Ordblindhed i gymnasiet. Marts 2012 Bodil Aase Frandsen og Margrethe Mørch Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og videregående uddannelser

Ordblindhed i gymnasiet Marts 2012 Bodil Aase Frandsen og Margrethe Mørch Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og videregående uddannelser

Hvis jeg havde vidst, at jeg bare var ordblind, havde jeg valgt gymnasiet alligevel. CJ (19 år), elev i 1 HF 2010: Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Metode... 3 2. Screening af elever i gymnasiet... 3 2.1. Elevgruppen... 3 2.2. Materiale... 4 2.3. Analyse... 4 3. Test, testresultater og analyse... 5 3.1. Frederiksborgmaterialet... 5 3.1.1. Orddiktaten... 5 3.1.2. Resultater og analyse... 6 3.2. Find det rigtige ord... 7 3.2.1. Resultater og analyse... 7 3.3. Læseprøven 1... 7 3.3.1. Resultater og analyse... 8 3.4. Find det, der lyder som et ord... 9 3.4.1. Analyse og resultater... 9 3.5. Punktumprøven... 10 3.6.1. Resultat og analyse... 10 3.7. SPS-screeningen... 10 3.7.1. Test 1 ordlæsning... 11 3.7.2. Test 2 ortografisk stavning, basalt niveau... 11 3.7.3. Resultat og analyse... 11 4. Fastholdelse af ordblinde elever... 13 4.1. Resultater af undersøgelse om ordblinde og fastholdelse... 13 4.2. Diskussion af indberetningerne... 15 5. Pædagogiske implikationer og perspektiver... 16 Bibliografi... 19 Side 2 af 19

1. Indledning Meget indikerer at det er en almen viden, at især det almene gymnasium er for svært for ordblinde elever. Man tror ikke, at ordblinde har de specifikke kompetencer, det kræver for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Skulle de bestå en studentereksamen på det almene gymnasium (STX), vil det være med et minimalt resultat. I denne rapport bliver det undersøgt, hvorvidt der er hold i denne tavse viden. I rapporten gennemgås resultaterne af en indledende generel screening af 1. årselever på tre danske almene gymnasier. Derudover undersøges det, hvor mange af de screenede elever, som bliver udvalgt til en yderligere screening med henblik på ansøgning om en IT-rygsæk hos SU-Styrelsen. Resultaterne af en rundspørge, om antallet af IT-rygsækbrugere, som frafalder deres ungdomsuddannelse og deres karaktergennemsnit gennemgås også. Endelig bliver det diskuteret, hvilken betydning disse resultater har i forhold til at sikre, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 1.1. Metode Rapporten er udelukkende baseret på data, som det er lykkedes Foreningen af læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser at indsamle. Som nævnt er der tale om screeningsresultater fra tre almene gymnasier samt indberetninger om fuldførelse, frafald og karaktergennemsnit hos IT-rygsækbrugere fra 35 ungdomsuddannelser herunder STX, HHX, HTX, VUC og HF. 2. Screening af elever i gymnasiet 2.1. Elevgruppen Eleverne i undersøgelsen består af 813 førsteårselever, som er startet på det almene gymnasium (stx) i august 2010. Fælles for dem er, at de enten har færdiggjort folkeskolens afgangsprøve (9.kl) eller folkeskolens udvidede afgangsprøve (10.kl), samt at de er blevet erklæret uddannelsesparate til det almene gymnasium. Eleverne er alle blevet screenet generelt i løbet af deres første semester i gymnasiet med Frederiksborgmaterialet (2008) i deres respektive klasser. Efterfølgende er de elever, som har scoret lavt i testen blevet tilbudt en samtale med skolens læsevejleder og blevet yderligere screenet specifikt med Side 3 af 19

henblik på at søge om IT-hjælpemidler hos SU-Styrelsen. Centralt i denne screening er SPSscreeningen, da denne er obligatorisk, hvis man vil søge om hjælpemidler hos SU-styrelsen. 2.2. Materiale Resultaterne stammer som tidligere nævnt fra Frederiksborgmaterialet (Daugaard et. Al., 2008) og fra SPS-screeningen (SU-Styrelsen, udateret). Frederiksborgmaterialet I denne undersøgelse har vi kun brugt et udvalg af testbatteriet i Frederiksborgmaterialet. Det drejer sig om følgende tests: Stavning/orddiktat (43 ord, der indgår i 9.klasses afgangsprøve.) 7 nonsensord 12 Find det, der lyder som et ord Læseprøve (novelle af Vibeke Marx) Punktumprøve Opgave i ordforråd SPS-screeningen Med hensyn til SPS-screeningen er der tale om hele materialet: Ordlæsning (testning af det fonematiske princip: Find det ord, der lyder som et ord )(test 1) Ortografisk stavning (test 2). 2.3. Analyse Til at analysere testresultaterne er der blevet anvendt forskellige basale statistiske udregninger. Dels er det blevet undersøgt, hvordan den samlede elevmasses faktiske resultater placerer sig i forhold til de vejledende resultater, der bliver givet som norm i Frederiksborgmaterialet. Dels er disse resultater blevet sammenlignet med resultaterne fra den gruppe elever, der senere er blevet valgt ud til nærmere undersøgelse. Side 4 af 19

