Vores uddannelse er et led i skolereformarbejdet. Målet er at udvikle folkeskolen. Skolereformen Atuarfitsialak er et ambitiøst projekt, og hvis det skal lykkes at realisere reformen er det nødvendigt at uddanne folk til at løfte opgaven. 1
Det er vigtigt at uddanne folk med specialviden i forskellige områder af reformarbejdet, for at omsætte visionerne til virkeligheden. Underviserere der er kvalificeret og specialiseret i skoleledelse, læsning, evaluering, coaching af lærere og ledere, sprogundervisning i et flersproget klasse rum, sprogundervisning i et flersproget samfund, psykologi, pædagogik m.m. 2
Hvis en udvikling af uddannelsesområdet skal finde sted, er det nødvendigt at afsætte ressourcer til at uddanne de underviserere som skal være med til at løfte skolereformarbejdet. Derfor er uddannelse af mastere og kandidater en vigtig og nødvendig del af reformarbejdet. 3
Uden et højt uddannelses og vidensniveau hos de underviserer som skal løfte opgaven, er det en umulighed at udvikle faglighed og viden. Det de nuværende mastere og kandidater uddanner sig til er, at kunne bidrage med en faglighed i forhold til at udvikle undervisningspraksis i et flersproget og flerkulturelt samfund. 4
Uddannelsen er delt i to hovedområder, hvor de studerende udvikler viden og faglighed omkring: Almene pædagogiske problemstillinger i reformarbejdet, herunder hvordan skolen og principper i undervisningen kan udvikles lokalt. Sprogundervisning i et flersproget samfund, herunder hvordan undervisningen i sprog i et flersproget klasse rum / samfund kan udvikles lokalt. 5
/Almen Pædagogik. Almene pædagogiske problemstillinger i reformarbejdet, herunder hvordan skolen og principper i undervisningen kan udvikles lokalt. 1. Undervisningsredskaber. 2. Atuarfitsialak tre skoler i én skole. 3. Vores videreuddannelse og struktur og hvor vigtigt dette er i reformarbejdet. 4. At undervise ud fra egen kultur. 5. Med videreuddannelsen reflekteres ens daglige undervisning som udvikles og højnes. 6. Uligheder i bygd og byer forsøges kompenseres. 6
/Sprogdidaktik Sprogundervisning i et flersproget samfund, herunder hvordan undervisningen i sprog i et flersproget klasse rum / samfund kan udvikles lokalt. Uddannelsen kvalificerer til at varetage jobs som har med sprogudvikling at gøre, hvor kravet er en akademisk uddannelse. Sprogdidaktik holdet oparbejder en faglighed i flersproglig problemstillinger, og har gennem studiet beskæftiget sig med følgende temaer: 7
/Sprogdidaktik 1. -sprogpolitik 2. -sprog og dialekt 3. - (sprog) undervisning i flersprogede klasse rum 4. -sprogfagenes historie i de grønlandske læreplaner 5. -postkoloniale analyser af læreplaner og evalueringsbekendtgørelser 6. - kreativitet i sprogundervisningen 8
Formålet med disse uddannelser er som sagt at styrke fagligheden i folkeskolen / uddannelsessystemet. Master studerende har efterhånden gennem studiet arbejdet med diverse problemstillinger i eksamensopgaver og har dermed oparbejdet en del viden om skolereformarbejdet på forskellige planer. Denne viden skulle gerne udvikles og bruges i reformarbejdet fremover. 9
Spørgsmålet er så, om den viden master og kandidatuddannelsen genererer, har relevans for samfundet som helhed, og vil gavne og styrke uddannelsesniveauet i Grønland? Er det ikke nødvendigt at uddanne konsulenter, seminarielærere, universitetslærere mm. på et højt niveau, for at styrke uddannelsen af bl.a. lærere og pædagoger som jo i sidste ende varetager opgaven med at uddanne vores kommende generationer? 10
Spørgsmålet er også om vi som samfund har råd til undlade at uddanne højtuddannede til at løfte uddannelsesniveauet, eller om vi fortsat skal hente den arbejdskraft udefra eller helt lade være med at højne uddannelsesniveauet. For os master og kandidatuddannelsesstuderende er svaret indlysende. NEJ, Grønland har IKKE råd til, at undlade at uddanne og bruge de nødvendige ressourcer på at højne uddannelsesniveauet. 11
Spørgsmål til gruppearbejde: Hvordan vil skolerne og børnehaverne gør brug af vores uddannelse og vores undersøgelser? Hvorfor er det vigtigt fortsat at uddanne folk til reformarbejdet med en specialviden? 12