Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPSUMMERING... 5 2.1 Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark... 5 2.2 Produktion i Det Blå Danmark... 6 3. METODE OG AFGRÆNSNING AF DET BLÅ DANMARK... 7 4. DEN DIREKTE BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK... 9 4.1 Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark... 9 4.2 Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark... 11 4.3 Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark... 14 4.4 Kønsfordeling... 16 4.5 Herkomst... 17 1 4.6 Socioøkonomisk gruppe... 19 4.7 Bopæl for Det Blå Danmark... 21 4.8 Aldersfordeling i Det Blå Danmark... 23 4.9 Indkomst og skat... 25 4.9.1 Metal industriens beskæftigelse... 27 5. PRODUKTION OG EKSPORT I DET BLÅ DANMARK... 28 5.1 Produktion i Det Blå Danmark... 28 5.2 Eksport... 33 5.3 Produktivitet... 37 5.4 Omsætning... 39 6. AFSLUTNING... 40
7. EXECUTIVE SUMMARY... 41 7.1 Employment in the Blue Denmark... 41 7.2 Production in the Blue Denmark... 43 8. BILAG A: BETEGNELSESOVERSIGT... 44 9. FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:... 49 2
1. Indledning Det Blå Danmark består af mange meget forskellige virksomheder rederier, der sejler mellem kontinenterne; danske havne, der betjener et regionalt opland; reparations- og nybygningsværfter; industrivirksomheder, som leverer udstyr og komponenter til værfter i Fjernøsten mv. Fællestrækket er, at virksomhederne har hovedkontor og/eller aktiviteter i Danmark, og deres aktivitet er relateret til transport eller anden virksomhed til søs. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Copenhagen Business School har gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at Det Blå Danmark er blandt den mest globaliserede del af dansk erhvervsliv, og at denne maritime klynge leverer et vigtigt økonomisk bidrag til Danmark 1. Disse undersøgelser har afdækket Det Blå Danmarks størrelse fordelt på de forskellige dele af den maritime klynge. Denne rapport er foranlediget af drøftelser i en projektgruppe bestående af direktør Jenny Braat, Danske Maritime; sekretariatschef Mikael Bay Hansen, Dansk Metal; vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, samt rapportens forfattere. I gruppen var der enighed om, at det ville være nyttigt at kende sammensætningen af medarbejdere i de enkelte brancher bedre, ligesom det i mange sammenhænge er nyttigt at kende tallene for aflønning, produktivitet mv. Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening ønsker derfor med denne rapport at afdække beskæftigelsen og den økonomiske effekt af Det Blå Danmark for centrale nøgletal i dansk økonomi nærmere. De økonomiske data, der benyttes i rapporten er leveret af AE-Rådet. Denne del af arbejdet er finansieret af Den Danske Maritime Fond. I rapporten analyseres, på baggrund af tal leveret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Blå Danmarks produktion, eksport, produktivitet og sammensætningen af den direkte beskæftigelse. Rapporten har som sådan til hensigt at kortlægge statistiske sammenhænge og udviklinger. Det er ikke hensigten med denne rapport at fastslå, hvorfor de forskellige nøgletal har udviklet sig på den ene eller anden måde. Det overlades til fremtidige mere kvalitative analyser. 3 For at kunne analysere de enkelte dele nærmere og for sammenlignelighedens skyld benytter vi den underopdeling i enkeltbrancher, som Søfartsstyrelsen tidligere har benyttet i analyser af den maritime klynge. Det Blå Danmark er defineret ud fra Danmarks Statistiks nationalregnskabsbrancheopdeling, hvilket inkluderer Udvinding af olie og naturgas, Maritimt 1 Se www.dma.dk for undersøgelser af Det Blå Danmarks størrelse.
