesskab pågår. Det er en forudsætning for etableringen af et fælles campus, at der findes supplerende finansiering til differencen mellem Campus Bornholms betalingsevne i form af især bygningstaksametre og den byggesum, det forventes Campus Bornholm kommer til at koste. Fastlæggelse af dette har stor prioritet. Det forudsætter blandt meget andet en endelig plan og mere præcis fastsat byggesum for det nye campusbyggeri, den mulige anvendelse og værdi af den eksisterende bygningsmasse og Campus Bornholms aktivitetsgrundlag. Der arbejdes på beskrivelse af det bygningsmæssige fællesskab med udgangspunkt i størst mulig anvendelse af den eksisterende bygningsmasse på Merkurvej og Minervavej. Kultur og værdifællesskab: Den formelt gennemførte fusion mellem de deltagende uddannelsesinstitutioner har skabt fundamentet for et egentligt organisatorisk fællesskab. Det organisatoriske fællesskab er ikke sikret med vedtagelsen af en strategi, etableringen af en organisationsstruktur og bemanding heraf samt med implementeringen af de nødvendige systemer, politikker og processer. Der vil herefter forestå en betydelig ledelses- og medarbejderopgave i skabelsen af et kulturelt og værdimæssigt fællesskab, der kan sikre den nødvendige effektivitet og synergi i organisationen samt generelt øge motivationen, trivslen og den faglige udvikling. 2.4 Scenarie og muligheder # Campus Bornholms primære planlægningsscenarie Det er den ledelsesmæssige vurdering, at det primære planlægningsscenarie for Campus Bornholm skal basere sig på befolkningsprognoserne, som de foreligger i 2011, samt på forventningerne om den betydelige ændring i arbejdsstyrken på Bornholm inden 2015. Det er tilsvarende vurderingen, at der ikke er indikationer på taksameterændringer med væsentligt gunstigere driftsforudsætninger til følge indenfor planlægningshorisonten. Baseret på ovenstående ledelsesmæssige overvejelser betyder det, at mulighederne for fastholdelse og udvikling af Campus Bornholms eksisterende aktiviteter især er at: 1. Styrke rekrutteringen til ungdomsuddannelserne 2. Reducere frafald på de enkelte ungdomsuddannelser og for Campus Bornholm samlet set og dermed fastholdelse af elever i ungdomsuddannelsesmiljøet 3. Styrke indsatsen i forhold til at sikre at den enkelte elev, kursist og studerende får de optimale muligheder for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse 4. Styrke aktiviteterne på områderne indenfor eksisterende efter og videre uddannelse Punkt 1, 2 og 3 er meget væsentlige for aktivitetsfastholdelse og i øvrigt helt i overensstemmelse med 95 % målsætningen. Med hensyn til punkt 4 er dette en yderligere forudsætning for fastholdelse af aktivitetsniveauet. Aktivitetsudviklingsmulighederne er endvidere, at: 1. Integrere baglæns med 10. KlasseCenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Produktionshøjskole, Jobcenteret og grundskolerne 2. Integrere forlæns med aktører indenfor videregående uddannelse 3. Integrere sidelæns med Social- og Sundhedsuddannelsen 4. Styrke området indenfor anden, ikke etableret kursusvirksomhed og efteruddannelse, eksempelvis i forbindelse med omskoling, hvilket kræver en mere aktiv målrettet indsats overfor eksempelvis private og offentlige organisationer samt sandsynligvis kompetenceudvikling af medarbejdere Omkring punkt 1 kræver dette en styrket dialog og afklaring med især regionskommunen. Da Campus Bornholm ikke indenfor planlægningshorisonten kan tænkes udbudsret af videregående uddannelse, eksempelvis på akademi-, diplom- og bachelorniveau, kræver punkt 2 styrket samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. 6

