analyse 1. Indledning og baggrund Denne analyse af de økonomiske og styringsmæssige forhold for Furesø skal afdække effektiviseringspotentialer i forhold til kommunens varetagelse af danskundervisningsopgaven. I analysen sammenholdes omkostningsniveauet ved kommunens varetagelse af danskuddannelsesopgaven med alternative tilbud i andre kommuner/sprogcentre. Analysen er opbygget i to dele. Først en sammenfattende tekstdel, der afsluttes med analysens konklusioner. Dernæst en ukommenteret tabeldel med de data, som analysens konklusioner hviler på. 15. april 2011 Tlf.: 7235 4493 Sagsbehandler: Claus Holm Furesø er en kommunal institution under Jobcenter Furesø. et udbyder danskuddannelse til en række Furesøborgere, som kommunen er forpligtiget til at tilbyde danskuddannelse ifølge integrationsloven samt lov om danskuddannelse til voksne udlændige m.fl. Herudover tilbyder et særligt tilrettelagte forløb samt danskuddannelse til borgere fra andre kommuner. Sidstnævnte mod betaling. Aktuelle lovændringer Der er vedtaget en skærpelse af kommunernes tilsynsforpligtigelse, som indebærer, at Furesø Kommune, som driftsansvarlig myndighed for et sprogcenter, pr. juli 2011 skal indsendes en tilsynsrapport om udvikling og tilsyn på det administrative, økonomiske og pædagogiske område. Der foreligger ikke aktuelle evalueringer eller årsrapporter, der redegør for Furesøs virksomhed. Med den seneste lovændring forestår samtidig en aktuel opgave med tilrettelæggelse af kurser i samfundsforhold. 2. Sammenfatning af analysens scenarier. I analysen skitseres to scenarier for den fremadrettede varetagelse af sprogundervisningsopgaven.: Scenarie 1, hvor Furesø Kommune fortsætter som driftsansvarlig myndighed. Scenarie 2, hvor Furesø Kommune indgår et fælles kommunalt samarbejde om sprogcenteropgaven med Ballerup 1, 1 Ballerup samarbejder tæt med Ballerup, Herlev og Rødovre Kommune og deres jobcentre
Nordsjælland i Hillerød 2 eller outsourcer driften af sprogcenter til en anden institution fx Hellerup 3. Scenarie 1 Furesø fortsætter som kommunal institution under jobcentret Såfremt Furesø vedbliver at være en kommunal institution vil kommunen i princippet selv kunne reduceres de løbende driftsudgifter ved at skrue på følgende knapper: Ændret tilrettelæggelse af undervisningen (hurtigere progression, færre lektioner større og mere fleksible holdstørrelser, øge lærernes undervisningstid) Nedbringelse af udgifter til husleje og drift ved forhandling af huslejenedsættelse med nuværende udlejer Opsigelse af lejemål og udnytte eksisterende kommunal lokalekapacitet. Ifølge sprogcentres egen opgørelse er antallet af tilbudte kursistlektioner pr. modul faldet fra 2009 til 2010. Dette indikerer en stigende progression. Sammenligningen med Ballerup og Nordsjælland (jf. Tabel 3) viser, at Furesø opererer med lidt mindre gennemsnitlige holdstørrelser. Sammenligningen viser, at der er potentiale for at øge lærernes gennemsnitlige undervisningstid. En forøgelse af undervisningstiden fra 680 timer til 700 timer pr. lærerårsværk vil umiddelbart indebærer en reduktion af lønudgiften til sprogcentret med ca. 150.000 kr. Husleje, rengøring for Furesø ligger ligeledes højere end benchmark for området. En ændret fysisk placering af sprogcentres aktiviteter vil kunne reducere de løbende driftsudgifter. Der henvises til tabeldata (tabel 2). Driftsoptimering og besparelse inden for de gældende regler vil kunne medføre serviceforringelser, som vil kunne få indflydelse på tilgangen af kursister, idet de selvforsørgende kursister har frit skolevalg. Der er i budgetforslaget til 2011 estimeret et besparelsespotentiale på 0,5 mio. kr. årligt som resultat af analyse af sprogcentret. Scenarie 2 Furesø Kommune indgår fælleskommunalt samarbejde eller outsourcer driften Såfremt Furesø Kommune indgår i et fælleskommunalt samarbejde, vil de styringsmæssige og budgetmæssige uklarheder, som er kendetegnet ved den nuvæ- 2 Hillerød Kommune har som driftskommune af Nordsjælland indgået samarbejdsaftale med 10 brugerkommuner 3 Hellerup har indgået driftsaftale med Gentofte Kommune og profilerer sig bl.a. på intensive forløb på Danskuddannelse 3 Side 2 af 6