udstyr, Bygning af skibe og både, Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Rapportens nyeste tal er fra 2009. Afviklingen af Lindøværftet påvirker beskæftigelsen i negativ retning, men derudover er det forfatternes vurdering, at de konstaterede tendenser og størrelsesforhold ikke er ændret markant. Rapporten indledes med en opsummering af hovedresultater vedrørende beskæftigelse og produktion, hvorefter disse to emner analyseres nærmere i det følgende. I nedenstående figur ses rapportens hovedresultater, hvad angår produktivitet og beskæftigelse i Det Blå Danmark. 4 Ca. 80.000 ansatte Gennemsnitsløn på 381.500 kr. hvilket er 25 % mere end en dansk gennemsnitsløn. Yderliger e er gennemsnitlige skattebetalinger over niveauet for alle beskæftigede. Produktionsværdien udgør 10% af den samlede produktion i Danmark Beskæftigelsen og produktionen i Det Blå Danmark Produktiviteten (BVT/beskæftigelsen) ligger med 7% markant højere end totalen for dansk økonomi Det Blå Danmarks bruttoværditilvækst (BVT) svarer til 7,5% af den samlede BVT i Danmark Eksportandelen udgør 70% svarende til 24% af Danmarks totale eksport Dansk Metal Danske Maritime Danmarks Rederiforening
2. Opsummering 2.1 Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Samlet er der knap 80.000 personer direkte beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Beskæftigelsen har været voksende siden 2004, hvor den var under 70.000. Hovedresultater af undersøgelsen: Den gennemsnitlige lønindkomst er på 381.500 kr., hvilket er ca. 80.000 kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Efter skat er den gennemsnitlige lønindkomst på 260.900 kr., hvilket er knap 40.000 kr. mere end gennemsnittet. Den højeste indkomst findes blandt ansatte i Udvinding af olie og naturgas, mens den næsthøjeste gennemsnitsindkomst findes blandt de beskæftigede inden for Skibsfarten. Beskæftigede inden for Skibsfarten har haft størst vækst i indkomsten siden 1996. Skattebetalingen pr. medarbejder er 15 pct. højere i Det Blå Danmark end gennemsnittet for alle danske beskæftigede, og alle enkeltsektorer i Det Blå Danmark ligger over det nationale gennemsnit. Brancherne med det største andel beskæftigede i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse, hvilket er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte med 27 pct., og 4,8 pct. er personer med en lang videregående uddannelse. Smede udgør 10,5 pct. og elektrikere knap 9 pct. i Udvinding af olie og naturgas - begge er erhvervsfaglige uddannelser. Inden for brancherne maritimt udstyr og Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og smede udgør hele 25 pct. af branchen Bygning af skibe og både. Derudover er diplomingeniører i top fem over mest typiske uddannelser i begge brancher. Lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Beskæftigelsen i Det Blå Danmark er jævnt fordelt over det meste af landet. Godt 20 pct. af Det Blå Danmarks beskæftigelse findes i Sydjylland, som er den beskæftigelsesmæssigt største region. En tilsvarende del bor i København og omegn. 5
2.2 Produktion i Det Blå Danmark Produktionen i Det blå Danmark havde i alt en værdi på godt 287 mia. kr. i 2006. Det svarer til omkring 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Den største produktion sker inden for Skibsfart, som står for omkring halvdelen af produktionen i Det Blå Danmark, mens den næststørste produktion er inden for Udvinding af olie og naturgas. 6 Hovedresultater af undersøgelsen: I løbet af perioden 1995-2006 er Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion i Danmark vokset fra under 6 pct. til 10 pct. i 2006. Skibsfart er steget fra 2,5 pct. af den samlede produktion til godt 5 pct. Udvinding af olie og naturgas er steget fra ½ pct. i 1995 til 2,2 pct. i 2006. Bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark er i perioden 1995-2006 steget fra ca. 4,5 pct. til 7,5 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. En meget stor andel af produktionen i Det Blå Danmark går til eksport. Eksporten udgør 70 pct. af den samlede produktion. Det skal sammenlignes med, at omtrent 30 pct. af den samlede danske produktion eksporteres til udlandet. Samlet set står Det Blå Danmark for omtrent 24 pct. af den totale danske eksport. Den højeste eksportandel er inden for Skibsfart, hvor knap 95 pct. af produktionen er eksporteret, og alene denne branche står for 16 pct. af den totale danske eksport. Bortset fra Hjælpevirksomhed har alle dele af Det Blå Danmark fokuseret på eksport. Eksempelvis eksporteres også 70 pct. af den maritime udstyrsproduktion.. Produktiviteten målt som bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget - ligger på et markant højere niveau i Det Blå Danmark end for økonomien som helhed. Det er særligt kapitalintensive brancher som Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart, der trækker gennemsnittet op. Ses der på udviklingen i produktiviteten, er det de samme to brancher, der er med til at sikre, at Det Blå Danmark med en gennemsnitlig vækst i produktiviteten på 4,5 pct. siden 1995 ligger pænt over den samlede vækst i produktiviteten for økonomien som helhed. Målt på omsætning udgør Det Blå Danmark 12 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder, hvoraf Skibsfart alene udgør 5,7 pct.
