www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber og naturplaner på Brattingsborg April 2005

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE AF DE AREALER, DER INDGÅR I PROJEKTET... 3 KORT OVER BRAK OG SPRØJTEFRI RANDZONER... 4 DETAILKORT MED SIGNATURFORKLARING... 6 BRAKAREALER... 7 SPRØJTEFRI RANDZONER... 11 SKEMA MED SPRØJTEFRI RANDZONER... 12 SKEMA MED UDBYTTER/OMKOSTNINGER... 13 DET JAGTBARE MARKVILDT... 14 SKEMA MED AFSKYDNING AF MARKVILDT... 15 KORT OVER FASANKULD OG PARHØNS... 16 KILDER:... 17 BILAG... 18 ENKELTBETALINGSORDNINGENS BESTEMMELSER FOR JORDUDTAGNING... 18 2

Indledning Pilot- og demonstrationsprojektet for Brattingsborg, der omhandler ejendommens brakarealer, er udarbejdet med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Formålet med projektet er at optimere anvendelsen af ejendommens brakarealer for derved at forbedre vilkårene for flora og fauna, herunder især for det jagtbare vildt. De grundlæggende principper for naturplanen blev aftalt med godset allerede i september 2003, og ejeren har fra begyndelsen været indstillet på aktivt at medvirke til, at projektet bliver implementeret. Der er i den forløbne periode igangsat et meget stort arbejde med henblik på at forbedre vilkårene især for det jagtbare vildt. Naturplanen beskriver derfor i vidt omfang aktiviteter og tiltag som godset allerede har igangsat. Naturplanen er undervejs udvidet til også at omhandle sprøjtefri randzoner, der er udlagt for at beskytte kantbiotoperne og for at forbedre vilkårene for vildtet. Naturplanen er udarbejdet af Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge Andersen med Kristian Stenkjær og Thyge Andersen som projektledere. Beskrivelse af de arealer, der indgår i projektet Naturplanen omfatter et areal på ca. 900 ha, der ligger samlet på sydspidsen af Samsø. Landskabet består af et bakket morænelandskab fra sidste istid. Klimatisk hører øen til Storbæltsregionen, der er solrig og nedbørsfattig, hvilket giver en helt speciel flora og fauna. Jorden dyrkes traditionelt med korn, frø, kartofler samt bærfrugt. Desuden er der svineproduktion. Jordbundforholdene er meget varierende og er præget af morænelandskabet med jordtyper fra stærkt sandet jord til sandblandet lerjord. Den bedste landbrugsjord findes mod nord. Syd og vest for skoven er en del af jorderne lavtliggende, og holdes tørre ved pumpning. Ejendommens brakarealer på 75 ha, som er omhandlet i dette projekt, er beliggende på de magre jorder mod stranden sydvest og øst for skoven. 3

Kort over brak og sprøjtefri randzoner Oversigtskort med fladebrak, kantbrak, vildtstriber, kornafgrøder og sprøjtefri randzoner (del 1) 4

Oversigtskort med fladebrak, kantbrak, vildtstriber, kornafgrøder og sprøjtefri randzoner (del 2) 5

Detailkort med signaturforklaring 6

Brakarealer Ejendommens brakarealer på i alt 75 ha er lokaliseret på de dårligste dyrkningsjorder, som er kystnære og overvejende sandede jorder. Hovedparten af brakarealerne har været udlagt som sådan siden 1992. Planens hovedformål er at skabe mere biologisk og strukturel variation på ejendommens brakarealer, for hermed at være med til at skabe levesteder for flere dyre- og plantearter. De nye regler for brak giver gode muligheder for at forbedre naturindholdet på de braklagte arealer. Der er mulighed for at omlægge brakken om efteråret efter forudgående sprøjtning, og nu også om foråret, dog uden sprøjtning. Samtidig er der mulighed for udlæg af randzoner på 5 m bredde (langs vandløb samt omkring søer og fortidsminder). Et almindeligt brakareal skal have en minimumstørrelse på 0,1 ha, og skal være mindst 10 m bredt på over halvdelen af længden. Reglerne for driften af de braklagte arealer fremgår af Vejledningen til Enkeltbetalingsordningen, og bestemmelserne er indsat som bilag i rapporten. Brakarealernes placering har stor betydning for den naturmæssige værdi. Ved at anlægge brakstriber langs eksisterende kantbiotoper såsom hegn, skovbryn, markskel ol. opnår man hurtigt et højt flora/fauna indhold i barkstriben. Hovedformålene med udlæg af kantbrak er: at beskytte eksisterende biotoper mod afdrift af pesticider og gødning fra landbrugsdriften at hindre uønskede ukrudtsarter i at brede sig til markfladen at skabe føde- og redemuligheder for mange af agerlandets insekter, fugle og pattedyr Brakarealer på Brattingsborg 70 60 50 Ha 40 30 20 10 0 Urørt fladebrak 10m kantbrak Vildtstriber Tæt slåning 7

