praesentation
indhold Indledning........................................ 5 Lidt historie....................................... 6 Sprogcentrets organisatoriske placering............ 8 Værdigrundlag............................ 9 Mål og delmål for Sprogcentret................ 11 Personalepoltik................................... 13 Tilbageblik på 2006................................ 15 Sprogcentrets arbejdsfelt.......................... 17 Integrationsministeriets undervisningsmodel......... 19 FVU-læsning...................................... 21 Erhvervs- og udviklingsafdelingen.................. 22 Igangværende projekter........................... 26 Sprogcentrets fysiske rammer...................... 28 Stedets historie................................... 29 Sprogcentrets interne organisering................. 31 Finansiering....................................... 34 Sprogcentrets kursister............................ 36 Afholdte sprogprøver....................... 43 Lærergruppens sammensætning................... 46 3
indledning Med dette skrift vil vi gerne præsentere Sprogcenter Vejles arbejdsfelt, tilbud og kompetencer. Derudover vil vi give et indblik i Sprogcentrets organisering, mål, værdigrundlag og personalepolitik, ligesom vi også vil forsøge at tegne et billede af Sprogcentrets kursister og lærere. Lidt historie og et tilbageblik på 2006 er der også blevet plads til God læselyst! 5
lidt historie Det nuværende Sprogcenter Vejle begyndte som Dansk Flygtningehjælps Sprogskole, der blev etableret i 1984 på grund af de vietnamesiske bådflygtninge, som kom til Vejle Amt på det tidspunkt. I 1985/86 var det iranske flygtninge, der ankom, og der skete en udvidelse af skolens medarbejderstab. Fra 1. august 1986 overgik ansvaret fra kommunerne til et amtskommunalt ansvar, hvor Dansk Flygtningehjælps Sprogskole blev en amtsskole med driftsoverenskomst med Vejle Amt. Samtidig blev flygtningestrømmen præget af tamiler og palæstinensere. Den næste store flygtningestrøm, der fordoblede den daværende sprogskoles størrelse, var de bosniske flygtninge, der begyndte at deltage i danskundervisningen i efteråret 1995. Fra 1. januar 1996 skete der en omstrukturering af undervisningen i dansk for voksne udlændinge i Vejle Amt. Man ønskede at højne kvaliteten i undervisningstilbuddet ved at gøre sprogudbyderne til deciderede uddannelsesinstitutioner med de samme krav til kvalitet som hos øvrige uddannelsesinstitutioner i Vejle Amt. De hidtidige små sprogudbydere (6 aftenskoleafdelinger) blev underlagt 3 nye store sprogudbydere, hvoraf Sprogskolen Vejle / Fredericia blev den ene, og den skulle dække de to store kommuner plus omliggende kommuners behov. Fra denne dato skete der en øget satellitdannelse i Sprogskolen; for at kunne varetage den nye store opgave blev der etableret afdelinger i store dele af amtet, ud fra filosofien om, at kursisterne ikke skulle rejse unødigt for at få sprogundervisning, og at integrationen foregår bedst i lokalområdet, så vidt betingelserne er til stede. Den daværende sprogskole etablerede satellitter i Tørring, Egtved, Give, Ejstrupholm og Hampen. Desuden var vi på flere 6
adresser i Vejle samt på to adresser i Fredericia. I de to store købstæder blev der arbejdet på at finde samlede lokaler med et samlet udviklingsorienteret voksenpædagogisk miljø. Dette lykkedes i Vejle i 1998 og i Fredericia fra 1999, hvor vi rykkede ind på Depotgården i forbindelse med indgåelse af Rammeaftalen mellem Fredericia Kommune og Vejle Kommune som centerkommune fra 1.1.1999. Fra den 1. august 1999 blev Sprogskolen Vejle/Fredericia etableret som en kommunal institution og skiftede i den forbindelse navn til Sprogcentret Vejle-Fredericia. Vejle Kommune blev centerkommune for kommunerne Fredericia, Give, Børkop, Tørring-Uldum, Jelling, Hedensted, Juelsminde, Egtved og Nørre Snede. Centerkommunalbestyrelsen havde det pædagogiske, administrative og økonomiske tilsyn med Sprogcentret Vejle-Fredericia. Med 2004 kom en ny lov om Danskuddannelser og et nyt finansieringssystem, nemlig de nuværende modultakster, og Vejle Kommune fortsatte med at have det samlede ansvar for sprogundervisningen, hvor følgende kommuner indgik en revideret rammeaftale: Fredericia, Børkop, Jelling, Hedensted, Juelsminde og Egtved. I 2006 begyndte så optakten til de nye kommuner og regioner, og Fredericia og Hedensted har i den forbindelse valgt nye samarbejdspartnere. Det betyder blandt andet, at Sprogcentret har skiftet navn til Sprogcenter Vejle, og nu indtil videre skal koncentrere sig om kursister og samarbejdspartnere indenfor den store nye Vejle Kommune. 7
sprogcentrets organisatoriske placering Sprogcenter Vejle har fået en ny placering i den nye Vejle Kommune pr. 1/1 2007, hvor der træder en ny hovedstruktur i kraft. Sprogcentret vil fremover være at finde i Projektafdelingen i Børnog unge forvaltningen, hvor man også finder CSV (Center for Specialundervisning i Vejle det tidligere ASV), Vifin (Videnscenter for integration), Netværkslokomotivet, kommunens afdeling for internationale projekter samt øvrige stabsmedarbejdere. vejle kommune bo/rne- og familieudvalget bo/rn- og ungedirekto/r projektafdeling sprogcenter csv videncenter for integration netvaerkslokomotivet 8
