Arbejdsgrundlag for danskuddannelse for voksne udlændinge

Transkript

1 Bilag 1 Magistratens 4. Afdeling Arbejdsgrundlag for danskuddannelse for voksne udlændinge Magistratens 4. Afdelings arbejdsgrundlag for danskuddannelse for voksne udlændinge består af to dele. Del 1 beskriver formål, vision og det egentlige grundlag for området. Del 2 beskriver centrale baggrundsforhold i forbindelse med arbejdsgrundlaget og uddyber nogle af formuleringerne. Fremstillingen er disponeret således: Del Del Formål, vision og arbejdsgrundlag Formål: Sprog - job - medborgerskab Vision Værdigrundlag Arbejdsgrundlag for danskuddannelse De integrationspolitiske mål Viden, kompetencer og dannelse Danskuddannelse i beskæftigelses-, uddannelses- og borgerperspektiv Tilrettelæggelsesformer Et interkulturelt grundlag Ressourcesyn Baggrund og uddybninger Baggrund for udarbejdelse af arbejdsgrundlaget Formål i henhold til lovgrundlaget Målgrupper Sammenhæng mellem danskuddannelse, beskæftigelse og videre uddannelse Undervisningen side 2 side 2 side 2 side 3 side 3 side 4 side 4 side 5 side 5 side 6 side 7 side 9 side 9 side 9 side 10 side 12 side 13 Arbejdsgrundlaget gælder for perioden Den aktivitet, som beskrivelsen retter sig imod, gælder for forskellige målgrupper, som er underlagt forskellige love og regler. Bl.a. er der et mere omfattende integrationssigte for integrationslovskursister end for de øvrige kursistkategorier. Når arbejdsgrundlaget udmøntes, tilpasses dets bestemmelser de forskellige kategorier. 1

2 Del 1. Formål, vision og arbejdsgrundlag 1. Formål: Sprog - job - medborgerskab Arbejdsgrundlaget for danskuddannelse for voksne udlændinge har tre sigtepunkter: sprog, job og medborgerskab. Kursisterne skal opnå de nødvendige danskkundskaber og den nødvendige dansk-, kultur- og samfundsforståelse, for at de kan klare sig på arbejdsmarkedet og begå sig som borgere. Redskaberne hertil er: Undervisning i dansk som andetsprog på et højt fagligt niveau Tæt sammenhæng mellem undervisning og beskæftigelsesindsats, herunder arbejdspladsdansk Undervisning og sammenhængende integrationsindsats på et interkulturelt grundlag Kursisten i centrum i en proces præget af inddragelse og medansvar for egen udvikling Kommunens indsats i forhold til den enkelte udlænding skal være sammenhængende. Udgangspunktet er, at udlændingen er i centrum i et helhedsorienteret, sammenhængende integrationsforløb. Hos alle involverede kan udlændingen derfor forvente at blive støttet i en proces, der sigter mod opnåelse af alle de aftalte mål. Danskuddannelserne skal have et højt fagligt niveau. De skal være baseret på dansk som andetsprog og målrettet den enkelte kursist og dennes forudsætninger og muligheder i samfundet. Det er afgørende, at kursisten selv oplever sit uddannelsesforløb som et nødvendigt led i den samlede integration. Afhængigt af individuelle forudsætninger og forhold er der forskellige læringsmål for forskellige grupper. Ministeriets vejledninger for de tre danskuddannelser følges. 2. Vision Byrådet har vedtaget følgende overordnede vision for Århus: Århus - en god by for alle Byen med plads til at udfolde sig Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke Århus - en by i bevægelse Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv Nye ideer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste 2