3. Test, testresultater og analyse 3.1. Frederiksborgmaterialet Frederiksborgmaterialet er et testbatteri skabt af Bent Daugaard, Carsten Erichsen, Mette Grønvold, Marianne Kampmann og Birgit Lohse i 2008. Screeningsmaterialet, som de selv kalder det, er beregnet til anvendelse i det første år af en gymnasial uddannelse. Det fremgår ikke tydeligt, på hvilken baggrund materialet er skabt. Det skal dog siges, at Frederiksborgmaterialet er det mest brugte testbatteri i det almene gymnasium. Til materialet medfølger der forklaringsark til læreren i forbindelse med orddiktaten og et dokument: Kommentarer til testresultaterne som er et tilbagemeldingspapir til den enkelte elev. Af kommentarerne fremgår en normsætning til de forskellige test. Herefter vil kommentarerne til elevtilbagemeldingspapiret blive omtalt som kommentarerne. 3.1.1. Orddiktaten Orddiktaten består af 43 sætninger, hvor eleven skal indsætte ét af ordene, samt syv nonsensord. Hver sætning læses en enkelt gang, hvorefter det ord, som skal gengives, bliver gentaget to gange. Nonsensordene læses også to gange - men ekstra tydeligt. Ordene i diktaten er systematiseret efter fejltyper, som delvis er udvalgt på baggrund af undersøgelsen Sådan staver studenterne 1 står der i forklaringsarket til lærerne (Frederiksborgmaterialet, 2008). Det drejer sig om følgende fejltyper: R-fejl i verber og substantiver -ene/ende stumme bogstaver forvekslingsord e/æ fremmedord -sel/-else dobbeltkonsonant nonsensord 1 Sådan staver studenterne er en rapport fra Undervisningsministeriet udarbejdet i 1998, hvor man undersøger hvilke typer stavefejl er de hyppigste ved studentereksamen. Side 5 af 19

I forbindelse med nonsensordene findes en beskrivelse af, hvordan man udtaler ordene, samt hvilke svar man skal acceptere. Ved ordene slæmb/slæmp kan både b g p accepteres som sidste bogstav i ordet. Hele orddiktaten afvikles i så højt et tempo, at eleverne ikke har mulighed for at gå tilbage og rette i deres resultater. Orddiktaten tager højest 15 minutter at afvikle. Eleverne kender opgavetypen fra grundskolen, og den behøver derfor ikke omfattende forklaringer. Nonsensordene kan dog skabe nogle frustrationer, da eleverne ikke er vant til at skrive pseudohomofoner - generelt skriver de fx slemp/slemb. 3.1.2. Resultater og analyse Om orddiktaten står der i kommentarerne: Ordene i orddiktaten er nogle, som man skal kunne stave ved udgangen af folkeskolen. Det forventes derfor ikke, at der bliver lavet nogle fejl i denne test. Man kan dog konstatere, at det langt fra er tilfældet. Kun meget få elever har nul fejl. Det drejer det sig kun om 2 elever af de 813 testede. Faktisk placerer de bedste 25% af alle eleverne på 37 korrekt stavede ord, hvilket ligger noget under de 0 fejl, som forventes i orddiktaten. Man må dog tage i betragtning, at eleverne testes lige efter en lang sommerferie og deres stavning måske er lidt rusten. Boksplot - orddiktat Gennemsnitligt har eleverne stavet 33 ord korrekt ud af de 43, hvoraf følger, at eleverne gennemsnitligt har 11 fejl (heriblandt findes dog en del af de syv fremmeord). Hos de elever, der senere bliver udtaget til yderligere afdækning for ordblindhed ses det, at de gennemsnitligt staver 23,4 ord korrekt; hos de svageste 25% i denne gruppe staver de gennemsnitligt 19 ord korrekt. Værd er det også at notere, at de svageste 25% af alle eleverne, altså af de 813 elever, så staver de gennemsnitligt 30 ord korrekt. Det absolut svageste svar findes hos én elev, som har stavet 15 af de 43 ord korrekt. Hvorvidt dette gennemsnitlige resultat på 33 korrekte ud af 43 muligheder er forventeligt, er usikkert, men sammenligner man med undersøgelsen Hvordan staver studenterne? En undersøgelse af stavefejl i studentereksamensstilene 1998, ligner det 0 20 40 60 Boksplot - orddiktat ekstra screening 0 20 40 Side 6 af 19

