Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis



Relaterede dokumenter
Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Inkluderende pædagogik

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

KAN EVIDENSEN BRUGES

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

En rummelig og inkluderende skole

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Mod en evidensinformeret praksis

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Temamøde 6: Investér i det der virker

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Bedre udbytte af it i skolen

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Børn skal favnes i fællesskab

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Billeder af situationen i den danske grundskole

Til alle pæd. medarbejdere

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

INKLUSION OG EKSKLUSION

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Ledelse i en inkluderende skole

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Favrskov læring for alle

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Transkript:

Lærerassistenter Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3

Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: www.colourbox.com 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: 978-87-603-2969-2 Internetadresse: www.inklusionsudvikling.dk/ebog/laererassistenter Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Lærerassistenter

Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. Denne E-bog gennemgår fordele ved forskellige tilgange til brugen af lærerassistenter med fokus på inklu-sion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan brugen af lærerassistenter kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. Derudover gives inspiration til relevante overvejelser i forhold til at komme i gang med samarbejdet mellem lærer og lærerassistent. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til kommunale forvaltninger, skoleledelser og lærere, som arbejder med lærerassistenter med fokus på inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om hvordan lærerassistenter kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne som findes her i deres fulde længde: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Lærerassistenter 5

E-bogens opbygning Lærerassistenter 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Lærerassistenter arbejder direkte eller indirekte med at give en generel eller målrettet støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning. 2. Evidens Lærerassistenter kan støtte undervisningen af elever med særlige behov, men det sker primært under bestemte omstændigheder. 3. Praksis Ved anvendelse af lærerassistenter i klassen vidner evidensgrundlaget om en række forhold, man bør være opmærksom på. 6 Lærerassistenter

1. Introduktion og pædagogisk grundlag Lærerassistenter er ressourcepersoner, der ikke har en læreruddannelse og kun yder generel støtte i undervisningen sammen med almenlæreren. Lærerassistenter arbejder direkte eller indirekte med at give en generel eller målrettet støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning. Lærerassistenter 7

2. Evidens Lærerassistenter kan støtte undervisningen af elever med særlige behov. Der gives her en beskrivelse af, hvad der har vist positiv effekt, og hvad der har vist at have negativ effekt. Positiv effekt Lærerassistenter har en positiv effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når: lærerassistenter er uddannet til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever støtten til eleverne er tilpasset elevernes specifikke behov lærerassistenter kan vurdere den virkning, deres tilstedeværelse har på eleverne i forhold til at fremme/hæmme læring og deltagelse lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede støtten er indarbejdet i en teamundervisnings -tilgang, hvor lærerassistenter bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter støtten gives på de mindre klassetrin, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever. Negativ effekt Lærerassistenter kan have en negativ effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når: lærerassistenterne ikke har nogen form for uddannelse/ kursus eleverne er for afhængige af eller får for meget støtte fra assistenterne, så eleverne har mindre interaktion med klassekammerater og lærere, hvad der underminerer deres muligheder for selvbestemmelse eller fører til, at de føler sig stigmatiserede der ikke er afsat tid til fælles planlægning og evaluering med lærerne støtten gives på de højere klassetrin, hvor der ofte er fokus på enkeltelever lærerassistenter overtager den reelle undervisning af elever med særlige behov skoler ikke på forhånd har defineret, hvad lærerassisten ternes rolle i undervisningen skal være. 8 Lærerassistenter