Som et led i naturplanprojektet er der udlagt 6.600 m kantbrak med 10 m bredde langs de levende hegn (9 % af det samlede brakareal og vist med grøn farve på kortet). I kantbrakken er der yderst mod afgrøden fræset en 2 m bred stribe, der er med til at hindre aggressive ukrudtsarter i at brede sig, og samtidig er et sted, hvor fuglene kan bale og tørre sig. Denne barjordsstribe fræses 4-6 gange om året. Dernæst kommer en 5 m bred stribe med Triticale og rødkløver. Striben sås i september, helst inden den 20. september. Det efterfølgende efterår tallerkenharves striben på en sådan måde, at kløveren ikke helt ødelægges, og der isås Triticale. Så følger et 1,5 m bredt slået spor, der holdes tætslået i maj og juni (slåning ca. hver 8-10. dag). Inderst langs det levende hegn afsluttes med 1,5 m hundegræs, der holdes ubehandlet. Striben med hundegræs er etableret som rededækning og som insektbank. Ønskes Triticalen bevaret som dække og føde over vinteren, kan i stedet isås Vårtriticale om foråret. Triticale er valgt fordi, den klarer sig godt på de lidt magre jorder. Samtidig giver den god dækning om efteråret. Der må maksimalt anvendes 30 kg./ha. Rødkløver må isås med maksimalt 1,5 kg./ha. Rødkløver anvendes som kvælstofsamler og som fødeplante for bl.a. harer. Samtidig er kløveren kendt for generelt at gavne insektlivet. I kanten af brakmarkerne (på kortet vist med olivengrøn farve) er der etableret 4.800 m vildtstriber på i alt 15 m bredde. Det svarer til ca. 1/3 af brakarealets yderkreds, der er ca. 15.000 m, eller til ca. 9 % af det samlede brakareal. Vildtstriberne er etableret som to parallelle striber på 6 m bredde tilsået med Triticale og rødkløver. De to striber isås skiftevis hvert andet år, så der hele tiden er en ny og en gammel stribe, hvorved der skabes større diversitet. Yderst mod hegn, skov o.l. er der etableret en 1,5 m bred fodpose/græsbræmme med hundegræs. Inderst mod brakfladen er der et 1,5 m tætslået spor. 8

I vækstsæsonen slås 1,5 m brede spor i brakken. Sporene holdes tætslået i maj og juni (slåning ca. hver 8-10. dag). Som nævnt i afsnittet om vildtstriber slås et 1,5 m bredt spor mod marken (4.100 m), og der slås et 1,5 m bredt spor i kantbrakken (6.600 m). Herudover slås spor i fladebrakken. Formålet med slåningen er at skabe genvækst, som især gavner harer og råvildt. Samtidig vil sporene virke som færdselsårer, og som tørreplads for vildtet. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal (barjordsstriber). I kantbrakken er der etableret en barjordsstribe yderst mod afgrøden (6.000 m). Omkredsen af fladebrakken er 15.000 m, hvoraf 4.100 m behandles som vildtstriber. Af de resterende 10.900 m grænser 4.600 m til agerjord, hvor en barjordsstribe både kan være med til at hindre uønsket ukrudtsvegetation i at brede sig til markfladen, og være tørreplads for vildtet. Det er meget vigtigt, at især kyllingerne har et sted hvor de hurtigt kan tørre (Sandringham), og barjordsstriber bør prioriteres højt. Landbruget fræser striber omkring marker med frøgræs (5.700 m), og omkostningerne til fræsning anslås her til ca. o,1o kr. pr m. pr. gang. Som et led i demonstrationsprojektet er der i efteråret 2004 omlagt et brakareal (se ovenstående billede), der blev tilsået med hvede og stubturnips. I foråret 2005 er der sået et tilsvarende areal med en blanding af Triticale, oliehør og Sæd Dodder (designet for agerhøns). Hvis man ser bort fra jordernes dyrkbarhed og bonitet, vil det teoretisk set være muligt at fordele det nuværende brakudlæg (8 %) ved at udlægge randzoner på 5 m (langs vandløb og omkring fortidsminder) og kantbrak på 10 m langs alle ejendommens kantbiotoper. Udbyttetab ved udlæg af sprøjtefri randzoner vil i givet fald kunne modregnes det udbyttetab, der vil forekomme som følge af, at jorder med dårligere bonitet (den nuværende fladebrak) inddrages i driften. 9

