Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune 1
Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Den samlede økonomi i reformen... 5 3. Ressourcetildelingsmodellerne... 9 4. Undervisning og fritid... 10 4.1. Prioritering af undervisningstiden... 10 4.2. Fritidstilbud: SFO og klubber... 12 4.3. SFO- og klubtilbud i ferieperioder... 14 4.4. Bestyrelser... 15 4.4.1 Skolebestyrelsens sammensætning... 15 4.4.2. Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning... 15 4.5. Skoleårets længde (antallet af undervisningsuger for elever)... 16 4.6. Færre understøttende undervisningstimer ved to voksne i undervisningen... 16 4.7. Dispensation for den daglige undervisningstid i indskolingen... 17 5. Understøttende undervisning... 18 5.1. Sammenhænge mellem fagdelt og understøttende undervisning... 18 5.1.1. Indholdet i den understøttende undervisning... 18 5.1.2. Personalesammensætning i den understøttende undervisning... 18 5.2. Motion og bevægelse 45 minutter om dagen... 19 5.3. Lektiehjælp og faglig fordybelse... 19 6. En effektiv og attraktiv arbejdsplads... 20 6.1. Arbejdstidens tilrettelæggelse... 20 6.2. Arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen... 21 6.3. Etablering af samarbejdsfora... 23 6.4. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger mv.... 24 6.5. Kompetenceudvikling af skoleledelser... 26 7. En længere og mere varieret skoledag (den åbne skole)... 27 7.1. Mulighed for at oprette nye valgfag... 27 7.2. Mulighed for særlige profiler på skolerne... 27 7.3. Udnyttelse af nye rammer for holddannelse... 28 7.4. Etablering af samarbejde med musikskolen, det lokale foreningsliv mv.... 29 7.5. Undervisningspligt gennem musikskoler, eliteidrætsudøvelse og ungdomsskole... 29 8. Skolebuskørsel... 30 9. Udnyttelse af regelforenklinger... 31 10. Samarbejde om læring og trivsel... 32 2
1. Indledning og formål Folkeskolereformen blev vedtaget i Folketinget 20. december 2013. Reformen medfører betydelige forandringer for elever, forældre medarbejdere og ledere i folkeskolerne i Favrskov Kommune. Det er disse forandringer, som Byrådet her forholder sig til. Byrådet ønsker, at alle parter er opmærksomme på målet med reformen. Helt overordnet set følger Favrskov Kommune samme mål og hovedindsatser, som Folketinget har beskrevet: Overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Generelle indsatser En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenklinger Mål og indsatser i folkeskolereformen Byrådet lægger således i det følgende vægt på, at eleverne skal blive endnu dygtigere samtidig med, at de trives i skolen. Dette mål er afgørende for vurderingen af de mange delspørgsmål, som berøres nedenfor. Herudover har byrådet truffet en række principielle beslutninger, som beskrives i dette afsnit. Det er et centralt mål for Favrskov Kommune, at alle elever efter afsluttet skolegang er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen bygger således ovenpå målet om, at mindst 95 % af alle unge mennesker i Favrskov Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Med folkeskolereformen skal det sikres, at alle børn bliver så dygtige, de kan blive. Alle børn - uanset deres talenter, interesser og behov - skal løftes. Det betyder også, at skolerne skal være klar med mange forskellige slags undervisning - netop fordi børnene er forskellige. Elevernes faglige udvikling og trivsel vil med nye lovgivning blive dokumenteret således, at skolernes indsatser kan udvikles og tilpasses for at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling. Byrådet og Børn og Skoleudvalget vil følge implementeringen af de nye lærings- og kvalitetsmål tæt. I den forbindelse er Byrådet opmærksom på, at de nye nationale mål understøttes af Børne- og ungepolitikken og de strategier som allerede ligger på området, fx sprog- og læsepolitik, it-strategi, udviklingsplan for specialområdet og inklusionsarbejdet mv. Det er Byrådets forventning, at disse politikker og strategier skal opdateres og revideres således, at de lever op til de nye nationale kvalitetsmål og læringsplaner. Folkeskolereformen vil også udfordre de hidtidige organisationsformer og samarbejdsformer på skoleområdet. Byrådet forventer på den baggrund, at forvaltning, bestyrelser, ledere og medarbejdere går til reformarbejdet med åbenhed overfor nye måder at fremme og understøtte effektiv og engagerende undervisning og læring. Byrådet ønsker at understøtte denne tilgang ved at fastholde den høje grad af decentralisering, som kendetegner Favrskov Kommune. 3