3. Metode og afgrænsning af Det Blå Danmark Beskæftigelsesanalysen baserer sig på oplysninger fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), som er en opgørelse over arbejdsstyrkens status pr. november i året. Opgørelsen for 2009 er antallet af personer registreret i Det Blå Danmark pr. november 2008, hvilket svarer til Danmarks statistiks benævnelse af årene i RAS. De relevante brancher i Det Blå Danmark er opgjort ud fra nationalregnskabsbrancher. De brancher, der er benyttet af Søfartsstyrelsen i tidligere rapporter, og som også benyttes i denne, er: Tabel A1. Definition af Det Blå Danmark, nationalregnskabsbrancher Kode Beskrivelse 110000 Udvinding af olie og naturgas 291000 Maritimt udstyr 351000 Bygning af skibe og både 610000 Skibsfart 631130 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport 634000 Anden transportformidling Data for perioden 1994-2008 er sammenlignelige og bygger på samme definitioner og kilder. I 2009 er der imidlertid et databrud, da både kilden til data og branchekoderne ændres i Danmarks Statistiks registre. Skiftet i kilden giver i sig selv et databrud, men også skiftet i branchekoder (fra DB03 til DB07) giver et databrud, da man ikke entydigt kan koble de to branchekoder. For Det Blå Danmark vurderes det dog samlet, at skiftet i branchekoderne ikke giver årsag til et markant brud. Når man opdeler på de 6 underbrancher, er der dog ikke en entydig kobling fra DB03 til DB07, hvilket medfører et mindre databrud mellem de seks brancher. Man skal derfor tolke udviklingen fra 2008 til 2009 varsomt, når der er underopdelt på de seks brancher. Det Blå Danmark opdeles i disse seks brancher: Udvinding af olie og naturgas virksomhederne, der er beskæftiget med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen eller globalt, eksempelvis virksomheder som Mærsk Oil & Gas A/S. Maritimt udstyr underleverandører til bygning og udrustning af skibe, eksempelvis MAN Diesel. Bygning af skibe og både nybygnings- og reparationsværfter, eksempelvis Karstensen Skibsværft A/S. 7
Skibsfart rederier, som er baseret i Danmark, og som udfører transport af varer eller passagerer til søs. Det kan være til og fra Danmark eller typisk mellem kontinenterne, eksempelvis Norden A/S, DFDS, A.P. Møller - Mærsk mv. Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport omfatter havne, stevedorer mv. eksempelvis Aarhus Havn. Anden transportformidling skibsmæglere, som eksempelvis Frederikshavn Shipping A/S. Ydermere skal der gøres opmærksom på, at denne undersøgelse kun omfatter danske beskæftigede. 8 For nærmere specifikation af betegnelser brugt i denne rapport se bilag A. Vi er bevidste om, at når man benytter nationalregnskabets brancheopdeling, er disse betegnelser så generiske, at der kan være undtagelser for enkelte virksomheder, som ikke eller kun i meget lille omfang kan siges, at være del af Det Blå Danmark. Omvendt kan der være relevante virksomheder, der står under andre branchekoder. Der er igangsat et arbejde forankret i Søfartsstyrelsen og Danmarks Statistik for at undersøge, om Det Blå Danmark kan afgrænses mere præcist, men på nuværende tidspunkt er denne opdeling den bedst tilgængelige. Under alle omstændigheder vil det formentlig vare år, inden man kan lave analyser over flere år med en eventuel ny afgrænsning.
4. Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark I denne del beskrives de beskæftigede personer i Det Blå Danmark ud fra uddannelse, socioøkonomisk status, indkomst, skattebetaling, køn, alder, herkomst og bopæl. På baggrund af detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik analyseres den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark. Samlet er der knap 80.000 personer beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. De største brancher i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. Fordelingen af beskæftigelsen er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der kun er medregnet danske beskæftigede 2. Tabel 1. Direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede Personer Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas 3.061 3,8 0,1 Maritimt udstyr 24.322 30,4 0,9 Bygning af skibe og både 5.635 7,0 0,2 Skibsfart 11.580 14,5 0,4 Hjælpevirksomhed 20.217 25,3 0,7 Anden transportformidling 15.146 18,9 0,5 I alt 79.961 100,0 2,8 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i afsnittet Metode og afgrænsning 9 4.1 Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Antallet af beskæftigede i Det Blå Danmark er faldet fra midten af 1990 erne, hvor der var over 80.000 beskæftigede, og frem til 2004, hvor under 70.000 personer var beskæftigede i Det Blå Danmark. Herefter er beskæftigelsen steget igen frem mod 2009, hvor den kommer op omkring de 80.000 personer. Dette er vist i figur 1, hvor også udviklingen i den samlede beskæftigelse er vist. Som det fremgår af figuren, har udviklingen i Det Blå Danmark fulgt den generelle beskæftigelse op fra 2004. 2 Ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab er den samlede beskæftigelse i dansk skibsfart på knap 17.000
Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i boks 1. Bemærk der er et mindre databrud i 2009, jf. boks 1. 10 I figur 2 er Det Blå Danmarks andel af den samlede beskæftigelse vist. Som det fremgår af figuren, udgjorde beskæftigelsen i Det Blå Danmark 3,1 pct. i midt-90 erne, hvorefter andelen faldt til knap 2,6 pct. i 2004. Herefter er andelen igen steget til godt 2,8 pct. i 2009. Anm: Som figur 1. I figur 3 er udviklingen i beskæftigelsen underopdelt på de seks brancher. Som det fremgår af figuren, er beskæftigelsen steget inden for brancherne Udvinding af olie og naturgas, Hjælpevirksomhed inden for transport, og sidst er det branchen Anden transportformidling, (for yderligere oplysninger om brancherne se Bilag A). Omvendt er beskæftigelsen faldet inden for
brancherne Bygning af skibe og både samt Skibsfart. Endelig har beskæftigelsesomfanget inden for Maritimt udstyr ligget nogenlunde konstant over perioden. Anm: Som figur 1. 11 4.2 Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark I tabel 2 er uddannelsesniveauet for Det Blå Danmark vist. Af tabellen fremgår det, at godt 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD), såsom elektriker, kontoruddannelse, havne- og terminaluddannelse osv. Dette er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte, som udgør 27 pct. af Det Blå Danmark. Den mindste gruppe er personer med en lang videregående uddannelse (LVU), fx kandidatuddannelse, som udgør 4,8 pct. af Det Blå Danmark. I tabellen er andelen af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen også vist. Ud fra denne andel kan man se, om den enkelte uddannelsesgruppe er over- eller underrepræsenteret i Det Blå Danmark. Det ses, at ud af alle beskæftigede personer med en erhvervsfaglig uddannelse er de 3,4 pct. ansat i Det Blå Danmark. Det vil sige de erhvervsfaglige er relativt overrepræsenteret i Det Blå Danmark, da andelen er over de 2,8 pct., som Det Blå Danmark samlet udgør af beskæftigelsen. Omvendt er personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenteret i Det Blå Danmark, hvor blot 1,7 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er ansat. Tilsvarende er personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) - dette kunne være en
