Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse



Relaterede dokumenter
- innovativ læring og dannelse

Entreprenørskabsskolen

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Lær det er din fremtid

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Forord. Læsevejledning

SKOLEPOLITIK

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skole. Politik for Herning Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Slagelse Kommunes Personalepolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

I Assens Kommune lykkes alle børn

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

tænketank danmark - den fælles skole

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Stillings- og personprofil Skoleleder

FMKs fire ledelseværdier

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Forord. Med Vision 2016 sætter byrådet kursen for Ikast-Brande Kommunes udvikling.

Ikast-Brande Kommune søger

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Børne- og Ungepolitik

Principprogram Kommunalvalget Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

den kommunale indsats

Udgave 26. februar Indledning

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Ikast-Brande Kommune. En kommune hvor det er rigtig godt at være barn og ung

Tilmelding til børnehaveklasse i. Den Obligatoriske Fællesskole (DOF) og fritidstilbuddet. Den Udvidede Fællesskole (DUF)

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Mål og Midler Ungdomsskoler

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Børne- og Ungepolitik

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Politisk udvalg: Kultur- og fritidsudvalg

Sammenhæng i opgaveløsningen

Området 0-18 år. #KV september 2017 Hotel Dalgas, Brande

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole

Skovsgård Tranum Skole

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Dialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Transkript:

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst Projektbeskrivelse Ikast-Brande Kommune 2012-2013

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?...3 2. Projektets formål...5 3. Forankring af projektet målhieraki...6 3.1. Folkeskolelovens formålsparagraf...6 3.2. Regeringens ny strategi for uddannelse i entreprenørskab...6 3.3. Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik...6 3.4. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken.6 4. Projektets visioner...9 5. Projektets mål i skoleåret 2012-2013... 10 6. Målgrupper... 13 7. Organisering... 14 7.1. Styregruppe... 14 7.2. Projektleder... 14 7.3. Ledernetværk... 15 7.4. Sekretariat... 16 8. Samarbejde med ungdomsuddannelser... 17 9. Samarbejde med kultur- og foreningsliv... 18 - Side 2 -

1. Indledning 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Fordi: nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledere og iværksættere. Siden 2006 har 5 skoler i Ikast-Brande Kommune på tværs af årgange og skoleformer arbejdet med at implementere Entreprenørskabsskolen. I første omgang som et pilotprojekt i samarbejde med Ungdommens Udannelsesvejledning i Herning og ungdomsuddannelserne i området. Pilotprojektet var støttet af Selvstændighedsfonden nu Fonden for Entreprenørskab. Med projektet er der skabt grundlag for en kulturforandring mod Entreprenørskabsskolen, hvor innovation, kreativitet og iværksætterlyst er en naturlig del af elevernes dagligdag og faglige læring. I december 2008 besluttede Ikast-Brande Kommunes Byråd at gøre projektet til kommunalt indsatsområde, så alle skoler i kommunen på sigt skal være Entreprenørskabsskoler. For at støtte projektet afsatte Byrådet i budget 2009-2012 200.000 kr. pr. år til ekstern konsulent, hvis opgave var at åbne projektet mod erhvervslivet, og i 2010-2013 afsatte Byrådet 140.000 kr. pr. år til sekretariatets arbejde samt til kompetenceudvikling indenfor entreprenørskab. Den 26-04-2010 besluttede Byrådet i Ikast-Brande Kommune desuden, at Entreprenørskabsskolen i byrådsperioden 2010-2014 skal være ét af kommunens 4 fyrtårne. I 2010 stiftedes InnovaPrisen, hvis formål er at fremme, motivere og integrere entreprenørskab i den daglige læring. Gevinsten er, at skolen og lokalsamfundet sammen involverer sig aktivt i at udvikle muligheder og aktiviteter, der skaber gensidig nytteværdi i form af viden, produkt og proces. Entreprenørskab i Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved, at - der samarbejdes med det omkringliggende liv - Side 3 -

- der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces - læreren rammesætter - der er behov for det, der laves - der er nytteværdi for andre end eleven selv - eleverne opfattes som ressourcer - der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave/et problem - det er tilladt at dumme sig - der stilles ikke kontrolspørgsmål Metodisk arbejdes der med KII-modellen 1 i det kreative, det innovative og det iværksættende læringsrum. Igennem metoden medtænkes tre kompetenceområder fagkompetencer, metodekompetencer og personlige og sociale kompetencer. SMTTE-modellen 2 bruges som pædagogisk didaktisk værktøj. 1 Undervisningsmodel med tre læringsrum. Innovativ pædagogik omsat til praksis 2 Dynamisk pædagogisk didaktisk model - Side 4 -

