Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Idræt 0
Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle af den gældende bekendtgørelses bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Alle bindende bestemmelser for undervisningen og prøverne i erhvervsuddannelserne findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser; herunder fagbilagene i bekendtgørelsen om grundfag. Vejledningen kortlægger fagets rolle i erhvervsuddannelserne og præciserer sammenhængen mellem grundfaget og øvrige fag i uddannelserne. Vejledningen understøtter en helhedsorienteret tilgang med henvisninger til eksempler fra undervisningspraksis. Eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Helhedsorientering, UVM, 2015 Viden færdigheder kompetencer Beskrivelsen af de faglige mål tager udgangspunkt i den europæiske brug af begreber, hvor faglige mål kaldes læringsudbytte og indeholder begreberne viden, færdighed og kompetence. 1. Viden er noget man har - beskriver de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som man beskæftiger sig med i faget. 2. Færdighed er noget man kan - en dygtighed og en evne for et eller andet. Færdigheder viser sig i form af teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. 3. Kompetence er noget man gør - elevens potentielle handlingsformåen i en given situation og elevens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetencer betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og sine færdigheder i en given situation. Inspiration og guidelines Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, juni 2014 Viden, færdigheder, kompetencer: Den taksonomiske beskrivelsesramme for grundfagenes faglige mål, juni 2014 Begrebsapparatet der er benyttet i vejledningen: Definition af pædagogiske begreber, oktober 2014 Eksamener: De fire grundelementer ved prøver og eksamen samt tjekliste og spørgeguide Guideline for censor og underviser i forbindelse med eksamen 1
Indhold 1. Identitet og formål... 3 1.1 Identitet... 3 1.2 Formål... 3 2. Faglige mål og fagligt indhold... 4 Oversigt over progressionen i kompetencemålene på tværs af niveau F, E, D og C... 4 Oversigt over kompetencemålene, med refleksionsspørgsmål til læreren... 6 2.3 Supplerende stof... 9 3. Tilrettelæggelse... 10 3.1 Didaktiske principper... 10 3.2 Arbejdsformer og eksempler på undervisningsforløb... 10 Forløb 1 - Kropsbevidsthed, sundhed og livsstil... 11 Forløb 2 - Idræt og bevægelsesaktiviteter... 12 Forløb 3 - Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader... 13 Forløb 4 - Normer og idrætskultur... 14 Linksamling på EMU... 14 3.3 It... 15 3.4 Samspil med andre fag... 15 4. Dokumentation... 16 5. Evaluering... 16 5.1 Løbende evaluering... 16 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 16 2
Indledning Denne vejledning udfolder og præciserer fagets rolle i erhvervsuddannelserne, herunder for at bidrage til: at sikre sammenhæng mellem grundfag og de uddannelsesspecifikke fag at synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne at bringe faget i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så eleven møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, og dermed oplever en helhed af sin uddannelse I grundfagsbekendtgørelsens og i fagbilaget præciseres grundfagets dobbelte rolle i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse og ungdomsuddannelsesperspektivet. Fagets mål er beskrevet som viden, færdigheder og kompetencemål. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså variere fra elev til elev såvel som fra skole til skole. Skolen beskriver i den lokale undervisningsplan, hvordan grundfaget gennemføres i den enkelte uddannelse. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra natur-, human- og samfundsvidenskab samt en bred sundhedsvidenskabelig forståelsesramme. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås øget kropsbevidsthed, som bidrager til en øget trivsel og motivation for den enkelte. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori giver faget indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundhed og livskvalitet forståelse for idrættens kulturelle værdier, både i et interkulturelt og internationalt perspektiv Disse elementer er særligt vigtige, når man står på tærsklen til at påbegynde sit virke i erhvervslivet, hvor man ofte skal anvende sin fysik og krop i en erhvervsfaglig kontekst i mange år. 1.2 Formål Undersøgelser påviser, at den del af unge mennesker som er i utilstrækkelig fysisk form, har en nedadgående formkurve målt på de sidste 30 år. Dette har negativ indvirkning på den unges generelle velbefindende og tillige formentlig indvirker på gennemførslen af uddannelsesforløb og efterfølgende jobsituation. Det er således et formål med faget idræt at aktivere eleverne, så de opnår en positiv oplevelse af sammenhængen mellem fysisk udfoldelse og trivsel. Faget skal bidrage til udvikling af elevernes personlige identitet, sociale og kommunikative kompetencer, samt motivere eleverne til livslang fysisk aktivitet og personlig sundhed. Eleverne skal opnå forståelse for at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed, herunder forståelse for betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Faget skal give eleverne kompetence til at initiere fysisk aktivitet og træning med positiv betydning for egen og andres triv- 3