3 Magistratens 4. Afdeling har oversat visionen til følgende vision for danskuddannelserne: Med danskuddannelserne og deres sammenhæng med de øvrige integrationstiltag tilstræbes, at udlændinge er ligestillede med øvrige borgere med henblik på arbejdsmarkedet, med hensyn til uddannelse og som borgere i Århus. Det samfund, som danskuddannelserne er rettet imod, er et komplekst samfund. Det er et videnssamfund og samtidig et flerkulturelt og internationalt orienteret samfund. Det er et teknologi- og netværkssamfund. Det er også et samfund, hvor institutioner skal være fleksible, og hvor der er relativt få faste og veldefinerede måder at forholde sig på. Det er et samfund, hvor kommunikation og evnen til at fortolke og håndtere kulturmøder får stadig større betydning. Og det er et samfund, hvor der stilles store krav til den enkelte om at være ansvarlig for egne valg og være medansvarlig som medborger. Det vanskeliggøres bl.a. af, at de eksisterende strukturer ikke altid stiller borgerne lige i forhold til de forskellige valg. Det er i denne ramme, visionen skal ses. Visionen er et billede på ønsketilstanden for danskuddannelserne og den sammenhæng, de indgår i, et stykke ude i fremtiden. Visionen udtrykker, hvor arbejdsgrundlaget gerne skulle føre hen. Visionen reflekterer dels danskuddannelseslovens formål, dels den overordnede vision for Århus Kommune. Visionen signalerer også, at der skal arbejdes for, at udlændinge kan blive en efterspurgt ressource på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. 3. Værdigrundlag I en foranderlig og kompleks virkelighed er fælles værdier med til at etablere sammenhæng og sætte standarder for, hvordan man handler, og hvad man stræber mod med sine handlinger. Det konkrete arbejde med danskuddannelserne forudsættes at foregå i overensstemmelse med Århus Kommunes overordnede værdigrundlag. Det er en vigtig forudsætning i arbejdet med udlændinge, at de har tillid til sagsbehandlere, undervisere m.v., og at de får en god og ordentlig behandling. Det er ligeledes af afgørende betydning for resultaterne af undervisningen, at den enkelte medarbejders indsats gør en forskel, og at der er fokus på at gøre det endnu bedre. Troværdighed, respekt og engagement er således de tre nøgleværdier. 4. Arbejdsgrundlag for danskuddannelse Arbejdsgrundlaget er en udmøntning af Århus Kommunes integrationspolitik, indsatsområdet Sprog for voksne. Undervisningen er orienteret mod viden, kompetencer og almendannelse. Der undervises i dansk som andetsprog, kultur, samfunds- og arbejdsmarkedsforhold, kommunikation og it. Danskuddannelserne ses i sammenhæng med den øvrige integrationsindsats og i et beskæftigelses-, uddannelses- og borgerperspektiv. 3

4 Undervisningen hviler på et interkulturelt grundlag og tilrettelægges med kursisten i centrum. I et tæt samspil med de professionelle aktører skal kursisten påtage sig et medansvar for egen læring - en tilgang som på internationalt plan betegnes som empowerment. Empowerment indbærer, at aktiv indragelse, løbende evaluering og selvevaluering er vigtige redskaber mellem de professionelle aktører og kursisten til at sikre kursistens medansvar, engagement og forståelse for egen situation De integrationspolitiske mål Århus Kommunes integrationspolitik har som overordnet mål for indsatsområdet Sprog for voksne, at udlændinge, der bosætter sig i Århus, skal have dansksproglige færdigheder og en samfunds- og kulturforståelse, der gør dem til aktive samfundsborgere - på arbejdsmarkedet, i fritiden, som forældre og i det offentlige rum. Det indebærer i henhold til integrationspolitikken At kursisterne på Sprogcentret skal lære dansk i overensstemmelse med Integrationsministeriets læseplan og med fokus på, at danskfærdighederne sætter kursisterne i stand til at begå sig på arbejdspladsen og i det øvrige samfund at minimum 85 % af kursisterne og aftagende institutioner og arbejdsgivere skal udtrykke tilfredshed med kvaliteten af undervisningen set i et anvendelsesperspektiv at sammenhængen mellem danskundervisning og beskæftigelse skal styrkes - herunder gennem partnerskaber at undervisningen hviler på et interkulturelt grundlag i et fleksibelt læringsmiljø med individuelle læringsplaner at der er fokus på årsagen til fravær 4.2. Viden, kompetencer og dannelse Danskuddannelsen skal have et højt fagligt niveau for alle deles vedkommende. Kursisternes sprog-, kommunikations-, kultur- og samfundskundskaber og -færdigheder skal udvikles. Undervisningen i dansk som andetsprog sker ud fra en præcis vurdering af kursistens medbragte kvalifikationer og sproglige niveau. Vurderingen og dermed den undervisningsmæssige niveausætning fremgår af kursistens læringsplan. Undervisningen differentieres så meget som muligt med henblik på den enkelte kursists faglige mål og udvikling. Det er af afgørende betydning, at det danskfaglige indhold er rettet mod kursistens samlede livssituation - og ikke f.eks. kun mod en branche eller en uddannelse. Den danskfaglige viden og kunnen skal kunne overføres og anvendes generelt. Kusisten skal med andre ord tilegne sig viden og kompetencer, der kan række ud over snævre fagområder, samt sætte perspektiv på de fagspecifikke kompetencer. Danskuddannelsen skal være almendannende. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold foregår efter samme retningslinier. Kursisterne skal opnå en valid viden om danske - herunder lokale - kultur- og samfundsforhold. Kursisterne skal endvidere have viden om politiske beslutningsprocesser samt generelle og lokale arbejdsmarkedsforhold. Undervisningen skal foregå på et interkulturelt grundlag, hvor der er fokus på kulturmødet og på den enkelte kursists egne forudsætninger. 4

