Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning

24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af de ledige kontanthjælpsmodtagere ser stort på Folketingets krav om, at de skal være aktivt jobsøgende for at kunne få kontanthjælp. En ny undersøgelse viser, at kun 38 pct. af de ledige kontanthjælpsmodtagere vil have et arbejde og har søgt efter ét inden for den seneste måned. Det er langt under niveauet i dagpengesystemet, hvor 74 pct. af de ledige lever op til disse krav. Tidligere var aktiv jobsøgning kun et krav i dagpengesystemet, men med virkning fra 1. januar 2001 strammede Folketinget reglerne og gav ledige på kontanthjælp den samme pligt. I samme åndedrag gav man også kommunerne pligt til at skære i kontanthjælpen til ledige i en række situationer - fx ved afvisning af eller udeblivelse fra aktiveringstilbud. Før var det en mulighed, som kun få kommuner benyttede. Få kontanthjælpsmodtagere reelt til rådighed Dagpenge 100 Vil have arbejde? Ja Nej 87 13 Har inden for de sidste 4 uger søgt Ja Nej aktivt? 74 13 Kan begynde på Ja Nej et nyt arbejde 71 3 inden for 2 uger? I alt ledige, der reelt står til rådighed 100 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (AKU) 2. kvartal 2002, rullende år. 67 Kontanthjælp 100 Ja Nej 65 35 Ja 38 Nej 27 Ja Nej 34 4 Ud af 100 ledige kontanthjælpsmodtagere er kun de 34 fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet - mod 71 ud af 100 ledige på dagpenge. 35 af 100 ledige på kontanhjælp ønsker slet ikke et arbejde, og ud af de 65, der gør, er der 27, der ikke har søgt aktivt den seneste måned. Yderligere er der fire, der ikke lever op til kravet om, at man skal kunne tiltræde et job inden for to uger, hvis man reelt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Man undlod imidlertid at knytte en lignende sanktionspligt, eller bare sanktionsmulighed, til lovens nye krav om aktiv jobsøgning og har ikke tilføjet den siden. Derfor er det stadig sådan, at kommuner ingen muligheder har for at gribe ind over for og fx fradrage i kontanthjælpen til ledige, der ikke er aktivt jobsøgende. Kontanthjælpsmodtageres og dagpengemodtageres søgeaktivitet og reelle rådighed for arbejdsmarkedet fremgår af en særkørsel, Danmarks Statistik har foretaget for DA. Tallene bygger på interview med et repræsentativt udsnit af ledige uden sociale eller andre problemer. Tre ILO-krav til rådighed På det danske arbejdsmarked skal man leve op til tre kriterier for at være formelt og reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Først skal man være interesseret i at få et arbejde. Ellers forsøger man antageligvis næppe at få ét. Samtidig skal man aktivt søge arbejde og have gjort det i praksis inden for de seneste fire uger. Endelig skal man også være i stand til at træde til i et tilbudt job med to ugers varsel (dagpengemodtagere med dags varsel). Man skal leve op til disse krav, der oprindeligt er formuleret af den internationale arbejdsorganisation ILO, for at være til rådighed som arbejdskraft og berettiget til dagpenge eller kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. Som vist i figuren er det kun 34 ud af 100 kontanthjælpsmodtagere (34 pct.), der lever op til alle tre krav - mod 71 af 100 dagpengemodtagere, hvor både øn- SYGEFRAVÆR Ministeriet, forskere og læger lægger nu op til en tidlig vurdering af syges arbejdsevne. Side 3-4 SYGEFRAVÆR Fraværet kan reduceres, når syges tilbageværende arbejdsevne hurtigt bliver vurderet. Side 5 ARBEJDSMARKED Flere job er resultatet af AF og kommunens enstrengede formidling i Kolding. Side 6