sel på arbejdspladsen, herunder bidrage til forebyggelse af arbejdsskader. Faget kan bidrage til at løfte en central målsætning om læring i bevægelse på skolen. 2. Faglige mål og fagligt indhold I faget idræt kan man betragte kroppen i bevægelse ud fra en række forskellige videnskabsteorier. Der vil således indgå elementer fra forskellige videnskabsteorier, der på universitetsniveau er selvstændige fag med deres egne metoder og mere eller mindre fast forankring i de videnskabelige hovedområder. Det kan være ud fra et biologisk/fysisk, arbejdsmiljøfagligt /forebyggelsesmæssigt eller samfundsfagligt/sociologisk/ kulturelt perspektiv. Disse begreber kan tilsvarende tydeligt identificeres ud fra både de faglige mål og kerneområder i faget. I bilaget og denne vejledning er disse begreber opdelt i følgende hovedområder: Kropsbevidsthed, sundhed og livstil Idræt og bevægelsesaktiviteter Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Normer og idrætskultur Fagets mål er beskrevet i fagbilaget i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Som underviser skal man altid tage udgangspunkt i målene der er beskrevet i den til en hver tid gældende bekendtgørelse. For at give overblik over progressionen i kompetencemålene for de fire hovedområder, er de opstillet i et skema herunder. Oversigt over progressionen i kompetencemålene på tværs af niveau F, E, D og C Eleven skal kunne: Kropsbevidsthed, sundhed og livstil Niveau F (fra fagbilaget) handle bevidst i forhold til de konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed. Niveau E (fra fagbilaget) handle bevidst i forhold til konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed. Niveau D (fra fagbilaget) handle bevidst i forhold til at fremme en god fysisk form, personlig sundhed og kropsbevidsthed. Niveau C (fra fagbilaget) opnå en god fysisk form, personlig sundhed og kropsbevidsthed, samt at kunne formidle resultater hvori der inddrages teoretisk viden og praktiske erfaringer. 4
Idræt og bevægelsesaktiviteter Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Normer og idrætskultur anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form. arbejde målrettet med at forebygge skader ved arbejde eller træning. anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form, og på baggrund heraf kunne registrere en eventuel fremgang i fysisk kapacitet. arbejde målrettet med at forebygge skader ved arbejde eller træning, herunder at medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen. planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter. tage initiativ til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning, herunder aktivt at kunne medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen. redegøre for en grundlæggende viden om idrættens kulturelle og samfundsmæssige værdier, samt forklare grundlæggende sammenhænge mellem arbejdsliv og idræt. planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter for sig selv og andre. planlægge og gennemføre konkrete initiativer til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning. Herunder aktivt at kunne medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen og anvende viden fra faget til at kunne reflektere over sammenhængen mellem kropsbevidsthed, sundhed, fysisk aktivitet og arbejdsliv. forklare ud fra en grundlæggende viden om hvordan idrætten bidrager til kulturelle og samfundsmæssige værdier, uddrage generelle og konkrete sammenhænge mellem arbejdsliv og idræt, indgå i konkrete samarbejdsrelationer. Herigennem skal eleven kunne reflektere over egen og andres kommunikation og roller i et samarbejde. For at tydeligøre de forskellige niveauer i forhold til hinanden, samt præcisere indholdet i hovedområderne for kernestoffet, er der i nedenstående tabel en samlet oversigt over henholdsvis de faglige mål og kernestoffet, fordelt på de fire hovedområder. I venstre kolonne uddybes kernestoffet, herunder beskrives der eksempler på elementer i kernestoffet. 5