5 Det danske samfund er ikke et homogent samfund. Der er forskellige kulturformer og forskellige værdisystemer, som arbejdspladskulturer, uddannelseskulturer og andre sociale fællesskaber rummer og bygger på. Kursisterne skal opnå kendskab til og forståelse for de forskellige kulturelementer samt evne til at begå sig i de forskellige sammenhænge. Kursisterne skal opnå viden og kompetencer med henblik på at kunne begå sig på en arbejdsplads eller på en uddannelse og generelt som borgere i samfundet. Derfor skal der opstilles både faglige, sociale og kulturelle læringsmål, der retter sig mod jobsituation uddannelsessituation medborgersituationen Ud over dansk som andetsprog, kommunikation, kultur og samfundsforhold skal der undervises i it, og it skal bruges som redskab på alle niveauer i undervisningen Danskuddannelse i beskæftigelses-, uddannelses- og borgerperspektiv Danskuddannelserne skal ses i sammenhæng med beskæftigelses- og/eller uddannelsesperspektivet og med tilværelsen som borger i Århus generelt. Derfor skal danskuddannelsen lægges fleksibelt til rette for den enkelte kursist. Der skal være nøje overensstemmelse mellem den individuelle kontrakt og den individuelle læringsplan. Krav og mål for danskuddannelsen skal spille sammen med de krav og færdigheder, der gælder i forhold til beskæftigelse og/eller uddannelse. En målrettet vejledning skal støtte kursisten i at være aktiv og opsøgende i forhold til arbejde, uddannelse, etablering af egen virksomhed og øvrige funktioner som borger i samfundet. Vejledningen skal følge kursisten gennem hele integrationsforløbet. Kursister med ret til praktikophold skal kunne tilbydes en praktikordning med sigte på ustøttet beskæftigelse. Det forudsætter tæt samarbejde med private og offentlige arbejdsgivere. Andelen af kursister, der undervises i relation til arbejdspladsen, skal øges. Perspektiverne er bl.a. arbejdsfastholdelse, opkvalificering, udvikling af den interne kommunikation på arbejdspladsen, videreudvikling af kendskabet til arbejdspladsens produktionsforhold, øgning af sikkerheden samt udvikling af de generelle interkulturelle kompetencer på arbejdspladsen. Andelen af kursister, der undervises i relation til en uddannelse, skal øges. Perspektiverne er bl.a. færdiggørelse af uddannelsesforløbet, kvalificering til at klare sig ligeværdigt og ligestillet på arbejdsmarkedet. Ud over at opnå kendskab til et konkret uddannelsesforløb skal kursisten opnå viden om uddannelsessystemets opbygning, struktur, muligheder, relation til andre uddannelser og fagområder, fagområdets værdigrundlag og kulturelle antagelser. Kursisten opnår dermed en generel og overførbar viden og kompetence De professionelle - undervisere, sagsbehandlere m.fl. - skal medvirke til at identificere valgmuligheder og på anden vis give rammer for, at kursisten træffer egne, bæredygtige valg for sin tilværelse. 5

