Udgivet af Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst og Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig

Titel VVM-redegørelse Udvidelse af Aalborg Østhavn Projektorganisation Styregruppe Kontorchef Jes Vestergaard, Nordjyllands Amt, formand Havnedirektør Svend Christensen, Aalborg Havn A/S Civilingeniør Flemming Thyme, Kystdirektoratet (til september 2005) Civilingeniør Jens Otto Andersen, Kystdirektoratet (fra september 2005) Arbejdsgruppe Arkitekt m.a.a. Jan Eriksen, Nordjyllands Amt, formand Afdelingschef Jørgen Frandsen, Aalborg Havn A/S Akademiingeniør Inge-Merete Lind, Aalborg Kommune Chefkonsulent Ole Riger Kusk, Rambøll Konsulenter Rambøll A/S og AL By- og Landskab Udgivet af Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst og Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig Udgivelsesdato November 2005 Tekst, layout og redaktion Rambøll i samarbejde med AL By- og Landskab, Aalborg Havn A/S, Kystdirektoratet og Plankontoret, Nordjyllands Amt. Kort Kortene er gengivet med tilladelse 1992/KD86.1029 fra Kort- og Matrikelstyrelsen Tryk Rambøll ISBN 87-7775-616-9 Journalnummer 8-50-11-0004-04 Oplag 5 + 125 cd-rom Pris Kr. 30,00 Kan bestilles hos Nordjyllands Amt, Plankontoret Tlf. 9635 1601 eller e-mail amt.awi@nja.dk

Indholdsfortegnelse 0. Ikke teknisk resumé 1 0.1 Aalborg Østhavn 1 0.2 Udvikling af havnen 1 0.3 Projekt og alternativerne 2 0.4 Kommentarer til Projektet i 1. offentlighedsfase 3 0.5 Konsekvenserne af en udvidelse af havnen 4 0.5.1 Visuelt udtryk 4 0.5.2 Trafikken 5 0.5.3 Støj 9 0.5.4 Marine forhold 9 0.5.5 Flora og fauna 10 0.5.6 Rekreative, kulturhistoriske og arkæologiske forhold 10 0.5.7 Badevandskvalitet, spildevand og affald 10 0.5.8 Beskæftigelse 11 1. Indledning 12 1.1 Baggrund for Projektet 12 1.1.1 Organisation 12 1.1.2 Et historisk tilbageblik 12 1.1.3 Skibstransport 13 1.1.4 Nuværende aktiviteter på havnen 14 1.1.5 Skibstransport 15 1.1.6 Fremtidige aktiviteter på havnen 16 1.1.7 Udviklingsplanen 18 1.2 Lovgrundlag 21 2. Projektet og undersøgte alternativer 24 2.1 Beskrivelse af Projektet samt 0 + - og 0-alternativerne 24 2.1.1 Projektet 25 2.1.2 0 + -alternativet 27 2.1.3 0-alternativet 28 2.2 Beskrivelse af ikke undersøgte alternativer 29 2.3 Anlæggenes udformning 30 2.3.1 Projektet 30 2.3.2 0 + -alternativet 37 2.3.3 0-alternativet 39 3. Beskrivelse af eksisterende forhold 41 3.1 Interaktion med eksisterende bebyggelse og anlæg 41 3.2 Trafik 43 3.3 Støjbelastning og luftforurening fra anlæg 44 3.3.1 Støjbelastning 44 3.3.2 Luftforurening 49 3.4 Marine forhold 51 3.4.1 Kystudvikling 51 3.4.2 Hydrografiske forhold 52 \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc I

3.4.3 Sedimentspild og -spredning 54 3.5 Flora og fauna 57 3.6 Spildevand, overfladevand og grundvand 58 3.7 Badevandskvalitet 61 3.8 Affald 63 3.9 Rekreative forhold, kulturhistoriske interesser og marin arkæologi 64 3.10 Miljøafledede socioøkonomiske forhold 65 3.11 Uheld 65 3.12 Andre forhold 66 4. Kort- og langsigtede virkninger på miljøet 67 4.1 Interaktion med eksisterende bebyggelse og anlæg 67 4.1.1 0-alternativet 67 4.1.2 0 + -alternativet 67 4.1.3 Projektet 68 4.2 Illustrationer 68 4.3 Trafik 70 4.3.1 Forudsætninger 71 4.3.2 0-alternativet (2020) 72 4.3.3 0 + alternativet, fuldt udbygget havneområde (2020) 77 4.3.4 Projekt, realisering af udviklingsplanen (2020) 82 4.4 Støjbelastning og luftforurening 103 4.4.1 Støjbelastning 103 4.4.2 Luftforurening 120 4.4.3 Referencer 127 4.5 Marine forhold 127 4.5.1 Kystudvikling 127 4.5.2 Hydrografiske forhold 127 4.5.3 Sedimentspild og -spredning 130 4.6 Flora og fauna 131 4.6.1 Romdrup Å 131 4.6.2 Limfjorden 131 4.7 Spildevand, overfladevand og grundvand 134 4.7.1 Anlægsarbejder 134 4.7.2 Driftssituation 134 4.8 Badevandskvalitet 136 4.9 Affald 136 4.10 Rekreative forhold, kulturhistoriske interesser og marin arkæologi 136 4.11 Ressourcevurdering 136 4.12 Miljøafledede socioøkonomiske forhold 138 4.13 Uheld 138 4.14 Andre forhold 138 4.15 Oversigt over væsentlige miljøpåvirkninger ved Projekt, 0 + - og 0-alternativ139 5. Manglende oplysninger 140 5.1 Trafik 140 5.2 Sedimentspild og spredning 140 \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc II

Illustrationer: Nr. 1 Side 72 Nr. 2 Side 76/77 Nr. 3 Side 87/88 Nr. 4 Side 90/91 Nr. 5 Side 119/120 Nr. 6 Side 133 Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Tværprofiler af bolværk i Projektet Tværprofil af Projektet Baggrundsnotat, trafik Baggrundsnotet, kystudvikling og kystmorfologi Baggrundsnotat, hydrografiske forhold Baggrundsnotat sedimentspild og -spredning Baggrundsnotat, flora og fauna \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc III