diplomingeniør - underrepræsenteret, mens personer med en gymnasial uddannelse og kort videregående uddannelse (KVU) er overrepræsenteret; sidstnævnte omfatter 2 års uddannelse efter en gymnasial afgang såsom shippinguddannede. Endelig svarer andelen af ufaglærte til niveauet for alle beskæftigede. Tabel 2. Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen Personer Pct. Pct. Grundskole 21.333 26,7 2,7 Gymnasiel uddannelse 7.801 9,8 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse 32.618 40,8 3,4 Kort videregående uddannelse 5.039 6,3 3,1 Mellemlang videregående uddannelse 9.360 11,7 2,1 Lang videregående uddannelse 3.810 4,8 1,7 I alt 79.961 100,0 2,8 Anm: Som figur 1. 12 I perioden 1994-2009 har uddannelsesniveauet i Det Blå Danmark været stigende. Således er andelen af ufaglærte aftaget fra at udgøre knap 35 pct. af Det Blå Danmark til at udgøre 27 pct. I samme periode er andelen af personer med en lang videregående uddannelse mere end tredoblet fra at udgøre 1,5 pct. i 1994 til 4,8 pct. i 2009. Også andelen af personer med en gymnasial uddannelse eller kort videregående uddannelse er steget. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse har ligget nogenlunde konstant i perioden. Dette er vist i figur 4. Anm: Som figur 1.
Blandt alle beskæftigede har der generelt også været en stigning i uddannelsesniveauet i perioden 1994-2009. Det er derfor også relevant at se på udviklingen i andelen af alle beskæftigede inden for hver uddannelsesgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Det er illustreret i figur 5. Af figuren fremgår det, at en lidt større andel af personer med en kort eller lang videregående uddannelse er ansat i Det Blå Danmark i 2009 end i 1994. Omvendt er andelen med en mellemlang videregående uddannelse i Det Blå Danmark faldet i perioden. 13 Anm: Som figur 1. Opdeler man på de 6 brancher inden for Det Blå Danmark, ses det, at der er forskelle i uddannelsesniveauet mellem hver branche. Det er vist i figur 6. Ud fra figuren er der flere ting, der kan bemærkes, bl.a.: At de ufaglærte udgør omkring 27-30 pct. af brancherne Maritimt udstyr, Bygning af skibe og både, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. I brancherne Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart udgør ufaglærte omkring 20 pct. af de beskæftigede. At personer med en gymnasial uddannelse, som højest fuldførte, hovedsagelig er i brancherne Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. At erhvervsuddannede, såsom smede og elektrikere, udgør en meget stor andel på over 56 pct. af de ansatte inden for Bygning af skibe og både, mens de kun udgør 26 pct. af de ansatte inden for Skibsfart.
At personer med en mellemlang videregående uddannelse først og fremmest er inden for Skibsfart og Udvinding af olie og naturgas. At Udvinding af olie og naturgas har den største andel af personer med en lang videregående uddannelse, mens Bygning af skibe og både har den mindste andel. 14 Anm: Som figur 1. 4.3 Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Ovenstående uddannelsesfordeling er vist på hovedgrupper. Dykker man lidt mere ned i data, kan man mere detaljeret se de typiske uddannelser i Det Blå Danmark. I tabellerne 3, 3A og 3B er der vist de ti uddannelsestyper, som fylder mest i hver branche i Det Blå Danmark. Tabel 3 viser top 10-uddannelser inden for Udvinding af olie og naturgas og Maritimt udstyr. I branchen Udvinding af olie og naturgas udgør smede 10,5 pct. af de beskæftigede og elektrikere knap 9 pct., begge er erhvervsfaglige uddannelser (EUD). Det ses også, at diplomingeniører og civilingeniører (mellemlange videregående uddannelse, MVU) er på top 10-listen. Inden for branchen Maritimt udstyr er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og ligeledes er diplomingeniører i toppen over mest typiske uddannelser i branchen Maritimt udstyr.