6 En gruppe kursister må påregnes næppe at komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Det er også et mål for disse kursister, at de får mulighed for at deltage i et fællesskab. Det kan bl.a. ske gennem frivilligt arbejde, hvor kursisten får mulighed for at udnytte sine ressourcer, f.eks. i tilknytning til en folkeskoles virksomhed, i det frivillige arbejde med børn og unge eller i arbejdet med ældre Tilrettelæggelsesformer Forud for forløbet skal der foretages en præcis kompetenceafklaring sammen med kursisten. Resultatet heraf er en af byggestenene i kursistens kontrakt og læringsplan. For de kursister, der skal have udarbejdet en individuel kontrakt for det treårige integrationsforløb, herunder læringsplan for og mål med danskundervisningen, samarbejdes der mellem de forskellige professionelle aktører, særligt i modtagelsesfasen. I danskuddannelserne arbejdes der ud fra et syn på undervisning og læring, som inddrager kursisten som medansvarlig for egen læreproces inden for rammer, som underviseren sikrer. Undervisningen tilrettelægges sammen med den enkelte kursist med udgangspunkt i dennes læringsplan. Der tages hensyn til kursistens behov, forudsætninger og muligheder. Kursistens indflydelse på egen læringsplan er en vigtig forudsætning for, at kursisten tager ansvar for egen læring. Rammerne omkring undervisningen kan være hold, samtaler, projektopgaver, studieaktiviteter, teamarbejde, feltbaseret opgaveløsning, hjemmearbejde m.v. Herudover lægges der særlig vægt på, at mulighederne for danskundervisningsforløb på arbejdspladsen - arbejdspladsdansk - videreudvikles som særligt indsatsområde. Det afgørende er i alle tilfælde kursistens engagement koblet med underviserens evne til at vejlede og understøtte lærestrategier. Evaluering af kursistens progression m.v. i forhold til læringsplanen er en integreret del af undervisningsforløbet. Kursisten skal kende sit niveau og sine muligheder forud for prøveaflæggelse, og når et nyt forløb eller delforløb påbegyndes. Det er forudsætningen for at kunne være medansvarlig i den fortsatte udformning og justering af læringsplanen og for at være aktiv i undervisningen. Evalueringen er bl.a. nødvendig for at kursisten kan påtage sig medansvar for egen læring at kursisten kan tage aktivt del i udviklingsprocesserne at kursisten opnår en personlig tilegnelse af viden, kompetence og dannelse og opnår en personlig udvikling gennem danskuddannelsesforløbet at kursisten opnår øget bevidsthed omkring egne stærke og mindre stærke sider at kursisten styrker sin evne til kritisk tænkning En systematisk evaluering er på samme tid kursistens og underviserens dokumentation for, at der er opnået det optimale i undervisningsforløbet Et interkulturelt grundlag Undervisningstilrettelæggelse og undervisningspraksis i danskuddannelserne skal hvile på et interkulturelt grundlag. 6