0. Ikke teknisk resumé Projektet beskrevet i nærværende VVM-redegørelse har til formål at sikre, at Aalborg Havn til stadighed er en af de store havne i Danmark, og at den er kendetegnet ved, at der er plads til at være visionær og skabe nye helhedsorienterede løsninger, hvor plads ikke er en begrænsende faktor. 0.1 Aalborg Østhavn Aalborg Østhavn blev etableret i 1972. Selve bolværket er udvidet i flere omgange sidst i 1986. Der er løbende sket udbygning af baglandet også omfattende veje og banelegemer. Aalborg Østhavns primære aktivitet er håndtering af gods. Der læsses og losses betydelige mængder gods både i form at bulk (f.eks. grus, sten, korn og kalk) og som containere på havnen. Derudover læsses og losses også andre godstyper som projektgods og breakbulk (emballeret bulkgods mv.). Den største del af transport af gods til og fra Grønland foretages fra havnen. Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden også vil ske passagertransport enten i form af færgedrift eller ved anløb af krydstogtskibe til Aalborg Østhavn. En del virksomheder har etableret sig på havnen. For nogle virksomheder er en placering på en havn nødvendig fordi de servicerer skibe eller håndterer gods der transporteres af skibe. For de fleste af disse virksomheder er det også vigtigt, at der er gode forbindelser til vejnettet (primært motorvejen). Andre virksomheder etablerer sig på havnen, fordi det er attraktivt af andre grunde. Her er det forhold, at havnen kan tilbyde gode pladsforhold vigtigt. Dette er ret enestående for danske havne, da disse ofte er beliggende mere eller mindre i centrum af den pågældende by. De gode pladsforhold er således af afgørende betydning for virksomheder, der producerer store elementer (f.eks. elementer til broer, tunneller eller platforme) eller har behov for oplagring af voluminøse delfabrikata (f.eks. møllevinger). Det er vigtigt for havnens konkurrenceevne, at det til stadighed er muligt for havnen at tilbyde virksomhederne meget fordelagtige pladsforhold. 0.2 Udvikling af havnen Når havnen får henvendelser fra virksomheder i forbindelse med disses valg af lokalitet, er det ofte afgørende, at virksomheden kan igangsætte aktiviteterne hurtigt. Havnen ønsker derfor at skaffe det planmæssige grundlag for at kunne udvide havnen afhængigt af de behov, der måtte vise sig. Der er tale om meget langsigtede planer, som ikke forventes realiseret i fuldt omfang før om 40-50 år. Udover arealer til direkte havnedrift (læsning og losning af skibe, oplagring af gods til og fra skibe mv.) ønskes tillige arealer til virksomheder, der af den ene eller anden grund ønsker at etablere sig på en havn eller finder området attraktivt af andre grunde. Som det eneste sted i Nordjyllands Amt er udlagt arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Aalborg Østhavn. Virksomheder, der falder ind under denne kategori, støjer, støver, lugter eller afleder meget proces- eller spildevand, hvorfor det er nødvendigt, at de placeres i en vis afstand fra boliger eller følsomme virksomheder, hvilket havnen giver mulighed for. Det forventes, at behovet for sådanne områder vil stige i fremtiden, hvorfor det allerede udlagte område ønskes udvidet. Havnen ønsker fortsat at være så attraktiv som muligt for nye virksomheder, og ønsker at stå så stærkt som muligt i konkurrence med andre havne. Det kan ske ved at \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 1

tilbyde virksomhederne gode muligheder for hurtigt at kunne etablere sig under gældende planer samt god plads. Dette kan andre havne ikke i alle tilfælde tilbyde. Dette vil medvirke til at skabe vækst i området med heraf følgende flere arbejdspladser til følge. I de eksisterende lokalplaner er der givet mulighed for at etablere yderligere to havnebassiner. Udviklingen er løbet fra et sådant layout, fordi moderne læsse- og losseudstyr er mere effektive end tidligere. Disse havnebassiner ønskes derfor ikke etableret, men udlagt til havneaktiviteter. 0.3 Projekt og alternativerne Projektet fremgår af figur 0.1. De brune områder markerer udvidelsen af området i forhold til de eksisterende lokalplaner. Som det ses ønskes udvidelsen foretaget primært mod øst. Projektet går i hovedtrækket ud på, at havnen udvides mod øst med yderligere omkring 1.100 m bolværk. Til gengæld vil de to havnebassiner, som er anført i de eksisterende lokalplaner, ikke blive etableret, idet disse områder opfyldes og udlægges til havnearealer. Der ud over udvides det område, der udlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Endeligt etableres en godsbanegård parallelt med det eksisterende jernbanespor. Figur 0.1 Udbygning af Aalborg Østhavn i henhold til Projektet. I VVM-redegørelsen er behandlet tre alternativer. Et 0-alternativ, som er lig de eksisterende forhold uden ændringer, et 0 + -alternativ, som er en intensiv udnyttelse af de eksisterende lokalplaner og Projektet, som er udvidelsen som vist på figur 0.1 som de mørkebrune områder. 0 + -alternativet ses på figur 0.1 som de lysebrune områder. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 2

For så vidt angår de direkte havnerelaterede områder (arealet fra bolværket til omkring 400 m bag dette) er forskellen mellem 0 + -alternativet og Projektet, at der i 0 + - altenativet forudsættes en maksimal udnyttelse af dette areal, medens der i Projektet forventes en ekstensiv udnyttelse af et betydeligt større areal. Der er ikke nogen væsentlig forskel i de godsmængder, der håndteres i de to alternativer. Forskellen ligger i, at der ikke i 0 + -alternativet vil være mulighed for at virksomhederne kan anvende havnens arealer som mellemlager, hvilket ofte vil være en stor teknisk og økonomisk fordel. Derudover vil god plads medføre, at trafikken til og fra havnen i forbindelse med lastning og losning kan afvikles over en længere periode, hvilket vil mindske støjpåvirkningen på omgivelserne (primært beboelse langs tilkørselsvejene). De bagved liggende områder (industriområderne), forventes i begge alternativer udnyttet maksimalt. I Projektet ønskes derfor mulighed for at etablere 30 m høje bygninger og enkelte i op til 100 m s højde svarende til de allerede tilladte bygningshøjder. Som det fremgår af figur 0.1 etableres en godsbanegård. Denne skal erstatte godsbanegården i midtbyen. Godsbanegården på havnen etableres med op til 9 parallelle spor. 0.4 Kommentarer til Projektet i 1. offentlighedsfase I den første offentlighedsfase indkom der flere kommentarer. Én af kommentarerne forholdt sig til en rørlægning af dele af Romdrup Å. Dette er imødekommet ved at ændre rørlægningen til to broer af samme størrelse, som den der allerede finde på Rørdalsvej. Med projektet føres Romdrup Å gennem havneområdet i at grønt tracé (se illustration 0.1). Illustration 0.1. Romdrup Å føres igennem havneområdet i et grønt tracé. Tracéet afgrænses af et 20 m bredt bælte beplantet med træer og buske. En anden kommentar forslog en udvidelse mod Vest. Denne mulighed er vurderet, og fundet mindre ideel. Det skyldes, at de områder, som ejes af Bladt Industries, vil danne en barriere mellem en østlig og en vestlig del af havnen, hvilket vil vanskeliggøre \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 3