resultaterne fra den undersøgelse, dog lidt ringere. Her fandt man, at 80% af eleverne havde mere end 3 fejl. I screeningsresultatet med Frederiksborgmaterialet har eleverne 4 fejl. I forhold til nonsensordene, hvor normen sættes til 7 rigtige, havde eleverne gennemsnitligt besvaret 5 af de 7 ord korrekt (heraf skriver ca. 95% slemp/slemb i stedet for slæmp/slæmb) og man ser i gruppen, der senere tages ud til yderligere screening, så får de kun 2 fejl. 3.2. Find det rigtige ord I denne test bliver elevens ordforråd testet i en multiple choice test med isolerede ord. Eleverne skal altså vælge hvilket ord, der definerer et målord. I den første opgave skal eleverne således finde ud af, hvilket af de følgende fire ord bedst beskriver sende tilbage : a) detonere b) returnere c) reservere d) deponere. Der er i alt 10 opgaver i øvelsen. Som det kan ses eksemplet kan der være lagt distraktorer ind: ord, der kun adskiller sig fra hinanden med et enkelt bogstav. Eleverne har to minutter til at løse opgaven. 3.2.1. Resultater og analyse Kommentarerne til denne test lyder 100% Find det rigtige ord 75% 50% 25% 0% 1 6 (Frederiksborgmaterialet, 2008): Prøven giver et mål for dit ordforråd. Hvis du ligger på 7 rigtige og derover, har du et godt ordforråd. Hvis du ligger under 7, kan du have svært ved at forstå, bruge og gengive de tekster, der anvendes i gymnasiet. Middeltallet for de 563 elever, som besvarede denne opgave er 6,97, dvs. tæt på de anbefalede 7 korrekte svar. De bedste 25% af eleverne ligger på 8 korrekte svar, mens de svageste 25% gennemsnitligt har 6 korrekte svar (de ordblindes middeltal er her 6,93). 3.3. Læseprøven 1 Læseprøven er en novelle, Gevinsten, af Vibeke Marx på 788 ord. Prøven er todelt, idet elevernes læsehastighed først måles og derefter deres læseforståelse. Ved at besvare seks multiple choice spørgsmål skal eleverne vise, hvor godt har forstået teksten. Eleverne må ikke gå tilbage og se i novellen, når de besvarer spørgsmålene. De skal således selv kunne huske fx, hvorvidt den ansvarlige for præmieuddelingen i novellen hedder Lone Olsen, Ole Side 7 af 19

Berlingeren, Lotte Olsson eller Lene Ottesen (spørgsmål 1). Eleverne må højest bruge 10 minutter på læseprøven og de efterfølgende spørgsmål. Så snart eleverne er færdig med at læse novellen, så udfylder de en læsehastighedsopgørelse, hvor de udregner, hvor lang tid de har brugt på at læse novellen. Når de er færdige med det, løser de de seks spørgsmål, der skal teste hendes læseforståelse. 3.3.1. Resultater og analyse I kommentarerne anføres det, at (Frederiksborgmaterialet, 2008): hvis du læser 180 ord i minuttet og derover, og svarer rigtigt på tekstspørgsmålene, har du ikke problemer på dette område. Ligger dit resultat væsentligt under, bør du alvorligt overveje at arbejde med dine læsevaner. I forhold til læseforståelsesprøverne forventes det, at eleverne maksimalt har én fejl. Som der står i kommentarerne (Ibid.), Har du svaret forkert på mere end 1 spørgsmål, bør du skærpe din opmærksomhed, når du læser. I forhold til den gennemsnitlige læsehastighed, ligger eleverne over de forventede 180 ord i minuttet, de læser nemlig gennemsnitligt 194 ord i minuttet. Det er dog værd at bemærke, at undersøger man, hvor frekvensen er størst, så læser 20% af eleverne med en hastighed på 175 ord i minuttet. Yderligere er det også værd at lægge mærke til, at blandt de svageste 25% er læsehastigheden nede på 158 ord i minuttet, mens de stærkeste 25% læser med en hastighed på ca. 225 ord i minuttet. Dette giver en spredning på hele 48,6. Ser man på elevernes læseforståelse, besvarer eleverne gennemsnitligt 5,12 spørgsmål korrekt, hvilket stemmer overens med det forventede svar på maksimalt én fejl. Her er det også interessant, at der kun er en spredning på 1,03. De bedste 25% har 0 fejl, mens de svageste 25% har 1 fejl. 100% 75% 50% 25% Trappediagram Læsetempo 0% 93 193 293 393 Hvorvidt dette giver et reelt billede af elevernes egentlige læsehastighed og læseforståelse er usikkert. Eleverne kender denne opgavetype fra folkeskolens læseprøve. Selvom de måske ikke har set denne tekst før, kender de konceptet. Det havde måske givet et mere reelt billede af elevernes egentlige kunnen, hvis man havde prøve dem i nogle mere Side 8 af 19