7 Kulturel forskellighed er en ressource, som skal mødes med åbenhed. Det er den grundlæggende forudsætning for kulturmøder og for kulturel integration. Det interkulturelle forstås som det, der går på tværs af kulturområder, og det, der foregår i samspillet mellem kulturområder. Underviserne skal have fokus på og synliggøre, hvordan grundlaget for kultur, værdier, forskellighed og holdninger tænkes og praktiseres i kommunikationen - og dermed også i undervisningen og i hverdagslivet generelt. Undervisningen skal støtte kursisterne i at navigere meningsfyldt og kompetent i forskellige kultursammenhænge, relationer, arbejdspladser, netværk og værdifællesskaber. På denne måde udgør den interkulturelle tilgang både et grundlag for forståelse af kultur og et udgangspunkt for kvalitetssikring af undervisningen. Kulturel og sproglig mangfoldighed skal ses i et interkulturelt og internationalt perspektiv - herunder i sammenhæng med de generelle internationaliseringstendenser på beskæftigelses-, uddannelses- og samfundsområdet generelt. Perspektivet er bl.a. en opmærksomhed på lige og ulige muligheder i det danske samfund. Den interkulturelle tilgang indebærer, at der arbejdes med områder som evnen til at fortolke og danne mening og til at kommunikere, samarbejde og indgå i fællesskaber. Ligeledes skal der arbejdes med evnen til at bruge forskelle konstruktivt og til at indleve og omstille sig - bl.a. ved at arbejde med og forandre egne holdninger. Det interkulturelle grundlag understøttes bl.a. af en empowermenttilgang, som består i, at kursisterne selv er aktivt medvirkende i tilrettelæggelse og styring af de forløb, de deltager i, og at de påtager sig medansvar for eget udbytte af undervisningen. Tilgangen har ressourcer - og ikke mangler og begrænsninger - i fokus. Kursisternes erfaringer, viden og motivation anerkendes som udgangspunkt for forløbet Ressourcesyn At sætte kursisten i centrum er at gå ud fra kursisten som ressource. Det er i en empowermentbaseret tankegang afgørende, at kursisten så vidt muligt kommer til klarhed over egne ressourcer og egne grænser. Klarheden omfatter også kursistens læringsparathed som forudsætning for at kunne påtage sig et medansvar for uddannelsesforløbet. Empowermenttilgangen forudsætter samarbejde mellem de forskellige aktører - sagsbehandlere, vejledere, jobkonsulenter, lærere m.fl. - om en fælles virkelighedsramme, fælles fagsprog og fagforståelse, grundig og parallel information og dialog, der kan imødegå misforståelser, en fornuftig tidsplan, økonomisk afklaring af processen og et fleksibelt tilrettelagt samarbejde med den enkelte kursist i centrum. Samspillet med lokalsamfundet og offentligheden er en vigtig ressource i lærings- og integrationsprocessen. Derfor skal alle aktører sikre, at danskuddannelserne og de øvrige integrationstiltag åbnes mod lokalsamfundet og offentligheden. Det kan ske dels gennem inddragelse af samarbejdspartnere og interessenter, dels gennem synliggørelse i medierne og den offentlige debat - sidstnævnte bl.a. med henblik på at kvalificere den generelle samfundsdebat om udlændinges muligheder. 7

8 Der skal være et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem de forskellige aktører: kursisterne, kommunale parter, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, folkeoplysningsområdet og danskundervisere. I erkendelse af, at ingen aktør på området råder over den fornødne viden alene, skal aktørerne etablere læringspartnerskaber, henholdsvis læringsnetværk. Perspektivet er lokalt, nationalt og internationalt. Læringsnetværk går ud på, at de involverede gør deres viden og erfaring tilgængelig for hinanden. Der skal udvikles metoder til, hvordan et sådant virtuelt videnscenter omkring undervisning og aktivering af voksne udlændinge kan fungere. Videnscentret skal være et aktiv i lokalsamfundet generelt og i det lokale voksenuddannelsesmiljø specielt. Videnscentret har bl.a. en opgave i at være med til at kvalificere debatten om integration, danskuddannelse og beskæftigelse. Det forudsættes, at alle aktører bidrager med indhold til videnscentret. Kursistens tilstedeværelse ved undervisningen har tidligere været en indikator på effektiv udnyttelse af egne og det offentliges ressourcer. Et højt fravær har været set som en vis grad af ressourcespild. Sådan er det i princippet stadig. Men med mere differentierede og individualiserede tilrettelæggelsesformer - f.eks. undervisning på arbejdspladsen og fjernundervisning - bør fokus på den fysiske tilstedeværelse i et undervisningslokale erstattes af opmærksomhed på, om kursisten er uddannelsesaktiv i henhold til den aftalte læringsplan. Med det gældende lovgrundlag er der lagt op til en mindre grad af økonomisk og procesmæssig rammestyring til fordel for takststyring og målstyring på tid. Det forudsætter effektiv planlægning, tilrettelæggelse og styring fra alle involveredes side. Det er metoden til at skaffe det nødvendige frirum til fleksibilitet og udvikling. 8