vaerdigrundlag Som kommunal institution arbejder Sprogcentret i overensstemmelse med Vejle Kommunes værdigrundlag. Ud fra en meget lang række af gode og vigtige værdier, har man besluttet sig for at prioritere 5 centrale nøgleværdier: Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fællesskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag Sig det Vi værdsætter ærlig og tydelig kommunikation Vi behandler hinanden med respekt og tillid Vi er lydhøre og har medinddragelse i beslutningsprocesser Det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed Frie rammer Vi tager ansvar for os selv og andre Vi har blik for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det sgu! 9
Synergi og netværk Vi fokuserer på udvikling og kompetencer Vi arbejder i kreative vidensmiljøer Vi er professionelle og modige! Nye samarbejdsformer på tværs giver merværdi Brug forskelligheden Vi anerkender og bruger hinandens forskellige kompetencer Vi er socialt ansvarlige Vi er en fleksibel arbejdsplads med plads til individuelle hensyn Forskellighed gør stærk og skaber dynamik 10
Det tilstræbes, at kursisterne tilegner sig sproglige og kulturelle kompetencer gennem en fleksibelt tilrettelagt undervisning, der tager udgangspunkt i kursistens erfaringer og understøtter kursistens aktuelle læringsbehov. Alle kursister får en individuel læringsplan udarbejdet i samarbejde med kontaktlæreren. Læmål og delmål for sprogcentret Det er målet at gøre Sprogcentret kendt og efterspurgt at Sprogcentret er kendt for at skabe resultater, for kompetence og troværdighed og for kvalitet i alle ydelser at Sprogcentret er kendt som en serviceminded og fleksibel samarbejdspartner at være en konstruktiv medspiller i kursisternes integrationsproces. Delmål Sprogcentret vil arbejde med fortsat profilering og udvikling af tværfagligt samarbejde med omverdenen. Sprogcentret fører en åben og engageret pædagogisk debat, der gennem didaktiske overvejelser, pædagogiske forsøg og udvikling af nye pædagogiske metoder fører til opnåelse af nye resultater. Sprogcentret ønsker at fortsætte den pædagogiske udvikling gennem faglig opkvalificering og teamarbejde. Sprogcentret vil videreudvikle enkle og effektive administrative arbejdsgange med den bedst mulige kvalitet og service for sprogcentrets samarbejdspartnere. 11
ringsplanen justeres og opdateres løbende. Ud fra en andetsprogs-synsvinkel skal kursisterne bibringes viden om og forståelse for samfundets mangeartede informationer af både sproglig og kulturel art, så de sættes i stand til at handle relevant og selvstændigt i forhold hertil og dermed hurtigere integreres på arbejdsmarkedet. Sprogcentret vil fortsætte arbejdet med at udvikle kvaliteten i den individuelle vejledning, som er en del af kontaktlærerens ansvarsområde. Sprogcentret vil fortsætte udviklingen af fjernundervisningskonceptet. Sprogcentret vil fortsætte samarbejdet med frivillige.
personalepoltik Sprogcenter Vejles personalepolitik knytter an til Vejle Kommunes personalepolitikker. Sprogcentret skal opleves som en god arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i orden, og hvor man er glad for at arbejde. Vi har en anerkendende og positiv tilgang til hinanden og lægger vægt på en ærlig og tydelig kommunikation præget af gensidig respekt og tillid. Vi ønsker at bevare og fremme arbejdsglæden gennem en anerkendende ledelse og det gode kollegiale fællesskab. Der lægges på Sprogcentret vægt på kvalitet i ydelserne, og vi fokuserer på udvikling og kompetencer. Som en udviklende arbejdsplads ønskes engagerede og ansvarsbevidste og professionelle medarbejdere, der aktivt søger egen udvikling. For at Sprogcentret kan tilpasse sig de nye krav og vilkår i samfundet skal både ledere og medarbejdere tilegne sig nye kvalifikationer. Ledere og medarbejdere skal være med til at udvikle kollektive og individuelle kompetencer til gavn for Sprogcentret og kursisterne. Der lægges stor vægt på efteruddannelse af ansatte på Sprogcentret og på medinddragelse af medarbejderne i den mest hensigtsmæssige allokering af de ressourcer, der er afsat til kurser og efteruddannelse. Ledelsen understøtter og tager ansvar for, at den enkelte medarbejder har muligheder for både faglig og personlig udvikling og efteruddannelse. I Sprogcentrets organisering som teambaseret skole er der frie rammer og stort ansvar for medarbejderne i de enkelte team samtidig med, at vi har blik for helheden via Personalemøder og Pædagogisk Udvalgs møder. Vi lægger vægt på rettidig omhu. 13
Sprogcentret ønsker at være en fleksibel arbejdsplads med plads til individuelle hensyn. Vi er socialt ansvarlige og giver plads for aktivering og arbejdstræning og i vores ansættelsespolitik arbejder vi på at fremme etnisk ligestilling.