Målrettet udnyttelse af disse muligheder forudsætter udover en styrket indsats rent pædagogisk og med hensyn til fastholdelse på/i ungdomsuddannelse at Campus Bornholm i stadigt stigende omfang kan åbne sig mod samfundet og indgå i flere netværk og partnerskaber. Campus Bornholm skal være åbent mod omverdenen, og det er afgørende at styrke partnerskaber og netværk: med aftagere i private og offentlige virksomheder, der eksempelvis kan medvirke til at styrke uddannelsernes indhold, afdække behov og medvirke ved ny og videreudvikling (nye efteruddannelsesprogrammer eksempelvis) med andre uddannelsesinstitutioner, der bortset fra at skulle inddrages ved etablering af uddannelse, hvortil Campus Bornholm ikke har udbudsret, eksempelvis kan medvirke ved videreudvikling af eksisterende Campus Bornholm uddannelser. Det gælder i princippet alle uddannelser på Campus Bornholm, og som eksempel kunne der indgås alliance med et teknisk universitet om at styrke de tekniske uddannelser med andre uddannelsesinteressenter, eksempelvis de nævnte initiativer med Ungdommens Uddannelsesvejledning Målrettet udnyttelse af muligheder for så vidt angår tiltrækning af uddannelsessøgende udenøs fra kræver, at Campus Bornholm kan udvikle enten unikke uddannelser kompetence- og indholdsmæssigt og/eller udvikle unikke uddannelsesrammer. Hvad angår førstnævnte er der igangsat arbejde med grønne håndværksuddannelser. Hvad angår de uddannelsesmæssige rammer tænkes der her ikke på et fysisk miljø men derimod rammer for den uddannelsessøgende i øvrigt; kan bolig- og jobforhold eksempelvis indtænkes på en ny, innovativ måde. Dette vil igen kræve, at Campus Bornholm åbner sig yderligere og etablerer de nødvendige netværk og partnerskaber. Det skal omkring unikke uddannelser bemærkes, at uddannelser generelt er en forholdsvis nem kopierbar serviceydelse, og etablering af partnerskaber og innovation vil være helt afgørende. 2.5 Campus Bornholms strategiske position # Ledelsens vurdering Campus Bornholm har et meningsfyldt strategisk rationale, og Campus Bornholm har bevågenhed fra væsentlige interessenter, herunder Regionskommunen, Vækstforum og Undervisningsministeriet. Omkring relationen til regionskommunen kan der være behov for en klarere, langsigtet udviklingsproces, der kan afstemmes politisk og forvaltningsmæssigt i relation til potentielle muligheder. Etableringen af Campus Bornholm og virkeliggørelsen af et campusbyggeri er fortsat centrale elementer i de regionale strategier for Bornholm. Her må Campus Bornholm integrere tankerne om Bornholm som Bright Green Island tættest muligt i bestræbelserne på at blive et Bright Green Campus. Campus Bornholm har som andre ungdomsuddannelsesinstitutioner en presset økonomi, og det er ledelsens vurdering, at der resultatmæssigt skal arbejdes målrettet på sikring af større økonomisk råderum givet de driftsmæssige - og finansielle risici, Campus Bornholm opererer under. Dette skal og vil være et fokusområde i alle områder og på alle uddannelserne i Campus Bornholm. Uddannelsesinstitutionerne er generelt udsat for et krav om effektiviseringer. Der skal derfor være en aktiv, bred ledelsesmæssig indsats for at udnytte ressourcerne bedste muligt og sikre økonomien. Dette gælder eksempelvis bygningsmasse og overvejelser om, hvordan lærerressourcerne måske kan benyttes mere optimalt. Økonomisk balance og generering af fri kapital til finansiering af egen vækst og udvikling skønnes at være en absolut grundforudsætning for tilvejebringelse af den nødvendige supplerende finansiering i form af fondsmidler og/eller offentlige midler til skabelse af det bygningsmæssige fællesskab for Campus Bornholm. Campus Bornholms begrænsede opland giver alt andet lige ikke de samme muligheder for stordrift og afsætning, og nogle uddannelser kører isoleret set omkring den økonomisk rationelle grænse. Volumen og paletten af uddannelsestilbud skal til stadighed balanceres, og måske kan det balanceres mere hensigtsmæssigt. Det forudsætter samtidig fleksibilitet i både planlægning og gennemførelse af uddannelserne. 7