rende organisering, alt andet lige reduceres. Ligeledes vil der blive åbnet op for udnyttelse af stordriftsfordele, en klarere fokusering, kvalitetsudvikling og synergieffekter. Omvendt vil Furesø Kommune som udgangspunkt skulle betale en væsentligt højere modultakst, svarende til en merudgift på mindst 1,5 mio. kr. ift. den fulde budgetterede aktivitet i 2011, jf. tabel 4. Furesø vil som samarbejdspartner med Ballerup eller Nordsjælland ligeledes formelt fraskrive sig den direkte ledelsesmæssige indflydelse på sprogcentrets udvikling. Indgåelse af et fælles kommunalt samarbejde (efter 60 i Styrelsesloven) vil være omfattet er lov om virksomhedsoverdragelse. Overdragelse af danskundervisningsopgaven til en anden kommune vil efter KL s vurdering ikke være omfattet af reglerne om annonceringspligt i tilbudsloven. Såfremt Furesø kommune vælger at outsource driften af Furesø til Hellerup, som er en selvstændig institution vil Furesø Kommune umiddelbart skulle gennemføre et udbud af opgaven. Hellerup opererer med lave modulpriser og en outsourcing vil umiddelbart kunne betyde en reduktion af udgiften på ca. 0,5 mio. kr. i fht. det i budget 2011 budgetterede aktivitetsniveau for Furesø. 3. Økonomiske vilkår for styring af sprogcentret et var 2009 og 2010 nettobudgetteret og kunne afholde udgifter svarende til de oppebårne indtægter i regnskabsåret samt evt. overførte midler fra tidligere år. I 2011 overgik igen til rammebudgettering for at imødegå den budgetudvidelse, som Furesøs egen prognose for aktivitetsniveau ville have medført. Usikkerheden omkring budgetteringsmodel og afregningsgrundlag udgør en potentiel uklarhed ift. det ledelsesmæssige ansvar for den løbende økonomistyring, refusionsberegning og manglende incitamenter til løbende tilpasningen af aktivitetsniveauet. Anbefalinger Denne analyse har fokuseret på de økonomiske aspekter og potentialer i den fremadrettede varetagelse af danskundervisningsopgaven. Sammenfattende anbefales, at Furesø Kommune i en første fase tager skridt til aktivt at nedbringe driftsudgifterne for Furesø. Dels ved at justere tilrettelæggelsen af undervisningen, dels ved at undersøge billigere alternative placeringer for sprogcentrets aktivitet. Side 3 af 6
Herefter anbefales det, at det i en anden fase bør undersøges, om der i forhold til de forskellige målgrupper for danskuddannelsen med fordel kan indgås strategiske samarbejder med hhv. Ballerup og Hellerup. Et egentligt udbud af sprogcenteropgaven, i forbindelse med outsourcing af opgaven, vurderes at kræve betydelige ressourcer og anbefales af samme grund ikke. Det indstilles på baggrund af analysen: 1. fase At der igangsættes et arbejde med at finde alternative lokaler til drift af sprogcentrets aktiviteter og i forlængelse heraf opsiges eksisterende lejemål (med 6 mdr. varsel). 2. fase At der arbejdes mod en ændret tilrettelæggelse af undervisningen (hurtigere progression, færre lektioner større og mere fleksible holdstørrelser, øge lærernes undervisningstid). At Jobcentret med afsæt i præciseringen af den kommunale tilsynsforpligtigelse tager initiativ til at formulere eksplicitte mål og rammer for arbejdet med danskundervisningsopgaven, herunder forventninger til resultater, ressourceudnyttelse og kvalitetssikring. At Furesø Kommune indgår i en drøftelse af vilkår og muligheder for at indgå i et (strategiske) partnerskab omkring visse dele af danskundervisningsopgaven med Ballerup samt Hellerup. Tabeldata: Tabel 1: Aktivitetsudvikling, 2009 og 2010 prognose for 2011 Kursister betalingskommune 2009 2010 Prognose 2011 Antal kursister 357 392 360 Moduler til Furesø-borgere 371 374 409 Moduler til andre kommuners 33 34 36 borgere Afregnede moduler i alt 404 408 445 Lektionstal pr. kursist, 177/168 158/141 160/ gnsn. DU/DU3 Tilmeldte prøver 57 46 70 Fremmøde pct. DU2/DU3 80/80 pct. 79/77 pct. 83/77 pct. Side 4 af 6
Note: Prognosen er baseret på en fremskrivning af sprogcentrets tal for januar-april Tabel 2.: Furesø s regnskab 2009 og 2010 og budget 2011 (1000 kr.) R-2009 R-2010 B-2011 Løn* 5.615 7.353 6.012 Driftsramme 660 501 489 Husleje 1.001 839 847 Rengøring 148 140 110 Forbrug, energi 159 185 256 Andel af udgifter vedr. Husleje og 18 pct. 13 pct. 14 pct. rengøring, Bechmark=10 pct. ** Overhead administrationsomkostninger 628 744 409 (1.000 pr. modul) Indtægter *** -1.317-1.553-1.433 Samlet Regnskab/budget Brutto 6.266 7.465 6.690 Noter: *Lønomkostning var i 2010 højere bl.a. på grund af udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser. ** Benchmark oplyst af KL *** Indtægter fra salg af moduler til andre kommuner samt indtægter fra anden virksomhed. Tabel 3: Sammenligning omkringliggende kommunale sprogcentre 2010 Kursister betalingskommune Furesø Ballerup Hillerød Antal afregnede moduler i alt 404 958 2893 Kursister pr. hold DU 1 6 8 7 Kursister pr. hold DU 2 12 15 11 Kursister pr. hold DU 3 11 14 15 Ansatte pædagogiske årsværk 11 20 53 Gennemsnitlig uv.tid pr. lærer 680 700* 700* *) Hillerøds arbejdstidsaftale rummer mulighed for op til 720 undervisningstimer pr. lærer. Tabel 4: Sammenligning af beregnede moduludgifter i forhold til prognosen for 2011 - på baggrund af 409 afregnede moduler Budgetteret 409 moduler Furesø Ballerup * Nordsjællands Hellerup 16.357 kr. 20.284 kr. 22.038 kr. 15.127 kr. Side 5 af 6
Budget- estimeret 6.700 8.300 9.000 6.200 udgift ved køb af 409 moduler (1000 kr.) * Beregnet ud fra reduceret modultakst hele året. Side 6 af 6