tilbageblik på 2006 Udvikling, arbejdsglæde, sammenhold og travlhed har først og fremmest karakteriseret 2006. Men desværre også skuffelse og usikkerhed. Sprogcentret var i den kedelige situation at måtte opsige flere medarbejdere, idet opgaven med Danskuddannelse blev sat i udbud i Fredericia og Hedensted kommuner i forbindelse med kommunesammenlægningerne pr. 1/1 2007. De pågældende kommuner valgte nye samarbejdspartnere, og vi måtte derfor med stor beklagelse sige farvel til dygtige kolleger ved årsskiftet. Men hvis vi igen vender tilbageblikket mod det positive for 2006, så er der rigtig mange ting at få øje på. Udover arbejdet med indsatsområder i de enkelte team, så er der foregået et rigtig stort udviklingsarbejde på Sprogcentret i 2006: Der er udarbejdet en rapport om individuelle læringsplaner og teamudvikling udarbejdet lærings- og færdighedsmål til alle moduler på alle danskuddannelser udviklet materiale til Kultur- og Samfundsforståelse til alle danskuddannelser udviklet materiale til arbejdsmarkedskendskab på alle danskuddannelser gennemført fleksible rammer og tilrettelæggelsesformer på DU1 foregået løbende teamudvikling med ekstern konsulent. fundet en form til ledelsens tilknytning til og sparring af teamene etableret lektiecafé Desuden har alle team været repræsenteret på et kursus i kollegial coaching. 15
I 2006 har der også været gennemført en Arbejdspladsvurdering (APV) med en meget lang liste over positive forhold. Så lang, at det vil være for omfattende at skrive den ind her. Men kort resumeret, så udtrykkes der stor tilfredshed, hvad enten det gælder teamarbejdet, kursister, kolleger, ledelse eller samarbejdet generelt. Teamorganiseringen giver større mulighed for indflydelse og frihed til planlægning ud fra konkrete ønsker og behov. God organisering gennem teamarbejdet, er nogle af de formuleringer, teamarbejdet får med på vejen. Gode kolleger! Accept, tolerance, respekt og professionalisme blandt kolleger, når det gælder spørgsmål vedr. kolleger. Kompetent og imødekommende ledelse. Åbenhed og forståelse mellem lærergruppen og ledelsen. Tillid til medarbejderne. 110% opbakning i krisesituationer og ved langtidsfravær, er et udpluk af formuleringerne fra positivlisten vedrørende ledelsen. Listen over Udviklingsområder er ikke helt så lang, og bortset fra et ønske om gratis frugtordning, drejer den sig udelukkende om fysiske rammer, som ikke er optimale, eller som man kunne ønske sig anderledes. Der arbejdes videre med punkterne i relevante udvalg eller arbejdsgrupper. 16
Sprogcentret tilrettelægger undervisningen efter den enkelte kursists behov (dag-, aften, weekendundervisning). På baggrund af kursisternes individuelle kontrakt og den sprogsprogcentrets arbejdsfelt Sprogcentrets kerneydelser Sprogcentret tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. I følge lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger består Sprogcentrets kerneydelser i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Undervisningen er inddelt i 3 Danskuddannelser afhængig af kursisternes skole- og uddannelsesmæssige baggrund, indlæringshastighed og mål med undervisningen, og hver Danskuddannelse er igen inddelt i 6 moduler. 17
lige indplacering udarbejdes en individuel læringsplan, som kursisten i samarbejde med kontaktlæreren løbende evaluerer og justerer. I selve undervisningen er kursisten ikke længere udelukkende forbundet med et bestemt hold, men kan indgå i forskellige læringsfællesskaber efter behov. Sprogcentret tilstræber, at undervisningen tilrettelægges så fleksibelt for kursisten som overhovedet muligt ved at tilbyde både holdundervisning, gruppe- og værkstedsundervisning kombineret med individuel vejledning. Desuden indgår individuelle- og/eller gruppe-studier i Åbent studiecenter i stadig større grad som en del af undervisningen eller som et supplement hertil. Er kursisten i arbejde eller praktik/jobtræning, så tilrettelægges undervisningen i forhold hertil. Undervisningen må aldrig stå i vejen for arbejde eller praktik, men skal tværtimod understøtte og supplere det, der læres på arbejdspladsen. Et nyt tiltag er Lektiecaféen, hvor kursisterne udover undervisningen tilbydes hjælp til lektielæsningen udenfor undervisningstiden. Her samarbejdes der med frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Kerneydelsen består endvidere i uddannelses- og erhvervsvejledning, der skal sikre, at den enkelte kursist sættes i stand til at træffe kvalificerede valg om egen fremtid. Vejledningen varetages af kontaktlæreren som en del af undervisningen. I både undervisning og vejledning lægges der vægt på kursisternes medinddragelse og medansvar. 18
integrationsministeriets undervisningsmodel Studieprøven Modul 6 Den nuværende undervisningsmodel og studieordning trådte i kraft pr. 1. januar 2004. Prøve i Dansk 3 Prøve Dansk 1 Mundtligt Prøve Dansk 2 Mundtligt Skriftligt Modul 6 Modul 5 Skriftligt Modul 6 Modul 1, 2, 3, 4 og 5 Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Statustest Modul 2 Modul 1 Modul 5 Modul 4 Modul 4 Modul 3 Modul 3 Modul 2 Statustest Modul 2 Modul 1 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Undervisningsmodellen er inddelt i 3 danskuddannelser, som igen er inddelt i 6 moduler. Hvert modul afsluttes med en modultest, som skal bestås, før kursisten kan fortsætte på næste modul. Kontaktlæreren følger kursistens progression og tilser, at kursisten tilmeldes rettidigt til modultest. Alle Danskuddannelser afsluttes med statskontrollerede prøver, der udbydes to gange om året. Sprogcentret er også en af de få godkendte sprogudbydere, der er autoriseret til at afholde Studieprøven. Fra 2007 er vi også autoriseret til at afholde Indfødsretsprøven. 19
Undervisningsmodellen illustrerer, at slutniveauet er forskelligt på de tre forskellige uddannelser. Og det afspejler, at kursisterne har et meget forskelligt udgangspunkt for at starte på danskuddannelsen, og derfor visiteres til den uddannelse, der passer bedst til den enkeltes udgangspunkt. Danskuddannelse 1 retter sig mod de kursister, der ikke kan læse og skrive på deres modersmål, eller som kun har en meget kort skolebaggrund, samt mod kursister, der er latinske analfabeter og som derfor starter på bar bund i forhold til det danske alfabet. Danskuddannelse 2 retter sig mod de kursister, som har en kort skole- eller uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som kender det latinske alfabet. Danskuddannelse 3 retter sig mod de kursister, der har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund, og som derigennem er meget uddannelsesvante og fortrolige med at lære fremmedsprog. Da alle kursister er underlagt de samme krav om at bestå en danskprøve indenfor maksimum 3 år, siger det sig selv, at kravene og slutniveauerne på de 3 danskuddannelser nødvendigvis må være forskellige. 20
fvu-laesning Sprogcentret har siden 2001 haft en driftsoverenskomst med Vejle Amt om undervisning i FVU-læsning, trin 1, særlig tilrettelagt for tosprogede. Efter amternes nedlæggelse fortsætter Sprogcentret undervisningen med en driftsoverenskomst med VUC. FVU-læsning for tosprogede henvender sig ofte til personer, som i en lang periode har været på arbejdsmarkedet med et godt kommunikativt mundtlig dansk, men med et minimalt læse- og skrivesprog på dansk. Disse kursister har ikke længere ret til almindelig danskundervisning, men kan gennem FVU gives et tilbud om supplerende undervisning. FVU-undervisningen forsøger at udvikle kursistens basale færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Gennem FVU-undervisningen styrkes blandt andet kursistens muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet samt muligheden for at kunne støtte egne børn i deres skolearbejde.