Den pædagogiske udvikling og uddannelsesmæssige udvikling kan ligeledes styrkes. Der er med etableringen af Campus Bornholm skabt grundlag for at styrke samarbejde ikke blot indenfor Campus Bornholm, men i høj grad også i samarbejdet med aktører udenfor Campus Bornholm. Sikring af aktivitetsniveauet gennem fastholdelse i uddannelse og udvikling af nye efter- og videreuddannelsesmuligheder kræver bortset fra styrkelse af partnerskaber og netværk, en langt mere opsøgende tilgang til markedsudvikling. 3. Ledelsens bud på særlige strategiske temaer Den strategiske position samt givet Fremtiden starter her aktualiserer de af Bestyrelsen allerede vedtagne centrale strategiske temaer. Disse temaer, de efterfølgende strategiske målsætninger, og de mere konkrete strategier mm., skal hver især og i sammenhæng ses i lyset af, at Campus Bornholms grundlag og formål er at virke til gavn for elever, studerende og kursister. Det er deres læringsudbytte, der er det centrale. Tema 1:Opnåelse af 95% målsætningen Opfyldelse af, at 95% af en årgang sikres en ungdomsuddannelse, er ikke alene vigtigt fordi, det er et nationalt mål, men også fordi det vil styrke aktivitetsniveauet i Campus Bornholm med bedre ressourceudnyttelse til følge. Der skal derfor hurtigt skabes et samlet billede af alle partnerne i Campus Bornholm. Dette er en forudsætning for at kunne dimensionere byggeriet og dermed for målrettet tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget. Tema 2: Tilvejebringelse af grundlag for den fysiske realisering af Campus Bornholm Den fælles bygningsmæssige ramme er forudsætningen for at Campus Bornholm bliver et kraftcenter for uddannelse og viden på Bornholm, og det er forudsætningen for størst mulige effektivitet, sikring af synergier mellem uddannelserne og i organisationen. Der skal skabes sammenhæng med Bright Green Island filosofien, således at såvel selve bygningen som alle de aktiviteter, der indgår i denne, er funderet i at tænke grønt. Tema 3: Udvikling af uddannelsestilbuddene og -miljøet med henblik på styrkelse af disse og en øget fastholdelse af eleverne i ungdomsuddannelse. Dette kræver yderligere prioritering af pædagogisk udvikling og af læringsmiljøerne i øvrigt. Det forudsætter endvidere opbygning af et fintmasket, velfungerende net, der sikrer tilstrækkelig vejledning og støtte før og under uddannelsen samt de nødvendige faglige tilbud. Der må her være et særligt fokus på at udnytte mulighederne for et tættere samarbejde imellem det gymnasiale område og området for erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser. Tema 4: Udvikling af Campus Bornholms organisatoriske, attraktive fællesskab. Det er ikke gjort med vedtagelse af en strategi, etablering af en organisationsstruktur og implementering af systemer, politikker og processer. Det skal selvsagt gennemføres. Det kræver imidlertid også udvikling af et kulturelt - og værdimæssigt fællesskab præget af blandt andet samarbejde, personligt ansvar og medansvar for fællesskabet samt åbenhed. Dette kræver fortsat styrkelse af kompetencerne i organisationen, en åben, fair, konsistent og ligefrem ledelsesstil, fokus på medarbejdertrivsel og motivation, prioritering af teamsamarbejde samt dialog og meningsudveksling indenfor rammerne af Campus Bornholms grundlag og mål. Tema 5: Sikring af en balanceret udvikling i den eksisterende kerneaktivitet og integration med andre potentielle partnere i Campus Bornholm. Det er helt centralt, at der er betydelig ledelsesmæssigt fokus på kerneaktiviteterne, og at disse udvikles løbende med hensyntagen til kvalitet, pædagogik og økonomi. Den veldrevne kerneforretning er selve fundamentet for at Campus Bornholms Vision kan realiseres. Integrationen baglæns, forlæns og sidelæns skal imidlertid også prioriteres ledelsesmæssigt, så der skabes et samlet billede af alle partnerne i Campus Bornholm. 8

Tema 6. Sikring af kvalitet i uddannelsesleverancerne og alle processerne. Campus Bornholm skal levere kvalitet i alle uddannelsesleverancer og alle processer. Det kræver organisatorisk fokus på kvalitet og klare definitioner af, hvad kvalitet er, og hvordan der organisatorisk følges op herpå. Der skal både måles internt og gennemføres benchmarking med tilsvarende uddannelsesaktører. 