Tabel 3. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Udvinding af olie og naturgas Pct. Maritimt udstyr Pct. Smed, EUD 10,5 Maskinarbejder, EUD 12,2 Elektriker, EUD 8,9 Mekaniker, EUD 8,3 Transport, MVU 7,1 Smed, EUD 6,2 Mekaniker, EUD 6,1 Diplomingeniør, MVU 5,7 Diplomingeniør, MVU 5,8 Kontor, EUD 4,6 Tekniker, KVU 4,6 Handel, EUD 4,4 Civil ingenør, LVU 3,5 Tekniker, KVU 4,4 Maskinarbejder, EUD 3,1 Grafisk/teknisk, EUD 2,6 Kontor, EUD 2,9 Transport, MVU 2,0 Naturvidenskabelig, LVU 2,7 Civil ingeniør, LVU 2,0 Anm: Kun uddannelser ud over grundskolen er vist i tabellen. Uddannelserne er grupperet på Danmarks Statistiks 5-cifrede uddannelseskode, som i alt svarer til ca. 70 forskellige uddannelser. Tabel 3A viser oversigt over Skibsfart og Bygning af skibe og både. Her ses det, at over 20 pct. af de ansatte i Skibsfart har en mellemlang videregående transportuddannelse. Ligeledes ligger de gymnasiale uddannelser højt på top 10-listen i branchen Skibsfart. Tabel 3A. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Bygning af skibe Pct. Skibsfart Pct Smed, EUD 25,1 Transport, MVU 21,6 Maskinarbejder, EUD 6,8 Kontor. EUD 6,6 Mekaniker, EUD 5,8 STX, ufaglært 5,9 Tømrer/snedker, EUD 3,9 HHX, ufaglært 3,8 Diplomingeniør, MVU 3,4 EUD øvrige 3,2 Handel, EUD 3,3 Kok, EUD 2,8 Kontor, EUD 2,6 KVU øvrige 2,6 Byggefag i øvr., EUD 2,1 Jordbrug/fiskeri, KVU 2,5 Tekniker, KVU 2,1 Handel, EUD 2,5 Grafisk/teknisk, EUD 1,8 Mekaniker, EUD 2,5 Anm: Som tabel 3 15 Inden for branchen Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede i top 3, hvor smede udgør hele 25 pct. af denne branche. Derudover er diplomingeniører, ligesom i branchen Maritimt udstyr, i top fem over mest typiske uddannelse.
Tabel 3B. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Pct. Anden transportformidling Pct. Kontor, EUD 11,8 Kontor, EUD 28,8 STX, ufaglært 7,7 HHX, ufaglært 8,0 Handel, EUD 6,6 Handel, EUD 4,5 HHX, ufaglært 4,5 STX, ufaglært 4,2 Mekaniker, EUD 3,9 Mekaniker, EUD 2,3 HF, ufaglært 2,3 Mægler/økonomi, KVU 1,5 Smed, EUD 1,9 EUD øvrige 1,4 Mægler/økonomi, KVU 1,9 Humaniora/teologi, LVU 1,3 Transport, MVU 1,7 Økonomi, LVU 1,2 EUD øvrige 1,4 HF, ufaglært 1,2 Anm.: Som tabel 3. Sidst viser tabel 3B, at i brancherne Hjælpevirksomhed inden for transport og Anden transportformidling er uddannelser inden for kontor og handel de mest hyppige (erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser). De gymnasiale uddannelser ligger ligeledes højt på top 10-listen i de to brancher Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Dette er også illustreret i figur 6 ovenfor. 16 4.4 Kønsfordeling Hovedparten af de ansatte i Det Blå Danmark er mænd. Andelen af mænd i Det Blå Danmark er dog faldet en smule fra omkring 75 pct. i 1994 til godt 70 pct. i 2009. Dette ligger væsentlig over andelen af mænd blandt alle beskæftigede, hvor knap 53 pct. er mænd. Udviklingen i andelen af mænd i hhv. Det Blå Danmark og alle beskæftigede er vist i figur 7. Anm: Som figur 1.