2. Projektets formål Projektets formål er at udvikle en kultur i skolen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. - Side 5 -

3. Forankring af projektet målhieraki 3.1. Folkeskolelovens formålsparagraf "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". 3.2. Regeringens ny strategi for uddannelse i entreprenørskab Med den ny strategi præsenteres en ramme for, hvordan fremtidens entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere skal uddannes. Regeringens ny strategi for entreprenørskab er under udarbejdelse. 3.3. Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Entreprenørskabsskolen blev august 2009 indskrevet som parameter i Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik. 3.4. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken Med Entreprenørskabsskolen som en af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne skabes en kulturforandring i undervisningsverdenen. Her er innovation, kreativitet og iværksætterlyst en naturlig del af elevernes dagligdag og læring. Entreprenørskabsskolens styrke er det tætte samarbejde mellem kommunen og lokallivet i alle dets facetter. Der samarbejdes mellem erhvervsliv, kulturliv og offentlige organisationer. Ikast-Brande Kommune ønsker med Entreprenørskabsskolen at lægge kimen til en ny iværksættergeneration, hvor mod, handlekraft og samarbejde er bærende værdier. Eleverne lærer at undersøge og gøre ideer til virkelighed. - Side 6 -

Uddrag af visioner og målsætninger for børne- og ungeområde 6-18 år: Vision 2: Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolens hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og de kommunalpolitiske mål og værdier Målsætning D: "Børn og unge med særlige evner skal bakkes op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig" Vision 4: Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfunderede og har lyst til at søge videre læring og uddannelse. De gennemfører en ungdomsuddannelse. Målsætning C: "Entreprenørskabsskolen fastholdes og søges udbygget gennem fortsatte kontakter til erhvervslivet" Målsætning D: "For at sikre en øget tilgang til ungdomsuddannelserne, søges der et endnu tættere samarbejde mellem aktørerne på området" Vision 5: Skolen fremhæves af forældrene - på grund af rammer og kvalitet i indholdet - som et aktiv i IBK s satsning som bosætningskommune Målsætning D: I 2016 skal 85 % af en ungdomsårgang have gennemført en ungdomsuddannelse Vision 6: Børn og unge får identitet og selvværd gennem samspil med andre børn og med engagerede forældre og andre voksne. Der er rummelighed, og inklusion hvor børn og unge kommer, således at ingen marginaliseres eller udelukkes. - Side 7 -

Målsætning A: Børnenes og de unges mange forskellige måder at være intelligente og kompetente på, er det fælles udgangspunkt for udvikling af kvalitet og helhed i børnenes og de unges hverdag. - Side 8 -

4. Projektets visioner Projektets visioner: - Erhvervsliv, kulturliv, fritidsliv, familieliv, grundskole, ungdomsuddannelser og Byråd oplever projektet som værdiskabende og et fælles anliggende - Alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder efter det politiske indsatsområde med at skabe en entreprenant kultur - 95 % af en ungdomsårgang frekventerer og gennemfører en ungdomsuddannelse - Entreprenørskabsskolen bidrager til at øge antallet af nye virksomheder og vækst i eksisterende virksomheder - Entreprenørskab indgår i elevernes dagligdag og læring - Arbejdet med entreprenørskab understøtter rekruttering af fremtidens kompetente medarbejdere - Entreprenørskabsskolen har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og familieliv - Side 9 -