Hvor kantbrak udlægges langs hegn vil man i nogle tilfælde kunne spare på beskæringen af hegnet, og arealerne langs hegn har i forvejen et lavere udbytte end resten af marken. Undersøgelser viser at, randzoneeffekten ikke rykker længere ind i marken, når det yderste af marken braklægges. Brakarealer vil i nogle tilfælde kunne placeres i skæve hjørner og som forager. Herved kan man spare vendinger og dermed arbejds- og maskinomkostninger. Jagtvæsenet har beregnet, at der i 2004 er brugt 130 timer til slåning og til fræsning af barjordsstriber. Samtidig bruges ca. 50 timer om året til pasning af vildtstriber og til omlægning af brak. 10

Sprøjtefri randzoner Sprøjtefri randzoner danner overgang mellem mark og en kantbiotop. Det kan være et levende hegn, skovbryn eller græsklædt dige, og det er her man finder den højeste artsrigdom af dyr og planter. På Brattingborg er der i 2004 som et led i naturplanen udlagt sprøjtefri randzoner langs alle yderkanter af kornmarker, samt langs indre kanter, det vil sige rundt om remiser, langs levende hegn og lignende. De sprøjtefri randzoner er 6 m brede, svarende til marksprøjtens yderste led, der lukkes under sprøjtningen. Der er i alt udlagt 41.000 m sprøjtefri randzoner. De sprøjtefri randzoner er frivillige, derfor er det muligt at fravælge steder, hvor der opstår specifikke ukrudts- og/eller insektproblemer. Sprøjtefri randzoner giver forbedrede muligheder for overlevelse og vækst af vilde planter i randzonen. Samtidig virker de som en buffer mod afdrift ind i de tilgrænsende småbiotoper. Hovedparten af insektfaunaen vender efter hver vinter tilbage til marken fra de udyrkede arealer. Da formeringsevnen er høj, er virkningen af sprøjtefri forhold stor og hurtig. Insekter vil derfor kunne reagere med en kraftig og hurtig øgning i antal, selv om randzonerne kun er enårige og med vekslende placering.(bichel 1999). Agerhønen bruges af mange som indikator for naturtilstanden i agerlandet. Fødegrundlaget for mange af de almindeligste fuglearter i agerlandet, heriblandt agerhønen, består i yngleperioden hovedsagelig af insekter, og ifølge engelske undersøgelser har både agerhønsekyllinger og fasankyllinger en større overlevelse i marker med usprøjtede randzoner. Økonomien i sprøjtefri randzoner har været behandlet i flere engelske undersøgelser. Herhjemme foreligger resultater fra Landsforsøget 1985-1987 og Landsforsøget 1987-92. Til belysning af økonomien er her medtaget udbytter/omkostninger ved etablering af sprøjtefri randzoner i korn og markært fra Landsforsøget 1987-92, som er suppleret med 2004/2005 priser for korn og ærter samt rubrik for tab. På kortbilaget er de sprøjtefri randzoner indtegnet med lyslilla farve, og i skemaet med Sprøjtefri randzoner er der udregnet hvor mange sprøjtefri randzoner der findes pr./ha for hver enkelt mark. I gennemsnit er der udlagt 4 % sprøjtefri randzone pr. ha. Virkningen af de sprøjtefri randzoner kan forbedres efter det engelske Conservation of Headlands. Her sammenkæder man de sprøjtefri randzoner på forageren med en barjordsstribe mellem afgrøden og hegnet. Barjordsstriben skal være med til at forhindre, at ukrudtsarter såsom kvik, burresnerre mm. breder sig fra hegnet, og skal samtidig tjene som baleplads for fuglene. Inderst langs hegnet skal man sørge for, at der er en god fodpose med mulighed for rededækning og selve hegnet skal virke som insektbank. 11