erhvervs- og udviklingsafdelingen I denne afdeling udvikles og udbydes særlige kurser og projekter til eller i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, ligesom der tilbydes ydelser til rekvirenter med særlige behov. Disse ydelser betales af rekvirenten, som typisk kan være private personer, private virksomheder/institutioner eller offentlige myndigheder / institutioner. Der udvikles og udbydes 1. særlig målrettet undervisning (f.eks. virksomhedsdansk, dansk rettet mod social- og sundhedsområdet) 2. undervisning af kursistgrupper med særlige behov (f.eks. traumatiserede, læger, eneundervisning) 3. kompetenceafdækning i forhold til sproglige, sociale og kulturelle færdigheder. 4. kulturformidling / kulturkurser for tosprogede og etniske danskere 5. job- og praktikformidling Ad 1) Særlig målrettet undervisning Sprogcentret udbyder særlig tilrettelagt undervisning i dansk, for eksempel målrettet mod dansk i virksomheder eller mod særlige uddannelser. Når det drejer sig om virksomhedsdansk, starter et undervisningsforløb typisk med samtaler og interviews med virksomhedens arbejdsledere og også gerne nogle medarbejdere. Dernæst foretages der en afdækning af kursistens sproglige, sociale og kulturelle kompetencer i forhold til den ønskede profil. Der er vigtigt at få afklaret præcist, hvad kursisten skal lære og at få opstillet en individuel læringsplan herfor, således at både virksomhedens og kursistens/medarbejderens forventninger kan indfries. 22
Når det drejer sig om forberedende undervisning til særlige uddannelser, tilrettelægges denne efter de samme principper. Først en afdækning af hvilke krav der stilles i uddannelsen med hensyn til sproglige, sociale og kulturelle kompetencer. Derefter en afdækning af den/de tosprogede og herefter en opstilling af mål og indhold i undervisningen. Aktuelt leverer Sprogcentret virksomhedsrettet undervisning både til grupper og enkeltpersoner. Det drejer sig dels om undervisning for personer, som er i arbejde og personer, som forberedes hertil. Uddannelsesforberedende undervisning leveres i forbindelse med jobønsker indenfor rengøringsområdet i samarbejde med AMU syd, Netværkslokomotivet og Rønbach Consulting. Ad 2) Undervisning tilrettelagt for kursistgrupper med særlige behov Siden 1997 har Sprogcentret undervist traumatiserede, og i hele perioden er der foregået metodeudvikling med hensyn til undervisning af denne særlige gruppe. I hele perioden har der været tale om et tæt samarbejde med de henvisende og de behandlende myndigheder. Som et sidste skud på stammen undervises der nu også borgere med psykiatriske diagnoser. Undervisningen foregår i små grupper eller som eneundervisning. Siden 2003 har Sprogcentret specialiseret sig i undervisning af læger og forskere inden for sygehusvæsenet. Sprogcentret har haft gode erfaringer med oprettelsen af særlige lægehold, hvor den almene danskundervisning i høj grad er blevet suppleret med relevant fagsprog. 23
Ad 3) Kompetenceafdækning i forhold til sproglige, sociale og kulturelle færdigheder Sprogcentret kan tilbyde kompetenceafdækning af såvel højtuddannede som kortuddannede. Sprogcentret har været med til at udvikle kompetenceværktøjskassen, som er et afdækningsredskab for højtuddannede. Alle Sprogcentrets kursister gennemfører et kursus i arbejdsmarkedskendskab på uddannelsernes næstsidste modul. I tilknytning hertil udarbejdes en enkel kompetenceprofil for hver enkelt kursist.