I figur 8 er kønsfordelingen underopdelt på de 6 brancher. Af figuren ses det, at andelen af mænd er størst i Bygning af skibe og både, hvor 90 pct. af de beskæftigede er mænd. Omvendt er andelen af kvinder højest i Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hvor kvinderne udgør knap 40 pct. af de beskæftigede. 17 Anm: Som figur 1. 4.5 Herkomst Knap 92 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark er danskere, mens de resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. Efterkommere er i denne rapport defineret ud fra Danmarks Statistiks betegnelser, som værende personer født i Danmark, hvoraf ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Yderligere forstås indvandrere som værende personer født i udlandet, hvoraf ingen af forældrene er danske statsborgere ej heller født i Danmark (se Bilag A). Andelen af danskere i Det Blå Danmark svarer til andelen for alle beskæftigede. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande overrepræsenterede i Det Blå Danmark, mens indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er underrepræsenterede. Det er vist i tabel 4.
Tabel 4. Herkomstfordeling for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Danskere 73.514 91,9 2,8 Indvandrere og efterkommere vestlige lande 3.108 3,9 3,5 Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande 3.339 4,2 2,4 I alt 79.961 100,0 2,8 Anm: Som tabel 1. I figur 9 er udviklingen i herkomstfordelingen vist. Figuren viser hvor stor en andel af den enkelte herkomstgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Fra denne illustration er det tydeligt at se et generelt fald fra situationen i 1994 til 2009. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har vist en opadgående tendens siden 2004, hvorimod indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har svag fremgang fra 2004 til 2008. I 2008 sker der dog et større opsving for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det samme kan dog ikke siges om personer med dansk oprindelse, som siden 2004 stagnerer. 18 Anm: Som figur 1. I figur 10 er herkomstfordelingen vist på de seks underbrancher. Af figuren ses det for det første, at alle brancher har over 90 pct. danskere blandt de beskæftigede. For det andet ses det, at Udvinding af olie og naturgas har den største andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande blandt de beskæftigede, hvor andelen udgør 7,3 pct. For det tredje ses det, at Bygning af skibe og både
samt Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport har de største andele af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen er på næsten 5 pct. Anm: Som figur 1. 19 4.6 Socioøkonomisk gruppe I tabel 5 er den socioøkonomiske gruppe for beskæftigede i Det Blå Danmark vist. Af tabellen ses det, at lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Sammenlignet med alle beskæftigede er disse to grupper overrepræsenteret i Det Blå Danmark. For yderligere specifikation af klassifikationerne se Bilag A. Tabel 5. Socioøkonomisk gruppe for Det Blå Danmark, 2009 Anm: Som tabel 1. Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Lønmodtager på grundniveau 52.635 65,8 3,2 Lønmodtager på mellem niveau 16.894 21,1 3,3 Lønmodtager på højeste niveau 6.286 7,9 1,7 Selvstændig eller medhjælper 1.761 2,2 0,9 Topleder 2.385 3,0 2,7 Total 79.961 100,0 2,8
20 Udviklingen i den socioøkonomiske gruppe er ikke vist, da der er en række databrud i 1996, 2003 og 2009, som gør det svært at tolke udviklingen. I figur 11 er den socioøkonomiske fordeling opdelt på de seks underbrancher. Af figuren ses det bl.a., at: Anden transportformidling har den laveste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor gruppen udgør halvdelen af de beskæftigede. I branchen Bygning af skibe og både findes den højeste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor de udgør næsten 80 pct. Lønmodtagere på mellemniveau udgør næsten 40 pct. af branchen Anden transportformidling og 30 pct. af branchen Skibsfart. Lønmodtagere på højeste niveau udgør næsten ¼ af de beskæftigede i branchen Udvinding af olie og naturgas. Selvstændige er en relativ lille gruppe i alle brancher i Det Blå Danmark, men er dog med 3,6 pct. størst inden for Bygning af skibe og både, som omfatter bygning såvel som reparation af færger, fragtskibe, fiskerbåde etc. samt bygning af boreplatforme, landingsbroer, flydekraner osv. Topledere udgør 2,5-4 pct. af de beskæftigede i brancherne i Det Blå Danmark. Anm: Som figur 1.