Skema med sprøjtefri randzoner Sprøjtefri randzoner 2005 Mark Areal Sp.fri 6m Sp.fri 6m Bemærkninger nr./navn ha m i alt lb.m/ha 13 29,60 1.200 40,5 12 56,20 2.300 40,9 Ny insektvold 3,20 1.050 328,1 Viemosemark 40,60 2.200 54,2 3,10 150 48,4 29 56,10 4.300 76,6 9 25,60 2.000 78,1 Lushagen 10,80 2.150 199,1 25 8,50 1.450 170,6 26 4,80 400 83,3 27 24,10 2.050 85,1 11 30,60 3.250 106,2 2 32,30 2.450 75,9 Kalvefolden 3,00 780 260,0 Skovfolden 10,60 580 54,7 Ørnslundmarken 24,50 1.600 65,3 6 33,90 1.700 50,1 7 18,20 300 16,5 Måen 8,90 980 110,1 33,1 20,90 2.640 126,3 8 31,80 3.570 112,3 3 23,70 2.050 86,5 18 10,80 1.450 134,3 Vesb.gd. 11,10 1.600 144,1 5 7,20 1.700 236,1 Vestmark 92,80 6.400 69,0 Nordmark 74,90 4.150 55,4 10 34,20 1.420 41,5 4 5,70 900 157,9 737,70 56.770 77,0 12

Skema med udbytter/omkostninger Udbytter/omkostninger ved etablering af sprøjtefri randzoner i korn og markært. Gennemsnit af 1987-92. Kilde: Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr 6, Landsforsøg 1987-92 Skemaet er suppleret med 2004/2005 priser for korn og ærter samt rubrik for tab. Normalt Usprøjtet randzone på 6m Tab behandlede (kr./lb.m) Udbytter Bruttotab Ekskl. pesticider Ekskl. pesticider Ekskl. pesticider og kørsel Vårbyg Udbytte 38,8-5,7-3,3-2,4 (80 kr./hkg) Forholdstal 100 85 91 94 0,17 Vinterhvede Udbytte 61,1-16 -10,9-9,3 (77 kr./hkg) Forholdstal 100 74 82 85 0,51 Vinterbyg Udbytte 47,6-9,9-5,4-4,3 (72 kr./hkg) Forholdstal 100 79 89 91 0,23 Markært Udbytte 39,8-9,5-7 -6,2 (120 kr./hkg) Forholdstal 100 76 82 84 0,52 13

Det jagtbare markvildt Det jagtbare markvildt på Brattingsborg omfatter hovedsagelig hare, fasan og agerhøne. Bestanden af markvildt, hare, fasan og agerhøne har siden midte af 1970erne, ligesom i det øvrige land, været stærkt faldende. Årsagerne er flere, men skyldes overvejende prædatorer, strukturændringer i landbruget samt øget brug af pesticider. Markstørrelsen er inden for de sidste 20 år øget fra ca.19 ha til ca. 31 ha. Det har betydet færre kantbiotoper, også selvom der er etableret nye læhegn. I første halvdel af 1970erne blev der i gennemsnit nedlagt 1380 vilde fasaner og 850 harer årligt. Før 1975 fandtes der ingen ræve på Samsø. Af bilaget med afskydning af markvildt ses et drastisk fald i afskydningen af hare og fasan samtidig med, at ræven indfinder sig på terrænet. For at supplere den naturlige vildtbestand påbegyndes udsætning af fasaner i 1981, og fra 1986 blev der i en kort årrække udsat agerhøns. Det er ønsket at prioritere jagten på Brattingsborg således, at den vilde bestand af fasaner i højere grad end nu skal danne grundlag for den fremtidige jagtudøvelse. Samtidig skal de mange tiltag på brakarealerne og de sprøjtefri randzoner ses som et led i en vildtpleje, der ikke kun gavner det jagtbare vildt, men samtidig er med til generelt at værne om ejendommens flora og fauna. Effekten af de mange tiltag skulle gerne kunne måles på forekomsten af harer og vilde fugle, men samtidig har mange andre faktorer indvirkning på resultatet. Resultater målt i form af afskydning, antal kuld af vilde fasaner, parhøns af agerhøns samt harer vil derfor indtil videre være behæftet med stor statistisk usikkerhed. I 2002 blev der optalt 3 til 5 kuld vilde fasaner. I 2003 efter en øget aktivitet i brakmarkerne blev der talt 30 kuld. I 2004 efter yderligere tiltag i brakmarkerne og med udlæg af sprøjtefri randzoner blev der talt 58 kuld vilde fasaner (se kortbilag). I foråret 2004 blev der observeret 3 par agerhøns og i foråret 2005 er der observeret 9 parhøns. Kuld af vilde fasaner Antal 70 60 50 40 30 20 10 0 2004 2003 2002 1 2 3 Årstal 14