24. OKTOBER 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 sket om arbejde og den praktiske jobsøgning er væsentlig mere udtalt. Og hvor der er knyttet økonomiske sanktioner til kravet om aktiv jobsøgning. Nye regler har intet ændret I sig selv er det ikke nyt, at den reelle rådighed er lavere blandt kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere. Det har den været, siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 1996 - og den viden var netop medvirkende til, at Folketinget indførte kravet om aktiv jobsøgning også til ledige på kontanthjælp. Det nye er snarere, at det ikke hjælper, at Folketinget skærper kravene til ledige - fordi kravene tilsyneladende bliver ignoreret af såvel de ledige som af kommunerne, der har myndighedsopgaven med at holde ledige fast på rådighedskravene. Siden lovstramningen er det tværtimod gået ned ad bakke med den reelle rådighed blandt kontanthjælpsmodtagere, og i dag er den på et foreløbigt lavpunkt: I 1996 var 43 pct. af de ledige på kontanthjælp reelt til rådighed efter de tre kriterier, og i 1997 var tallet oppe på 48 pct. I dag er rådighedsgraden blandt kontanthjælpsmodtagere helt nede på nævnte 34 pct., og så lav har den kun været én gang før, i 2. kvartal 2001, lige efter Folketingets stramning. I den nyligt aftalte arbejdsmarkedsreform, Flere i arbejde, har politikerne forpligtet sig til at skabe en total harmoni imellem de to regelsæt, der gælder for ledige i hhv. dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Mindst to ting er dog åbne: Dels om man - denne gang - vil knytte sanktionsmuligheder til kravet om aktiv jobsøgning, dels hvordan man - denne gang - vil sikre, at Folketingets lovgivning kommer ud over papiret. - fla Verden ifølge Aalborg Universitet A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Ifølge pressen er der leveret et grundskud imod de seneste ti års tænkning inden for arbejdsmarkedspolitikken. Afsender af skuddet er en gruppe forskere ved Aalborg Universitet, der har offentliggjort en rapport om Marginalisering og velfærdspolitik. Rapporten konkluderer, at de langtidslediges økonomiske incitamenter til at tage et job er stort set ligegyldige, og ikke betyder noget for, om de ledige kommer i job. Det sætter ikke bare spørgsmålstegn ved hele grundlaget for mange års reformer, men også ved resultaterne fra de øvrige forskningsmiljøer, vismandsinstitutionen m.fl. En gennemgang af den omfangsrige rapport viser dog, at resultaterne ikke er så kontroversielle. Det er først og fremmest de slutninger forfatterne drager, der må vække undren. Rapporten viser, at hver femte langtidsledige ikke ønsker noget job, og den når frem til, at 46 pct. af de ledige kun vil tage et job, hvis lønnen ligger mindst en fjerdedel over dagpengeniveauet. Flere end fire ud af ti af de langtidsledige er ikke villige til at arbejde med dårligere løn og arbejdsvilkår, end de er uddannet til eller har erfaring med tidligere. På den baggrund virker afvisningerne af, at øko- nomiske incitamenter ikke spiller en rolle, ganske besynderlige. Aalborg-folkene kan da heller ikke komme uden om, at den såkaldte ungeindsats, der bestod i, at dagpengene blev halveret til unge uden uddannelse, har været en enorm succes, men de afviser, at resultaterne herfra kan overføres på andre grupper. Forfatterne har undersøgt, hvordan grupper af langtidsledige med forskellige lønforventninger har fået arbejde fra 1994 til 1999. Det viser sig, at uanset lønforventninger er sandsynligheden for at være i job i 1999 nogenlunde ens, og det får forfatterne til at konkludere, at lønforventninger ingen indflydelse har. Det kan man imidlertid ikke konkludere. En meget stor del af de ledige vil i den femårs-periode være blevet mødt af tidsbegrænsningen for dagpenge, og i de fem år blev den aktive arbejdsmarkedspolitik målrettet på de langtidsledige, der ikke selv gjorde noget for at komme ud af ledigheden. Mange af de forhold, der undersøges, har tidligere været genstand for andre forskeres analyser, og rapporten bringer ikke afgørende nyt frem. De økonomiske incitamenters betydning er ikke blevet rokket en tøddel med rapporten fra Aalborg Universitet.