Ad 4) Kurser i kulturforståelse og kulturformidling Sprogcentret har udviklet og gennemført kurser i kulturforståelse. Kurset retter sig mod virksomheder og institutioner, hvor der er flere forskellige nationaliteter og kulturer repræsenteret blandt ledere og medarbejdere. På kurset arbejdes der med de sociale og kulturelle aspekter og udfordringer, der er i spil, når flere kulturer mødes. Ad 5) Job- og praktikformidling Jobguideordningen blev etableret på Sprogcentret i maj 2003, og på baggrund af de gode erfaringer og resultater hermed, har man ansøgt om og fået bevilling fra Integrationsministeriets udviklingspulje til en forlængelse af ordningen frem til oktober 2008. Jobguiden formidler praktik og job for tosprogede selvforsørgere med en længerevarende uddannelse. Hun sørger for matchning mellem den enkeltes kvalifikationer og uddannelses- og jobønsker. Desuden vejleder hun i forbindelse med uddannelsesvalg. Dertil kommer generel vejledning om arbejdsmarkedet, jobsøgning, kompetenceafklaring og cv-udfærdigelse. Jobguiden hjælper også med at få vurderet og eventuelt oversat eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. Jobguidefunktionen og dens placering på Sprogcentret fremmer samspillet med arbejdsmarkedet og styrker beskæftigelsesindsatsen for den enkelte udlænding og fungerer som formelt bindeled mellem jobsøgende udlændinge og virksomhederne. 25
igangvaerende projekter Erhvervs- og Udviklingsafdelingen har været involveret i en lang række udviklingsprojekter under Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og EU s socialfondsmidler. For øjeblikket har afdelingen 4 projekter i gang. Udover Jobguideordningen, som tidligere beskrevet, er Erhvervsog Udvilklingsafdelingen involveret i 3 nye projekter: Klostergades Lektiecafé Projektet Klostergades lektiecafé har til formål at sikre, at udlændinge, der modtager danskundervisning kan få hjælp til lektielæsning og dermed opnå en hurtig og mere effektiv dansktilegnelse. Der er etableret lektiecafé i Sprogcentrets studiecenter i forlængelse af den ordinære danskundervisning. Gennem Dansk Flygtningehjælp er der tilknyttet et antal frivillige. 1-2 af sprogcentrets lærere har det overordnede ansvar for studiecaféens drift, aktiviteter og tilsynet med aktiviteterne. Disse lærere + kontaktperson udgør projektets arbejdsgruppe. Sprogpraktik-tak Projektet er for familiesammenførte udlændinge, der modtager danskundervisning. Der er tale om en gruppe kursister, hvor introduktionsprogrammet udelukkende omfatter tilbud om danskundervisning og ingen yderligere aktivering. Projektet skal først og fremmest styrke deltagernes danskkundskaber samt øge deres viden om krav og rettigheder i tilknytning til arbejdsmarkedet, samt medvirke til at gøre den enkelte mere afklaret og realistisk omkring ønsker og forventninger i forhold til job og uddannelse. 26
Efter et introducerende forløb med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, kommer projektets deltagere i sprogpraktik af 1-2 ugers varighed. Projektet er berammet til perioden fra 1. januar til 31. december 2007 Family Learning Projektets overordnede formål er at skabe grobund og mulighed for en bedre og mere omfattende integration af udlændinge i det danske samfund. Gennem en opkvalificering af hele familien skabes der bedre forudsætninger for, at børnene kan klare sig godt i den danske folkeskole og det danske uddannelsessystem. Med afsæt i fagenes indhold får forældrene større kendskab til og forståelse for den danske kultur og dannelse - med særlig vægt på den danske folkeskole - således at de bedre kan støtte op om deres børns undervisning og uddannelse.
sprogcentrets fysiske rammer - dansk i centrum! Sprogcentret ligger centralt placeret i Vejle centrum på adressen Klostergade 4. På Sprogcentret findes følgende faciliteter: Et nyindrettet, stort studiemiljø i Åbent studiecenter samt et ekstra edb-undervisningslokale, 16 undervisningslokaler, alle nyindrettede med bl.a. PC'ere. Alle skolens computere har internetadgang. Endvidere en stor, nyrenoveret kantine, der også benyttes til store møder, køkkenfaciliteter, to lærerværelser, Erhvervs- & Udviklingsafdelingens lokaler, administrationslokaler, et visitationskontor og et mediatek. 28
Stedets historie Sprogcenter Vejle ligger på et sted, der gennem århundreder har rummet aktiviteter, der alle har drejet sig om arbejdet med og for mennesker. Omkring år 1300 grundlagde tiggermunkene, dominikanerne, et kloster på dette sted. Munkene prædikede ikke som normalt på latin, men derimod på dansk, og som følge deraf var deres kirke altid fuld af folk, der ville høre Guds ord på dansk. Men munkene underviste også interesserede i latin, ligesom de gav rum for fattige og syge. Når der graves på stedet, kommer deres skeletter frem, for de levede og døde i klosteret. Med Reformationen 1536 blev Vejle Kloster forladt. En del af klosterets bygninger blev indrettet til rådhus og resten nedrevet. I 1790-erne blev der etableret en skole i Klostergade, og efter Statsbankerotten i 1813 blev skolen landskendt for sine metoder: Her kunne en enkelt lærer undervise op til 120 elever ad gangen. Enevældskongen Frederik den Sjette kom herover og var begejstret over at se den indbyrdes undervisning praktiseret, hvor dygtige elever efter lærerens instruks underviste de øvrige i mindre grupper. Metoden holdt dog ikke længe. I 1890 blev den nuværende skolebygning opført af Vejle Kommune, og den fungerede som pigeskole frem til slutningen af 50- erne. Skolen viste sig dog snart at være for lille som følge af befolkningstallets vækst, og i 1909 blev skolen udvidet og man fik gymnastiksal og en badeanstalt i kælderen. Klostergade Skole blev nedlagt i 1977 som følge af vigende elev- 29
tal, medført af de store saneringer i bymidten, hvor talrige boliger blev nedrevet. Nu rykkede voksenundervisningen ind, idet VUC i de følgende godt 20 år havde sine lokaler her, indtil Sprogcenter Vejle i 1998 kunne etablere sig på det historiske sted. Ringen er nu atter sluttet, for som de opofrende tiggermunke ude fra verden brugte det danske sprog for at bringe forståelse og medmenneskelighed ind i hverdagen, så står Sprogcenter Vejle også for at sætte dansk i centrum og at være i dialog med verden.