transporten. Besejlingsforholdene er også væsentlig dårligere i den smalle sejlrende mod vest end i projektet. Derudover vil en vestlig udvidelse resultere i en større støjbelastning af bl.a. Hesteskoen. Den sidste kommentar gik på, om en udvidelse af havnen ville reducere mulighederne for udvidelse af Aalborg Øst Renseanlæg. Der er omkring renseanlægget udlagt en konsekvenszone, som i et vist omfang overlapper den zone, der er udlagt konsekvenszone for virksomheder med særlige beliggenhedskrav på havnen. Udvidelse af havnen skulle derfor ikke påvirke en evt. senere udvidelse af renseanlægget. 0.5 Konsekvenserne af en udvidelse af havnen 0.5.1 Visuelt udtryk Der er ikke foretaget en projektering af anlæg og bygninger. I forbindelse med illustrationerne, er der derfor vist fiktive bygninger bl.a. med tilhørende afkast, som disse kunne tænkes at blive etableret. Illustrationerne skal derfor alene ses som et forsøg på at illustrere, hvordan området kunne komme til at se ud, når det er fuldt udbygget. Illustration 0.2. Luftperspektivet illustrerer den udbyggede østhavn med bygninger og anlæg, der viser anvendelsen af de enkelte delområder. De viste bygninger repræsenterer planerne for områdets anvendelse og refererer ikke til konkrete projekter. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 4

Illustration 0.3. Fra Romdrupholmsvej ses havneområdets bygninger over et levende hegn, der afgrænser det nye erhvervsområde mod det åbne land. Området umiddelbart øst for vejen og syd for vindmøllerne rummer særlig industri med enkelte bygninger og afkast op til 100 m s højde. Arealet øst for dette område rummer olietanke, der kan blive op til 30 m høje. De viste vindmøller, der er visualiserede og i princippet som de3 nuværende, måler 80 m til nav og 120 m til øverste vingespids. 0.5.2 Trafikken Der er i forbindelse med vurderingen af de fremtidige trafikale forhold gennemført beregninger som forudsætter, at havnen er fuldt udbygget i 2020. Det forventes bestemt ikke at være tilfældet, men da der er for stor usikkerhed på fremskrivningerne af den almindelige trafikstigning over længere perioder, er det en nødvendig forudsætning. Som det fremgår af figur 0.2 vil trafikken i 0 + -alternativet (udbygning i henhold til de eksisterende lokalplaner) medføre en betydelig forøgelse af trafikken i forhold til i dag (0-alternativet). \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 5

Figur 0.2. Trafik 0 + -alternativet (2020) og trafikstigning i forhold til 0-alternativet (2020). \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 6

Figur 0.3. Trafikmængde i Projektet (2020) og trafikstigning i forhold til 0 + - alternativet. Som det ses af figur 0.3, er stigningen i trafikmængden fra 0 + -alternativet til Projektet meget små, og vil sandsynligvis ikke kunne mærkes af naboer til indfaldsvejene. Den forøgede trafik vil medføre en øget støjbelastning på omgivelserne. På nedenstående figurer er vist forskellen i støjbelastning i år 2020 dels mellem 0- og Projektet og mellem 0 + -alternativet og Projektet. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 7

Figur 0.4. Forskellen mellem støjniveauet i 0-alternativet og Projektet i 2020. Figur 0.5. Forskellen mellem Projektet og 0 + -alternativet i 2020. I praksis vil en forskel på 1-2 db(a) ikke kunne høres, mens en forskel på 2-3 db(a) vil kunne registreres. Som det ses af figurer 0.4 og 0.5, vil både 0 + -alternativet og Projektet medføre en hørbar forøgelse af støjen omkring Øster Uttrupvej og de nordli- \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 8

0.5.3 Støj ge dele af Tranholmvej i forhold til 0-alternativet. Forskellen mellem 0 + -alternativet og Projektet vil kun blive hørbar på den nordlige del af Tranholmvej. Når havnen udbygges vil der opstå mere støj. Figur 0.6. Støjudbredelsen fra et fuldt udbygget Projekt. Beregningerne af støjudbredelsen som følge af Projektet viser, at det vil kunne gennemføres uden væsentlige støjproblemer i omgivelserne. Analysen viser dog også, at Projektet (og for øvrigt også 0 + -alternativet) kan komme til at medføre uacceptable støjforhold for nogle enkeltbeliggende ejendomme mod syd. Nogle af disse boliger er beliggende i områder udlagt til industri med særlige beliggenhedskrav eller indenfor 500 m konsekvenszonen af dette område. Ca. 7-8 ejendomme beliggende på Romdrupholmsvej udenfor konsekvenszonen og et par ejendomme på Stranderholmsvej udenfor konsekvenszonen ser også ud til at kunne blive relativt højt støjbelastede, hvis der ikke etableres støjbegrænsende foranstaltninger. Om der i praksis bliver et støjproblem, afhænger af hvilke virksomheder der etableres i de nærmeste industriområder, og i hvilken udstrækning myndighederne regulerer støjen fra dem. Derudover kan der være et støjproblem både i projektet og i 0 + -alternativet i forhold til kolonihaveområdet mod syd. Også her afhænger problemets omfang af, hvilke virksomheder der etableres i de nærmeste industriområder, og specielt af i hvilket omfang virksomhederne har støjende aktiviteter i natperioden. Sandsynligvis vil der kunne sikres acceptable støjforhold i kolonihaveområdet ved regulering af de nærmeste virksomheders støjudsendelse eller alternativt ved etablering af en støjafskærmning af kolonihaveområdet. 0.5.4 Marine forhold Der er foretaget beregninger af indvirkningen på de marine forhold som resultat af udvidelsen af Aalborg Østhavn i henhold til i Projektet. Beregningerne viser, at Projek- \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 9