Beslutninger om skolernes økonomi, personalesammensætning, pædagogiske profiler og samspil med de omgivende samfund træffes bedst på den enkelte skole. På den måde sikres også, at de ressourcer, som skolerne har, udnyttes bedst muligt i forhold til skolernes forskellige udfordringer og muligheder. Endelig understreger Byrådet hermed skoleledernes centrale rolle i udmøntningen af reformen og dermed ansvar for at reformens mål bliver indfriet. Samtidig ønsker Byrådet, at den enkelte skoles lokale identitet hviler på et fælles grundlag, som gælder for hele Favrskov Kommune. Den rette balance mellem fællesskabets værdier og regler og det lokale råderum vil udvikle sig i takt med reformens realisering. Byrådet forventer fortsat at skolerne som minimum arbejder efter samme regler og procedurer på følgende områder: Generelle principper for økonomistyring og decentralisering i Favrskov Kommune Rekruttering og udvikling af ledere, herunder det fælles ledelsesgrundlag for hele Favrskov Kommune Børn og Ungepolitikken med tilhørende strategier og delpolitikker Inklusionsindsatsen, herunder udviklingsplanen for specialundervisning Retningslinjer og aftaler, vedtaget i MED-organisationen Bestyrelserne på de enkelte skoler har en central rolle i udmøntningen af reformen og udviklingen af den enkelte skoles lokale profil og identitet. Byrådet ser gerne, at Børn og Skole sammen med bestyrelserne etablerer et forum på tværs af skolerne, hvor viden, erfaringer og ideer kan udveksles. Folkeskolereformen gennemføres samtidig med at arbejdstidsreglerne for de væsentligste faggrupper lærere og pædagoger ændres. Byrådet lægger vægt på, at den decentrale implementering på skolerne af reform og nye arbejdstidsregler gennemføres uden at tidligere aftalemæssige bindinger genindføres. Samtidig er det væsentligt, at de mange og omfattende forandringer gennemføres af skolernes ledere i dialog og samarbejde med medarbejderrepræsentanter og bestyrelser. Fælles forståelse af udfordringerne og mulighederne er et vigtigt fundament for en succesfuld implementering af reformen. De enkelte emner i dette notat beskrives og vurderes kort. Samtidig fokuseres på kompetencefordelingen mellem byråd, udvalg, forvaltning og den enkelte skole og bestyrelse. Byrådet og Børn og Skoleudvalget vil løbende vurdere om den beskrevne kompetencefordeling understøtter målet om øget læring og trivsel for alle børn. Endelig indgår det i vurderingerne, om der er særlige forhold, som taler for at en beslutning helt eller delvist bør afvente lovgivning, vejledninger eller indhentning af erfaringer fra den indledende implementering. I den forbindelse er Byrådet opmærksom på, at folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler påvirker vaner, samarbejdskulturer og arbejdsformer på og omkring folkeskolerne. Målet om øget læring og trivsel fordrer også udvikling af professionelle roller og samspillet mellem ledere og medarbejdere. Og den udvikling kommer hverken hurtigt eller af sig selv. Derfor er Byrådet indstillet på at følge realiseringen af folkeskolereformen tæt i de kommende år og på at foretage de ændringer og tilpasninger, som måtte blive nødvendige. 4
2. Den samlede økonomi i reformen Beregningerne af de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen tager udgangspunkt i Lov om indførelse af en længere og mere varieret skoledag vedtaget i Folketinget den 20. december 2013, KL s beregningsforudsætninger af reformens konsekvenser samt de nuværende ressourcetildelingsmodeller i Favrskov Kommune. Nedenstående tabel opsummerer de årlige økonomiske konsekvenser af skolereformen. Udgifter Finansiering Ekstra fagopdelte lektioner* 5.442.450 Understøttende undervisning Overhead til den understøttende undervisning, vikar mv. 21.572.760 925.782 Overhead materialer, inventar, bygningsudgifter mv. 1.278.400 Merudgift til undervisningstillæg 1.598.000 Specialklasserne 5.278.102 Efteruddannelsesmidler** 1.479.730-1.479.730 Løft af Serviceudgifter (DUT) Udmøntes lokalt -3.252.000 Omlægning af lærernes arbejdstid højere undervisningsandel -25.165.698 Nettobesparelse på SFO/Klub, reduceret åbningstid -4.690.104 Nettobesparelse på SFO/Klub reducerede dækningsgrader -2.987.692 I alt 37.575.224-37.575.224 * Der er tale om ekstra timer i forhold til skoleåret 2012/13 tillagt tre ekstra timer. **Det er uvist hvordan puljerne fordeles i 2015, derfor er der usikkerhed forbundet med beløbenes størrelse. De primære forudsætninger for beregningerne af de økonomiske konsekvenser fremgår nedenfor: Merudgifter: Der er forudsat en forøgelse af den fagopdelte undervisning svarende til folkeskolereformens minimumstal på 1.