fagfaglige tekster. To læseprøver, fx én naturvidenskabelig tekst (hvilket er en valgmulighed i Frederiksborgmaterialet) og én samfundsvidenskabelig tekst, ville derfor give et bedre billede af elevernes læsekompetencer med hensyn til faglig læsning. Her er eleverne måske heller ikke trænede læsere og har ikke oparbejdet den fornødne automatisering eller kompetence. Læser de en novelle, ved de, hvilke tekstmarkører de skal læse efter. Oftest bliver man i en novelle spurgt om, hvem fortælleren er. Havde det tilhørende spørgsmål til en samfundsvidenskabelige tekst gået på en definition af et begreb, havde eleverne formentlig ikke samme fortrolighed til genren til at vide, hvordan de læser efter samfundsvidenskabelige markører i teksten. 3.4. Find det, der lyder som et ord I opgaven Find det, der lyder som et ord skal eleverne finde ord, som lyder som rigtige ord, men som ikke er stavet korrekt. Eleven bliver således testet i deres evne til at forbinde lyde med bogstaver. I testen er der i alt 12 enkelt opgaver med fire nonord i hver opgave. Eleven har to minutter til at finde et korrekt ord i hver af de 12 opgaver. Her tester man elevens færdigheder i at udnytte skriftens lydprincipper udenfor en almindelig kontekst, hvor ordene er stavet korrekt og et lavt resultat i denne test, vil for det meste udløse et tilbud om yderligere screening. 3.4.1. Analyse og resultater Eleven må højest have fire fejl i denne opgave ud fra den anførte norm. Som der står (Frderiksborgmaterialet, 2008): Opgaven viser, om du kan forbinde lyd og bogstav. Har du mange fejl, er det muligt, at du har specifikke sproglige problemer, der kræver en ekstra træningsindsats. Dømmer man udelukkende fra denne test, så må man konkludere, at mange elever har brug for en ekstra træningsindsats, da det gennemsnitlige resultat er 7,88; altså et gennemsnit på 5 fejl. Det er én mere end de maksimalt forventede 4 fejl. Ser man på de svageste 25% af eleverne, staver de gennemsnitligt 7 af de i alt 12 nonsensord korrekt, mens de bedste 25% gennemsnitligt staver 9 ord korrekt. Med andre ord er det kun de bedste 25%, som rammer 120 100 80 60 40 20 det forventede resultat. Disse resultater må også 0 Pindediagram Find det, der lyder som et ord 0 5 10 15 Side 9 af 19

formodes at skyldes, at det faktisk er svært for eleverne at forstå, hvad de egentlig skal i denne test. Mange gætter. Boksplot Punktumprøve 3.5. Punktumprøven I punktumprøven skal eleverne indsætte 0 5 10 15 manglende punktummer i en tekst på næsten syv linjer. Der er ingen tegnsætning i teksten; der mangler altså både kommaer og punktummer, men i opgaven skal eleverne udelukkende fokusere på de manglende punktummer. Eleverne har 2 minutter til at løse opgaven. De manglende punktummer markeres ved at sætte en skråstreg i teksten. 3.6.1. Resultat og analyse I kommentarerne står der, at prøven skal sikre, at eleverne har en sikker fornemmelse, for hvordan sætninger er bygget op, samt i hvor høj grad eleven kan afgrænse en meningsenhed. Yderligere står der, at (Frederiksborgmaterialet, 2008): hvis du har undladt mere end 2 punktummer [ud af i alt 13], er du ikke så opmærksom på sætningsopbygning og meningsenheder, som du bør være. Set ud fra det gennemsnitlige resultat, kan det konkluderes, at langt de fleste elever har problemer af denne art, da eleverne har et gennemsnitligt resultat på 9,41, altså cirka 1,5 mere end normen. Blandt de bedste 25% af de screenede elever ligger det gennemsnitlige resultat på 11 rigtige, mens de laveste 25% gennemsnitligt har sat 8 korrekte punktummer. De ordblinde har et middeltal på 7,5 og de svageste 25% af denne gruppe har 5 rigtigt placerede punktummer i gennemsnit. 3.7. SPS-screeningen SPS-screeningen er en computerbaseret screening til elever med læse- og skrivevanskeligheder udgivet af Uddannelsesstyrelsen, Afdeling for Uddannelsesstøtte også kaldet SPSU. Screeningen bruges som dokumentation, når der søges om midler, gerne en it-rygsæk eller studie- og støttetimer hos Afdeling for Uddannelsesstøtte. Screeningen er udviklet på baggrund af Undervisningsministeriets screening til specialundervisning for ordblinde, men den er dog tilpasset de krav, der stilles for elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse særligt de erhvervsfaglige uddannelser. Screeningen består af to Side 10 af 19