5. Projektets mål i skoleåret 2012-2013 I skoleåret 2008-2009 var der særlig fokus på projektets politiske forankring og læringsstrategier i grundskolen. I skoleåret 2009-2010 var der i forbindelse med ansættelse af ekstern konsulent og etablering af erhvervsfølgegruppe særlig fokus på samarbejde og synliggørelse af projektet i erhvervslivet. På baggrund af drøftelser i Entreprenørskabsskolens styregruppe var der i skoleåret 2010-2011 særlig fokus på samarbejdet og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser samt begyndende fokus på samarbejde med kultur- og foreningslivet. Fokusområderne vil fortsætte i kommende skoleår. Fra august 2011 er alle 13 folkeskoler i Ikast-Brande Kommune samt Uhre Friskole i projektet. Skolerne inddeles i 2 niveauer: Pilotskoler og Godt i gang skoler: Dalgasskolen, Ikast Vestre Skole, Ikast-Brande Ungdomscenter, Nr. Snede Skole, Ejstrupholm Skole og Uhre Friskole, som har deltaget i projektet fra 2006 samt Blåhøj Skole, som kom med i projektet i 2007. Bording Skole og Præstelundskolen, som kom med i projektet i 2009. Isenvad Skole, Ikast Østre Skole, Hyldgårdskolen og Engesvang Skole, som kom med i projektet fra august 2010 Godt i gang: Ikast Nordre Skole fra august 2011 På baggrund af ovenstående implementeringsniveau opstilles forskellige mål for de 2 niveauer. Projektets mål i skoleåret 2012-2013 Pilotskoler og Godt i gang skoler 2009-2010 - Der arbejdes fortsat med progressionsmodeller på baggrund af projektets progressionsmodel - Medarbejdere arbejder systematisk med entreprenørskab som læringsbegreb igennem konkrete forløb - Der uddannes flere lærere og nyansatte - Side 10 -

- SFO kan inddrages og der kan uddannes pædagoger - Det fremgår af skolernes pædagogiske årsplaner, at der arbejdes systematisk med entreprenørskab - Det fremgår af skolernes hjemmesider, at skolerne er Entreprenørskabsskoler. Projekterne er beskrevet og er tydelige på skolernes hjemmesider - Der er samarbejde med flere erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner, foreninger og kommunale institutioner Godt i gang Ikast Nordre Skole - SFO kan inddrages og der kan uddannes pædagoger - Medarbejderne arbejder systematisk med entreprenørskab som læringsbegreb igennem konkrete forløb - Det fremgår af skolens hjemmeside, at den arbejder med entreprenante læringsforløb - Der er samarbejde med erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner, foreninger og/eller kommunale institutioner. Skoleafdelingen I samarbejde med VIA University College arbejder Entreprenørskabsskolen i et projekt med det formål at udarbejde en model/en metode for eksemplarisk implementering af Entreprenørskabsskolen. Den viden, der er samlet, bl.a. ved hjælp af fotodokumentation, er sammenskrevet, og der er i den forbindelse oplistet fund og udfordringer. På baggrund af fundet er projektet bevilget midler af Fonden for Entreprenørskab (FFE) til udarbejdelse af en booklet for lærere om arbejdet med entreprenørskab. Bookletten, som er tænkt som et redskab for lærere i grundskolen, er et samarbejde mellem FFE, VIA University College og Ikast-Brande Kommune. Siden projektstart i 2006 har Entreprenørskabsskolen udviklet sig. Der er med årerne taget initiativer og udstukket retninger på baggrund af styregruppens beslutninger og skolernes engagement. Igennem det sidste år har der været et særligt fokus på, hvilke omstændigheder der har betydning for, at projekter ikke bliver døgnfluer, men bider sig fast og skaber reel forandring i organisationer og disses kulturer, udvikling og arbejdsmetoder. Den viden om implementering, - Side 11 -

som er blevet tilgængelig, søges i fremtiden medtænkt i Entreprenørskabsskolen udvikling. Der opstilles følgende mål for Skoleafdelingen i projektåret 2012-2013: - Der arbejdes fortsat med implementeringsplan, modeludvikling og strategier i samarbejde med VIA University College - Forsat vedligeholdelse af projektets hjemmeside - Fortsat udvikling af samarbejdet med ungdomsuddannelser - Skoleafdelingen sætter fokus på viden om implementeringsforskning, og hvilken betydning denne forskning har for skolernes måde at organisere og implementere Entreprenørskabsskolen på - Side 12 -

6. Målgrupper Børn og unge i 0. - 9. klasse, SFO, Ikast-Brande Ungdomscenter samt unge på ungdomsuddannelserne. - Side 13 -