-9 klassetrin. Folkeskolereformen medfører ikke ændringer i minimumstimetallet på 0. klassetrin, det nuværende timetal i Favrskov Kommune på 0. klassetrin er derfor fastholdt i beregningerne. Ressourcetildelingen fremover giver dog børnehaveklasserne samme ugentlige undervisningstimetal som 1. klasserne 30 timer/uge. Det er ressourcemæssigt forudsat, at 1. klasserne har lidt flere fagdelte undervisningstimer (25 timer pr. pr. uge) end børnehaveklasserne (24,29 timer pr. uge). Folkeskolereformen indeholder et minimumstimetal for skoleugens længde (fagopdelt og understøttende undervisning). Forskellen mellem den fagopdelte undervisning og minimumstimetallet for den samlede undervisning udgøres af den understøttende undervisning. Udgiften til understøttende undervisning er beregnet ud fra en ligelig fordeling af timerne mellem lærere og pædagoger (50 % / 50 %). Vedrørende Favrskovs Kommunes specialklasser er den fremtidige udgift ligeledes beregnet ud fra en forudsætning om at følge Folkeskolereformens minimumstimetal for de fagopdelte timer samt den understøttende undervisning. Til de ekstra fagopdelte timer samt den understøttende undervisning tildeles specialklasserne ressourcer svarende til forholdet mellem specialklasser og normalklasser i Favrskov Kommunes nuværende ressourcetildeling. 5
Mindreudgifter: I lighed med økonomiaftalen af juni 2013 mellem regeringen og KL, er det forudsat i beregningerne, at lærernes undervisningstid omlægges, så der gennemsnitligt præsteres yderligere 80 fagopdelte klokketimer årligt pr. lærer i forhold til skoleåret 2011/2012. Det medfører en stigning fra 662 fagopdelte timer til 742 fagopdelte timer i Favrskov Kommune. På landsplan er der forudsat en stigning på 80 timer fra 653 til 733 fagopdelte timer pr. lærer. I beregningerne er indarbejdet en reduktion i den samlede ressourcetildeling til hhv. SFO og klub med henholdsvis ca. 16 % og ca. 20 %, svarende til den længere skoledag. Der er taget højde for, at SFO og klub fortsat har heldagsåbent på skolefridage. Det er forudsat, at forældrebetalingen reduceres tilsvarende. I beregningerne af de økonomiske konsekvenser er det forudsat, er den længere skoledag medfører en reduktion i efterspørgslen efter SFO- og klubtilbud. Det er forudsat, at tildelingen til SFO- og klubtilbud reduceres svarende til den skønnede reduktion i antallet af børn i tilbuddene. Der er fortaget simuleringer af skolernes time- og arbejdsplaner på baggrund af ovennævnte forudsætninger. Disse simuleringer bekræfter, at omlægningerne i medfør af reformen kan gennemføres med den beskrevne finansiering. Der er dog fortsat nogen usikkerhed om hvorledes den praktiske hverdag vil afspejle de valgte forudsætninger. Dertil kommer, at de anvendte, gennemsnitlige forudsætninger må forventes at virke forskelligt fra skole til skole. Af Budget 2014-17 fremgår det, at budgetforudsætningerne vedrørende folkeskolereformens implementering kan udvikle sig anderledes i takt med implementeringen af reformen. På den baggrund er der i Budget 2014-17 afsat 2 mio. kroner pr. skoleår på driftsbudgettet, hvis anvendelse Byrådet tager stilling til primo 2014. Byrådet skal således i forbindelse med behandlingen af denne implementeringsplan drøfte behovet for at anvende de 2 mio. kroner. I den sammenhæng kan Børn og Skole pege på følgende forhold, som kan indgå i denne drøftelse: Den almindelige usikkerhed forbundet med de forudsætninger, som budgettet er baseret på. Dette kan tale for at vente med eventuelt at udmønte de 2 mio. kroner indtil der mere sikker viden om konsekvenserne af forandringerne. I de økonomiske beregningsforudsætninger for SFO- og klubområdet er der regnet med dels at reducere ressourcetildelingen på baggrund af den tidsmæssige forskydning mellem skole og fritidstilbud, dels at reducere tildelingen i forhold til den forventede nedgang i dækningsgraderne. For klubområdet, hvor der forventes en forholdsvis stor nedgang i dækningsgraderne, vil det være økonomisk vanskeligt at videreføre tilbuddet. Samtidig vil der i 2014-15 være behov for en ekstraordinær kapacitet og fleksibilitet fordi eleverne løbende kan vælge frit mellem lektiehjælp af fritidstilbud i de seneste undervisningstimer, jf. 4.2. nedenfor. Det kan på den baggrund være relevant i skoleåret 2014-15 at friholde både SFO er og klubber for en del af den foreslåede reduktion. Alternativt kan der hentes yderligere finansiering hvis forældrebetalingen i SFO og fritidsklubber ikke reduceres i samme omfang som åbningstiden. Hvis forældrebetalingen holdes uændret, vil det isoleret set give yderligere 5,7 mio. kroner i finansiering. Dog med forbehold for at flere forældre helt vil fravælge tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres. 6