9 Del 2. Baggrund og uddybning 5. Baggrund for udarbejdelse af arbejdsgrundlaget Magistratens 4. Afdelings arbejdsgrundlag for danskuddannelse for voksne udlændinge er en udmøntning af Århus Kommunes integrationspolitik og af Lov nr. 375 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lov om danskuddannelse skal ses i sammenhæng med de seneste ændringer af integrations- og udlændingeloven. Den ændring, som trådte i kraft den 1. juli 2002, medførte bl.a. et vigende kursistgrundlag for sprogcentrene samt en skærpelse af kravene til prøveaflæggelse i dansk. Den ændring, der er gennemført med generel virkning fra den 1. april 2003, rummer også bestemmelser om finansiering af danskuddannelserne. Denne del træder dog først i kraft den 1. januar 2004 sammen med danskuddannelsesloven. Lov om danskuddannelse skal endvidere ses på baggrund af den ændring af den tidligere danskundervisningslov, som trådte i kraft den 1. januar 2003, og som ophævede det monopol, som sprogcentrene hidtil havde haft. Århus Kommunes integrationspolitik er senest justeret den 7. maj Integrationspolitikkens overordnede mål er, at flygtninge og indvandrere skal være selvhjulpne og indgå i samfundslivet sammen med og på lige fod med den øvrige befolkning. For at nå målet er det nødvendigt, at nydanskere har en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til den øvrige befolkning, og at de behersker det danske sprog. Derfor har integrationspolitikken beskæftigelse og sprog som sine to store indsatsområder. Udarbejdelse af arbejdsgrundlaget blev indledt med en sprogcenterkonference, som Magistratens 4. Afdeling afholdt den 1. oktober 2002, og hvortil Byrådet og interessenter var inviteret. Temaet var Århus Kommunes Sprogcenters fremtidige rolle og opgaver. Ideer fra konferencen har givet konstruktiv inspiration til arbejdet med arbejdsgrundlaget. Dialogen med kursister, aftagere og øvrige interessenter er central i arbejdsgrundlaget. Derfor har det været til høring hos en lang række direkte involverede og samarbejdspartnere: Århus Kommunes Sprogcenters MED-udvalg, Folkeoplysningssamvirket, Sprogcenterrådet, kommuner med kontrakt, Arbejdsformidlingen, Magistratens 1. Afdeling, DA, LO, Integrationsrådet, LVU og Dansk Magisterforening. Arbejdsgrundlaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Skoleforvaltningen og med inddragelse af synspunkter fra repræsentanter for Arbejdsmarkedsafdelingen og Sprogcentret. Arbejdet har refereret til en styregruppe bestående af direktøren for Magistratens 4. Afdeling, skoledirektøren, arbejdsmarkedschefen og kontorchefen for Faglig Service i Arbejdsmarkedsafdelingen. 6. Formål i henhold til lovgrundlaget Danskuddannelsesloven angiver følgende formål med de tre uddannelser i dansk som andet-sprog: 9 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår

10 nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive ydende og deltagende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund. Et væsentligt formål med danskuddannelsesloven er dels at styrke det danskfaglige niveau, dels at sikre en større sammenhæng mellem sprog og beskæftigelse i integrationsindsatsen. Undervisningen i dansk som andetsprog skal gøres mere fleksibel og målrettet arbejdsmarkedet, og det er muligt for andre offentlige samt private virksomheder at byde på dele af danskundervisningsopgaven. Loven opererer med tre danskuddannelser, som hver er delt op i 6 moduler. De to første moduler på hver uddannelse udgør et intensivt delforløb, hvor undervisningen i kultur- og samfundsforhold koncentreres. Indplacering på den relevante uddannelse sker efter kursistens sproglige niveau. Det er hensigten med loven, at undervisningen i højere grad end hidtil skal flyttes hen, hvor kursisten befinder sig, først og fremmest til arbejdspladserne og uddannelsesstederne. Magistratens 4. Afdeling ønsker, at et samlet arbejdsgrundlag for danskuddannelse skal være med til at sikre undervisere, sagsbehandlere, aftagere og andre involverede et stabilt fundament for de kommende års udvikling. Arbejdsgrundlaget skal også gøre det muligt for kursister, undervisere, sagsbehandlere, samarbejdspartnere og interessenter i øvrigt at få et samlet overblik over formål, vision, værdier og politik på området. 7. Målgrupper Danskuddannelsesloven har forskellige kursistkategorier som målgrupper for de tre danskuddannelser, selv om de ikke nævnes eksplicit i loven: Overordnet kategori: Udlændinge Underkategorier: Integrationslovskursister Aktivlovskursister Selvforsørgere uden for integrationsloven Henviste fra Arbejdsformidlingen Kursister fra kommuner med kontrakt Kursister fra andre kommuner Øvrige kursister Udlændinge er den samlede gruppe af voksne udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingeloven, eller som efter anden gældende lov har ret til at opholde sig i Danmark. Gruppen 10