24. OKTOBER 2002 SIDE 3 SYGEFRAVÆR Beskæftigelsesministeriet vil sætte mere fokus på sygemeldte lønmodtageres arbejdsevne - frem for at nøjes med lægens blotte konstatering af, at en person er syg. Syges arbejdsevne skal vurderes hurtigt Beskæftigelsesministeriet melder nu ud, at de gerne ser et øget fokus på syges arbejdsevne. Ministeriet er interesseret i, at de praktiserende læger bliver inddraget tidligt - gerne efter få dages sygdom - i at vurdere arbejdsevnen hos sygemeldte lønmodtagere med henblik på at fastholde personen på arbejdsmarkedet. Ministeriets melding bakkes op i lægeog forskerkredse. Vi er interesserede i, at den syge, lægen og arbejdspladsen tidligere kommer i dialog om, hvad den sygemeldte kan og ikke kan klare i forhold til jobbet. Det bør fx afklares, om den sygemeldte kan omplaceres eller få en delvis sygemelding frem for at blive fuldtidssygemeldt, siger kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, Marianne Becker Andersen. Langt sygefravær er steget voldsomt Langt sygefravær pr. privatansat, indeks 1995=100. 115 110 105 100 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og RAS. Det lange sygefravær er steget voldsomt de senere år. Samtidig viser undersøgelser, at sen opfølgning på sygfravær øger risikoen for, at fraværet bliver langvarigt. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Det siger loven Ifølge dagpengelovens 7 kan en arbejdsgiver forlange, at en lønmodtager inden for en rimelig frist dokumenterer, at vedkommendes fravær skyldes sygdom. Af 9 fremgår desuden, at arbejdsgiveren tidligst kan forlange en lægeerklæring udstedt på 4. sygedag. Anderledes forholder det sig i funktionærloven. Her har arbejdsgiveren ret til at kræve oplysninger om funktionærens sygdom, hvis sygdommen varer i mere end 14 dage. Ministeriet: Norge inspirerer Som systemet er indrettet i dag, skal en lægeerklæring udelukkende dokumentere, at der foreligger sygdom og angive sygdommens forventede varighed. Først efter otte uger er der krav om, at kommunen i samarbejde med blandt andre lægerne skal følge op over for den sygemeldte og vurdere den syges mulighed for at komme tilbage i arbejde. Vi ser gerne, at man allerede efter få dages sygefravær, går aktivt ind i at vurdere den sygemeldtes tilbageværende arbejdsevne - frem for som nu blot at konstatere, at vedkommende er syg og forventes at vende tilbage om tre uger, siger Marianne Becker Andersen. Ministeriet er ifølge Marianne Becker Andersen meget interesseret i at se nærmere på den norske aftale om sygefravær, som er omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 2002/15. Aftalen går i korthed ud på, at syge i Norge siden 1. juli i år har haft pligt til, efter dialog med egen læge, at oplyse arbejdsgiveren om, hvilke opgaver de kan og ikke kan udføre på grund af sygdommen. Formålet er at reducere sygefraværet med 20 pct. i løbet af fire år. Det er inspirerende, hvad nordmændene har gjort for at få læger og arbejdsgivere inddraget tidligere i en arbejdsevnevurdering af syge. Nu vil vi se nærmere på indholdet af aftalen. Mere konkret kan jeg ikke blive nu, siger Marianne Becker Andersen. Læge: Læger skal tidligere på banen Også i lægekredse efterlyses der en hurtigere vurdering af sygemeldtes arbejdsevne og gerne i dialog med både den syge og arbejdsgiveren. Lægerne skal tidligere på banen og vurdere patienternes arbejdsevne, men det kræver, at der er en dialog mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren, siger Jørgen Bech, der er praktiserende læge i Køge og medlem af kommunens koordinationsudvalg. Han har for nylig skrevet

