Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Relaterede dokumenter
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

SOCIALPOLITIK. 4.udgave. Redigeret af Iver Hornemann Maller og Jorgen Elm Larsen. Hans Reitzels Forlag

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter Bindi

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Velfærdsstaten under pres

Danmark og EU i Europa

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Den Danske Model familiepolitik under pres

KOMMUNERNE I KRYDSILD

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Undervisningsbeskrivelse

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Niels Egelund (red.) Skolestart

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5)

Literacy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

Frivillighedens Velfærdssamfund

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET

Håndtering af rygning på væresteder

Frivilligrådets mærkesager

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

Lær det er din fremtid

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Det Moderne Danmark. E

Sammenhængskraft i Norden

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Arbejdsmarked og integration

Undervisningsbeskrivelse

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Civilsamfundet skal redde velfærden

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Undervisningsbeskrivelse

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef

Handicappede og arbejdsmarkedet

Undervisningsbeskrivelse

Skoleledelse og læringsmiljø

Handicapbegrebet i dag

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

17, stk. 4 udvalg. Velfærd og Frivillighed. Anbefalinger og afrapportering til byrådet

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

DGI Nordsjælland Skydning Milnersvej Hillerød

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015

Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark. Thomas P. Boje Roskilde Universitet

Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Brønderslev d. 3 september De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

Læseplan for faget samfundsfag

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Alle tiders gode mad.

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Undervisningsbeskrivelse

Internationale perspektiver på ulighed

International Business College Fredericia - Middelfart

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

De unge fremtidens arbejdskraft

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Undervisningsbeskrivelse

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen. Arbejdsmarked og velfærdsstat

JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1

Borgerinddragelsen øges

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Undervisningsbeskrivelse

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

Sct. Nicolai - sensommerklubben

Transkript:

Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering - et problem for hvem? Voksende polarisering. Årsager. Fremtiden. 11 Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller 2. Teorier om velfærdsstat og socialpolitik Velfærdsstatens kendetegn. Industrialisme- og modernitetsteorier. Velfærdsstaten som social kontrol og disciplinering. Socialdemokratisk selvforståelse. Andre aktører end klasserne. Den franske tradition. Esping-Andersens velfærdsstatsregimer. Køn og velfærdsstat. Marxistisk og socialdemokratisk feminisme. Velfærdsstatens krise? Velfærdsstatens fremtid. 21 Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller 3. Socialpolitik - hvad er det? Socialpolitikkens hovedproblemer. Definitioner. Aktører. Ydelser. Afgrænsning til andre politikområder. 54 Claus B. Olsen & Niels Rasmussen 4. De tre socialreformer i moderne tid Historiens betydning. Forhold der bestemmer socialpolitikkens udvikling: aktører, motiver, alliancer, socialpolitisk debat og tilfældigheder. Estrups socialreform 1891-92. Steinckes socialreform 1933. Rold Andersens socialreform fra 1970'erne. Kontinuitet i dansk sociallovgivning. 75 Iver Hornemann Møller 5. Socialpolitiske modeller Hvad er en socialpolitisk model? Forsørgelsestrekanten. Tildelingskriterier. Korporativ, katolsk, liberal og socialdemokratisk model. Eksempler på modeller. Krise for velfærdsstaten? 100 Sven Bislev

6. Køn, velfærdsstatsmodeller og familiepolitik Balance mellem stat, marked og familie. Kønsmæssig opdeling af velfærdsstater. Kønsarbejdsdeling. Kvinder og arbejdsmarked. Ændret familiemønster. Familiepolitik. Familiepolitik og velfærdsstater. 122 Anette Borchorst 7. Det sociale medborgerskab Idealer om frihed, lighed og broderskab. Civilt, politisk og socialt medborgerskab. Nye former for medborgerskab. Universalisme og mangfoldighed. Myndiggørelse. Medborgerskab i England, Frankrig og Danmark. 152 Birte Siim 8. Fattigdom Definitioner. Absolut, relativ, objektiv og subjektiv fattigdom. Måling af fattigdom. Fattigdom i Danmark. Køn og fattigdom. Fattigdomsteorier. Kollektiv skæbne og individuel fiasko. Knaphedens tyranni. Underklassedebatten. 272 John Andersen & Jørgen Elm Larsen 9. Socialt udstødte Relativ og absolut fattigdom. Nyfattigdom. Social udstødning. Fra pjalteproletar til socialt udstødt. Strukturelle og individbetonede forklaringer. Fra arbejds- og boligproblemer til åndelig fattigdom. Tilbage til skellet mellem værdigt og uværdigt trængende. 193 Margaretha Jarvinen 10. Beskyttelse af børn Børns rettigheder. Barndommens historie: børnehuse, børnearbejde, skolelovgivning, fabrikslovgivning, disciplinering af underklassen. Filantropisk interesse. Børneforsorgslovene.»Det farlige barn«. Børneværn og»samfundsværn«. Kundskab om mishandling. 207 Tine Egelund