tests. De to test vægtes forskelligt i opgørelsen af det endelige resultat: Test 1 med en faktor 1 og test 2 med en faktor 2 (kilde: kursus i SU-Styrelsen). Derfor ser man, at elever fra det almene gymnasium får meget højere resultater, end det, der vejledes om på SPSU.net, (SPSUs hjemmeside) da de sjældent har særlige staveproblemer. Ud fra anekdotisk evidens, så nævner ordblinde elever ofte til læsevejlederne på gymnasierne, at netop disse ord ikke er svære at stave, fordi de har trænet dem i årevis. Det betyder dog ikke, at de ikke får en it-rygsæk eller studie-/støttetimer. 3.7.1. Test 1 ordlæsning I denne test bliver eleven stillet overfor en række opgaver, hvor de skal læse fire ord, som ikke findes på dansk. Et af ordene lyder dog som et dansk ord, og det er elevernes opgave at finde netop dette ord blandt de fire valgmuligheder. Der er i alt 38 opgaver i denne test, og eleven får fem minutter til at besvare opgaverne (SPSU.net). Denne test er derfor i høj grad identisk med testen Find det, der lyder som et ord i Frederiksborgmaterialet. 3.7.2. Test 2 ortografisk stavning, basalt niveau Den anden og sidste test i SPS-screeningen består af en orddiktat, hvor eleven skal lytte til 34 dikterede sætninger, som handler om et færdselsuheld, og gengive dem. Hver sætning læses højt to gange, og eleven bruger computeren til at skrive sætningen. Eleven har et enkelt minut til at skrive hver sætning. Bliver eleven færdig inden minuttet er gået, kan hun trykke sig videre. Bliver eleven derimod ikke færdig, gemmer computeren opgaven og går videre til næste (Ibid). 3.7.3. Resultat og analyse Blandt de 813 førsteårs elever, der blev screenet med Frederiksborgmaterialet, blev 15 elever udvalgt til yderligere testning med SPS-screeningen og fik et resultat, der udløste en IT-rygsæk. Hvad, der præcist udløste dette resultat, er lidt usikkert. Det fremgår ikke via den lukkede hjemmeside (SPSU.net), hvorfra screeningen kan downloades, hvilken norm, man har sat. Der er en vejledning til, hvad det overordnede resultat er for elever med ordblindevanskeligheder på erhvervsskolerne og tekniske skoler (dette resultat er 23,8), men ikke for elever på de gymnasiale uddannelser (Ibid.). Ser man på resultatet for, hvad Side 11 af 19

de elever, der bliver tildelt en it-rygsæk i gymnasiet, er, ligger det mellem 20 og 47 blandt de 15 elever. Dette er nok forventeligt, da eleverne kommer med forskellig grader af læseog stavevanskeligheder og forskellige ambitioner på det boglige plan. Af de 15 elever som blev screening med SPS-screeningen kommer 13 elever fra 10.klasse. Undersøger man lidt nøjere, hvad der skiller disse 15 elever ud fra gruppen af førsteårs elever, der blev screenet med Frederiksborgmaterialet, er det deres ortografiske og fonologiske afkodning, der volder dem de største problemer (jf. 3.1.1. Orddiktat og 3.4. Find det, der lyder som et ord). Dertil kommer deres lave læsetempo, og deres manglende syntaktiske overblik (jf. 3.3. Læseprøven 1 og 3.5. Punktumprøven). Disee er alle træk, man genkender hos ordblinde elever. Går man skridtet videre og kigger på disse elevers uddannelsesplaner, som er dem, der danner baggrund for deres optagelse på gymnasiet, viser der sig et ganske interessant billede. Af de 15 elever, som bliver tildelt en IT-rygsæk, er der kun én, som skriver i sin uddannelsesplan, at hun er ordlind. To elever skriver, de har svært ved at stave, tre skriver at de har svært ved dansk og engelsk og en skriver, at hun har svært ved det skriftlige. Endeligt nævner én, at hun har modtaget specialundervisning mellem 4.- og 7. klasse. Med andre ord nævner kun otte af de 15 elever, at de har problemer af forskellig karakter i deres uddannelsesplan. Altså kun lidt over halvdelen af eleverne har nævnt, at de har læseog skrivevanskeligheder. Hvorfor de resterende syv ikke har nævnt noget, er svært at sige. Det kan skyldes, at de er bange for, at de ikke vil blive optaget, hvis de har bemærkninger i deres uddannelsesplaner. Det kan også skyldes, at de nok ved, at de har læse- og skrivevanskeligheder, men at disse aldrig er blevet afdækket. Dette bakkes i hvert fald op af det faktum, at kun én af de i alt 15 elever, kom fra grundskolen med bemærkningen ordblind. Generelt er det meget få elever, der har bemærkninger om faglige vanskeligheder i deres uddannelsesplaner. Blandt de i alt 813 førsteårs elever, som blev screenet med Frederiksborgmaterialet var det kun de tidligere omtalte otte elever, som havde bemærkninger i deres uddannelsesplaner. Side 12 af 19