4. Campus Bornholms Mission, Værdier og Vision # De strategiske målsætninger 4.1 Campus Bornholms Mission og Værdier 2012 2016 Campus Bornholms Bestyrelse har i 2011 defineret Campus Bornholms Mission som følger: Campus Bornholm tilbyder ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelser samt videregående uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende, dynamisk og udviklende læringsmiljø. Campus Bornholms uddannelsestilbud skal konstant imødekomme elevers, studerendes og virksomheders uddannelsesbehov. Campus Bornholm tilbyder sine ungdomsuddannelser baseret på målrettet overgang fra grundskolerne samt formidler videregående uddannelser og målrettet kompetenceudvikling, der skaber værdi for mennesker, virksomheder og det bornholmske samfund. Campus Bornholm gennemfører og udvikler uddannelserne i bredt samarbejde med alle relevante partnere, der kan styrke uddannelseskvalitet og udvikling. Der har været arbejdet med en værdiproces knyttet til strategien og herunder brandingen af Campus Bornholm. Værdiprocessen er udmøntet i følgende fire værdier og med de tilhørende generelle tolkninger og definitioner: Ambition: Vi udbyder uddannelser af høj kvalitet som den direkte vej til videre uddannelse og job. Vi er ambitiøse og nytænker uddannelse og udvikling i et attraktivt studiemiljø på tværs af fag og funktioner. Vores uddannelser er, hver for sig, blandt de bedste indenfor deres felt, og vores studiemiljø er, samlet set, det bedste inden for sin liga. Vi ved at det kan lade sig gøre, og vores høje ambitioner smitter af på omgivelserne. Netværk: Campus Bornholm er knudepunkt for uddannelse og viden. Vi er åbne og aktive og inviterer til netværk, vidensdeling og samarbejde på tværs af uddannelser og faggrænser. Vi er tæt forbundet med alle elever, ansatte, med andre skoler, erhvervslivet og med verden omkring os. Når man indgår i Campus Bornholm som ansat, elev eller partner indgår man i netværket og man stiller sit netværk til rådighed til gavn for alle. Kun sammen kan vi løfte de fælles ambitioner. Nytænkning: Vi tænker og handler anderledes og vi er åbne over for impulser og ideer til hvad der skal til for at skabe nye, bæredygtige løsninger. Vi arbejder med nye måder at gøre tingene på, ser anderledes kombinationer og forsøger hele tiden at inddrage det omkringliggende samfund i vores indsats. På Campus Bornholm gør vi ikke som man plejer, men dyrker og udvikler nye måder. Ansvar: Vi har et ansvar for hinanden. Og vi har i særlig grad et ansvar for at vores elever er parate til fremtiden. Men som resursecenter på Bornholm rækker vores ansvar ud over det den enkelte kursist og det enkelte hold. Vi har ansvar for at skabe varige løsninger, arbejdspladser, vækst og værdi, bl.a. ved at medvirke til at alle unge tager en uddannelse. Vi har en fælles fremtid, og den tager vi ansvar for. 4.2 Campus Bornholms Vision 2016 Campus Bornholms bestyrelse har i 2011 nikket til Vision 2016; nemlig Fremtiden starter her. Visionen er ledestjernen for Campus Bornholms ansatte og samarbejdspartnere og er samtidig ankeret i Campus Bornholms brandingstrategi. Campus Bornholm har med sin særlige stilling, og de helt berettigede forventninger omverden har til både ledelse og medarbejdere, en forpligtigelse til at træde frem og gå forrest. Campus Bornholm både vil og skal sikre, at Fremtiden starter her. 9

Campus Bornholm skal være synonym med store, positive forventninger. Det er imidlertid samtidig en vision og anker, der sender et signal til nuet. Fremtiden starter på Campus Bornholm, og vi tror på, at Bornholm vil stå styrket i fremtiden - at vi skaber fremtiden sammen. For at kunne påvirke fremtiden stærkest muligt har Campus Bornholm samlet alle ressourcer i 2017 under et tag så undervisere, unge og uddannelsessøgende kan bruge deres kræfter, optimalt og i fællesskab - også med erhvervsliv og det omgivende samfund. Campus Bornholm skabes løsninger på morgendagen fremtiden for Danmark, de unge og erhvervslivet - NU. 4.3 Campus Bornholm # Strategiske målsætninger 2012 2016 Campus Bornholm har på baggrund af Missionen, Værdigrundlaget og direkte afledt af Vision 2016 og de Strategiske temaer følgende overordnede strategiske målsætninger: A. Tilvejebringelse af det bygningsmæssige fællesskab senest i 2017 B. Sikring af den organisatoriske samlede integration, fra struktur til kultur, som grundlag for samarbejde og udvikling af uddannelserne C. 