tet vil medføre meget begrænsede påvirkninger på de Marine forhold for så vidt angår strømningsforhold og påvirkninger på kysterne. Der skal gennemføres ganske omfattende uddybninger foran de fremtidige bolværker, idet i alt omkring 4 mio. m 3 sediment skal udgraves. Dette sker ved hjælp af specielt udstyr, som læsser sedimentet i pramme, hvorefter det sejles til Rærup eller Vester Hassing, hvor det spules ind i de eksisterende depoter. Udgravningen sker ikke på én gang, og i projektet er det forudsat, at uddybningen sker i 7 omgange, der hver strækker sig over omkring én måned. Fjernelse af så store mængder vil naturligt medføres spild, og der er foretaget beregninger af, i hvilket omfang spildet vil påvirke omgivelserne. Beregningerne viser, at påvirkningen vil strække sig op til 3-4 kilometer fra projektområdet og vil være aftaget meget 1-3 døgn efter, at gravearbejdet er ophørt. Etablering af hver etape vil medføre, at der aflejres 0,5-1 cm sediment i en afstand på op til 1 km øst for havnen. Skyggeeffekten af svævet i vandet er endvidere beregnet. Der skal ske opfyldning af et volumen på i alt omkring 3 mio. m 3 bag de fremtidige moler. Dette vil ske med bl.a. overskudsjord, der tilkøres løbende. I forbindelse med større intensive anlægsarbejder forventes det, at der tilføres sand fra Hals Barre, i forbindelse med normale uddybningsarbejder der. Sandet genbruges derfor. 0.5.5 Flora og fauna I forbindelse med projektet etableres to broer hver med en bredde på omkring 30 m nær ved bolværket over Romdrup Å. Disse broer svarer til den bro, der allerede findes over Rørdalsvej. Ingen af broerne vurderes at medføre hindringer for fisks frie vandring. I de områder af Limfjorden, hvor der sker enten opfyldning eller sker uddybning, forsvinder det nuværende miljø. Der vurderes, at der ikke findes specielt værdifulde miljøer i området. Da områderne også er begrænsede i forhold til størrelse af tilsvarende områdetyper i Limfjorden, vurderes det, at tabet er begrænset. Sedimentspild i forbindelse med anlægsarbejderne vil påvirke omgivelserne. Anlægsperioderne er af begrænset længde (hvor af 1-2 måneders varighed). Dette sammen med, at skyggevirkningen primært påvirker områder, hvor der i dag ikke findes ålegræs medfører, at sedimentspildet har meget tidsbegrænset negativ påvirkning på omgivelserne. Sedimentspild fra anlægsarbejderne medfører påvirkning af Limfjorden med kvælstof og fosfor og vil resultere i et forbrug af ilt i vandfasen. Beregningerne viser, at denne påvirkning er meget begrænset. 0.5.6 Rekreative, kulturhistoriske og arkæologiske forhold Der findes ingen deciderede rekreative eller kulturhistoriske områder i nærheden af havnen. Der er heller ikke i forbindelse med hidtidige anlægsarbejder fundet arkæologiske forhold, som skulle påvirke udvidelsen af havnen. 0.5.7 Badevandskvalitet, spildevand og affald Vandkvaliteten i Langerak bliver undersøgt løbende. Undersøgelserne har vist, at badevandet er af god kvalitet. Der vil ske en forøgelse af den samlede afledning af forurenede stoffer fra den udvidede havn, idet der befæstes et betydeligt areal. Det forventes dog ikke, at dette vil påvirke vandkvaliteten. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 10

Ligesom i dag vil spildevand også i fremtiden blive afledt til det kommunale kloaksystem for rensning før det afledes til Limfjorden. Overfladevand renses lokalt, hvis det vurderes at være nødvendigt, hvorefter det afledes til Limfjorden. Affald håndteres i henhold til Aalborg Kommunes regulativer, hvilket også vil være tilfældet i fremtiden. Det vil sikre, at miljøbelastningen fra affald er mindst muligt. 0.5.8 Beskæftigelse Der er i dag beskæftiget omkring 460 personer på Aalborg Østhavn. Dertil skal lægges et ikke ubetydeligt antal hos underleverandører. En udvidelse af havnen med både håndtering af gods og etablering af virksomheder, vil øge denne beskæftigelse betydeligt. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 11

1. Indledning Med nærværende VVM-redegørelse beskrives og vurderes de væsentligste påvirkninger på miljøet, hvis Aalborg Østhavn udvides med 115 ha landareal og området for virksomheder med særlige beliggenhedskrav med ca. 90 ha i forhold til de eksisterende lokalplaner. I forhold til mulighederne for at udvikle Østhavnen under de eksisterende lokalplaner medfører projektet endvidere en reduktion af den samlede længde af bolværker med omkring 1.200 m. I VVM-redegørelsen er anført litteraturhenvisninger markeret med /?.?.?/. Litteraturlisten findes i slutningen af det enkelte afsnit. 1.1 Baggrund for Projektet I dette afsnit beskrives Aalborg Havns organisation, udvikling, nuværende aktiviteter og den udviklingsplan, der danner baggrunden for denne VVM-redegørelse. 1.1.1 Organisation Aalborg Havn er en trafikhavn, som drives i overensstemmelse med lov om trafikhavne. Ved den seneste, større revision af havneloven pr. 1. januar 2000 blev det muligt at organisere havnevirksomheden som et aktieselskab. Aalborg Havn A/S blev fra lovens ikrafttræden omdannet fra kommunal trafikhavn til aktieselskab. Der er 8-9 aktionærer i Aalborg Havn A/S, men Aalborg Kommune er hovedaktionær med godt 98% af aktierne. Formålet med at danne et aktieselskab er blandt andet muligheden for at forbedre konkurrencesituationen i forhold til andre havne, men der bliver også lagt vægt på, at havnen kan deltage i godshåndteringen, og at havnen kan drive et transportcenter. Projektet beskrevet i nærværende VVM-redegørelse har til formål at sikre, at Aalborg Havn til stadighed er en af de store havne i Danmark, og at den er kendetegnet ved, at der er plads til at være visionær og skabe nye helhedsorienterede løsninger, hvor plads ikke er en begrænsende faktor. Projektet vil blive etableret i takt med, at behovene viser sig. 1.1.2 Et historisk tilbageblik I 1976 havde Aalborg Havn 500 års jubilæum /1.1.1/. Havnen lå oprindeligt ved Østerås udmunding i Limfjorden ud for den daværende by. Den centrale havn er løbende udvidet, og især uddybningen af Hals Barre fra starten i 1883 og den samtidige industrialiseringsbølge medførte store havneudvidelser /1.1.2/. Indtil 1972 foregik al skibstransport i den centrale havn. I december måned 1972 fandt det første anløb sted i den nye Østhavn. De første bolværker i Østhavnen blev etableret omkring det bassin, der blev dannet efter afslutning af støbning og udsejling af tunnelelementerne til Limfjordstunnelen. Den første og største aktivitet i Østhavnen er Grønlandstrafikken, som betjenes i Grønlandshavnens bassin. Kajlængden i Østhavnen er gradvist udbygget over årene, indtil der i 1986 var etableret i alt 2.200 m bolværk. Der er ikke efterfølgende sket store udvidelser af kajanlæggene, men infrastrukturen i baglandet er forbedret, således at kajstrækningerne kan anvendes mere rationelt. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 12