I den midterste kolonne er de faglige mål gengivet fra bilaget. I højre kolonne er der formuleret en række relevante refleksionsspørgsmål til læreren, der dels har til hensigt at rammesætte kernestoffet i forskellige kontekster, dels tydeliggør progressionen mellem de forskellige niveauer. Spørgsmålene er sat op vertikalt, da hvert spørgsmål kan stilles på alle niveauer F-C. Oversigt over kompetencemålene, med refleksionsspørgsmål til læreren Kernestof - Kropsbevidsthed, sundhed og livstil Kropsbevidsthed defineres her som det enkelte menneskes bevidsthed om egen krop. En bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder. Denne bevidsthed bygger på en bevidst registrering af sanseindtryk fra kroppen og kendskab til kroppens måde at fungere på. Kropsbevidsthed omfatter bl.a. følgende forhold: Basale fysiologiske behov som sult og træthed Kropslige tilstande f.eks. muskulære spændingstilstande, smerte Fysiologiske reaktioner på følelsesmæssige tilstande som hjertebanken, svedige hænder mv. Kroppens funktion f.eks. viden om åndedræt, kredsløb, sanser og fordøjelse Kropslige muligheder og viden om motorik, holdning, vaner, velvære mm. Fysiske og psykiske grænser Kernestof- Idræt og bevægelsesaktiviteter Idræt defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation. Bevægelsesaktiviteter kan Faglige mål (fra fagbilaget) - Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau F handle bevidst i forhold til de konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed, samt anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form. Niveau E handle bevidst i forhold til konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed. Desuden anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form, og på baggrund heraf kunne registrere en eventuel fremgang i fysisk kapacitet. Niveau D planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter og handle bevidst i forhold til at fremme en god fysisk form, personlig sundhed og kropsbevidsthed. Niveau C planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter for sig selv og andre, med det formål at opnå en god fysisk form, personlig sundhed og kropsbevidsthed, samt at kunne formidle resultater, hvori der inddrages teoretisk viden og praktiske erfaringer. Faglige mål (fra fagbilaget) Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau F referere til grundlæggende principper for træning, deltage i forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter herunder at Didaktik - Refleksionsspørgsmål til læreren Hvordan vil du observere elevernes oplevelse af hvordan de forskellige former for fysiske aktiviteter påvirker deres krop? Hvordan skal begrebet sundhed præsenteres for eleverne? og hvordan skal det kobles til deres uddannelsesområde? Eksempelvis via Sundhedsstyrelsens ti kostråd? Hvordan kan du opsætte operationelle tegn på elevens målopfyldelse af målet planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere forskellige former for idræt? Hvordan vil du tilrettelægge undervisningen, så eleverne opnår en god fysisk form, personlig sundhed og kropsbevidsthed? Hvilke parametre vil du benytte til at vurdere elevens egen forståelse af koblingen mellem teori, egen sundhed og fysisk udvikling? Didaktik - Refleksionsspørgsmål til læreren Er der en sammenhæng mellem målgruppen og de valgte idrætsaktiviteter? 6
opdeles i 3 overordnede færdighedsområder: Taktiske boldspil f.eks. fodbold, håndbold, basketball, volleyball, amerikansk fodbold, hockey, floor-ball, ultimate, cricket, softball samt alle former for basisboldspil Musik og bevægelse f.eks. dans, aerobic, rytmisk opvarmning, rytmisk gymnastik, ekspressive bevægelsesformer og improvisation Klassiske og nye idrætter f.eks. atletik, svømning, orienteringsløb, parcours, redskabsgymnastik, akrobatik, kampsport, skiløb, badminton, tennis, squash og golf Disse lister er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton og golf findes i kategorien klassiske og nye idrætter. I dette kerneområde indgår også de forskellige træningsformers indflydelse på kroppen og dens kapacitet. Det kan eksempelvis være: Gentagelsestræning, hvor man udfører den samme øvelse mange gange. Kernestof - Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Da grundfaget idræt gennemføres som et led i en erhvervsuddannelse, er det naturligt at sætte faget ind i en erhvervsfaglig kontekst. Derfor indgår arbejdsmiljø medvirke i træningsprogrammer og enkle fysiologiske test. Niveau E referere til hensigtsmæssige principper for forskellige træningsformer, herunder personlige træningsprogrammer. Desuden deltager eleven i forskellige individuelle og kollektive fysiske idræts- og bevægelsesaktiviteter, herunder aktivt i et træningsprogram, samt medvirker i enkle fysiologiske test. Niveau D redegøre for forudsætningerne for og vurdere betydningen af at være i god fysisk form, samt redegøre for grundlæggende viden om fysiologi og anatomi. Eleven skal kunne udarbejde og begrunde sammensætning af