En række klassetrin i Favrskov Kommune har i indeværende skoleår et højere antal fagdelte undervisningstimer, end det er forudsat i folkeskolereformen selvom det samlede antal fagdelte undervisningstimer for alle klassetrin ligger lavere end reformen forudsætter. Det er især 7.- 9. klasse, som har forholdsvis mange lektioner i dag, men indskolingsklasser får også i dag flere fagdelte undervisningstimer end reformens minimum. Omvendt får klasserne på mellemtrinnet i dag betydeligt færre fagdelte undervisningstimer i dag end de får i fremtiden. Byrådet kunne prioritere at tilgodese de klassetrin, som ellers ville få nedsat antallet af fagdelte undervisningstimer. Det koster cirka 360.000 kroner at konvertere en ugentlig time understøttende undervisning til fagdelt undervisning. Det er en væsentlig forudsætning for den samlede finansiering af folkeskolereformen, at lærernes arbejdstid omlægges, således at lærerne i gennemsnit underviser 80 klokketimer mere pr. år. Dermed forudsættes det lærerne underviser 742 klokketimer pr. år. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL er det forudsat, at lærerne på landsplan fremover i gennemsnit underviser 733 klokketimer pr. år. Det er altså forudsat, at lærerne i Favrskov Kommune underviser flere timer pr. år end det er forudsat på landsplan. Byrådet kunne prioritere at lempe på denne forudsætning således at forudsætningen om lærernes undervisningstid reduceres til 733 klokketimer pr. år. Dette vil koste cirka 2,5 mio. kroner, som vil skulle finansieres på anden vis. Som led i reformen bliver det obligatorisk med et forpligtende samarbejde mellem folkeskolerne og musik- og billedskolerne. Byrådet kunne prioritere at støtte dette samarbejde, for eksempel ved at finansiere en reduktion af den pris, folkeskolerne skal betale for musikskolelærernes undervisning. I Budget 2014-17 er også afsat 2 mio. kroner pr. år til anlægsmæssige tiltag i medfør af reformen, herunder indretning af arbejdspladser med henblik på at gøre det attraktivt og effektivt for medarbejderne at arbejde på skolen også udenfor egentlig undervisningstid. Dette omtales i afsnit 6.2. 1. At der på 1.-9 klassetrin tildeles ressourcer til skolerne svarende til minimumstimetallet i Folkeskolereformen, dog således at den fagdelte undervisning for 8. og 9. klasse tilføres yderligere 1,1 mio. kroner fra skoleåret 2014-15 2. At der på 0. klassetrin tildeles ressourcer til skolerne svarende til det nuværende timetal til fagopdelt undervisning tillagt understøttende undervisning 3. At der tildeles ressourcer til skolerne til den understøttende undervisning svarende til en 50/50- fordeling af timerne mellem lærere og pædagoger, og at kompetencen til at fastlægge personalesammensætningen på den enkelte skole delegeres til skolelederen 4. At specialklasserne tildeles ressourcer til de ekstra fagopdelte lektioner samt den understøttende undervisning svarende til forholdet mellem specialklasser og normalklasser i Favrskov Kommunes nuværende ressourcetildeling 5. At ressourcetildelingen baseres på, at lærerne i gennemsnit underviser 737,5 fagdelte klokketimer pr. år. (svarende til en stigning på 75,5 klokketimer) 6. At ressourcetildelingen til SFO og klub reduceres svarende til reduktionen i åbningstid, dvs. hhv. ca. 16 % og 20 %, og at forældrebetalingen reduceres tilsvarende 7. At ressourcetildelingen til SFO og klub reduceres svarende til den skønnede reduktion i antallet af børn i tilbuddene, dog således, at grundtildelingen af ressourcer i skoleåret 2014/2015 ikke reduceres i takt med faldende dækningsgrader 7
8. At de ekstra 2 mio. kroner pr. år, der er afsat på driftsbudgettet for 2014-2017 forøges med 1,2 mio. kr. i skoleåret 2014/2015 og 100.000 kroner pr. skoleår fra skoleåret 2015/2016 og udmøntes i medfør af ændringerne under punkt 1, 5 og 7. 9. At den samlede implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune, herunder den samlede økonomi, evalueres i forbindelse med budgetlægningen for 2016-19 8
3. Ressourcetildelingsmodellerne Ressourcetildelingsmodellerne til folkeskoler, SFO- og klubtilbud samt specialklasser angiver, hvorledes de enkelte skoler mv. tildeles ressourcer. Folkeskolereformen medfører ændrede krav til undervisningsomfang, åbningstid i fritidstilbuddene mv., men der er ikke forhold i folkeskolereformen i sig selv, der kræver grundlæggende ændringer i modellerne. Ressourcetildelingsmodel til skoleområdet Ressourcemodellen er elevbaseret således at skolerne principielt tildeles ressourcer efter hvor mange elever, der går på skolen. Dog reduceres tildelingen pr. elev udover elev nr. 15 pr. årgang. Desuden tager modellen højde for en minimumstildeling svarende til 13 elever pr. årgang. Ressourcetildelingsmodellen er forholdsvis enkel og gennemskuelig. Det er således en ressourcetildelingsmodel, som er kendt