Figur 1.1.1. Læsning af bulk (korn) ved hjælp af havnens kraner. 1.1.3 Skibstransport Skibstransporten til og fra Østhavnen sker for størstedelens vedkommende via Hals Barre, der er Limfjordens tærskel til Kattegat. Vanddybden er min. 10,4 m i sejlløbene i Kattegat og i den gravede rende over Hals Barre samt min. 10,1 m i Limfjorden. Mens vanddybden i Limfjorden stort set svarer til den naturlige vanddybde, skal sejlløbet over Hals Barre vedligeholdes ved oprensninger. Bredden af sejlløbet er min. 110 m på det smalleste sted. Sejlløbet fra Kattegat er markeret med fyr og bøjer, og er sejlbar døgnet rundt. Der er lodstvang for skibe, der stikker over 6 m samt for tankskibe. Der er desuden regler om, at skibe, der med samme skibsfører anløber mere end 5 gange i løbet af tre måneder, kan fritages for lodspligt. Den operationelle dybgang for skibe af normal størrelse er maks. 9,3-9,4 m i Limfjorden og over Hals Barre. For specielle og meget store skibe vurderer lodserne skibets maks. dimension fra gang til gang. Sejlløbet fra vest anvendes for det meste af mindre skibe og skibe i ballast. Vanddybden er 4,0 m på det laveste sted, og sejlrenden er smal. Der er lodstvang over Løgstør Grunde for skibe, der stikker mere end 3,1 m i nogle tilfælde 2,8 m. Der er desuden en del gennemsejlende skibe i Limfjorden, som enten skal til og fra de øvrige Limfjordshavne eller skibe, som skyder genvej mellem de indre danske farvande og Vesterhavet. Østhavnen anløbes af mange forskellige skibstyper. Nogle af de typiske skibe er følgende: \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 13

Bulkskibe medfører en last af løst massegods som korn, skærver, foderstoffer mv. i et eller flere store lastrum, men kan også anvendes til andre godstyper, f.eks. træ, skrot og stålplader. Generelt er bulkskibe fuldt lastede, men de største skibe er dog partslastede. Containerskibe er i mindre eller højere grad forsynet med specielle containerstyr og surringsbeslag i lastrum og på dæk. Mange af de specielle containerskibe kan ikke medføre andet gods end containere. Containerlasten måles i TEU (tyve fods containerenheder). Projektgodsskibe er specialudrustede skibe med store lastrum og normalt store kraner. Skibene anvendes til bl.a. off-shore stålkonstruktioner, vindmølletårne og vindmøllevinger. Færger og RO/RO-skibe (skibe til rullende gods) medfører gods, som er selvkørende eller kan bugseres om bord. Containere medbringes i lastrummet, men kan af og til også løftes om bord på øverste dæk (vejrdækket). RO/RO-skibe kan ofte medføre passagerer eller chauffører. Pramme anvendes lige som projektgodsskibe til store konstruktioner. Prammene kan være op til 40 m brede og 200 m lange. De er ikke selv-sejlende, men bugseres af store slæbebåde. I praksis kan skibs- og godstyper kombineres på andre måder end nævnt. Passagerskibe og krydstogtskibe udgør ikke anno 2004 en del af skibstyperne i Østhavnen. Skibenes størrelse opgives i bruttotons (BT) eller dwt (dødvægttonnage). Skibets bruttotonnage beregnes som det totale kubikindhold af alle lukkede rum i m 3 x koefficient, der afhænger af størrelsen og varierer fra 0,22 for mindste til 0,32 for største kubikindhold. Skibets dødvægttonnage er vægten af den maksimale last, maksimal bunkersbeholdning, ferskvand og andre fornødenheder. Skibets last opgives normalt i tons eller TEU (tyve fods containerenheder). 1.1.4 Nuværende aktiviteter på havnen Aalborg Havn er regional hovedhavn for godstrafik i Nordjylland. Havnen ligger godt beskyttet langs både nord- og sydsiden af Limfjorden. Den ældste del af havnen, Centralhavnen, ligger nær bymidten, mens den nyeste del, Østhavnen, ligger 10 km øst for byen med langt til den nærmeste beboelse. Havneaktiviteterne foregår både i den centrale havn og i Østhavnen. Det er Aalborg Havn A/S s målsætning, at udvikling og udbygning af nye havnefunktioner skal ske i Østhavnen. I 2003 foregik 30% af havnens totale godsomsætning (opgjort i tons) i Østhavnen. Der vil fortsat være en stor godsomsætning i den centrale havn, men der er kun begrænset plads til udvidelser og nyanlæg. Den vigtigste aktivitet i Aalborg Havn A/S er skibsgodset. Det er omdrejningspunktet for øvrige servicefaciliteter, investeringer og disponeringer. Udlejning af arealer og opførelse og udlejning af bygninger er dog økonomisk lige så betydende som godstransporten. Aalborg Havn og dermed Østhavnen er en all-round havn, som kan tilbyde en lang række løsninger på godshåndtering primært i forbindelse med skibsgods. De store kraner er multi-anvendelige til containere, bulkgods (løst massegods) og gods i krog. Flere steder langs kajerne er der strong-points, hvor særligt tungt gods kan håndteres. Der er ramper til betjening af RO/RO-skibe (roll-on/roll-off-skibe) to steder i Østhavnen. Desuden råder Aalborg Havn A/S over rengørings- og læssemateriel, som anven- \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 14

des til håndtering af gods. Stevedorer har desuden tungt materiel til løft og transport af containere, stålkonstruktioner, skrot mv. samt et rangerlokomotiv til betjening af jernbanevogne på havnens rangerterræn. 1.1.5 Skibstransport Fra det første anløb af skib i Østhavnen i december måned 1972 indtil 2004 er Østhavnens andel af Aalborg Havns totale omsætning steget. I perioden fra 1999 til 2004 har andelen stort set været konstant 30%. Figur 1.1.2 viser udviklingen i godsomsætningen. Godsomsætning i Østhavnen 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 År Fig. 1.1.2. Østhavnens andel af havnens totale godsomsætning opgjort i tons. Fordelingen af godsomsætningen på de enkelte havneafsnit er vist på figur 1.1.3. Det fremgår af figuren, at godsomsætningen i Grønlandshavnen er svagt stigende. Langt størsteparten af godsomsætningen vedrører Grønlandsgods, mens der især i 2004 har fundet anden omsætning sted. Godsomsætningen i de øvrige havneafsnit viser en generel stigende tendens med nogle markante spidser. De tre år, der viser de mest markante spidsomsætninger, er formentlig alle år med en stor korneksport. I de seneste år er godsomsætningen i pier 2-området steget meget. Det skyldes for størstedelens vedkommende en stor import af grus og skærver. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 15