4. Fastholdelse af ordblinde elever I et forsøg på at skabe et overblik over antallet af elever med IT-hjælpemidler i ungdomsuddannelserne fra år 2007, hvor sektoransvarligheden for denne problemstilling overgik fra amterne til SU-Styrelsen i statsligt regi, udsendte Foreningen af læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser i maj 2011 et spørgeskema til alle landets ungdomsuddannelsesinstitutioner. I spørgeskemaet blev institutionerne bedt om at oplyse følgende: 1. Antallet af IT-rygsækbrugere i årene 2007-2011 2. Antallet af IT-rygsækbrugere som faldt fra deres uddannelse i år fra 2007-2011 3. De gennemførende elevers eksamensgennemsnit Foreningens hypotese var, at IT-rygsækbrugerne i mindre omfang faldt fra, og at de havde et eksamenskaraktergennemsnit, der snarere lå på en middelkarakter og derover end derunder. Indberetningsskemaet var blevet sendt ud til alle landets ungdomsuddannelsesinstitutioner, men langt fra alle svarede. I alt modtog foreningen svar fra cirka 40 institutioner, og blandt disse svar var der en række uregelmæssigheder, som ikke lige umiddelbart kan forklares. Derfor er det heller ikke vandfaste resultater, der bliver præsenteret, men i stedets antydes konturerne af et muligt resultat. For at imødegå dette problem, genudsendes indberetningsskemaet igen i eksamensperioden 2012. Foreningen håber på en bedre svarprocent og nogle mere vandfaste resultater. 4.1. Resultater af undersøgelse om ordblinde og fastholdelse Overordnet viser indberetningerne, at der er sket en dramatisk stigning af elever, der bliver tildelt en it-rygsæk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Fra 12 elever i 2007 til hele 83 elever i 2011 repræsenterer det en ottedobling af antallet af elever med en ITrygsæk i det tilgængelige materiale. Den store stigning kan skyldes en øget opmærksomhed på ordblinde elever i ungdomsuddannelserne, samt at strukturreformen i 2007 betød, at bevillingen af IT-rygsække gik fra amtslig regi til SU-Styrelsen, hvorved det muligvis blev lettere for elever at få tildelt en IT-rygsæk. Side 13 af 19

Yderligere viser indberetningerne, at af de elever, som bliver tildelt en IT-rygsæk falder ganske få fra deres uddannelse. I 2009 blev 40 elever fx tildelt en IT-rygsæk og af dem, var der 6 (15%) der faldt fra. Året efter (2010) blev 69 tildelt en IT-rygsæk og her faldt kun 9 (6,21%) fra. Endnu bedre så resultatet ud i 2011, hvor kun 2 (2,4%) af de i 83 elever, som var blevet tildelt en IT-rygsæk faldt fra. Dette må ses som en absolut positiv udvikling. Samme udvikling ser man på landets HF- og VUC-institutioner. Her får også flere og flere elever tildelt en IT-rygsæk; fra 2 elever i 2007 til 21 elever i 2011. Her ser man således næsten en tyvedobling. Af disse elever falder kun en enkelt elev fra. På den baggrund må man sige, at IT-rygsækken i den grad har sin berettigelse på ungdomsuddannelserne, om det er HF, VUC eller de gymnasiale uddannelser. Elever med en IT-rygsæk fastholdes i deres uddannelse, og ser man på deres karaktergennemsnit, viser tallene også, at der er tale om solide præstationer, som på ingen måde viser, at disse elever pga. ordblindhed generelt møder flere forhindringer i deres vej med en eksamen på en ungdomsuddannelse eller antyder, at de ordblinde elever har en større vilje til at imødegå forhindringer i deres uddannelse. Dette kan kun nærmere undersøges i en kvalitativ baseret spørgeskemaundersøgelse. Hos eleverne på de gymnasiale uddannelser viser indberetningerne, at de fleste elever med en IT-rygsæk får et karaktergennemsnit et sted mellem 7 og 4. Her er tale om 109 elever. I den næststørste gruppe, som tæller 79 elever, får de gennemsnitligt et eksamensresultat, som ligger mellem 7 og 10. Dette betyder, at elever med en IT-rygsæk får en studentereksamen (stx, hhx og htx), som enten ligner eller er bedre end landsgennemsnittet. I 2010 (Uni- C, 2011) var det gennemsnitlige Gennemsnit på ungdomsuddannelserne 2010 eksamensresultat på det almene STX Ordblinde m. HHX HTX HF gymnasium (stx) på 6,89, på rygsæk handelsgymnasiet (hhx) 6,09 og 6,89 6,06 6,63 5,91 Mellem 4-7 på de tekniske gymnasier (htx) var det på 6,63. Lignende resultater ser man hos HF og VUC. Her får de fleste ITrygsækbrugere et eksamensresultat, som ligger et sted mellem 4 og 7, og ligesom eleverne med IT-rygsæk på de gymnasiale uddannelser, får den næststørste gruppe af IT- Side 14 af 19