11 omfatter såvel nyankomne udlændinge som udlændinge, der har været bosat i Danmark i flere år. Århus Kommune er forpligtet til at tilbyde alle voksne udlændinge, som er bosat i Århus Kommune, danskundervisning. Integrationslovskursister udgøres af den gruppe af udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Gruppen kan opdeles i to undergrupper: Integrationslovskursister med integrationsydelse. Denne gruppe har både ret og pligt til aktivering inden for de treårige integrationsperiode Selvforsørgende integrationslovskursister, som er ankommet efter den 1. januar 1999 og stadig er inden for den treårige integrationsperiode. Denne gruppe har hverken ret eller pligt til at modtage et aktiveringstilbud, men fra den 1. januar 2004 åbnes der mulighed herfor i en 9 måneders periode Integrationslovskursisterne deltager overvejende i dagundervisning. Aktivlovskursister består af tre undergrupper: Personer, der er kommet til Danmark før 1999 Tidligere integrationslovskursister, der af forskellige grunde ikke har afsluttet danskundervisningen inden for den treårige integrationsperiode Personer, der tidligere har været selvforsørgende Kursister, der er henvist til undervisning via aktivloven, har mulighed for at modtage flere tilbud. Bl.a. har de ret til virksomhedspraktik og/eller individuel jobtræning med løntilskud. Kursisterne fra denne gruppe deltager fortrinsvis i dagundervisning. Selvforsørgere uden for integrationsloven er en sammensat gruppe, som bl.a. består af: Familiesammenførte fra et EU- eller EØ-land EU-borgere, som er i Danmark for at arbejde Udlændinge i praktik eller udveksling efter internationale aftaler Specialister i virksomheder eller inden for idræt og kultur Gæstelærere og forskere på læreanstalter Udvekslingsstuderende Personer på au pair aftale Pensionister De fleste fra gruppen deltager i aftenundervisning. Fra 1. januar 2004 kan kursisterne fra denne gruppe pålægges et gebyr for at deltage i undervisningen Henviste fra Arbejdsformidlingen er ledige, ofte ufaglærte. Gruppen deltager både i dag- og aftenundervisning Kursister fra kommuner med kontrakt er kursister, som er henvist til danskundervisning fra en anden bopælskommune, som har valgt at lade Århus Kommune stå for opgaven. Gruppen omfatter alle ovennævnte kursistkategorier. Det skal i den forbindelse nævnes, at centerkommunestrukturen bortfalder fra den 1. januar 2004, hvilket dog ikke udelukker, at kommuner kan gå sammen om danskuddannelsesopgaven Kursister fra andre kommuner er kursister, som af den ene eller anden grund henvises til undervisning efter konkret aftale med en anden kommune 11

12 Øvrige kursister er kursister, som ikke er henvist til undervisningen efter ovenstående. Det kan f.eks. være kursister, som modtager undervisning rekvireret fra en arbejdsplads På tværs af de nævnte kategorier skal der opereres med følgende målgrupper: Kursister, der skal i arbejde. Gruppen kan deles yderligere op efter progressionshastighed Kursister, der skal i videre uddannelse. Gruppen kan deles yderligere op efter progressionshastighed Kursister, som for en realistisk betragtning hverken kommer i arbejde eller i videre uddannelse, men som skal integreres som borgere med udgangspunkt i deres eget talent og deres egne ressourcer Yderligere to kategorier der skal opereres med særlige delmål for: Unge, hvis danskundervisning skal kombineres med skolekompenserende undervisning Kursister med særlige behov - f.eks. flygtninge med fysiske og/eller psykiske handicap 8. Sammenhæng mellem danskuddannelse, beskæftigelse og videre uddannelse Det er et afgørende sigte både i danskuddannelsesloven og i Magistratens 4. Afdelings arbejdsgrundlag for danskuddannelserne, at undervisningen har den fornødne fleksibilitet og er målrettet arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at kursister, undervisere, sagsbehandlere, arbejdsgivere, uddannelsessteder og øvrige involverede arbejder meget tæt sammen om integrationsforløbet, herunder kursisternes kontrakter og læringsplaner. Sprogcentret og øvrige undervisningssteder skal inddrages tidligt i den enkelte kursists forløb for at sikre, at læringsmålene indarbejdes i et sammenhængende forløb. Den individuelle kontrakt, som underskrives af kommunen og udlændingen, tager udgangspunkt i udlændingens forudsætninger og samfundets krav og forventninger, herunder arbejdsmarkedets behov og forventninger med hensyn til arbejdskraft. Kontrakten indeholder bl.a. aftale om kort- og langsigtede mål for beskæftigelse og/eller uddannelse udlændingens placering på den relevante af de tre danskuddannelser og på det relevante modul fordelingen af introduktionsprogrammets tid på danskuddannelse, aktivering, beskæftigelse og viderekvalificering, herunder eventuelt faglig uddannelse evaluering og opfølgning Den individuelle læringsplan for danskuddannelsen omsætter kontrakten med hensyn til mål for undervisningen. Der skal foretages løbende evaluering i forhold til de enkelte faser, og målene skal være synlige og forståelige for kursisten. Det er afgørende, at evalueringen også er en selvevaluering, hvor kursisten har ansvar for eget forløb og egne valg. Læringsplanen indeholder bl.a. aftale om indplacering på danskuddannelse, herunder på modul evaluerbare mål for progressionen fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen - bl.a. under hensyn til kursistens beskæftigelses-, aktiverings- eller uddannelsessituation 12