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse, og 60 % kan tage en videregående uddannelse D. Levere kvalitet i alle uddannelser uanset niveau og målgruppe, hvor kvalitet er defineret og genstand for måling og opfølgning E. Aktivitetsniveauet skal gennem fastholdelse i uddannelse, udvikling af nye uddannelse enten som samlede programmer eller kortere efter- og videreuddannelsesforløb i stadigt stærkere partnerskab med virksomheder, uddannelsesinstitutioner med mere Disse helt overordnede målsætninger, er naturligt afledt af Mission med videre og kan operationaliseres yderligere i de følgende strategiske målsætninger. Campus Bornholms økonomiske målsætninger: 2012 2013 2014 Resultat af omsætningen (overskudsgrad) Merandel af omsætningen anvendt på udvikling 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % Der er et behov for yderligere fokus på udvikling. Målsætningen omkring merandel af omsætningen, der benyttes til udvikling af uddannelserne skal betragtes som en yderligere andel i forhold til den andel af omsætningen, der i 2011 afsættes til udvikling. Med udvikling af uddannelserne menes både udvikling af nye uddannelser og udvikling af eksisterende uddannelser og herunder pædagogisk udvikling. Campus Bornholms fysiske rammer og image Mulige partnere samt principperne og forventet aktivitet afklares senest sommer 2013. Planlægning og fremskaffelse af finansiering til en ny fælles bygning for Campus Bornholm er afklaret senest sommer 2013. Byggeprocessen påbegyndt i april 2015. Campus Bornholms bygning er taget i brug senest august 2017. Campus Bornholm har et positivt image blandt uddannelsessøgende og partnere, hvor en del af dette positive image skyldes kvalitet i både uddannelse og samarbejdsrelationer. Processen omkring etablering af fælles campus er ikke begrænsende for udnyttelse af muligheder for bygningsmæssige fællesskaber inden 2017 på en eller flere uddannelser. 10

Campus Bornholms uddannelser: Uddannelsesudbuddet er balanceret under hensyntagen til grundlag, økonomi og helhed Uddannelserne udvikles kontrolleret og leveres i stadigt stigende grad i et oplevet fællesskab Uddannelserne samarbejder med et fælles ansvar på tværs af uddannelsesretninger, niveau og mål Uddannelserne er konstant genstand for pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling Bright Green Island skal indgå i alle uddannelser og kurser på forskellig måde Campus Bornholms elever, studerende og kursister samt pædagogiske strategi Aktiviteten hvad angår ungdomsuddannelser fastholdes omkring 2011 niveau i perioden 2012 2016. Det kræver en reduktion i frafaldet, styrket vejledning og fokusering på det praktikpladsopsøgende arbejde Erhvervsuddannelserne skal specifikt komme ned på et frafald på under 5%. De gymnasiale uddannelser skal specifikt komme ned på et frafald på under 5%. Hvis frafaldet overstiger 5%, skal der indenfor rammerne af Campus Bornholms aktiviteter dokumenteres overgang til anden ungdomsuddannelse. I skoleåret 2014-2015 sandsynliggør dels optaget af elever på ungdomsuddannelserne og dels det realiserede frafald med korrektion for skift i ungdomsuddannelse i løbet af skoleåret året 2013-2014, at 95% af en årgang gennemfører deres ungdomsuddannelse Aktiviteten for så vidt angår voksen- og efteruddannelse øges i perioden 2012 2016 med 5% pr. år målt på antal årselever og med uændret dækningsgrad (=dækningsbidrag/ omsætning) Campus Bornholms pædagogiske strategi er udviklet og påbegyndt implementeret i 2012. Den pædagogiske strategi er sammentænkt med Campus byggeriet og medarbejderes kompetenceudviklingsplaner og ansættelsesforhold i øvrigt primo 2013 Campus Bornholms organisation, politikker og styringsredskaber: Organisationen er, hvad angår organisationsstruktur, altså arbejdsdeling, ledelsesstruktur, koordineringsprincipper og beslutningsstrukturer, implementeret endeligt medio 2012 Organisationen udvikler mere harmoniserede politikker og aftaler som skal understøtte dels planlægning og styring dels skal understøtteudvikling af fælles identitet og kultur samt pædagogik Styringsredskaber for økonomi, ressourcestyring i øvrigt og herunder