sprogcentrets interne organisering Erhvervs- og Udviklingsafdelingen er en særskilt afdeling på Sprogcentret. Der er en afdelingsleder, en administrativ medarbejder og en jobguide ansat i denne afdeling. Vejledning Vejledningsopgaven er overdraget til teamene, hvor det er kontaktlærerne, der har ansvaret for den individuelle vejledning af kursisterne. Tester, visitator og teamkoordinator Siden implementeringen af den nye lov i januar 2004 har der været oprettet en funktion som tester til at varetage den mundtlige modultestning af kursisterne. Denne tester er ligeledes visitator, hvilket vil sige, at hun har det første møde med kursisten for at afklare dennes uddannelsesmæssige baggrund og dansksproglige niveau, og på den baggrund indplaceres kursisten på danskuddannelse og modul. I hvert team er der udpeget en teamkoordinator med en række specifikke ansvarsområder, blandt andet lærertimestyring, vikardækning og pædagogisk udvikling i teamet. Ved at overdrage disse administrative opgaver til en teamkoordinator, frigøres der mere tid til blandt andet den pædagogiske udvikling i teamene. Teamkoordinatoren fungerer samtidig som bindeled mellem de enkelte team indbyrdes og ledelsen, så der sikres et gensidigt flow mellem ledelse og lærere. Pædagogisk Udvalg Pædagogisk Udvalg er det forum, hvor teamkoordinatorerne mødes 10 gange årligt med ledelsesteamet. I dette forum drøftes 31
forstander teknisk administrativt personale afdelingsleder erhvervs- og udviklingsafd. souschef team 1 team 2 team 3 t-team koordinator koordinator koordinator koordinator mis 32
Sprogcentrets udviklingsmål, den pædagogiske linie og indsatsområder, og i forlængelse heraf planlægges Sprogcentrets personale- og pædagogiske dage. Der drøftes også mål og strategier for og ønsker om kurser og efteruddannelse. Pædagogisk Udvalg er også forum for tilbagemeldinger fra de enkelte team omkring udviklingsarbejde, implementering af nye tiltag, det praktiske arbejde m.m., således at teamene indbyrdes lærer af og kan sparre hinanden, lige såvel som ledelsen får indblik i og kan kommentere på det konkrete arbejde og udviklingen i teamene. Personalemøder Der afholdes 10 personalemøder årligt for Sprogcentrets samlede personale. Møderne bruges primært som et forum for gensidig orientering om seneste nyt, hvad enten det er nye love og regler, nye tiltag og strategier, eller nye visioner og ideer. Her er der mulighed for fælles drøftelse, og forslag til fælles beslutning kan fremsættes her. 33
finansiering Sprogcentret er 100% brugerfinansieret via kommunernes betalinger. Det er bopælskommunerne, der skal finansiere kursisternes danskuddannelse via en modultakst. Med den nye Undervisningsmodel fra 2004 opereres med modultakster, således at kommunen betaler for hvert gennemført modul. Danskuddannelsens samlede længde er fastsat til 1,2 årsværk ud af 3 årsværk, som integrationsperioden er berammet til, svarende til en aktivitet på 37 timer om ugen i 46 uger om året. I det regnestykke er 1 årsværk = 1.702 timer, og 1,2 årsværk = 2.042 timer Hver danskuddannelse er på 6 moduler, således svarende til 340,4 timer pr. modul inklusiv hjemmearbejde. Integrationsministeriets vejledende modultakster for 2007 De vejledende modultakster på de tre danskuddannelser udgør i 2007 følgende: 2007-p/l Takster, kr. pr. modul Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Danskuddannelse 1 33.985 33.985 32.888 32.888 32.888 33.985 Danskuddannelse 2 20.829 20.829 19.732 19.732 19.732 20.829 Danskuddannelse 3 18.637 18.637 17.540 17.540 18.637 18.637 34
De vejledende takster er fastsat, så udbyderne får en rimelig dækning for samtlige udgifter til gennemførelse af et kvalificeret danskuddannelsestilbud inklusiv prøveafholdelse. Taksternes forskellighed på de tre danskuddannelser afspejler blandt andet generelle forskelle i kursisternes indlæringshastighed samt i hvilket omfang der forudsættes anvendt lærerkræfter i undervisningen. På de to første moduler i alle tre uddannelser er taksterne forhøjet som følge af merudgifter til tolke som led i gennemførelsen af kursus i samfundsforståelse i starten af uddannelserne. På de prøveforberedende moduler - modul 6 for Danskuddannelse 1 og 2, og på modul 5 og 6 på Danskuddannelse 3 er taksterne forhøjet svarende til merudgifter til afholdelse af prøver.