grundlæggende træningsprogrammer, herunder afprøve og begrunde valg af individuelle og kollektive fysiske aktiviteter, eksempelvis fysiologiske test. Niveau C forklare væsentlige fællestræk ved forskellige discipliner indenfor træning og idræt, og vurdere betydningen af at være i god fysisk form. Eleven skal kunne redegøre for relevant og grundlæggende viden om fysiologi og anatomi, udvikle og begrunde sammensætning af træningsprogrammer. Heri indgår afprøve og begrunde valg af forskellige discipliner indenfor idræt og fysiske aktiviteter, således at eleven udvikler færdigheder indenfor et bredt udsnit af idrætsdiscipliner, eksempelvis inden for taktiske idrætsgrene. Faglige mål (fra fagbilaget) Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau F referere til, hvordan man kan forebygge skader ved arbejde eller træning, samt medvirke til, at man enten i sin fritid eller på arbejdspladsen kan forebygge fysiske skader og arbejde målrettet med at forebygge ska- Er de valgte idrætsaktiviteter dækkende for niveauet? Og repræsenterer de idrætsbegrebet tilstrækkeligt bredt? Hvordan sætter du mål for elevens deltagelse eller læring i forhold til en given aktivitet? På Niveau Eet skal eleverne deltage både i individuelle og i kollektive idrætsaktiviteter. Hvordan vil du vægte de individuelle mod de kollektive aktiviteter? Hvilke træningsaktiviteter vil du vælge, under hensyn til elevernes forudsætninger? Hvordan kan undervisningen i fysiologi og anatomi blive spændende og vedkommende for eleverne? Hvordan tilrettelægger du undervisningen, så eleverne aktivt kan udarbejde og begrunde sammensætningen af træningsprogrammer? Hvordan begrunder du valget af de valgte idrætsgrene i undervisningen? Er der nogle idrætsgrene der i højere grad understøtter målene end andre? Hvad vil du lægge vægt på i forbindelse med tegn på målopfyldelse ved elevernes valg af forskellige discipliner inden for idræt og fysiske aktiviteter? Didaktik - Refleksionsspørgsmål til læreren Hvordan kan elevernes erhvervsfaglige uddannelsesområde bringes i spil ved dette kerneområde? Hvad er arbejdsmiljø og forebyggelse af skader for henholdsvis en tømrerelev og en elev på den 7
som en del af kerneområderne i faget. Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader bør derfor indgå i aktiviteter der sigter på at styrke arbejdsmiljøet for den enkelte og andre, herunder anvendelse af hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker, såvel som forebyggelse af fysiske skader ved træning og arbejde. Her er der et oplagt overlap til det første kerneområde kropsbevidsthed, sundhed og livstil. der ved arbejde eller træning. Niveau E redegøre for hvordan man kan forebygge fysiske skader ved arbejde eller træning, være bevidst om valg af hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker til at undgå fysiske skader, arbejde målrettet med at forebygge skader ved arbejde eller træning, herunder at medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Niveau D redegøre for hvordan hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker kan forebygge fysiske skader. Yderligere skal eleven kunne begrunde, hvordan man kan forebygge fysiske skader, der kan opstå ved valg af uhensigtsmæssige arbejdsteknikker, arbejdsstillinger og personlig træning. Eleven skal kunne tage initiativ til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning, herunder aktivt kunne medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Niveau C forklare hvordan valg af hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker kan forebygge fysiske skader, samt inddrage væsentlig arbejdsmiljøfaglig viden i denne sammenhæng. Eleven skal kunne udvælge konkrete metoder til at forebygge fysiske skader, der kan opstå ved valg af uhensigtsmæssige arbejdsteknikker, arbejdsstillinger og personlig træning. Desuden planlægge og gennemføre konkrete initiativer til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning, herunder aktivt kunne medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen og anvende viden fra faget til at reflektere over sammenhængen mellem kropsbevidsthed, sundhed, fysisk aktivitet og arbejdsliv. pædagogiske assistentuddannelse? Hvilke typiske skader er overrepræsenteret ved elevernes uddannelsesområde? Og hvordan kan skaderne forebygges? Hvordan oplever eleverne sammenhæng mellem arbejdsliv og fysiologisk formåen? Hvordan skabes der i undervisningen rum til at eleverne arbejder med planlægning og gennemførsel af konkrete initiativer til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning? Hvordan kan eleverne aktivt medvirke til et forbedret arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, på arbejdspladsen? 8