og forstået i organisationen. Der er ikke forhold i folkeskolereformen, som kræver at ressourcetildelingsmodellen på skolerne ændres grundlæggende. Men modellen må naturligvis tilpasses med konsekvenserne af blandt andet flere fagdelte undervisningstimer samt den understøttende undervisning. Ressourcetildelingsmodel til SFO- og klubområdet Ressourcetildelingsmodellerne til SFO- og klubtilbuddene tager udgangspunkt i en grundtildeling pr. institution samt en ugentlig tildeling pr. barn. Både grundtildeling og ugentlig tildeling pr. barn vil blive tilpasset som følge af den tidsmæssige forskydning mellem skole og fritidstilbud samt forventningen om en faldende dækningsgrad. Afhængigt af den fremtidige struktur for fritidstilbuddene kan det senere vise sig at være hensigtsmæssigt at tilpasse ressourcetildelingsmodellen. Ressourcetildelingsmodel til specialområdet Den eksisterende budgettildelingsmodel implementeres med en overgangsordning over to år, som led i udviklingsplanen for specialundervisning, dr blev vedtaget i byrådet i januar måned 2013. Overgangsordningen evalueres i maj 2015 med henblik på eventuel justering og eller/forlængelse af overgangsordningen. Ressourcetildelingsmodellen til specialklasseområdet er klassebaseret og tildeler enten 2 eller 1,67 medarbejder pr. undervisningstime i klassen afhængig af om der er tale om Fælles-specialklasser eller Distriktsspecialklasser. Ressourcetildelingsmodellerne tilpasses med baggrund i reformens øgede timetal og de ændrede økonomiske forudsætninger. Justerede ressourcetildelingsmodeller til såvel folkeskoler, SFO- og klubtilbud og specialklasser vil blive fremlagt til Byrådets beslutning primo 2014. 1. At principperne i de nuværende ressourcetildelingsmodeller fastholdes, dog således at de konkrete ændringer vedrørende timetal, åbningstider mv., der følger af reformen, indarbejdes 2. At den igangværende overgangsordning i forbindelse med udviklingsplanen for specialundervisning evalueres, som tidligere besluttet i maj måned 2015 3. At Børn og Skole anmodes om at konsekvensrette ressourcetildelingsmodellerne med de tilpasninger, der følger af ændringerne 9
4. Undervisning og fritid 4.1. Prioritering af undervisningstiden Med folkeskolereformen fastlægges rammer om skoletiden på flere niveauer. På alle klassetrin fastlægges timetal til den samlede undervisningsdag inklusiv fagdelt og understøttende undervisning, jf. nedenstående figur. Inden for den fagdelte undervisning fastlægges endvidere minimumstimetal for hvert klassetrin for følgende fag: Dansk, matematik og historie. For den øvrige fagdelte undervisning er der fastlagt vejledende timetal for hvert fag ud fra en ministeriel vurdering af, hvad der er passende for at nå de forventede læringsmål. Sammensætningen af den samlede undervisningsdag kan illustreres således: Den enkelte kommune kan beslutte at konvertere timer i understøttende undervisning til timer i fagdelt undervisning. De fag i den fagdelte undervisning, der ikke er omfattet af minimumstimetal, kan vægtes anderledes end ministeriet angiver i sine vejledende timetal. Dog således, at det samlede antal fagdelte timer på hver årgang fastholdes. 10
1. At kompetencen til at fastlægge timetal i den fagdelte undervisning fortsat er delegeret til skolelederen, der fastlægger fordelingen af undervisningstimer på baggrund af principper udarbejdet af skolebestyrelsen. Dog skal de ministerielle minimumstimetal i dansk, matematik og historie overholdes, ligesom det samlede minimumstimetal til fagdelt undervisning som minimum skal overholdes 2. At kompetencen til at konvertere timer i den understøttende undervisning til fagdelt undervisning delegeres til skolelederen, der fastlægger den understøttende undervisning efter principper udarbejdet af skolebestyrelsen 3. At skolelederen - uanset hvordan timeplanen fastlægges lokalt - er ansvarlig for at lærings- og kvalitetsmål opnås 4. At skolelederen har kompetencen til at beslutte placeringen af den understøttende undervisning på baggrund af principper udarbejdet af skolebestyrelsen 11