Godsomsætning i Østhavnen Ton 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 År Figur 1.1.3. Godsomsætningen i Østhavnen. I 2001 anløb 1.830 skibe Aalborg Havn. De medbragte gennemsnitligt 1.410 tons pr. skib. Samme år blev Østhavnen anløbet af 450 skibe, som i gennemsnit medbragte 1.679 tons pr. skibsanløb. I 2004 blev Aalborg Havn anløbet af 1.535 skibe, som i gennemsnit medbragte 1.792 tons pr. skibsanløb. Det formodes, at den gennemsnitlige laststørrelse i Østhavnen også i 2004 er større end gennemsnittet for havnen som helhed svarende til situationen i 2001. I 2004 var godsomsætningen i Aalborg Havn 2.750.000 tons. I havneområdet inklusive de private havne for Vendsysselværket og Aalborg Portland A/S var godsomsætningen i alt 6.800.000 tons. Godsomsætningen over Aalborg Havn udgjorde 40% af den totale omsætning i havneområdet. 1.1.6 Fremtidige aktiviteter på havnen Der forventes ingen væsentlige ændringer i godsomsætningen i den centrale havn. Der vil fortsat være en stor godsomsætning af olieprodukter, korn- og foderstoffer og stykgods. Der forventes ingen udflytning af godsaktiviteter til Østhavnen. Men hvis det af en eller anden grund er opportunt for en virksomhed at flytte aktiviteterne fra den centrale havn, indeholder udviklingsplanen tilstrækkelig rummelighed til at rumme virksomheden i Østhavnen. De fremtidige aktiviteter i Østhavnen er beskrevet kvantitativt i Aalborg Havns udviklingsplan /1.1.3/. Beskrivelsen danner sammen med forudsætninger om udvikling af logistikløsninger og udbygning af havnearealerne baggrund for udvikling af scenarier for den fremtidige udbygning. Hele Østhavnen er et transportcenter, hvor skibstransporten vil være den bærende aktivitet, men hvor der i stigende omfang vil være fokus på de samlede behov inden for logistikløsninger, lagerhåndtering, distributionsterminaler mv. Opgaverne løses af Aalborg Havn A/S i samarbejde med lejere, mæglere, rederier, stevedorer, speditører mv., som alle har væsentlige opgaver i forbindelse med de fremtidige opgaver i transportcentret. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 16

Tilstedeværelsen af tilstrækkeligt store og planlagte arealer danner grundlag for etablering af monterings- og produktionsområder, som næppe kan findes mange andre steder i Danmark. Produktion af ståloverdelen til Storebæltsforbindelsens østbro er et eksempel herpå. Også i andre sammenhænge er der efterspørgsel efter sådanne muligheder. I mindre målestok er der flere steder gode muligheder for at producere og montere store skibs- og stålkonstruktioner, hvad enten der er tale om flydende konstruktioner eller om konstruktioner, som produceres på land og herefter søsættes. Udviklingsplanen forudsætter en stor vækst i containeromsætningen. På Verdensplan er væksten i de største havne endnu større end forudsat i udviklingsplanen. Aalborg Havn forventes at få en stor del af væksten ikke mindst i takt med, at konventionelt gods i stadigt større omfang containeriseres. Håndtering af containere kræver store investeringer, men skaber også mange aktiviteter i forbindelse med lager- og logistikløsninger. Den nødvendige erfaring med håndtering af containere er opbygget siden 1984. I forbindelse med containerisering af Grønlandstrafikken fra 1993 er antallet af containere mangedoblet, og Grønlandstrafikken vil også i fremtiden spille en central rolle i containerhåndteringen. Godsomsætningen af bulkgods (løst massegods) som skærver, grus, sten mv. forventes øget i fremtiden. Stigende kvalitetskrav til byggeri og anlæg vil kræve større import, og nye produkter kan dukke op. Energiforsyningen er under fortsat omlægning. Det må forventes, at stigende mængder af alternative energiformer, biomasseanvendelse mv. vil give øget godshåndtering. Samtidig forventes der større krav til opbevaring, håndtering, pakning og læsning af bulkgodset. På havnen er allerede i dag udlagt arealer således, at virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan etablere sig. Der er tale om virksomheder, som i varierende grad har behov for, at der ikke kan etableres bebyggelse og følsomme virksomheder tæt på virksomheden. Aalborg Østhavn tilbyder en unik kombination af faciliteter for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, adgang til skibstransport, mulighed for banetransport og nem adgang til motorvejsnettet uden om byområder. Der er potentiale til at etablere produktions- og distributionsanlæg til betjening af store dele af landet. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 17

Figur 1.1.4. Containerområdet. I midten af Østhavnen er transportcentrets distributionsområde placeret. Området kan efter en detaljeret plan udvides til mere end dobbelt størrelse. Den gode beliggenhed ved havn og jernbanespor samt kort afstand til motorvejen medfører, at der kan skabes flere terminaler og servicefaciliteter i forbindelse hermed. Der vil allerede i løbet af kort tid være behov for at udbygge lagerhotelfaciliteterne. Godsbanegården er en vigtig bestanddel af transportcentret. Godstransport og skibstransport supplerer hinanden, og giver hver for sig en alternativ løsning til landevejstransport. Med opdragering af sporet mellem hovedbanen og Østhavnen er grundlaget skabt for godsløsninger, herunder lagerløsninger for godstransport. Havnefaciliteterne kan anvendes til krydstogtskibe, men det vil formentlig også i fremtiden være den centrale havn, der er målet for krydstogtpassagerer. Dog vil krydstogtskibe og andre specialskibe, der er for høje til at passere el-ledninger ved Nordjyllandsværket, lægge til kaj i Østhavnen. Passagerfærger vil næppe i større omfang finde vej til Aalborg, men godsfærger eventuelt med få passagerer og chauffører er en aktivitet, som sandsynligvis vil blive håndteret i Østhavnen i fremtiden. 1.1.7 Udviklingsplanen Aalborg Havn A/S har udarbejdet en ny udviklingsplan for Østhavnen /1.1.3/. Udviklingsplanen er den grundlæggende plan for fremtidig udvikling og udbygning af Østhavnen med et tidsmæssigt sigte på 15-20 år. Planen er godkendt af havnens bestyrelse i december 2003 og danner grundlaget for Projektet som beskrevet i denne VVM-redegørelse. Mulighederne for udvidelse af havnens aktiviteter indenfor de eksisterende lokalplaner har vist sig uhensigtsmæssig på en række punkter. Udviklingsplanen råder bod på en \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 18