4.7 Bopæl for Det Blå Danmark I tabel 6 er bopælen for Det Blå Danmark vist på landsdele. Af tabellen ses det bl.a., at den største andel af Det Blå Danmark er bosat i Sydjylland, hvor godt 20 pct. af Det Blå Danmark bor. Samtidig er Sydjylland også det område, hvor Det Blå Danmark er mest overrepræsenteret med 4,5 pct. af de beskæftigede i Sydjylland arbejdende i Det Blå Danmark. Sydjylland omfatter bl.a. Esbjerg. Samtidig viser tabellen, at ansatte i Det Blå Danmark er mest underrepræsenteret i Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland, hvor under 2 pct. af de beskæftigede i disse områder arbejder i Det Blå Danmark. Tabel 6. Bopælslandsdel for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. København by 11.366 14,2 3,2 Københavns omegn 5.757 7,2 2,2 Nordsjælland 3.948 4,9 1,7 Østsjælland 2.469 3,1 2,0 Vest- og Sydsjælland 5.419 6,8 1,9 Bornhom 794 1,0 4,1 Fyn 8.605 10,8 3,6 Sydjylland 16.632 20,8 4,5 Østjylland 11.085 13,9 2,6 Vestjylland 5.989 7,5 2,7 Nordjylland 7.897 9,9 2,7 I alt 79.961 100,0 2,8 Anm: Som tabel 1. 21 I tabel 7 er bopælene for de beskæftigede i Det Blå Danmark vist i 1994 og 2009. Af tabellen ses det, at der bor relativt flere fra Det Blå Danmark i København og omegn, Østsjælland og Vestjylland i 2009 end i 1994. I Syd- og Østjylland er andelen stort set uændret, mens andelen af Det Blå Danmark er faldet i de resterende landsdele i perioden.
Tabel 7. Udvikling i bopæl for Det Blå Danmark, 1994-2009 Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for gruppen 1994 2009 1994 2009 Pct. Pct. København by 11,4 14,2 3,1 3,2 Københavns omegn 6,1 7,2 1,9 2,2 Nordsjælland 5,5 4,9 1,9 1,7 Østsjælland 2,7 3,1 1,7 2,0 Vest- og Sydsjælland 7,4 6,8 2,1 1,9 Bornholm 1,4 1,0 5,3 4,1 Fyn 12,9 10,8 4,4 3,6 Sydjylland 21,0 20,8 4,7 4,5 Østjylland 13,4 13,9 2,8 2,6 Vestjylland 6,9 7,5 2,5 2,7 Nordjylland 11,4 9,9 3,2 2,7 I alt 100,0 100,0 3,0 2,8 Anm: Som figur 1. 22 Der er stor forskel på, hvor i landet de forskellige underbrancher i Det Blå Danmark er overrepræsenteret. For eksempel er de fleste inden for Bygning af skibe og både bosat på Fyn, og mange inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Det er illustreret i figur 12, hvor bopælslandsdelene for de enkelte underbrancher i Det Blå Danmark er vist. Af figuren ses det bl.a., at: Over halvdelen af de beskæftigede inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Omkring ¾ af de beskæftigede inden for Maritimt udstyr er bosat i Jylland. Knap 55 pct. af de beskæftigede inden for Bygning af skibe og både er bosat på Fyn. Omkring 20 pct. af de beskæftigede inden for Skibsfart er bosat i København, og i alt er godt halvdelen bosat på Sjælland. Næsten 30 pct. af de ansatte inden for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport er bosat i København.