4.2. Fritidstilbud: SFO og klubber Åbningstiden i SFO og fritidsklubber påvirkes af den forlængede skoledag. I beregningerne af reformen (som ligger til grund for budget 2014) er det forudsat, at udgifterne og forældrebetalingen til SFO og fritidsklub reduceres svarende til den tid, som den forlængede skoledag reducerer åbningstiden i SFO og fritidsklubber. For SFO betyder dette en gennemsnitlig reduktion i ressourcetildelingen på ca. 16 %, mens det betyder en reduktion på ca. 20 % i ressourcetildelingen i fritidsklubberne. Hvis morgen- og ferieåbning i SFO fastholdes uændret, vil en reduktion i åbningstiden ske i eftermiddagstimerne. Reducerede åbningstider forventes at påvirke efterspørgslen efter pladser i SFO og fritidsklubber. I beregningerne bag Budget 2014 er det skønnet, at efterspørgslen efter SFO- og klubpladser vil falde jf. nedenstående skema: 2012 Skøn efter reform Antal børn Dækningsgrader Antal børn Dækningsgrader Skønnet fald i antal børn SFO 2.414 92,1 % 2.359 90 % -55 Klub 4 301 52,9 % 228 40 % -73 Klub 5 245 38,2 % 128 20 % -117 Klub 6 184 27,9 % 66 10 % -118 Det er forudsat, at ressourcetildelingen til SFO og klub reduceres som følge af et eventuelt fald i børnetal /lavere dækningsgrad. Der er tale om et skøn for den fremtidige dækningsgrad og efterspørgslen kan blive endnu mindre, jf. erfaringer fra kommuner som allerede har indført en længere skoledag. Ikke mindst for eleverne i 4. 6. klasse kan dækningsgraden falde yderligere. På den baggrund kan det overvejes at ændre i tilbudsog/eller betalingsstrukturen. 1. At det fortsat er den enkelte skolebestyrelse, som fastlægger åbningstiden i SFO 2. At ressourcetildelingen til SFO og klub reduceres i takt med et eventuelt fald i antallet af børn i fritidstilbud. Dog således, at nettobesparelserne forbundet med et højere frafald end forudsat forbliver indenfor det samlede skole- og klubområde i skoleåret 2014/15 af hensyn til usikkerheden om dækningsgrader m.v. Besparelser som følge af frafald udover 10 procentpoint for det enkelte fritidstilbud tilfalder kommunekassen, idet denne midlertidige særordning skal ses i sammenhæng med den midlertidige lempelse af ressourcetildelingen til SFO/klub, jf. afsnit 2 Den samlede økonomi 3. At Børn og Skole følger udviklingen på fritidsområdet tæt og holder Børne- og Skoleudvalget orienteret vedrørende ændringer i efterspørgsel mv. med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer forud for skoleåret 2015/16 12
4. At Børn og Skole anmodes om at vurdere fritidsstrukturen ud fra de første erfaringer med virkningerne af folkeskolereformen med henblik på tilpasninger. Vurderingen fremlægges for Byrådet i foråret 2015 med henblik på at indgå i budgetlægningen for 2016-19 13
4.3. SFO- og klubtilbud i ferieperioder SFO- og klubtilbud i ferieperioder er i dag en integreret del af tilmeldingen til SFO/klub. I den nuværende struktur har forældre, der kun har brug for pasning i en ferieperiode, mulighed for at tilmelde barnet SFO- eller klubtilbud i den måned, hvor ferien afholdes. I dag er juli måned betalingsfri. En del af de forældre, som forventes helt at fravælge SFO/klubtilbud i fremtiden kan have behov for pasning i (dele af) ferieperioden. Derfor kan der vise sig behov for et særligt tilbud om feriepasning for denne gruppe. Behovet for sådan er særskilt tilbud kan ikke opgøres på forhånd. Børn og Skole vil drøfte behovet med skolebestyrelserne og Ungdomsskolens bestyrelse og derefter fremlægge forslag herom til byrådet. Forslaget kan fremlægges i oktober 2014, således at de første erfaringer med efterspørgslen efter SFO- og klubtilbud kan indgå. 1. At Børn og Skole i dialog med skolebestyrelserne og Ungdomsskolebestyrelsen vurderer behovet for et særskilt ferietilbud og fremlægger forslag herom til Byrådet i oktober måned 2014 14
4.4. Bestyrelser 4.4.1 Skolebestyrelsens sammensætning Folkeskolereformen giver Byrådet ændrede muligheder for at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af et flertal af forældrerepræsentanter, og der skal fortsat vælges repræsentanter for medarbejdere og elever. De ændrede muligheder består i: Mulighed for at tilbyde to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Disse repræsentanter deltager uden stemmeret Mulighed for at SFO-lederen og evt. ledere fra en skoles (geografisk adskilte) afdeling(er) kan deltage i en skolebestyrelses møder uden stemmeret Bekendtgørelse om udmøntning af de nye muligheder for bestyrelsessammensætning herunder kompetence til at beslutte eventuelle ændringer er endnu ikke udsendt fra ministeriet. Der skal foretages nyvalg til skolebestyrelserne i foråret 2014 en proces, som indledes i februar måned. Der er under høringsfasen 14. januar 2014 vedtaget en ny bekendtgørelse om valg til skolebestyrelser med ikrafttrædelse 20. januar 2014. Af denne bekendtgørelse fremgår proceduren i forbindelse med valg af skolebestyrelser, der skal tiltræde 1. august 2014 og fremefter. Forårets skolebestyrelsesvalg afholdes efter de lokalt vedtagne regler, som fremgår af Favrskov Kommunes skolestyrelsesvedtægt, da disse falder inden for rammerne af den udsendte bekendtgørelse. Skolestyrelsesvedtægten skal generelt revideres som følge af den nye folkeskolelovgivning. Børn og Skole forbereder en sag herom til Børne- og Skoleudvalget. 4.4.2. Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning Folkeskolereformen giver Byrådet mulighed for at træffe beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer dog minimum 7. I forbindelse med konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2014-2017 er det aftalt, at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen. 1. At Børn og Skole anmodes om at fremsætte forslag til udmøntning af de nye regler for bestyrelsessammensætning og procesplan for valget efter bekendtgørelsen 15