7. Organisering 7.1. Styregruppe Styregruppen består af: - Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget Evald Asp - Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Erik René Pedersen - Repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget Brian Sigtenbjerggaard - Skolechef Kim Brøbech - Repræsentant fra erhvervslivet. Direktør Lars Rahbæk, Biomar A/S - Repræsentant fra erhvervslivet. Direktør i Jydske Sparekasse Christian Flensborg - Leder af Uhre Friskole Kent Lykke - Uddannelsesleder HHX i Ikast Malene Baune Jakobsen - Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen - Skoleleder ved Engesvang Skole Claus Bredahl - Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Dorte Georgsen Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for styregruppen. Der kan indkaldes gæster ad hoc til styregruppens møder. Styregruppen mødes som udgangspunkt 2 gange årligt. Styregruppen kan mødes ekstraordinært, hvis det findes nødvendigt. Styregruppens formål er, at - sikre progression og udvikling i projektet - være ambassadører for projektet - være døråbnere til samarbejdspartnere i forbindelse med konkrete entreprenante forløb - fungere som netværk og videndelingsorgan - sikre helhedsorienteret udvikling og forankring 7.2. Projektleder Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen er projektleder. - Side 14 -

Projektledernes ansvar er, at - bistå i udarbejdelsen af dagsordner til styregruppemøder - udarbejde dagsordner til ledernetværksmøder - være ansvarlig for møder i sekretariatet - sikre kommunikationslinjer mellem interessenterne i entreprenørskabsorganisationen - sikre progression i projektet - sikre pædagogisk udvikling i projektet - synliggøre projektet i Ikast-Brande Kommune 7.3. Ledernetværk Ledernetværket består af en ledelsesrepræsentant fra hver af Entreprenørskabsskolerne. Projektlederen er tovholder i netværket. Formålet med ledernetværket er, at - ledere drøfter ledelse af Entreprenørskabsskolen - der skabes erfaringsudveksling skolerne i mellem - ledere udviklinger ledelseskompetencer, der understøtter læring og ledelse af entreprenante lærere og pædagoger - ledere skaber sig fælles billeder og forståelse af begreberne innovation, kreativitet og iværksætteri - ledere inspireres af det omliggende samfund i forhold til ledelse af kreative, innovative og entreprenante processer - ledere drøfter viden om implementering, og hvordan denne viden kan støtte implementeringen af projektet på skolerne - ledere drøfter, hvilke organisationsforandringer, der kan støtte implementeringen af projektet på skolerne Ledernetværket mødes 4 gange i skoleåret. - Side 15 -

7.4. Sekretariat Sekretariatet består af: - Lærer Hulda Askjær, Ejstrupholm Skole - Lærer Jane Lehmann, Ejstrupholm Skole - Lærer Tove Nissen, Ikast Østre skole - Lærer Christine B. Johannesen, Ikast Nordre Skole - Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Dorte Georgsen Sekretariatets ansvar er, at - sikre projektets progression og pædagogiske fremdrift i samarbejde med projektlederen - optimere egne kompetencer - udvikle, planlægge og gennemføre InnovaPrisen - forsat udvikling af progressionsmodellen i samarbejde med ungdomsuddannelserne - udformer ny projektbeskrivelse for skoleåret 2013-2014 i samarbejde med ungdomsuddannelserne Sekretariatet mødes 8-10 gange om året. Der henvises desuden til bilag med beskrivelse af sekretariatets roller og arbejdsopgaver. Lærer Jane Lehmann er tovholder og procesansvarlig for sekretariatet. - Side 16 -

8. Samarbejde med ungdomsuddannelser Det etablerede samarbejde med ungdomsuddannelserne om entreprenørskab vedligeholdes og udvikles. Mål for skoleåret 2012-2013: - Fortsat samarbejde om udvidelse af Entreprenørskabsskolens progressionsmodel til også at omfatte ungdomsuddannelserne. Repræsentanter fra Entreprenørskabsskolens sekretariat mødes med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne og udvikler projektets progressionsmodel. - Udvidet samarbejde på elevniveau - Samarbejde vedr. udformning af projektbeskrivelse for skoleåret 2013-2014 - Side 17 -

9. Samarbejde med kultur- og foreningsliv I efteråret 2009 blev Ikast-Brande Kommunes Kulturudvalg repræsenteret i Entreprenørskabsskolens styregruppe med henblik på at udvikle Entreprenørskabsskolens samarbejde med kultur- og fritidsliv. Kulturlivet er nu en naturlig integreret del af Entreprenørskabsskolen, og skolerne har mange samarbejdspartnere i kulturlivet. Ikke mindst projekt Bølgen har været med til at styrke dette. - Side 18 -