24. OKTOBER 2002 SIDE 4 om læger og det rummelige arbejdsmarked i det lægefaglige tidskrift IQ. Ifølge Jørgen Bech kan lægen i dag ikke videregive oplysninger om patientens sygdomsforhold til arbejdsgiveren uden at bryde det lægelige tavshedsløfte. Netop derfor mener han, at det er nødvendigt at få skabt en dialog mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren og lægen på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det kan være en mere konstruktiv tilgang til et sygdomsforløb end blot at udskrive sygemeldinger, siger han. Jørgen Richard Hansen, der er formand for Lægeforeningens attestudvalg, tilslutter sig, at der er behov for en tidlig indsats og dialog mellem relevante myndigheder. Han pointerer dog samtidig, at loven i dag beskytter den sygemeldte i forhold til arbejdsgiveren. Det eneste arbejdsgiveren kan kræve er en lægeerklæring efter fire dages sygdom, siger Jørgen Richard Hansen. Lægeerklæringer medfører passivitet En analyse fra analyseinstituttet Sociologisk Analyse har tidligere på året beskrevet, hvordan det ofte er nemt at få sygemeldinger fra de praktiserende læger, samt at sygemeldingerne ofte hviler på et spinkelt grundlag. Mange læger udskriver lægeerklæringer ud fra et misforstået ønske om at hjælpe. En sygemelding efterlader imidlertid ofte den sygemeldte i passivitet og isolation. I sidste ende betyder det, at vedkommende kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, siger sociolog Torben Berg Sørensen fra analyseinstituttet Sociologisk Analyse og tilføjer: Derfor er det i alles interesse, hvis den sygemeldte, lægen og arbejdsgiveren så tidligt så muligt kan mødes om at vurdere muligheden for at komme tilbage i arbejde. Når en tidlig indsats er så vigtig, hænger det ifølge Torben Berg Sørensen sammen med, at det er den faktor, der har størst betydning for længden af sygefraværet. Tal fra DA s ArbejdsMarkedsRapport 2002 viser, at det lange sygefravær, over to uger, er steget kraftigt op gennem halvfemserne (se figur). Rapporten viser desuden, at der er en klar sammenhæng mellem længden af sygefraværet og muligheden for at komme tilbage i arbejde. Kun 20 pct. af lønmodtagerne vender tilbage til arbejdet efter et sygefravær på over 52 uger. - anl

24. OKTOBER 2002 SIDE 5 SYGEFRAVÆR Flere kommuner har succes med at følge op over for de praktiserende lægers sygemeldinger. Sygefraværet falder, lyder meldingen fra kommunerne. Tidlig indsats for syge betaler sig Sygefraværet falder, når kommunalt ansatte lægekonsulenter inddrager de praktiserende læger mere aktivt i en tidlig arbejdsevnevurdering. Og et faldende sygefravær er lig med, at kommunerne sparer penge. Flere af landets kommuner har succes med at bruge lægekonsulenter til aktivt at følge op på de praktiserende lægers sygemeldinger. I Hillerød har den aktive opfølgning på de praktiserende lægers sygemeldinger været med til at bringe sygefraværet ned. Samtidig er det min erfaring, at både læger og patienter er tilfredse med vores indsats, siger Henrik Alsbæk, lægekonsulent i Hillerød kommune. Følger op på uklare sager Hillerød og Helsingør kommuner har, ud over at være placeret i samme amt, det til fælles, at de bruger lægekonsulenter ansat af kommunen til at følge op over for de praktiserende læger i sygedagpengesager. Konsulenten følger typisk op i sygedagpengesager, hvor vi kan se et mønster med fx mange sygemeldinger, eller hvis lægeerklæringen efterlader tvivl om, hvad den sygemeldte kan klare, siger Ole Durafour, der er afdelingsleder i Jobhuset i Helsingør kommune. Han fremhæver, at Helsingør kommune fokuserer meget på sygemeldtes arbejdsevne og mulighederne for at fastholde personerne i arbejde. Vi vil gerne tidligt ind i sygdomsforløbet og drøfte med den praktiserende læge, hvad den sygemeldte rent faktisk kan klare, på trods af sygdommen, og hvordan vi får fastholdt vedkommende på arbejdsmarkedet. Sygeperioderne rasler ned I Hillerød kommune havde man tidligere mange langvarigt syge, men det seneste år er sygefraværsperioderne blevet op mod 20 pct. kortere. Det skyldes ifølge kommunen ikke mindst, at kommunen har et godt samarbejde med lægekonsulenten, der følger ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Krav til kommunerne Efter sygedagpengelovens 24 skal kommunerne tage den sygemeldtes fravær op til vurdering efter otte uger og herefter igen hver ottende uge. Opfølgningen er et led i at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdet. Opfølgningen skal desuden ske i samarbejde med den sygemeldte, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder, de faglige organisationer og AF. Otteugersreglen er imidlertid en minimumsregel, og der er ikke noget, der forhindrer kommunen i at følge tidligere op over for den sygemeldte. op på sygedagpengesagerne, samt at kommunen har ansat ekstra personale til at følge op på sygedagpengesagerne. For Hillerød kommune handler det om at bringe sygeperioderne ned og få belyst årsagerne til sygefraværet. Samarbejdet mellem lægekonsulent og kommune betyder, at vi kan følge op fra den ene dag til den anden, siger Henrik Alsbæk, lægekonsulent i Hillerød. Mere fokus på området Brugen af lægekonsulenter i sygedagpengesager er ifølge Kommunernes Landsforening (KL) ikke noget nyt fænomen. Claus Møgeltoft, konsulent i KL s kontor for social- og arbejdsmarkedsforhold, vurderer imidlertid, at kommunerne har sat mere fokus på området. Det hænger sammen med, at sygedagpengeudgifterne er steget voldsomt. Det betyder, at kommunerne holder bedre øje med systemfejl, fx i forbindelse med sygeforløb, som er ved at løbe løbsk. Ifølge Claus Møgeltoft stiller man i KL spørgsmålstegn ved, om lægeerklæringer altid er en fyldestgørende opfølgning i sygedagpengesager. Vi vurderer i øjeblikket, hvordan vi kan arbejde mere konstruktivt med lægeerklæringer og ad den vej få bragt sygefraværet ned, siger Claus Møgeltoft. - anl

24. OKTOBER 2002 SIDE 6 ARBEJDSMARKED Et samarbejde mellem AF-Kolding og Kolding kommune om jobformidling - en såkaldt enstrenget model - gør det meget nemmere for virksomheder at få arbejdskraft. Virksomheder kan nemmere få arbejdskraft Der er blevet nemmere for virksomhederne i Kolding kommune at få fat på den arbejdskraft, de har brug for. I Kolding har man nemlig slået kommunens og AF s formidling af ledige sammen. Virksomhederne skal nu kun have én kontakt for at få fat i en ny medarbejder med bestemte kvalifikationer - og lettes samtidig for det administrative arbejde med at skrive jobopslag, annoncere osv. Projektet kaldes Virksomhedsporten, og formålet er at effektivisere og koordinere virksomhedskontakten for at få flere i arbejde. En sådan enstrenget jobformidling er et kerneelement i den nye arbejdsmarkedsreform, Flere i arbejde, og projektet i Kolding er et af de første forsøg i landet. Erfaringerne og de kontante resultater er overvejende positive - blandt andet er antallet af jobordrer steget. Der har dog også været problemer for AF og kommunen med at arbejde sammen. Udbygget virksomhedskontakt En redegørelse fra Kolding kommune viser, at den enstrengede jobformidling blandt andet betyder, at kontakten til virksomhederne kan øges, og at man derfor finder flere ledige job at besætte. Virksomhedsportens daglige leder og AF-chef i Kolding, Sven-Erik Gysbæk, forklarer, at virksomhedskonsulenterne (se boks) før havde andre opgaver ud over virksomhedskontakten, mens de nu alene varetager denne funktion. Det betyder, at vi kan besøge dobbelt så mange virksomheder, og dermed får vi mulighed for at afdække flere virksomheders behov for arbejdskraft. For virksomhederne er det blevet nemmere og mindre bureaukratisk, idet de kun har én indgang, siger Sven-Erik Gysbæk. Stationsleder hos Falck i Kolding, Jarl Vagn Hansen, er enig i, at det er blevet meget nemmere og mindre bureaukratisk at rekruttere arbejdskraft, fordi Virksomhedsporten klarer alt det administrative arbejde for virksomheden. Siden Virksomhedsporten åbnede, er antallet af jobordrer (dvs. virksomheder, ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Fakta om