11. Socialpolitikkens virkninger: integration og selvbestemmelse eller differentiering og disciplinering? Sociale afvigere. Social kontrol. Integration i arbejdet, i forbrugsregimet og i netværket. Disciplinering til lønarbejde. Aktivering og tilbagetrækning. Forsøgs- og udviklingsarbejde. Differentieret integration. 222 Morten Ejrnæs 12. Socialpolitik og arbejde Hvad er arbejde? Ændringer i arbejdet og beskæftigelsen. Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens. Arbejdsløshedspolitik gennem 20 år: Fra erstatning ved arbejdsløshed via tidlig tilbagetrækning til tvangsaktivering. Arbejdet i nutid og fremtid. Borgerløn. 242 Jens Lind 13. Kommunaliseringen af socialpolitik Kommunernes betydning gennem tiderne. Kommunalreformen i 1960'erne. Magtens placering og betydning. Det enstrengede system fra 1970'erne. Konsekvenser for de svageste grupper. Hvorfor fungerer store dele af bistandsloven ikke? Hvem hjælper de svageste grupper? 260 Frank Ebsen 14. Socialpolitik i EU - konvergens eller divergens? Faser i udviklingen af den sociale dimension i EU. Den europæiske socialfond. Arbejdsmiljøet. Det indre marked. Social dumping. Socialpolitik som nationalt eller fælles anliggende? Forskellige styringsinstrumenter. Den sociale pagt. Fattigdomsprogrammer. Velfærdsmix. Grønbog og hvidbog. Subsidiaritet. Maastricht. 275 Peter Abrahamson 15. Sociale udgifter Sociale udgifters andel af BNP i Danmark og udlandet. Udgifterne fordelt efter formål. Kontantydelser. Naturalydelser. Finansiering af de sociale udgifter. 292 Henning Hansen

16. Socialpolitik og fordeling Fordelingspolitiske problemstillinger. Fordelingsvirkninger. Udviklingen i fordelingsvirkningerne. Arbejdsløshedsdagpengene og fordelingsvirkningerne. Børnetilskudsområdet og fordelingsvirkninger. De samlede indkomstoverførsler og fordelingsvirkninger. Omfordelingsvirkningen. Socialpolitik - fordeling og omfordeling. 305 Finn Kenneth Hansen 17. Ændringer i den socialpolitiske dagsorden fra 1960 til 1996 1970'ernes socialreform: Forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel. Den gode stat. Fremskridtspartiet sætter den socialpolitiske dagsorden fra 1970'ernes midte. Kritik af staten. 11990'erne: Hvordan af rettes klienterne bedre? 316 Viggo Jonasen 18. Socialpolitik og forsøgsvirksomhed Socialpolitik fra neden: Folkelige bevægelser. Velfærdsstatens krise. Forsøgskulturen og udviklingsprogrammer. SUM. Puljer. Vurdering af forsøgs- og udviklingsarbejdet. Planlægning fra oven. Decentraliseringens tre trin. Perspektiver. 328 Tore Jacob Hegland & Lars Hulgård 19. Socialpolitik under forandring - på vej mod nye former for solidaritet? Nye forudsætninger for velfærdsstaten: Fra universalisme, kollektiv handling og centralisering til pluralisme, individualisme og decentralisering. Solidaritetskrise. Voksende arbejdsmarkedsdifferentiering. Demografiske ændringer og nye familiemønstre. Socialt medborgerskab. Ændret arbejdsdeling mellem stat, marked og individ. 345 Thomas P. Boje Forfatterbiografier 364 Stikordsregister 367 Socialpædagogisk Bibliotek 377