Kernestof Normer og idrætskultur Idrætshistorie og idrætstraditioner skal ses i et nationalt og internationalt perspektiv. Deres oprindelse og formål er en vej til at forstå det samfund, som idrætten er en del af. Udvikling af normer og værdier i idrætsundervisningen er grundlæggende for demokratiprocesser og udvikler medbestemmelse og medansvar. Idrættens krav og forventninger til samspil og konkurrence bygger på et gensidigt forpligtende fællesskab. Derved udbygges den demokratiforståelse, der er bærende for dansk idrætskultur. Ved at sammenligne dansk idrætskulturer med andre lande, kan eleverne derigennem opnå en dybere forståelse af et lands kulturer og normer. Faglige mål (fra fagbilaget) - Undervisningens mål er, at eleven kan: På niveau F og E indgår ikke særskilte faglige mål, der beskriver normer og idrætskultur. Det betyder dog ikke at eleverne kun skal arbejde med disse kerneområder på D og Niveau C. På F og E niveau skal eleverne arbejde med elementer af aktiviteter, der har fokus på samarbejde og kommunikation, når de eksempelvis gennemfører aktiviteter inden for boldspil, hvor samarbejde og kommunikation er en forudsætning. Niveau D redegøre for en grundlæggende viden om idrættens kulturelle og samfundsmæssige værdier, forklare grundlæggende sammenhænge mellem arbejdsliv og idræt. Niveau C forklare ud fra en grundlæggende viden om hvordan idrætten bidrager til kulturelle og samfundsmæssige værdier, uddrage generelle og konkrete sammenhænge mellem arbejdsliv og idræt. Didaktik - Refleksionsspørgsmål til læreren Hvordan kan eleverne bevidstgøres om betydningen af det samarbejde og den kommunikation, som forudsættes i holdsportsaktiviteter? På hvilken måde kan eleverne arbejde med sammenhænge mellem idrættens kulturelle værdier og de samfundsmæssige værdier? Hvordan tilrettelægges undervisningen, således at eleverne kan uddrage generelle og konkrete sammenhænge mellem arbejdsliv og idrætten? Hvordan tilrettelægges undervisningen, således at eleverne får øje på at idræt kan være en løftestang for eksempelvis demokratiforståelse? Hvordan kan idræt være kulturskabende? Eksempelvis subkulturer, parcours, skateboard eller klassiske sportsgrene som kricket, polo og ridesport. Hvordan kan eleverne arbejde med eksempler på idrættens indflydelse på storpolitik, fx ved OL? Herunder elitesportsudøverens indflydelse på vigtige samfundsmæssige beslutninger. Hvordan kan eleverne arbejde med fanbegrebet herunder hooligankultur? 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet, samt udvider elevens almene og erhvervsfaglige kompetencer. Det supplerende stof udvælges sammen med eleven, således at det enten har relevans for elevens uddannelse og erhverv, eller afspejler elevens personlige præferencer. De personlige præferencer kan eksempelvis 9
være en idrætsgren, eleven allerede dyrker i forvejen, eller nogle særlige aktuelle idrætsbegivenheder, som eleverne og læreren i fællesskab aftaler at afprøve og analysere nærmere. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper I planlægningen af idrætsundervisningen er det vigtigt at have for øje at den gode undervisning både fokuserer på læring og glæden ved at være aktiv. Undervisningen skal ikke kun fokusere på præstation og læring, men også dyrke glæden ved idrætsaktiviteter. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i den praktiske udførelse og tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forudsætninger og ønsker. Der undervises differentieret i forhold til elevgrundlaget. Rammer og indhold vil være afhængig af lokale forhold og uddannelsesområdet. Eleven arbejder med at afprøve forskellige former for fysisk aktivitet inden for de 4 hovedområder: 1. Kropsbevidsthed, sundhed og livstil 2. Idræt og bevægelsesaktiviteter 3. Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader 4. Normer og idrætskultur Den teoretiske del søges i videst muligt omfang inddraget i direkte forbindelse med den fysiske udfoldelse. Det foregår via analyse og vurdering af egne og andres præstationer inden for forskellige idrætsformer samt inddragelse af begreber og dilemmaer inden for de 4 hovedområder. Undervisningsplanlægning tager udgangspunkt i temaer, som er forankret i målene for faget. Dette sikrer, at man har fokus på de kompetencer eleven skal opnå og dermed at forløbet sigter mod elevens læring. I idrætsundervisningen er kroppens betydning et centralt fundament i undervisningen, i forhold til de erhverv som uddannelserne peger imod. Derigennem giver idrætsundervisningen muligheder for at eleverne ikke alene kan opnå forståelse og færdigheder, men også styrker deres fysik i forhold til deres fremtidige fag. 3.2 Arbejdsformer og eksempler på undervisningsforløb Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med idræt og bevægelsesaktiviteter. Det skal tilstræbes, i det omfang det er relevant, at undervisningen tilrettelægges i forhold til elevens valg af erhvervsuddannelse, herunder med fokus på forebyggelse af arbejdsskader. De fysiske aktiviteter udgør mindst halvdelen af fagets omfang. Nedenfor beskrives fire forskellige undervisningsforløb, der som udgangspunkt er kategoriseret i de fire kerneområder. De fire undervisningsforløb skal inspirere lærerne og give eksempler på, hvordan de fire kerneområder kan udmøntes på forskellig vis. Hvert af de enkelte undervisningsforløb kan nemt kombineres med elementer fra de øvrige kerneområder. 10