Virksomhedsporten Virksomhedsporten i Kolding åbnede officielt den 11. oktober 2001 og har seks virksomhedskonsulenter ansat. Deres primære arbejdsopgave er at skaffe ledige i arbejde. Det kan dreje sig om almindelige job, fleksjob, jobtræningspladser mv. Virksomhedsporten modtager støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og skal formidle job til alle, også dem, der ikke kan varetage et job på almindelige vilkår. der fortæller, at de har et ubesat job) steget markant. Systembrister i kommunen Et problem for Virksomhedsporten er, ifølge redegørelsen, at kommunerne ikke er vant til at have direkte kontakt med virksomheder og formidle job. Det har medført behov for at indarbejde en række nye opgaver og arbejdsmetoder. Et andet praktisk problem har været, at kommunen tidligere var dårlig til at registrere de lediges kompetencer såsom uddannelse, kurser og tidligere beskæftigelse. Den manglende registrering gør det vanskeligt at få et samlet overblik over de lediges kvalifikationer. Karen Damkjær, stedfortræder for kommunens arbejdsmarkedschef, at der har været problemer, men hun mener, at de primært har været af praktisk karakter, såsom fælles EDB-system. Hun understreger, at den enstrengede jobformidling er kommet for at blive. To forskellige kulturer mødes Et andet stort problem har været at forene de forskellige arbejdsformer fra kommunen og AF og få de ansatte til at acceptere den enstrengede model: AF er meget stærk på virksomhedskontakten, mens det kommunale system er vant til at have klienten i fokus. Dermed kan den løsning, virksomheden får tilbudt komme til at afhænge af den enkelte virksomhedskonsulents tidligere organisatoriske tilhørssted, og det tager tid at ændre, siger Sven-Erik Gysbæk. -lil

24. OKTOBER 2002 SIDE 7 ARBEJDSMILJØ Dårligt psykisk arbejdsmiljø er et dobbelt så stort problem i det offentlige som i det private. Dårligt psykisk arbejdsmiljø i det offentlige Offentligt ansatte oplever i væsentlig højere grad end private et dårligt psykisk arbejdsmiljø på jobbet. Blandt funktionærerne kan forskellen mellem offentlig og privat være svær at få øje på. Men blandt offentligt ansatte arbejdere er et dårligt psykisk arbejdsmiljø til gengæld et dobbelt så stort problem som blandt private arbejdere (se figur). Det viser en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø foretaget af analyseinstituttet Megafon for DA. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt 1.000 lønmodtagere. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan blandt andet dække over stress, dårlig ledelse og manglende indfydelse på jobbet. Stor variation i psykisk arbejdsmiljø Flertallet af offentligt og privatansatte lønmodtagere oplever ikke problemer med det psykiske arbejdsmiljø. 17 pct. af de offentlige arbejdere i undersøgelsen vurderer imidlertid, at deres psykiske arbejdsmiljø er dårligt, mod 9 pct. blandt private arbejdere. Også offentlige funktionærer oplever et dårligere psykisk arbejdsmiljø i hverdagen end deres kolleger i det private, men her er forskellen ikke statistisk sikker. Undersøgelsen skelner ikke mellem, om der er tale om faglærte eller ufaglærte arbejdere, eller om der er tale om lavereeller højerestående funktionærer. Dermed giver undersøgelsen ifølge Tage Søndergaard Kristensen, professor Dårligt psykisk arbejdsmiljø i det offentlige Andel, der vurderer eget psykisk arbejdsmiljø som dårligt, pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Offentlige Offentlige arbejdere funktionærer Kilde: Megafon 2002 for DA. Private arbejdere Private funktionærer Andelen af offentlige arbejdere, der oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø, er næsten dobbelt så stor som blandt private arbejdere. Alle Psykisk arbejdsmiljø og fravær Selvvurderet psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Godt Dårligt Alle Fraværsperioder pr. år Kilde: DA s