række uhensigtsmæssigheder. De mest markante, nye tiltag i udviklingsplanen er følgende: Mod Limfjorden forløber havnekajerne i en ret linie. De tidligere planer indeholdt en indskåret pier/bassin-model. Containerterminalen har fået en fremtrædende plads i udviklingsplanen. Det blivende trace for åløbet Romdrup Å gennem Østhavnen fastlægges for fremtiden. Aalborg godsbanegård integreres i Østhavnen. Den overordnede infrastruktur (primært vejene) fastlægges med henblik på afvikling af den stigende godsmængde til og fra havnen. Udviklingsplanen for Østhavnen er udarbejdet i overensstemmelse med målsætning og forretningsstrategi for Aalborg Havn. Intentionerne med og indholdet i planen er i overensstemmelse med den strategiske planlægning for virksomheden Aalborg Havn A/S. Aalborg Havn er et knudepunkt på det europæiske net af trafikforbindelser for godstransport TEN-netværket. Dette netværk omfatter kombinerede transporter, veje og jernbaner. For skibsfarten er der ikke udarbejdet et decideret netværkskort. I 1996-98 blev gennemført et projekt i TEN-regi /1.1.4/, som har dannet grundlag for udarbejdelse af udviklingsplanen. Udviklingsplanen for Østhavnen skal styre den fremtidige udvikling, således at de frihedsgrader, der er fastsat for havnens etablering og udvikling, udbygges. Østhavnen skal fortsat ligge langt fra nærmeste beboelse, og infrastrukturen til søs og til lands skal løbende udbygges. Udviklingsplanen skal sikre, at alle nye aktiviteter og den fremtidige udvikling og udbygning kan finde sted i Østhavnen, hvor der er tilstrækkelige, velbeliggende arealer med adgang til kajanlæg og andre servicefaciliteter. Det samlede areal, der er omfattet af udviklingsplanen, er 358 ha inklusive de allerede udnyttede arealer. For de enkelte områder af havnen er der gennemført en analyse og opstilling af scenarier for den fremtidige udvikling. Dimensionering af de enkelte områder i udviklingsplanen er sket ud fra prognoser over godsudviklingen, og de fysiske rammer som f.eks. skibsliggepladsernes størrelse og dybden af havneområderne er nøje fastlagt ud fra analyser og modelberegninger. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 19

Figur 1.1.5. Havnens ranger-lokomotiv foran containerpladsen. Østhavnen rummer inden for rammerne af eksisterende lokalplaner og dispositionsplan gode muligheder for at etablere mange havnevirksomheder. Imidlertid kan der konstateres uhensigtsmæssigheder på især følgende punkter: Der skal være mulighed for at etablere meget store havnevirksomheder i Østhavnen. Etablering af en samlefabrik til Storebæltsforbindelsens østbro og for Øresundsbroen er eksempler på havneaktiviteter, som kun kan etableres få steder i Danmark, og hvor Aalborg Østhavn har været inde i billedet. Før arealerne tages i brug, skal de fyldes op, og der skal etableres veje, bolværker m.v. Som følge af, at store arealer i de eksisterende lokalplaner er udlagt til havnebassiner, er det ikke muligt at påbegynde opfyldning med eksempelvis rent jord fra bygge- og anlægsarbejder for at videreudvikle en moderne havn, før planlægningsgrundlaget er i orden. Ved gennemførelse af nærværende VVM-arbejde og udarbejdelse af nye lokal- og kommuneplaner samt Regionplantillæg, vil der blive rettet op på ovenstående uhensigtsmæssigheder. Litteratur: /1.1.1/ Diverse forfatter: Aalborg Havn. Udgivet af Aalborg Havn i forbindelse med 500 års jubilæum i 1976. /1.1.2/ Ole Bergh: 100 år over Hals Barre. Udgivet af Aalborg Havn, september 1993. /1.1.3/ Aalborg Havn A/S: Udviklingsplan for Østhavnen. 2003. /1.1.4/ Aalborg Havn: Perspektiver for Aalborg Østhavns udvikling, internationalt, nationalt og regionalt. Hovedrapport 1997. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 20

1.2 Lovgrundlag Det valgte Projekt for udvidelse af Aalborg Østhavn omfatter store nye landanlæg til en havn, der skal kunne besejles af skibe på over 1.350 tons. En stor del af de nye havneanlæg skal desuden udføres som opfyldning ud i Limfjorden langs Langeraks sydkyst. Regionplantillægget skal derfor ledsages af en Vurdering af den udvidede havns Virkning på Miljøet (en såkaldt VVM-redegørelse). Kravet om regionplanlægning med tilknyttet VVM-redegørelse fremgår af planlovens 6c om VVM-pligt. Amtsrådet har valgt at imødekomme ønsket fra Aalborg Havn A/S i form af et tillæg til amtets Regionplan 2001. Tillægget, der har fået nr. 192, og er udarbejdet i henhold til lov om planlægning, 6, stk. 3, nr. 4, 8 og 12. Tillægget er tilvejebragt efter lov om planlægning, kapitel 6 om planers tilvejebringelse. I det område, hvor Aalborg Havn A/S ønsker at Østhavnens udvikling skal ske, har amtet en række interesser for beskyttelse og anden benyttelse af det åbne land. Interesserne er fastlagt som retningslinier i amtets regionplan. For at gøre det muligt at realisere den ønskede havneudvidelse må Amtsrådet fravige følgende retningslinier i Regionplan 2001: Regionalt kystlandskab skal som hovedregel friholdes for byudvikling, jf. retningslinie 5.5.1. Inden for regionalt jordbrugsområde må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der på væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift, jf. retningslinie 5.2.2. Inden for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til de natur- og kulturhistoriske interesser respekteres, jf. retningslinie 5.3.6. Havnens udvidelse vil berøre Romdrup Å og et strandengsareal, som begge er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Desuden berøres et beskyttet kystdige ( 4), og udvidelsen vil omfatte areal inden for strandbeskyttelseslinien 300 meter fra Limfjordskysten ( 15). Kulturtekniske indgreb i vandløb må ikke vedvarende forringe mulighederne for et alsidigt dyre- og planteliv, jf. retningslinie 6.2.11. Amtets planlægningsarbejde blev indledt med en 4-ugers offentlig høring om muligheder og begrænsninger for den ønskede havneudvidelse. Høringen blev udført i november og december 2004, og den blev foretaget efter lov om planlægning, 22. Den resulterede i en række debatindlæg, hvoraf flere forholdt sig kritisk til den af havnen ønskede rørlægning af de sidste 100 meter af Romdrup Å - nærmest den nye havnefront. Disse synspunkter er indgået som del af grundlaget for planlægningsarbejdet. Derudover indkom der ikke nye idéer eller forslag. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 21

Figur 1.2.1. Læsning af stålrør. Ansvarlig myndighed for VVM-redegørelsen er både Kystdirektoratet og Nordjyllands Amt. Redegørelsen er udarbejdet i henhold til: Miljøministeriets bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen), 3 og bilag 1, nr. 8 b, og Trafikministeriets bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM), nr. 128 af 11. marts 1999. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 22

Regionplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse udgør grundlaget for Aalborg Kommunes mere detaljerede planlægning for havneudvidelsen. Kommunens planlægning vil blive udført efter lov om planlægning, 9 samt kapitel 4 om kommuneplanlægning og kapitel 5 om lokalplanlægning. Selve havneudvidelsen forudsætter, at følgende myndighedsopgaver er afklaret: Tilladelse fra Kystdirektoratet til havneudvidelse på søterritoriet, iht. lov om havne (lov nr. 326 af 28. maj 1999). Tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Erhverv og Fiskeri til ændring af ferskvandsområdet Romdrup Å og saltvandsområdet Limfjorden, iht. lov om fiskeri (lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004). Tilladelse fra Nordjyllands Amt til ændring af Romdrup Å og et strandengsareal, iht. lov om naturbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 884 af 28. august 2004, 3). Tilladelse fra Nordjyllands Amt til ændring af Romdrup Å, iht. lov om vandløb (lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004) og bekendtgørelse om vandløbsregulering mv. (bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983). Tilladelse fra Nordjyllands Amt til ændring af kystdige, iht. museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Skov- og Naturstyrelsens ophævelse af strandbeskyttelseslinien inden for planområdet, iht. lov om naturbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 884 af 28. august 2004, 15). Nordjyllands Amtsråds vedtagelse af Regionplantillæg for planområdet, iht. lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004). Aalborg Byråds vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan(er) for planområdet, iht. lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004). Ophævelse af landbrugspligten for den del af planområdet som ligger i landzone, iht. lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004). Hvis nyt landareal til havneudvidelsen skal opfyldes med råstoffer fra havbunden forudsætter det, at der desuden er opnået: Tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til indvinding af råstoffer fra havbunden, iht. lov om råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004). Hvis råstofindvindingen antages at få væsentlig indvirkning på miljøet skal ansøgningen ledsages af en VVM-redegørelse, der udarbejdes af ansøgeren, jf. styrelsens bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999). \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 23

2. Projektet og undersøgte alternativer 2.1 Beskrivelse af Projektet samt 0 + - og 0-alternativerne Aalborg Østhavn har udviklet sig kraftigt, siden den blev planlagt i 1960 erne. Det første store havneanlæg var Grønlandshavnen, der blev etableret i 1971-1973. Siden da er der foretaget en løbende udvikling så bolværkslængden i dag er på ca. 2.200 m. Derudover råder Østhavnen over ca. 243 ha, der dels anvendes til aktiviteter direkte relateret til havnen dels benyttes af havnerelaterede virksomheder. Havnen og de nærmeste omgivelser er reguleret af følgende lokalplaner: Nr. 08-018, Østhavnen af juni 1984 Nr. 08-027, Aalborg Øst Området af oktober 1987 Nr. 08-046, Vindmøllepark Østhavnen af november 2000. Havnens omgivelser er præget af flade landbrugsarealer og kyststrækninger mod øst. Mod syd er udlagt er større areal til industriområde lige som Renseanlæg Aalborg Øst med tilhørende slambassiner også er etableret her. Mod vest har Bladt Industries A/S etableret sig på et ca. 17 ha stort område. En udvidelse af Aalborg Østhavn kan derfor mest logisk foretages mod øst, hvilket også udgør Projektet i nærværende VVMredegørelse. En af de væsentlige konkurrenceparametre for Aalborg Østhavn i forhold til mange andre havne er, at der er albuerum på havnens arealer. Pladsen medfører, at virksomheder har mulighed for oplagring af f.eks. bulk, containere eller konstruktioner (færdige eller delfabrikata) på havnens arealer i kortere eller længere perioder, hvilket giver virksomhederne mulighed for en fleksibel drift. Denne mulighed findes kun i begrænset omfang på andre havne, der ofte er beliggende meget tæt på den pågældende bys centrum. Det er derfor væsentligt for Aalborg Østhavn, at de rummelige forhold også findes i fremtiden. Hvis havnen ikke opnår tilladelse til at udvide havnens område kan alternativet blive, at man bliver tvunget til at udnytte de allerede udlagte områder maksimalt med risiko for, at det før omtalte albuerum ikke findes i fremtiden. Det vil som tidligere omtalt medføre, at en væsentlig konkurrenceparameter mistes. Alternativt kan det blive nødvendigt at henvise visse virksomheder til andre havne eller til arealer, der ikke findes i nærheden af en havn, hvilket kan resultere i, at nogle virksomheder etablerer sig i andre dele af Jylland med negativ indflydelse på beskæftigelsen i Aalborg-området til følge. En anden væsentlig konkurrenceparameter er den lette og ubesværede adgang til motorvejen. Adgangsforholdene til mange andre havne er problematisk, da transport af gods i et vist omfang skal ske gennem dele af byerne, hvilket medfører problematiske påvirkninger af omgivelserne. Dette er kun i meget begrænset omfang tilfældet i forbindelse med færdsel til og fra Aalborg Østhavn. For beskrivelse af forudsætninger for og tekniske overvejelser i forbindelse med Projektet henvises til /2.1.1/. Aalborg Havn A/S. Udviklingsplan for Østhavnen af december 2002. \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 24

2.1.1 Projektet Figur 2.1.1. Losning af sættevogn til jernbanevogn. En udvidelse mod øst er i nærværende VVM-redegørelse betegnet som Projektet. For en nærmere beskrivelse af den tekniske udformning henvises til afsnit 2.3. De grundlæggende besejlingsmæssige forhold forudsættes uændret i forhold til udgangssituationen 2004. Det medfører, at skibenes maksimale dybgang er begrænset til 9,3-9,4 m i Limfjorden og over Hals Barre. De teknologiske fremskridt vil stedse forøge sikkerheden ved sejladsen, men de fysiske forhold vedrørende sejlrende og dybgang forventes uændret. Projektet indeholder lange, lige fjordbolværker, som giver gode besejlingsforhold ved ankomst og afgang. De større skibe skal efter skøn fra lods og/eller kaptajn og rederi anvende bugserbåde ved ankomst og afgang. Udviklingen mod større last pr. skib forventes at fortsætte. En optimal skibsstørrelse, som udnytter den tilladte dybgang på 9,3-9,4 meter, har en lastkapacitet på ca. 27.000 tons. Skibets dimensioner er typisk en længde på 180 m og en bredde på 30 m. Aktiviteterne på havnen kan i princippet opdeles i to forskellige typer dels direkte havnerelaterede aktiviteter dels indirekte havnerelaterede aktiviteter. De direkte havnerelaterede aktiviteter gennemføres på havnearealerne nærmest bolværket og består f.eks. af ud- og indskibning af containere og bulk som f.eks. korn, skrot, kridt, kalk osv. Derudover alle aktiviteter, der direkte er et resultat af anløb af skibe i form at bunkring mv. Disse aktiviteter gennemføres på et område fra bolværket til omkring 400 m fra denne. Håndtering af flydende bulk som f.eks. olieprodukter vil dog kunne gennemføres i en større afstand fra bolværket end 400 m, da flydende bulk normalt vil blive losset i ledninger. De indirekte havnerelaterede aktiviteter gennemføres af virksomheder, der typisk befinder sig bag det ca. 400 m brede område bag kajen. Disse virksomheder etablerer \\Aalborg\sagarkiv\2004\0443041K\dok\G00007-5-ORK.doc side 25