sprogcentrets kursister I januar 2007 havde Sprogcentret 320 kursister fordelt på 62 nationaliteter. Vi har i nedenstående grafik udvalgt de 10 største nationalitetsgrupper, der tilsammen udgør 42% af Sprogcentrets kursister. Thailand 7% Irak 7% Afghanistan 7% Polen 4% Serbien 4% Syrien 3% Storbritannien 3% Bosnien 3% Sri Lanka 2% Tyrkiet 2% Andre 58% 58% af kursisterne er fordelt på 52 nationaliteter Det betyder, at mange nationer kun er repræsenteret med 1 eller 2 kursister. Der er flere nyheder på dette års Top 10 : Thailand er rykket op på en delt 1. plads sammen med Irak og Afghanistan, hvilket måske bør vække til eftertanke. Der er ofte en tendens i medierne til at fokusere negativt på de store flygtningegrupper, men de bliver rent faktisk mindre og mindre repræsenteret på sprogcentrene. 36
At antallet af kursister fra lande som Irak og Afghanistan nu ligger på niveau med antallet af kursister fra Thailand er interessant, da Thailand jo ikke kan betegnes som hverken et konflikt- eller krigsramt område, hvilket derimod er betegnende for de to andre førnævnte lande At kursistgruppens sammensætning er mere kompleks og uforudsigelig end man umiddelbart ville tro, ses også af, at nye lande som Syrien og Storbritannien pludselig dukker op på top 10 listen. Hvem kunne forudsige det? Polen holder sin 4. plads fra forrige år, hvilket dog ikke var helt uforudsigeligt, for det er en kendt sag, at polsk arbejdskraft fortsat er efterspurgt i Danmark. Det er også interessant, at lande som Bosnien og Serbien/Montenegro stadig figurerer på listen, mens Somalia er røget ud. Den somaliske kursistgruppe udgør nu kun 1%. Der kommer også stadigt færre og færre kursister fra Tyrkiet og Sri Lanka. Kursisternes kønsfordeling på daghold Mænd 30% Kvinder 70% Der har hele tiden været flere kvinder end mænd på Sprogcentret. Blandt dagkursister har andelen af kvinder ligget støt på 68% siden 2003, men i januar 2007 er denne andel steget yderligere til 70%! 37
Der er således markant flere kvinder end mænd på Sprogcentret. Det hænger sandsynligvis sammen med, at mændene generelt er hurtigere end kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det hænger så igen sammen med, at der for mange af kvinderne fra de største nationalitetsgrupper, Irak og Afghanistan, ikke er nogen stor tradition for, at kvinder får uddannelse og arbejde. Thailands topplacering på listen ovenover understøtter også den skæve kønsfordeling: Det er kun kvinder, der kommer derfra. Og generelt kan man konstatere, at der er flere familiesammenførte kvinder end mænd, hvilket også bidrager til den skæve fordeling. Kursisternes kønsfordeling på aftenhold Mænd 44% Kvinder 56% Billedet ser lidt anderledes ud, hvis man kigger på aftenholdene. Her er der trods alt en mere ligelig fordeling, selvom kvinderne stadig er i overtal. På aftenholdene er det Danskuddannelse 3, der leverer flest kursister, og her ses også en lige kønsfordeling. Her er der mange kvinder, der er i arbejde eller i gang med et uddannelsesforløb. Enkelte kvinder benytter aftenundervisningen som en mulighed for at holde danskindlæringen i gang under barselsorlov. 38
Kursisternes aldersfordeling Antal kursister 80 70 60 50 40 30 20 13 10 0 15-19 72 65 52 48 24 23 12 6 3 2 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65- Alderskategorier Langt hovedparten af Sprogcentrets kursister befinder sig i den erhvervsaktive alder, og et af hovedformålene med danskundervisningen er at bringe deltagerne i stand til sprogligt og kulturelt at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked. Nogle få kursister er under 18 år, når de starter på Sprogcentret det er ofte udvekslingsstudenter, der kommer til Danmark i et halvt eller et helt år for at studere på seminarier eller gymnasier. Kursisternes fordeling efter Danskuddannelse 120 100 80 60 40 20 0 DU 1 DU 2 DU 3 39
På DU 1 undervises kursister, der kommer til Danmark som analfabeter eller latinske analfabeter. På DU 2 undervises kursister med en kort skolebaggrund fra hjemlandet. På DU 3 undervises kursister med en lang skolebaggrund fra hjemlandet. Over halvdelen af kursisterne på Danskuddannelse 3 går på aftenhold. En typisk kursist Hvis man sammenfatter de ovenstående statistikker, kan man sige, at den typiske sprogskolekursist er kvinde, mellem 20 og 40 år, og hun går på Danskuddannelse 2 på daghold og kommer fra Irak, Afghanistan eller Thailand. Men det giver ikke længere så meget mening at tale om en typisk kursist, idet kursistgruppen nu er langt mere kompleks end tidligere, hvor billedet i højere grad var præget af forskellige flygtningegrupper, som procentvis fyldte meget mere, end de gør nu. Faldende kursistantal Kursisttallet har været støt faldende siden den ændrede udlændingepolitik trådte i kraft i 2004. Hvor Sprogcentret tidligere havde et kursistantal på mellem 650 og 750 kursister, så er vi nu nede på et antal mellem 300 og 400. 750 650 550 450 350 300 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 40
Kurvens stærkt faldende tendens betyder, at der nu er langt færre medarbejdere ansat på Sprogcentret sammenlignet med f.eks. 2002. Kursisternes fordeling på dag- og aftenhold 800 Dag 600 400 Dag Dag Dag 200 Aften Aften Aften Aften 0 år 2003 år 2005 år 2006 år 2007 Det er fortrinsvis på dagholdene, at vi ser den store nedgang. På aftenholdene ses der kun forholdsvis lille nedgang i antallet af kursister. Aftenundervisningen udgør således en langt større del af den samlede undervisning: Hele 29% i 2007 mod 19% i 2003. Kursister fordelt efter henvisningsinstans og forsørgelsesgrundlag 140 120 100 120 Antal 80 60 75 64 40 20 0 A1 1 0 2 A2 Henvist af Arbejdsformidlingen 32 I1 I2 Under integrationsloven 19 S1 S2 Selvforsørgende med/uden gebyr K Under aktivloven Ø Øvrige 41