4.5. Skoleårets længde (antallet af undervisningsuger for elever) Hidtil har skoleåret været planlagt med 40 undervisningsuger. Med den nye lovgivning åbnes der mulighed for at ændre dette. Det vurderes, at der kan være pædagogisk, praktisk og arbejdsmiljømæssigt hensigtsmæssigt at fordele elevernes og lærernes undervisningstid på flere uger. Især i specialklasserne vil der være pædagogiske fordele forbundet med at fordele de fagdelte undervisningstimer på flere uger. Hvis skoleåret forøges med 1-2 uger for eleverne, vil det medføre flere udgifter end forudsat i de økonomiske beregninger vedrørende reformens samlede økonomi. Det skyldes primært, at elevernes skoledag bliver kortere, hvilket vil medføre et større behov for fritidstilbud efter skoletid. Dertil kommer blandt andet øget behov for elevtransport. 1. At antallet af undervisningsuger i skoleåret 2014-15 fastholdes på 40 uger om året 2. At Børn og Skole udarbejder en samlet vurdering af fordele og ulemper, af såvel pædagogisk, praktisk og arbejdsmiljømæssig karakter, ved at øge antallet af undervisningsuger. I vurderingen indgår også de samlede økonomiske konsekvenser. Vurderingen fremlægges for Børn og Skoleudvalget i maj måned med henblik på at kunne indgå i budgetlægningen for 2015-18. 4.6. Færre understøttende undervisningstimer ved to voksne i undervisningen Med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering kan Byrådet, efter indstilling fra skolebestyrelsen, give dispensation i forhold til at nedsætte tiden til understøttende undervisning, hvis antallet af undervisningstimer særligt i dansk og matematik med to voksne i timerne øges. Dispensationsmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin og for 4.-9. klassetrin for klasser med helt særlige behov. Hvis den understøttende undervisning på denne måde reduceres, skal de berørte elever tilbydes gratis fritidstilbud i den del af undervisningstiden, som dermed falder bort. Udgiften til dette fritidstilbud vil også ligge hos den enkelte skole. 1. At kompetencen til at dispensere for alle klassetrin delegeres til skolechefen, som dermed også vurderer, om der er tale om klasser med helt særlige behov på 4.-9. klassetrin 16
4.7. Dispensation for den daglige undervisningstid i indskolingen Folkeskolereformen giver mulighed for at søge dispensation fra reglerne om, at en skoleuge set over et skoleår ikke i gennemsnit må overstige 35 timer ugentligt for indskolingen. Dispensationen kan alene gives af Undervisningsministeriet på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning. Børn og Skole vurderer, at denne mulighed for at skabe ekstraordinært lange skoleuger i indskolingen bør kræve helt ekstraordinære pædagogiske begrundelser. På den baggrund bør det være byrådet, som tager stilling til eventuelle ønsker om at indføre så lange skoleuger før Undervisningsministeriet eventuelt søges om dispensation. 1. At kompetencen til at beslutte evt. ansøgning om dispensation lægges hos Byrådet 17
5. Understøttende undervisning 5.1. Sammenhænge mellem fagdelt og understøttende undervisning Udover den fagdelte undervisning skal eleverne tilbydes understøttende undervisning, så elevernes samlede timetal udfyldes. Den understøttende undervisning skal foregå i sammenhæng med den fagdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Den understøttende undervisning skal integreres med den fagopdelte undervisning, så den understøttende undervisning som udgangspunkt ikke planlægges som et separat tilbud på bestemte tider af skoledagen (sidst på dagen). Frem til næste folketingsvalg gælder overgangsbestemmelserne, der medfører at lektiehjælp og faglig fordybelse skal ligge sidst på dagen. Dette gælder således for to timer pr. uge for 0.-3. klasse, tre timer pr. uge for 4.-6. klasse og 2 timer pr. uge for 7.-9. klasse. 5.1.1. Indholdet i den understøttende undervisning Skolelederen fastlægger efter dialog med medarbejderne den nærmere afvikling af timerne. Indholdet i den understøttende undervisning planlægges af de lærere/pædagoger som har ansvaret for de pågældende timer. Tilrettelæggelsen skal ske i sammenhæng med den fagdelte undervisning. Det forudsættes, at den understøttende undervisning indgår i teamsamarbejdet. 