eksempelvis styring af tid og ressourceanvendelse, årsrytmer samt ansvars- og kompetencefordelinger implementeres operationelt i forbindelse med forankringen af organisationsstrukturen Campus Bornholms ansatte: De ansattes faglige og samarbejdsmæssige kompetencer modsvarer til stadighed behovene, og kompetenceudvikling sker for at understøtte den strategiske udvikling Der udvikles politik for kompetenceudvikling af medarbejderne i samarbejde med udvikling af fælles medarbejderpolitik på Campus Bornholm, som skal sammentænkes med den pædagogiske strategi. Organisationen sikres en samlet, fælles forståelse for Campus Bornholms Strategi i forlængelse af bestyrelsens behandling og vedtagelse heraf Medarbejderne oplever Campus Bornholm som en udviklende, åben og attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og mulighed for personlig og faglig udvikling 11

5. Campus Bornholms strategier I nærværende notat er strategier defineret som midler til at nå de strategiske mål. De foreslåede strategier og mere specifikke strategiske indsatser adresserer de strategiske mål direkte. Campus Bornholms fysiske campus Der gennemføres drøftelser med regionskommunen medio 2012 med henblik på at få længere planlægningsmæssig ramme omkring politiske såvel som forvaltningsmæssige muligheder omkring 10. KlasseCenter Bornholms, Jobcenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på det tættest mulige samarbejde Der klarlægges endeligt i 2012 med Bornholms Akademi med henblik på en egentlig fusion. Samtidig afsøges udvidede samarbejdsmuligheder med professionshøjskolerne, hvis uddannelser i dag udbydes på Bornholm Der afsøges i 2012 muligheder for det tættest mulige samarbejde med Social og Sundhedsuddannelserne. Det er Campus Bornholms opfattelse, at disse uddannelser er EUD uddannelser og bør leveres som sådan. Der afsøges muligheder med henblik på at gøre andre uddannelsesaktører interesserede. Der indledes samarbejde med Business Center Bornholm om at udnytte viden om Bright Green Island optimalt i byggeriet af en campus Den fysiske planlægningsproces fortsætter som planlagt med henblik på at kunne dimensionere Campus byggeriet i 2012 Der arbejdes målrettet via finansieringsgruppen, og der kommunikeres med fonde og offentlige interessenter Campus Bornholms uddannelser og pædagogik: Uddannelsesudbuddet vurderes løbende hvad angår grundlag, økonomi og helhed Der etableres rutiner og udviklingsprocesser for hvordan uddannelserne kan samarbejde til gavn for de uddannelsessøgende og med henblik på optimal udnyttelse af ressourcerne Der opstilles konkrete målsætninger for udvikling af de enkelte hoveduddannelser, hvad angår udvikling af pædagogik, faglighed og indhold samt brug af ressourcer på tværs af organisationen, herunder lærerressourcerne. I udviklingen af uddannelserne indgår filosofien om Bornholm som Bright Green Island videst muligt Der arbejdes med videreudvikling pædagogisk og indholdsmæssigt i alle uddannelserne på Campus Bornholm. Partnerskaber og netværk skal styrkes med henblik på at udvikle uddannelser med alt fra indhold til leveringsproces. Der udvikles en ny pædagogisk strategi for Campus Bornholm. Den pædagogiske strategi knytter sig til kompetenceudvikling og ansættelsesforhold i øvrigt ligesom den samtænkes med selve det fysiske Campus byggeri Campus Bornholms elever, studerende og kursister Der iværksættes omfattende tiltag med henblik på nedbringelse af frafald, og frafald måles efter en fælles defineret standard Der implementeres samlet kvalitetsmålingssystem for hele organisationen. Kvalitetsmålingerne skal blandt andet omfatte oplevelse af undervisning. Der iværksættes arbejde med hensyn til pædagogisk udvikling af uddannelserne 12