Forløb 1 - Kropsbevidsthed, sundhed og livsstil Niveau F Sundhedsprofil / kerneområde Kropsbevidsthed, sundhed og livsstil Niveau og faglige mål Beskrivelse Variationer / undervisningsdifferentiering Supplerende materialer Niveau F (Fra fagbilaget:) Eleven kan medvirke i træningsprogrammer og enkle fysiologiske test, og handle bevidst i forhold til de konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed, samt anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form. Eleverne starter med at udarbejde en personlig sundhedsprofil, indeholdende viden om KRAMS-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress samt en fysiologisk test. Der gennemføres konkret undervisning i KRAMSfaktorerne samt undervisning med et højt fysisk aktivitetsniveau efter den første sundhedsprofil. Herefter afsluttes forløbet med endnu en personlig sundhedsprofil. Den første sundhedsprofil giver eleven en baseline, der kortlægger elevens sundstilstand. Den afsluttende sundhedsprofil giver mulighed for at se en progression i elevens sundhedstilstand. Undervisningen i KRAMS-faktorerne kan differentieres i forhold til niveau. Forløbet med høj fysisk aktivitet kan differentieres i forhold til niveau. På højere niveauer kan eleverne selv tilrettelægge forløb, med mål i forhold til baseline. På F-niveau kan eleverne tegne deres krop i 1:1 og arbejde med viden om kroppen og dens funktioner. Til inspiration Programmer (Computer / tablet / smartphone påkrævet) Træn med forsvaret - Her kan man gratis oprette sig som bruger, og få lagt et 8 ugers træningsprogram. Siden indeholder bl.a. et øvelsesbibliotek. Krop og job - Her kan man hente masser af information der kan supplere et sundhedsforløb. Siden har primært fokus på forebyggelse af smerter i muskler og led. Motion online - Her kan man bl.a. finde en række artikler om sundhed, men der er også mulighed for at udarbejde en elektronisk sundhedsprofil den simple sundhedsprofil : Indtast oplysninger og få et umiddelbart overblik over din sundhed. Dermed kan der opstå en diskussion om sundhed og vaner. Sundhedsprofil - den avancerede: Heri indgår praktiske øvelser som beeptest og udførlige spørgsmål. Bedømmelse tegn på målopfyldelse Eleven deltager aktivt i udarbejdelsen af sundhedsprofilen og medvirker i mindst 3 træningsprogrammer og mindst 1 fysiologisk test. Eleven skal kunne gengive KRAMS-faktorerne. 11
Forløb 2 - Idræt og bevægelsesaktiviteter Niveau E Spiludvikling / kerneområde Idræt og bevægelsesaktiviteter Niveau og faglige mål Beskrivelse Variationer / undervisningsdifferentiering Supplerende materialer Bedømmelse tegn på målopfyldelse Niveau E (Fra fagbilaget:) Eleven kan referere til hensigtsmæssige principper for forskellige træningsformer, herunder personlige træningsprogrammer, deltage i forskellige individuelle og kollektive fysiske idræts- og bevægelsesaktiviteter, herunder deltage aktivt i et træningsprogram, samt medvirke i enkle fysiologiske test. Eleverne arbejder med spiludvikling i forhold til boldspil. Eleverne arbejder med en meget simpel aktivitet, hvor de løbende udvikler spillet, herunder regler og taktik. Undervejs gennemføres der lærerstyret timeout, hvor eleverne vurderer regler og taktik i forhold til spillet. Forløbet afsluttes med at eleverne har udviklet deres eget boldspil. Fordelen ved denne aktivitet er at alle elever har nogenlunde samme udgangspunkt, og alle inddrages i processen. Undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i en række dogmer, herunder med høj puls, hvor alle skal have rørt bolden før scoring. Eleverne udvikler spillet i mindre grupper. Herefter præsenterer gruppen spillet og igangsætter det for resten af klassen. Til inspiration E-bog Idræt C (Jette Engelbreth, Claus Estrup, Rasmus Pöckel, Ellen Sig og Jan Kahr Sørensen, med fri prøvelæsning) Denne e-bog gennemgår områder inden for idrættens verden. Bl.a. boldspil, bevægelse til musik og lyd samt tekniske færdigheder og træning. Bogen indeholder desuden 70 øvelses- og instruktionsvideoer, 20 øvelser og 9 interaktiviteter, 10 opgaver. EMU-temaside om lav dit eget spil. I dette forløb har eleverne mulighed for selv at præge indholdet. Medbestemmelse gør undervisningen både er sjov, motiverende og nærværende. Eleven kan gengive mindst 3 forskellige træningsformer, deltager i mindst 3 personlige træningsprogrammer og afprøver forskellige individuelle og kollektive fysiske idræts- og bevægelsesaktiviteter. Samt deltager aktivt i mindst 1 træningsprogram og mindst 1 fysiologisk test. 12