1. At Børn og Skole tager højde for de ændrede samarbejdsformer, når skolestyrelsesvedtægten justeres. 5.1.2. Personalesammensætning i den understøttende undervisning I beregningerne bag Budget 2014 er det forudsat, at skolerne tildeles ressourcer svarende til, at den understøttende undervisning varetages af lærere og pædagoger med 50 % til hver faggruppe. Der er ikke dermed taget stilling til den faktiske fordeling af timerne mellem de forskellige faggrupper. Anvendelsen af lærere, pædagoger og andre medarbejdere (pædagogmedhjælpere, håndværkere, musikskolelærere, biologer og andre) med relevante kompetencer til gennemførelse af opgaver på skolen fastlægges af den enkelte skoleleder i forhold til indholdet i de planlagte timer og de enkelte skolers muligheder. En videreførelse af denne kompetencefordeling vil være i tråd med den almindelige decentraliseringsmodel i Favrskov kommune. 1. At skolelederen fortsat har kompetencen til at sammensætte skolens personalegruppe på baggrund af de lokale behov 18
5.2. Motion og bevægelse 45 minutter om dagen Det skal sikres, at alle børn er fysisk aktive og bevæger sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. Der fastsættes ikke centrale rammer for, hvordan kravet om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse om dagen opfyldes. Den enkelte skoleleder beslutter derfor, hvordan den obligatoriske fagdelte undervisning i idræt suppleres motion og bevægelse kan både indgå i den fagdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan eksempelvis ske på tværs af årgange eller som samarbejde med idrætsklubber, DGI eller andre samarbejdspartnere. Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at enkeltelever opfylder forpligtelsen gennem deltagelse i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. 1. At der ikke fastlægges retningslinjer for den lokale udmøntning af kravet om 45 minutters bevægelse pr. dag 2. At Børn og Skole i samarbejde med Teknik og Kultur og repræsentanter for idrætsforeninger, idrætslærere m.fl. udarbejder inspirationsmateriale til skolernes planlægning 5.3. Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle børn skal frem til næste folketingsvalg have tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud om eftermiddagen i ydertimerne. Efter næste folketingsvalg forventes tilbuddet at være obligatorisk og uden krav om placering sidst på skoledagen. De børn, som ikke ønsker at benytte tilbuddet, skal - frem til næste folketingsvalg - tilbydes pasning uden særskilt forældrebetaling i de pågældende timer. Dermed vil skolerne, SFO er og klubber være nødt til at tilbyde overlappende åbningstid for at tilgodese de elever, der måtte vælge lektiehjælp og faglig fordybelse fra. Dette vil udgøre en særlig planlægningsmæssig og økonomisk udfordring, fordi eleverne fra dag til dag kan vælge lektiehjælp til og fra. 1. At tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse tilrettelægges på den enkelte skole i henhold til lovgivningen 19
6. En effektiv og attraktiv arbejdsplads 6.1. Arbejdstidens tilrettelæggelse De nye arbejdstidsregler betyder, at lærernes og pædagogernes arbejdstid kan tilrettelægges med større fleksibilitet i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, forberedelsestiden og skoledagens organisering. Som på kommunens andre arbejdspladser, sikres kvalitet og effektivitet bedst gennem dialog mellem ledere og medarbejdere. Dialog om mål, arbejdsformer, samarbejde og trivsel er en forudsætning for medarbejdernes kreative og engagerede medvirken. Arbejdstiden tilrettelægges fremadrettet af skolelederen i dialog med den enkelte medarbejder. Det er hensigtsmæssigt, at det er tydeligt, hvilke muligheder der er for variation mellem skolerne i arbejdstidens tilrettelæggelse. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at arbejdstiden tilrettelægges efter fælles værdier i hele kommunen. 1. At Børn og Skole koordinerer og understøtter, at skoleåret planlægges og arbejdstiden tilrettelægges efter generelle principper i hele kommunen 2. At Børn og Skole sikrer, at de generelle principper for arbejdets tilrettelæggelse drøftes mellem ledere og medarbejderrepræsentanter på tværs af skolerne og på den enkelte skole 3. At Børn og Skole sammen med skolelederne sikrer, at der fortsat er betydeligt råderum for teams af lærere og pædagoger til selvstændig planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter 4. At den enkelte skoleleder har det fulde ansvar for skoleårets planlægning og arbejdstidens tilrettelæggelse, således at den forøgede skoledag kan gennemføres indenfor de afsatte ressourcer og målsætningerne for undervisningen kan nås 20