Skema med afskydning af markvildt Antal (ræve x 100) 2500 2000 1500 1000 500 Afskydning af markvildt på Brattingsborg Ræv Hare Agerhøne Fasan 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 Perioden 1970-1999 15

Kort over fasankuld og parhøns 16

Kilder: Abiltrup, J. et al. (2005). Forøgelse af naturværdien på landbrugsejendomme driftsøkonomiske vurderinger af tiltag Abiltrup, J., (2001). Indkomsttab ved tiltag til beskyttelse af vandmiljø og natur, etablering af vådområder, etablering af sprøjtefri randzoner samt sprøjte- og gødningsfrie randzoner i Særligt Følsomme Landbrugsområde Christensen, T.H. et al. (2005). Dyrkningsmetoder, Brak som en biologisk, økonomisk og æstetisk ressource Direktoratet for FødevareErhverv (2005). Vejledning til enkeltbetalingsordningen Hald, A.B. et al. (1994). Sprøjtefri randzoner i sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt udbytter. Landsforsøg 1987-92. Potts, GR (1986) The Partridge. Pesticides, Predation and Conservation. Rasmussen, Michael. (2003). Forslag til metoder til fremme af den vilde fasanbestand, Brattingsborg Gods Stoate, C. (2002). Where the bird sing. The Allerton Project: 10 years of conservation on farmland. Bichel-udvalget. (1999). Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed, Miljøeffekter Conserving the grey partridge. (2001). The Game Conservancy Trust Review of 2002. Udgivet af The Game Conservancy Trust 17

Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning Bilag Udtagne arealer Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer, skal fysisk have karakter af almindelig dyrkbar landbrugsjord. Udtagne arealer skal enten braklægges eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor. Mindstestørrelse på et udtaget areal Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i over halvdelen af længden og udgøre mindst 0,10 hektar. I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje) kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst 0,05 hektar. Bemærk, at kravet om en bredde på 5 m gælder hele arealet. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Der må ligeledes ikke være mere end en række træer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 m randzoner langs vandløb, med mindre 2 meter bræmmerne havde status som permanent græs i 2003. Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne arealer i stedet for at braklægge disse. På disse arealer kan du dyrke afgrøder med eller uden kontraktpligt. Afgrøder uden kontraktpligt Du kan dyrke en række afgrøder, som ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer, uden at indgå en kontrakt. Blandt disse afgrøder kan nævnes lavskov med en omdriftstid på højst 10 år. God landbrugs- og miljømæssig stand på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes For disse arealer gælder: Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding På braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må du ikke: anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Endvidere må du sprøjte medmidler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo, tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost, kunstvande. På braklagte arealer gælder ovenstående regler fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Du må gerne dræne, planere og tilføre jord, sand og grus eller egentlige Jordforbedringsmidler som fx kalk. Plantedækket skal genetableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet. 18