Forløb 3 - Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Niveau D Helhed mellem det erhvervsfaglige og det idrætsfaglige / kerneområde Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Niveau og faglige mål Beskrivelse Variationer / undervisningsdifferentiering Supplerende materialer Bedømmelse tegn på målopfyldelse Niveau D (Fra fagbilaget:) Eleven kan redegøre for, hvordan hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker kan forebygge fysiske skader, begrunde, hvordan man kan forebygge fysiske skader, der kan opstå ved valg af uhensigtsmæssige arbejdsteknikker, arbejdsstillinger og personlig træning, tage initiativ til at nedsætte risikoen for fysiske skader ved arbejde og træning, herunder aktivt at kunne medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Eleverne filmer en række arbejdsgange i værkstedet. De analyserer deres bevægelsesmønstre og udpeger hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige bevægelser. De lokaliserer muskelgrupper som er centrale for arbejdet og udvikler træningsprogram rettet mod disse muskelgrupper. Afhængig af niveau, kan de specifikke arbejdsgange udvælges af enten læreren eller eleven. Tilsvarende kan eleverne få hjælp til at udarbejde træningsprogrammer og analyse af bevægelserne. Arbejdstilsynet Til inspiration Branchemiljørådet Videncenter for arbejdsmiljø Ovenstående links indeholder information om arbejdsmiljø og forebyggelse af skader. Der vil således bl.a. kunne findes statistik om arbejdsskader opdelt på skadestyper og brancheområder. Eleven kan på baggrund af en analyse redegøre for, hvordan hensigtsmæssige arbejds- og træningsteknikker kan forebygge fysiske skader. Eleven har filmet mindst 3 forskellige arbejdsgange fra sit erhvervsfaglige område. Eleven har udarbejdet mindst 3 råd til hvordan man kan forebygge fysiske skader, der kan opstå ved valg af uhensigtsmæssige arbejdsteknikker, arbejdsstillinger og personlig træning. 13
Forløb 4 - Normer og idrætskultur Niveau C Cricket / kerneområde Normer og idrætskultur Niveau og faglige mål Beskrivelse Variationer / undervisningsdifferentiering Niveau C (Fra fagbilaget:) Eleven kan forklare ud fra en grundlæggende viden hvordan idrætten bidrager til kulturelle og samfundsmæssige værdier, uddrage generelle og konkrete sammenhænge mellem arbejdsliv og idræt og indgå i konkrete samarbejdsrelationer, og herigennem reflektere over egen og andres kommunikation og roller i et samarbejde. I et cricket-forløb inkluderes spillets særegne kultur, der bl.a. er kendetegnet med gentlemansport, tea-time, beklædning, kommunikationsstil m.v. Eleverne oplever spillets normer og kultur ved at afprøve sporten. Det anbefales at indgå aftale med en lokal cricket-forening. Det er vigtigt, at det rigtige tøj/udstyr anvendes for at eleverne oplever et realistisk billede af sporten. Eleverne udarbejder en dokumentation af forløbet, hvori der indgår elementer som eksempelvis spillets historie og oprindelige tilknytning til de højere samfundslag. Det internationale perspektiv for spillet med forbindelsen mellem England, Indien og Pakistan kan beskrives ud fra et kolonialt perspektiv. Vær opmærksom på de særlige nedarvede normer som fairplay m.v. Der kan anvendes forskellige idrætsgrene, eksempelvis karate, latindans, parcours, capoeira, yoga. Supplerende materialer Bedømmelse tegn på målopfyldelse Til inspiration Dansk cricket forbund EMU-temaside om cricket Ovenstående sider indeholder specifik information om cricket, herunder kan man se små film der viser eksempler på forskellige cricket-elementer. EMU temaside om fairplay Denne temaside indeholder en beskrivelse af et forløb, hvor fairplay-begrebet foldes ud. Forløbet er beskrevet som et konkret undervisningsforløb. Eleven deltager aktivt i spillet og dokumenterer, hvordan cricket bidrager til kulturelle og samfundsmæssige værdier. Eleven beskriver fairplay-begrebet. Linksamling på EMU EMU står for E-Mødested for Undervisning og læring. Her kan du finde inspiration til din undervisning på tværs af de forskellige uddannelsessektorer, som er opdelt inden for dagtilbud, grundskolen, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, samt arbejdsmarkedsuddannelserne. Man kan med fordel søge efter inspiration på tværs af sektorerne. Eksempelvis er der samlet en række materialer i faget idræt indenfor 14