13 individuel tilrettelæggelse af undervisningen i overensstemmelse med kursistens forudsætninger og behov den måde og den takt målene skal opnås på. Også her er det vigtigt, at fastlæggelsen sker af kursisten i samarbejde med den ansvarlige underviser og eventuelt også andre involverede, f.eks. sagsbehandlere eller Arbejdsformidlingen i hvilket omfang - og i givet fald hvordan - danskuddannelsen forudsættes gennemført sideløbende med beskæftigelse, aktivering eller uddannelse Danskuddannelsen er ikke den eneste forudsætning for tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobrelevant viden, uddannelse, kompetenceudvikling og evnen til at begå sig er andre vigtige forudsætninger, men den viden og det almendannende grundlag, som danskuddannelsen giver, er et vigtigt udgangspunkt herfor. Der tilstræbes så stor sammenhæng og koordination mellem de forskellige professionelle instanser - sagsbehandlere, jobkonsulenter, arbejdsformidlere, undervisere m.fl. - at uanset hvem kursisten møder, vil vedkommende være i stand til at imødekomme kursistens behov i et helhedsperspektiv. 9. Undervisningen Der anvendes tilgange til undervisningen som beskrevet i det foregående og tilpasset faget dansk som andetsprog. Underviserne forudsættes at have uddannelse i og dermed et grundigt kendskab til den faglighed, den pædagogik og den didaktik, der funderer faget dansk som andetsprog. Generelt forudsættes et inspirerende og motiverende læringsmiljø med fleksibilitet og variation i undervisningstilbudet. Der skal være samarbejde og sammenhæng mellem aktiviteterne på uddannelsesstedet og det, som kursisten foretager sig i arbejdslivet, i anden uddannelsessammenhæng og som borger. Derfor skal undervisningsstedet bl.a. kunne skabe og fastholde en dialog med det omliggende samfund. Videns- og erfaringsrum og ressourcer, sprog, positioner, interesser m.v. er mangeartede. Det gælder i forholdet mellem undervisere og kursister, og det gælder kursisterne indbyrdes. Det gælder ligeledes i de forskellige professionelle relationer og relationer til andre samarbejdspartnere, hvor der skal kunne kommunikeres og laves aftaler med den enkelte kursist i centrum. Derfor skal undervisningsmiljøet hvile på et interkulturelt grundlag, hvor undervisningen og vidensog sprogtilegnelsen skal spille sammen med kursistens øvrige aktiviteter og inddrage sproglige og kulturelle erfaringer herfra. Kursistens lyst til at arbejde selvstændigt skal understøttes - bl.a. gennem fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er et af perspektiverne på undervisningen, at kursisten bliver i stand til at udnytte sammenhænge uden for undervisningssituationen som potentielle læringsrum. Kursisten indplaceres på et modul på en af de tre danskuddannelser. Det sker efter ministeriets visitationsvejledning. Ved indplaceringen tages der udgangspunkt i forudsætninger, kompetencer, behov og beskæftigelses- eller aktiveringssituationen. Med nærværende arbejdsgrundlag er det vigtigt, at det sker i videst mulig dialog og forståelse med kursisten. 13

14 14 * * *