afholdte sprogprover I 1 kursister er henvist efter integrationsloven med ydelse, mens I 2 kursister er henvist efter samme lov, men selvforsørgende. Selvforsørgende kursister 80 70 60 50 40 30 20 10 0 År 2002 År 2005 År 2007 Den kraftige stigning i antallet af selvforsørgere, vi så i 2005, er nu yderligere markant: 70% af kursisterne er selvforsørgende (I2, S1 og S2 kursister jævnfør ovenstående tabel). Det er en fordobling siden 2005, og en femdobling siden 2002! 42
afholdte sprogpro/ver Tilmeldte kursister til de afsluttende sprogprøver 350 300 279 312 250 200 170 189 218 150 121 100 50 0 År 1999 År 2000 År 2001 År 2004 År 2005 År 2006 I 1999 var der færrest, der tilmeldte sig sprogprøver, hvilket hænger sammen med, at de statskontrollerede sprogprøver først indførtes i 1999. Herefter er antallet af kursister, der har tilmeldt sig prøverne, steget år for år indtil 2006, hvor det stærkt faldende kursistantal for alvor slog igennem. I tallene for 2004 og 2005 er også indeholdt mange selvstuderende, det vil sige udlændinge, der tilmelder sig prøven uden at gå til undervisning. Årsagen hertil er, at det fra lovgivernes side nu er et krav, at man skal dokumentere sine danskkundskaber, når man søger dansk indfødsret. Fra 2006 er dette krav hævet til PD3. Afholdte modultest Med den modulopdelte undervisningsmodel følger også kravet om modultests. Alle kursister skal efter hvert modul bestå en modultest for at fortsætte på næste modul. Det betyder konkret, at der bliver afholdt rigtig mange modultest på Sprogcentret. 43
1200 1000 800 600 400 20 0 År 2004 År 2005 År 2006 På grund af et lavere kursistantal, blev der dog ikke afholdt helt så mange tests i 2006 sammenlignet med 2004 og 2005. I 2006 blev der afholdt 695 modultest mod 877 i 2005 og 1116 test i 2004. Ved en modultest testes kursisten i fire færdigheder: læsning, skrivning, lytning og mundtlig kommunikation. En del af testen en selvinstruerende, det vil sige, at kursisten kan sidde alene og gennemføre testen ved at lytte til en instruktion eller læse en instruktion. Den mundtlige del af testen afholdes sammen med en tester, det vil sige, en af de lærere på Sprogcentret, som p.t. er udpeget til at varetage denne funktion. 44
Så mange kursister bestod testen i 1. forsøg: (tal i % fra 2004, hvor testsystemet blev indført, og fra 2006) Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 67,4 71,2 92,6 94,9 97,8 95,7 Modul 2 58,3 88,9 62,8 65,4 98,7 97,1 Modul 3 88,5 75,0 80,6 79,5 93,8 93,9 Modul 4 82,1 85,0 65,5 67,0 89,9 85,7 Modul 5 58,1 59,4 87,0 100,0 2004 2006 2004 2006 2004 2006 Der er stadig markant færre kursister på danskuddannelse 1, der består den første modultest i første forsøg, set i forhold til kursister på danskuddannelse 2 og 3. Det er nok ikke så underligt set i lyset af, at kursisterne på både DU2 og DU3 er skolevante, hvorimod det for mange kursister på DU1 er langt mere uvant at studere og ikke mindst at gå til eksamen. Tabellen viser også, at der på alle Danskuddannelser er modultests, der er sværere at bestå end andre. Det gælder modul 2 og modul 4 testen på DU2, modul 4 testen på DU3 og modul 5 testen på DU1. I alle tilfælde ses en markant lavere beståelsesprocent, særlig på danskuddannelse 1og 2. Til gengæld ser det ud til, at modul 5 testen på DU2 er for let, for her er der slet ingen der dumper 45
laerergruppens sammensaetning De kvalifikationer, der forlanges for at blive fastansat som lærer på et sprogcenter, er enten en seminarieuddannelse med et sprog som liniefag, det være sig et fremmedsprog eller dansk, eller en universitetsuddannelse med sprog på minimum bachelor-niveau, eller tilsvarende. Derudover skal man inden for de første tre år efter ansættelsen gennemføre uddannelsen til Underviser i dansk som andetsprog for voksne. Denne uddannelse har et omfang på et studenterårsværk og kan tages på Danmarks Pædagogisk Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet under lov om Åben Uddannelse. Siden 2000 er andelen af lærere med en universitetsuddannelse på Sprogcentret steget lidt i forhold til lærere med anden uddannelse. Foruden den uddannelsesmæssige baggrund besidder lærerkollegiet mange andre kompetencer, som der bliver lagt vægt på ved ansættelsen. Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Anden uddannelse 10% Universitetsuddannelse 60% Seminarieuddannelse 30% 46
Kønsfordeling Mænd 26% Kvinder 74% Vi må konstatere, at der for øjeblikket er langt flere kvinder end mænd, der arbejder på Sprogcentret.. Og det på trods af, at Sprogcentret som udgangspunkt tilstræber en ligelig kønsfordeling. Statistikken er måske et udtryk for, at dette arbejdsområde simpelthen tiltrækker flere kvinder end mænd, ligesom det er tilfældet indenfor andre undervisningsområder. Lærergruppens aldersfordeling 15 Antal 10 5 0 > 35 35-44 45-54 55-64 Vi kan konstatere, at gennemsnitsalderen for en sproglærer på Sprogcentret er 47 år, og som gruppe betragtet må vi vel sige, at der er tale om en moden lærergruppe. - Og erfaren. 47
Nogle af lærerne har været med fra midt i 1980 erne, og mange af lærerne har været med fra midt i 1990 erne. Lærernes etniske baggrund Anden etnisk baggrund end dansk 19% Dansk etnisk baggrund 81% 19% af lærergruppen har anden etnisk baggrund end dansk. I lighed med Vejle kommunes politik for etniske minoriteter, ønsker Sprogcentret at ansætte kvalificerede medarbejdere med anden etnisk baggrund. Siden 2002 har 11% af lærergruppen haft en anden etnisk baggrund end dansk, og her i januar 2007 er vi oppe på 19% med anden etnisk baggrund. Det opleves som et plus, at så mange af sprogcentrets lærere har anden etnisk baggrund, idet de mere autentisk kan videregive egne erfaringer fra kulturmødet og integrationsprocessen til kursisterne. Også blandt det teknisk-administrative personale lever man op til kommunens intentioner om en mangfoldig medarbejdergruppe. 40% af de ansatte i administrationen har anden etnisk baggrund. 48