både de gymnasiale uddannelser og grundskoleområdet, der kan anvendes som inspiration, når du skal tilrettelægge din idrætsundervisning inden for erhvervsuddannelserne. For at gøre det lettere for dig, er der på nedenstående link samlet en række forskellige inspirationsmaterialer til undervisningen i idræt. På siden er de forskellige materialer opdelt inden for de fire kerneområder i faget idræt: Kropsbevidsthed, sundhed og livstil Idræt og bevægelsesaktiviteter Arbejdsmiljø og forebyggelse af skader Normer og idrætskultur 3.3 It Til inspiration Linkhenvisning til EMU-siden I forbindelse med undervisningen i idræt anvendes relevante it-værktøjer til informationssøgning, opgaveskrivning, samt til fordybelse og refleksion. It-værktøjer kan også benyttes til analyse og visualisering af fysiologiske og biologiske forhold. I idrætsfaget kan elektroniske hjælpemidler benyttes til at dokumentere og analysere fysiske aktiviteter, således at eleven fx kan dokumentere sin præstation ved hjælp af løbeur el. lign. Billeder og video kan bruges til at analysere egen ergonomi i forbindelse med erhvervsfagligt arbejde. Apps fra mobile enheder, samt sociale medier kan avendes til at motivere eleverne og skabe variation i undervisningen. Til inspiration Apps i idrætsundervisningen, emu.dk 3.4 Samspil med andre fag Der kan være flere elementer i faget idræt, der kan indgå i tværfaglige forløb. Eksempelvis er det på grundforløbets første del oplagt at arbejde med tværfaglige elementer i faget, sammen med erhvervsfagene arbejdspladskultur, samfund og sundhed. Idræt kan udbydes som valgfag, herunder både i grundforløbet og hovedforløbet. Eksempelvis kan skolen anvende 2 uger af valgfagsblokken på grundforløbets første del til grundfaget idræt på F- niveau. Såfremt idræt udbydes som valgfag på grundforløbet, vil dette kunne bidrage til kravet om motion og bevægelse. Dog skal der sondres mellem 45 minutters motion og bevægelse, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og konkrete idrætsfaglige discipliner. Der kan således inddrages elementer fra faget idræt ind i motion og bevægelse, men det kan ikke anbefales at tilrettelægge undervisningen således at idræt kun gennemføres i 45 minutters blokke. 15
4. Dokumentation Dokumentationen skal tydeligøre elevens opnående viden, færdigheder og kompetencer. Eleven skal udarbejde dokumentation for gennemførte aktiviteter og målsætninger, eksempelvis udarbejdelse af planer og programmer for aktiviteter og træning. Dokumentation kan antage forskellige former, eksempelvis billeder, film, portfolio, skriftlige rapporter, blogs, plancher der formidler korrekt ergonomi. For at eleverne kommer tilstrækkeligt igennem de faglige mål i niveau D-C, kan det anbefales at eleverne arbejder med et idrætsprojekt, der kobler teori og praksis ved hjælp af eksempelvis en skriftlig opgave, som afprøves i praksis. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Den formative evaluering har bl.a. til formål at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. Den løbende evaluering skal i høj grad fokusere på elevenes progression i forhold til læringsmålene, fremfor elevens fysiske forudsætninger og præstationer. Som en del af den løbende evaluering gennemføres der løbende samtaler med eleven. Ved samtalerne gives der feedback/feedforward til eleven som løbende reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og sit fremtidige erhverv. Feedforward er en proces, der indebærer at der i højere grad stilles fokus på elevens potentialer. En feedforward-proces drøftes der strategier for elevens muligheder for at udnytte sit fulde potentiale. Feedback er uundværlig, i en evalueringssituation, men har i sagens natur den begrænsning, at den er rettet mod fortiden 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Ved den afsluttende bedømmelse inddrages elevens viden, færdigheder og kompetencer, som bedømmes i forhold til de opstillede mål for det givne niveau. Skolen skal i den lokale undervisningsplan udarbejde en bedømmelsesplan, hvori bedømmelseskriterierne bl.a. beskrives. Her beskrives også, om der evt. skal ske en vægtning af de fire hovedområder, fx om idræt og bevægelsesaktiviteter skal vægtes højere end normer og idrætskultur. Ved undervisningens afslutning afgives der en samlet standpunktskarakter. Bedømmelsesformen følger af nedenstående oversigt. Niveau F (fra fagbilaget) Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en afsluttende bedømmelse i form af Bestået / Ikke bestået. Niveau E (fra fagbilaget) Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en afsluttende bedømmelse i form af Bestået / Ikke bestået. Niveau D (fra fagbilaget) Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en afsluttende bedømmelse i form af Bestået / Ikke bestået. Niveau C (fra fagbilaget) Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter efter 7-trins-skalaen. 16