ArbejdsMarkedsRapport, 2002. Seneste fravær, dage 1,5 7 1,7 15 1,5 8 ved Arbejdsmiljøinstituttet, kun et groft billede på virkeligheden: Der er stor variation i det psykiske arbejdsmiljø inden for såvel den offentlige som den private sektor, men også inden for arbejder- og funktionærgruppen, siger Tage Søndergaard Kristensen. I den offentlige sektor finder man traditionelt et dårligt psykisk arbejdsmiljø inden for hjemmeplejen og fængselsvæsenet. I den private er det typisk transportbranchen og slagterierne, der kæmper med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Også rengøringsbranchen, der findes i både den offentlige og private sektor, er ifølge Tage Søndergaard Kristensen kendt for at have et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stress forøger fraværets længde Megafon-undersøgelsen viser desuden, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke forøger antallet af sygeperioder på et år. Til gengæld er der en klar sammenhæng mellem sygefraværets længde og et dårligt psykisk arbejdsmiljø (se tabel). Har man ondt i det psykiske arbejdsmiljø, er man således fraværende i omtrent dobbelt så lang tid, som hvis man har et godt psykisk arbejdsmiljø. Som omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 10/2002 har den offentlige sektor et uforklaret højere sygefravær end den private sektor, der samlet svarer til ca. 9.000 fuldtidsjob. - anl

24. OKTOBER 2002 SIDE 8 NOTA BENE Studerende fra tredjelande til EU Det skal være nemmere for borgere fra tredjelande at få midlertidig indrejse og ophold i EU-lande for at kunne uddanne sig. Det er indholdet af et nyt direktivforslag, der netop er blevet godkendt af EU-kommissionen. Forslaget indebærer, at studerende fra tredjelande, der har en indrejse- eller opholdstilladelse til et EU-land, også får mulighed for at studere i de andre EU-lande. Forslaget er et element i processen mod at gøre Europa til et kraftcenter i vidensøkonomien. Etablering af arbejdsmiljøfond Der skal etableres en fond for arbejdsmiljøforskning, som skal finansieres over satspuljen, og i alt 83 mio. kr. skal tilføres fonden i perioden 2003 til 2006. Det har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen netop tilkendegivet, og det fremgår af satspuljeaftalen, at fonden i første omgang skal prioritere konkrete projekter, ud fra en række temaer, blandt andet forebyggelse af udstødning, forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær. Virksomheder integrerer flygtninge Seks virksomheder i Roskilde er, som led i et EU-projekt, gået i gang med at integrere flygtninge og indvandrere, oplyser Flygtningehjælpens Integrations Netværk. Erfaringerne fra projektet skal samles i en guide til inspiration for andre virksomheder. Hver virksomhed har mellem en og tre flygtninge i praktik i kortere og længere perioder de næste to år, og virksomhederne forbereder og videreudvikler initiativer, der kan understøtte integrationen. Flere læser videre i Norden end i EU Næsten hver tredje af alle unge i aldersgruppen 20-29 år er under uddannelse i de nordiske lande, mens det kun gælder ca. hver femte unge i EU i samme aldersgruppe. Det viser nye tal fra Nordic Statistical Yearbook 2002, som Danmarks Statistik udgiver. Tallene viser også, at 20 pct. af de danske unge i alderen 20-29 år er i gang med en videregående uddannelse. I Finland, hvor der er flest unge under uddannelse, er det tilsvarende tal 30 pct. Nyt lønsystem til ansatte i industrien De ansatte i industrien får et nyt lønsystem. Lønsystemet giver bedre mulighed for at belønne medarbejdere økonomisk, hvis de tager initiativ, udviser fleksibilitet, er gode til at samarbejde eller kan varetage flere opgaver. Samtidig afspejler det nye lønsystem udviklingen i industrien, hvor de traditionelle skel mellem funktionærer og timelønnede nedbrydes. Det nye lønsystem hedder Plusløn og er udarbejdet af CO-industri og DI. -lil