rygsækbrugere på HF og VUC et eksamensgennemsnit mellem 7 og 10. Dette betyder, at man også på HF og VUC ligger med eksamensresultat, der ligner landsgennemsnittet på 5,91 eller derover (Larsen, 2011). Ud fra disse tal kan man konkludere, at hypotesen om, at IT-rygsækbrugerne i mindre omfang faldt fra, og at de har et eksamenskaraktergennemsnit, der snarere ligger på en middelkarakter og derover end derunder, blev bekræftet i indeværende undersøgelse. 4.2. Diskussion af indberetningerne Selvom der hersker stor usikkerhed i de tal, der er blevet indberettet i Foreningen af læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelsers undersøgelse af fastholdelse af ordblinde elever, tegner de alligevel nogle skarpe konturer. Det gør en forskel, hvorvidt en ordblind elev bliver tildelt en IT-rygsæk eller ej. Har den ordblinde elev en IT-rygsæk, lader det til, at vedkommende har en langt større chance for at færdiggøre sin uddannelse, end hvis han eller hun ikke har én. Frafaldet blandt elever med en ITrygsæk er i hvert faldt minimalt. Selvom der er langt flere, der er får en IT-rygsæk både på de gymnasiale uddannelser samt på HF og VUC, så betyder det ikke, at der er flere, der er faldet fra. Snare tvært i mod. I 2007 var der, som tidligere nævnt, 12 IT-rygsækbrugere, og af dem faldt kun én fra. I 2011 var tallet oppe på 83 brugere, og af dem faldt kun én fra. Yderligere viser indberetningerne også, at IT-rygsækbrugere får et eksamensresultat, der enten ligner landsgennemsnittet eller er højere. Dette punkterer på alle måder den tavse viden, at ordblinde elever ikke kan gennemføre en gymnasial uddannelse, og at hvis de gør, bliver det med et meget lavt gennemsnit. Bliver ordblinde elever tilldelt en IT-rygsæk, kan de få et rigtigt fint studentereksamensresultat. At dette ikke er et uvæsentligt resultat kan understreges ved at sætte det i forhold til screenings-resultaterne omtalt i kapitel 3. En formentlig ordblind elev, der uden kompenserende hjælpemidler i starten 1.g læser mindre end 158 ord i minuttet, staver færre end 30 ord ud af 43 korrekt, og har betydelige problemer med at sætte punktum i en tekst, kan på trods af disse massive vanskeligheder alligevel se frem til en gennemsnitlig studentereksamen. Side 15 af 19

5. Pædagogiske implikationer og perspektiver Der er mange perspektiver i resultaterne i denne rapport. Af det mest positive skal fremhæves, at ordblinde elever, som er i besiddelse af en IT-rygsæk klarer sig rigtigt godt. Et eksamensresultat, der ligger på linje med eller over landsgennemsnittet, er en stor bedrift, og det understreger på alle måder, at en gymnasial uddannelse også er en mulighed for ordblinde elever. Det skal også fremhæves, hvilken fastholdelsesfaktor en IT-rygsæk lader til at være. Har eleven en IT-rygsæk, er der en stor sandsynlighed for, at han eller hun afslutter deres uddannelse. Dette må så absolut tegne positivt i målet om at sikre, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Ser man på screeningsresultaterne af Frederiksborgmaterialet, ser vi, at elever, der lige er startet på gymnasiet, har et forholdsvist højt læsetempo (193 ord/minuttet) og en god tekstforståelse i en læseprøve, som i høj grad ligner den, de kender fra den afsluttende læseprøve i folkeskolen. Hvorvidt det så stemmer overens med deres fagfaglige læsefærdigheder er usikkert. Som nævnt i 3.3.1. kunne en læseprøve i en naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig tekst måske have givet et bedre indblik i dette. Baseret udelukkende på anekdotisk evidens, rapporterer flere af medlemmerne i Foreningen af læsevejledere på de gymnasiale og videregående uddannelser, at eleverne inden for de sidste fem år har fået et betydeligt højere læsetempo. Dette kan tyde på, at den massive læseindsats i grundskolen har båret frugt, og at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er blevet lettere med hensyn til læsning. Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse kan uden tvivl blive bedre. Især hvis udfyldelsen af uddannelsesplanerne kunne opkvalificeres. Eleverne, eller skolerne, forældrene eller UU-vejlederne for den sags skyld, er tilbageholdende i deres bemærkninger i uddannelsesplanerne. Jo mere information der gives i uddannelsesplanerne om elevernes læse- og skrivevanskeligheder, jo bedre står deres ungdomsuddannelse rustet til at modtage dem. De elever, som allerede kommer med en udredning af deres læse- og skrivevanskeligheder, kan med den rette vejledning starte på gymnasiet med en IT-rygsæk. Elever, der først skal udredes efter at være startet på gymnasiet, kan komme til at vente op mod et halvt år, inden de får en IT-rygsæk. Som Side 16 af 19