Campus Bornholms økonomiske målsætninger: Der skal til stadighed være en stram økonomistyring, og alle organisatoriske enheder skal have fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse Der er et bredt ledelsesmæssigt fokus på mulige effektiviseringer og synergier, der forankres bredt i Campus Bornholm Der implementeres fælles benchmark system for Campus Bornholm med henblik på intern såvel som ekstern benchmark. Der udvikles målsætninger for uddannelsernes lønsomhed samt driftsøkonomiske produktivitetsmål i løbet af 2012 Campus Bornholms organisation, politikker og styringsredskaber: Organisationsstrukturen, altså arbejdsdeling, ledelsesstruktur, koordineringsprincipper og beslutningsstrukturer, kommunikeres og endeligt implementeret medio 2012 Der iværksættes udvikling af fælles centrale politikker med henblik på mere harmoniserede politikker og aftaler Styringsredskaber for økonomi, ressourcestyring i øvrigt og herunder eksempelvis styring af tid og ressourceanvendelse, årsrytmer samt ansvars- og kompetencefordelinger implementeres operationelt i forbindelse med forankringen af organisationsstrukturen Det etableres strukturer og processer for samarbejdet i samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisation og tillidsrepræsentanter i løbet af 2012. Campus Bornholms ansatte: Kompetenceniveau og udviklingsbehovet er afdækket i løbet af 2012 for alle ansatte. Der iværksættes en proces i samarbejde med ledere og medarbejderne med henblik på implementering i det fælles medarbejderplanlægningssystem Der laves en samlet kompetenceudviklingsplan til implementering i løbet af 2012 Der udvikles og implementeres fælles målingssystemer til kortlægning af medarbejdertilfredshed, motivation med mere i løbet af første halvdel af 2012 Der implementeres fælles ledelses- og medarbejderevalueringssystem i løbet af første halvdel af 2012 Den organisatoriske udvikling indebærer fokus på ansættelsesforhold eksempelvis med det formål at øge fleksibiliteten på tværs af Campus Bornholm 13

Bilag 1 Udvalgte Muligheder og Trusler Markedet og uddannelser Udvalgte Muligheder Reduktion i frafald på ungdomsuddannelserne Styrket rådgivning ved uddannelsesvalg og for fastholdelse i uddannelse Udvalgte Trusler Stagnation i økonomisk aktivitet på Bornholm, måske ligefrem fald Opkvalificering (kompetenceudvikling) på efteruddannelsesmarkedet Tilknytning af flere uddannelsesaktører til/i Campus Bornholm og integration med nært beslægtede aktører Styrket tilknytning til erhvervslivet og offentlige virksomheder Ressourcer Interessenter Tiltrækning af supplerende finansiering til realisering af Campus Bornholm som bygningsmæssigt fællesskab begrundet i det unikke ved Campus Bornholm Rationalet bag Campus Bornholm nyder generelt opbakning Ændret demografi med rekrutteringsudfordringer til følge Ikke stigende taksametre, tværtimod 14

Bilag 2 Udvalgte Styrker og Svagheder Uddannelser Udvalgte Styrker Udvalgte Svagheder Elevtilfredshed i fremgang, men med forbedringsmuligheder Økonomi/indtjening i/på visse uddannelser De fusionerende partnere har alle fokus på medarbejder- og elevtilfredshed Oplevet kvalitet i visse uddannelser Samarbejde på tværs af uddannelserne kan styrkes Organisation Klar organisations- og ledelsesstrukturstruktur under implementering herunder pædagogisk strategi Generelt kultur- og værdifællesskab er ikke etableret Det er ikke overraskende, da det er en lang proces, Organisatorisk implementeringsproces, der adresserer svagheder og anerkender, at det ikke er gjort med strukturer og systemer alene Defineret den nødvendige systemudvikling i forbindelse med styring og koordination Alle centrale fælles politikker og aftaler er ikke på plads. Det er planlagt til implementering i 2012 i forlængelse af organisationsstrukturens implementering og udmøntning Stigende helhedsorientering i organisationen som helhed Processer og systemer Økonomisystemer er grundlæggende implementeret og allerede planlagt detaljeret implementering af organisationsstruktur Processer for koordinering i uddannelsesleverancerne er ikke defineret De fusionerende partnere har alle fokus på medarbejder- og elevtilfredshed Ressourcer Kvalitetssystemer, beslutningsstrukturer, kompetenceudviklingsprocesser osv. er indtænkt i implementeringsprocesser Ressourcestyring med generelt vægt på tid og bygningsmasse er under indarbejdelse bredt Presset økonomi men ledelse og tillidsrepræsentanter anerkender dette 15 Bygningsmasse, der anvendes men

16