3. Praksis For at gøre brug af lærerassistenter i klassen vidner evidensgrundlaget om en række forhold, man bør være opmærksom på: Udfordringer for praksis Lærerassistenter kan have en virkning på både de elever, de er målrettet, og på klassen og skolen som helhed. Virkningen af generel og målrettet voksenstøtte på elevernes resultater forstås som en del af et større spørgsmål: Hvordan kan aktiv deltagelse og læring fremmes hos alle elever, og hvilken virkning har dette på lærerne og undervisningen? Undgå stigmatisering af elever med særlige behov Lærerassistenter kan være en god måde at understøtte inklusion af elever med særlige behov. I det systematiske review Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen viser resultaterne, at støtte fra lærerassistenter ikke altid ydes til eleven på en måde, der fremmer inklusion snarere tværtimod. Der er en risiko for, at en direkte støtte til elever med særlige behov kan medvirke til, at eleverne bliver stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater. På trods af at brugen af lærerassistenter kan virke effektiv i forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, skal der rettes opmærksomhed mod, at lærerassistenter reelt understøtter, at eleverne deltager aktivt i klassen og på skolen. Der bør særligt være opmærksomhed om brugen af lærerassistenter, som ikke er uddannet eller instrueret i det pædagogiske arbejde og har begrænset erfaring i at arbejde med elever med særlige behov. Det gælder særligt, hvis det medfører, at elever med særlige behov primært har kontakt med lærerassistenten. Elever med særlige behov har brug hyppig kontakt med den læreruddannede i undervisningen. Lærerassistenter 9

Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med lærerassistenter. Overvejelser, der er vigtige, hvad enten man vil implementere lærerassistenter som noget helt nyt eller udvikle en allerede eksisterende praksis. Afsnittet indeholder refleksionsspørgsmål til tre forskellige målgrupper: Kommunal forvaltning Skolens ledelse Lærerteamet Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer i kommunen. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering af lærerassistenter, og herigennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Refleksionsspørgsmål til kommunalforvaltningen: Har I allerede erfaring med at benytte lærerassistenter på skolen? Hvad siger jeres erfaringer om muligheder og udfordringer ved at bruge lærerassistenter? Er der skoler, som kan være gode forbilleder for andre skoler? Hvem skal definere lærerassistenternes rolle og opgaver? Hvem skal inddrages i en fælles rolle- og opgavebeskrivelse? Hvordan sikrer I, at der på tværs af forvaltning, skoleledelse og lærerteams er en fælles forståelse for lærerassistenternes rolle og opgaver? Hvem definerer og beslutter, hvilken uddannelse og erfaring lærerassistenterne skal have og hvordan de bedst støttes til at indgå konstruktivt i undervisningen? Hvordan organiserer I ram merne og ressourcerne for samarbejdet mellem forvaltning, skoleledelse, almen lærere og lærerassistenter, så der bliver skabt viden- og erfaringsdeling? Refleksionsspørgsmål til skoleledelsen: Hvordan vil skoleledelsen gå forrest og tydeligt formidle målet om at implementere lærerassistenter på skolen? Hvem skal inddrages i imple menteringen af lærerassistenter på skolen, og i hvilken rækkefølge skal de inddrages? Er der allerede erfaringer med at benytte lærerassistenter på skolen? Hvad siger erfaringerne om, hvilke muligheder og udfordringer skolen står overfor i forhold til at implementere lærerassistenter? Hvordan kan skoleledelsen organisere rammerne og ressourcerne, så almenlærere og lærerassistenter samarbejder, så undervisningen styrkes? Hvornår og hvordan skal lærere og lærerassistenter løbende vidensdele og erfaringsudveksle? Og hvordan skal samarbejdet løbende evalueres? Refleksionsspørgsmål til lærer- teamet: Hvornår og hvordan planlæg - ger almenlæreren og læreras sistenten undervisningen, så rollerne er tydelige for både lærere og elever? Hvordan sætter almenlæreren og lærerassistenten mål for undervisningen i klassen, og hvad er tegn på, at de sammen bevæger sig mod målene? Hvad skal børnene opleve? Hvordan evaluerer og justerer almenlæreren og lærerassistenten løbende undervisningen? Læs mere om lærerassistenter Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: www.inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: www.inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning om et inkluderende læringsmiljø: www.inklusionsudvikling.dk/ laeringsmiljoe 10 Lærerassistenter

Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, & Kostøl, 2009). Der fokuseres med reviewet, som danner grundlag for denne e-bog, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 12 Lærerassistenter