indberetningerne i kapitel 4 viser, gør det en stor forskel, hvorvidt ordblinde elever har en IT-rygsæk eller ej. Derfor er af allerstørste vigtighed, at der ude i kommunerne bliver oprettet et stærkt samarbejde ikke alene blandt læsevejlederne på gymnasierne og grundskolerne, men i særdeleshed mellem læsevejlederne og UU-vejledningen, som er dem, der i høj grad hjælper eleverne med at udforme deres uddannelsesplaner, når de søger ind på en ungdomsuddannelse. I denne rapport har fokus udelukkende været på de ordblinde elever. Interessant ville det også være at se på de elever, som ikke er ordblinde, men som alligevel har massive læse- og skrivevanskeligheder. Det kunne være udbytterigt at lave en større undersøgelse, hvor man udover ser på elevernes skrive- og læsefærdigheder på samme måde som Frederiksborgmaterialet gør, også undersøger, hvordan drengene og pigerne placerer sig i forhold til hinanden, hvordan elever fra 9.klasse placerer sig i forhold til elever fra 10.klasse etc. Yderligere kunne det være interessant at undersøge, om elevernes karakterer fra grundskolen giver nogen pejling om, hvordan de vil klare sig i gymnasiet. Ser man på de karakterer de 14 af de 15 elever, som i grundskolen ikke vidste, at de var ordblinde, har fået, fik de karakterer der generelt lå mellem 02 og 10; altså karakterer der ikke umiddelbart afslører et massive læse- og skrivevanskeligheder. Men andre parametre ved man meget lidt om. Yderligere forskning på dette felt ville kunne give os et endnu tydeligere billede af elevprofilerne - ordblind og elev med betydelige læse- og skrivevanskeligheder. Endeligt kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt elever, som bliver udvalgt til at tage SPS-screeningen kunne ligne den gruppe på17 elever, som Elisabeth Arnbak og Ina Brostrøm nævner i Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi (2007). Det er elever, der i 3. klasse har en god funktionel læsefærdighed men ringe fonologisk kodning, og som det tidspunkt ikke bliver erklæret ordblinde, men som har en risiko for at udvikle det på et senere tidspunk (p.19). Med andre ord så kunne et longitudinalt studium af denne elevgruppe kunne kaste lys over, hvorvidt denne hypotese er sand. Er de ordblinde gymnasieelever elever at finde blandt dem, der i 3.klasse har gode funktionelle læsefærdigheder men ringe fonologiske færdigheder? Hvis ja, vil en massiv indsats i 3.klasse med hensyn til styrkelse af den fonologiske afkodning og/eller en tidlig Side 17 af 19

anerkendelse af, at deres udfordringer kan være af dyslektisk art, kunne spare kognitivt stærke, men fonologisk svage elever for en lang række frustrerende oplevelser i folkeskolen oplevelser af afmagt, at blive beskyldt for at sjuske eller være dovne og uopmærksomme, samtidigt med, at de selv ved, at deres arbejdsindsats ligger langt over de fleste af deres kammeraters. Dette vil kunne styrke vejledningen i folkeskolen med henblik på, at alle elever vejledes til den ungdomsuddannelse, som de har evner og ambitioner til at gennemføre og undgå, at kognitivt stærke elever vejledes til en ungdomsuddannelse, der opleves som mindre krævende end det almene gymnasium med senere frustrationer om ikke at kunne få den uddannelse, som de har lyst og evner til at gennemføre. Side 18 af 19

Bibliografi Arnbak, E. & Brostrøm, I. (2007). Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi. København, Dansk Videnscenter for Ordblindhed http://www.dvo.dk/fileadmin/om_ordblindhed/vejledning_til_afgraensning_af_dysleksi.p df Daugaard, B., Erichsen, C., Grønvold, M., Kampmann, M. og Birgit Lohse (2008). Frederiksborgmaterialet. Frederiksborg. CD-ROM Larsen, M.R. (2011). Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. København, Uni-C Statistik & Analyse. http://multimedia.pol.dk/archive/00549/se_hvordan_dit_gymn_549570a.pdf Undervisningsministeriet (1998). Sådan staver studenterne - En undersøgelse af stavefejl i studentereksamensstilene 1998. København, Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/2002/staver/ SU-Styrelsen (udateret). SPS-Screening. København, SU-Styrelsen. http://spsu-net.spsu.dk/ Forfattere: Bodil Aase Frandsen. Næstformand i Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og de videregående uddannelser. Rybners Gymnasium STX, Esbjerg, engelsk, læsevejledning. Margrethe Mørch. Formand i Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og de videregående uddannelser. Nyborg Gymnasium, fransk og religion, læsevejledning på Nyborg Gymnasium og på SDU. Side 19 af 19