Det er tilladt, at du midlertidigt opbevarer jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter direktoratet inden den midlertidige opbevaring påbegyndes. Plantedækket skal genetableres, så snart den midlertidige opbevaring er slut. Etablering af plantedække Plantedækket på braklagte arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal være etableret senest 14 dage efter høst, dog ikke senere end den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt, dvs. om muligt senest 14 dage efter høst, men ikke senere end den 31. maj året efter. Plantedækket kan bestå af: græsarter i renbestand og blandinger, fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 3 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter, olieræddiker efter roer. Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 3, Plantedække på braklagte marker i denne vejledning. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger ærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje). Der kan hele året etableres insektvolde på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Der kan efter godkendelse fra direktoratet endvidere etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Genetablering af plantedække Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt areal eller et landbrugsareal, der ikke dyrkes, skal hullerne eftersås inden den 1.oktober i det omfang arealer videreføres som enten braklagt areal eller landbrugsareal, der ikke dyrkes, i det efterfølgende år. Hvis der på anden måde er behov for enetablering af plantedækket, kan det foretages i perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Endvidere kan plantedækket genetableres fra den 15. april til den 31. maj året efter eventuel forudgående jordbehandling, men uden anvendelse af pesticider pesticid og gødning. Genetablering kan ske efter samme regler som etablering af plantedækket, se bilag 3. Slåning af plantedække Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert 5. år. Rydning af braklagte arealer Selvsåede træer og buske på arealer, der har været braklagt under hektarstøtteordningen, og som videreføres som braklagte arealer eller udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen, skal være fjernet fra arealet inden 21. april. Stød fra større træer (over 5 år) skal rodfræses eller på anden måde fjernes. Plantedækket må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 30. juni, undtagen i følgende tilfælde: 19

Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som fx kæmpebjørneklo og vårbrandbæger. Du skal inden slåning indsende en erklæring til direktoratet om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent. Kravet om en konsulenterklæring gælder ikke, hvis slåning er påbudt af en offentlig myndighed. Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten af arealet. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan også vedligeholdes ved afgræsning. Mekanisk jordbehandling På arealer, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan et areal jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende afgræsning eller slæt), eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret. Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for lovpligtige efterafgrøder (6 pct. eller 10. pct. efterafgrøde). På landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal plantedækket opretholdes indtil dyrkning genoptages. Anvendelse af braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Du må kun anvende disse arealer på en måde, der ikke medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse skal straks udbedres. Undtagelsesvis kan midlertidige aktiviteter, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, være tilladt. Eksempler på tilladte aktiviteter: Aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder. Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet. Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt: Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed. "Markrace". Etablering af motorbane, landingsbane og lignende. Oplagring, fx af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler (gælder kun for braklagte arealer). Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må dog altid anvendes til landbrugsformål. 20

I den supplerende vejledning vil beskrivelse af sanktionerne for manglende overholdelse fremgå. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for FødevareErhverv Bilag 3 fra Vejledning til enkeltbetalingsordningen, Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. A. Braklagte arealer Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med en non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som et non-food slutprodukt. Spildfrø Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx roer, helsæd eller majs. Græs og kløvergræs Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25 pct. kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække. Hvis din landbrugsejendom er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark. Frøblandinger Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25 pct. af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se tabel nedenfor): 2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha 40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha Resten græsfrø. Udsædsmængde, der normalt anvendes ved etablering af plantedække: Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha. Maksimal. Udsædsmængde. Renbestand. *** Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej Fodermarvkål 4 kg/ha 1 kg/ha Ja Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej 21

Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej Quinoa 8kg/ha 2 kg/ha Nej Spinat 8 kg/ha 2kg/ha Nej Bælgsæd Ærter - 50 kg/ha Nej Hestebønner - 50 kg/ha Nej Lupin - 40 kg/ha Nej Foder-vikke - 35 kg/ha Nej Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej Stenkløver - 2 kg/ha Nej Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej Lucerne - 2 kg/ha Nej Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej Kløver* - 1,0 kg/ha Nej Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej * Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs ** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger *** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor Fx. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side angiver plantearter og udsædsmængder. Hvis du udsår en blanding med flere arter af bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25 pct. af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen. Olieræddike Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække. Isåning af vildt- og bivenlige arter Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt. 22

Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25 pct. Af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). Vildtstriber Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende). Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10 pct. af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges. Vildtstriber kan bestå af: Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (fx fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, rørgræs, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men ikke stauderug) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (fx majs, roer, hamp, ærter) skal udsås i blandinger, og der må højest udsås 25 pct. af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter, jf. tabellen først i bilaget. Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Jordskokker Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker med en afstand på mindst 4 m. Vedplanter Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske). Hamp Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne arealer. Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men gerne i blandinger, ifølge reglerne om hamp i bilag 4. Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Der må kun udsås godkendte sorter. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten. En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for FødevareErhverv 23