Hjerte kar sygdom Baggrund Mindst 300.000 personer i Danmark lever med hjertesygdom. Mere end 25.000 voksne danskere indlægges årligt med hjertekarsygdom. De tegner sig for 145.000 indlæggelser og mere end 400.000 sengedage. Hjertekarsygdom er dermed den sygdomsgruppe, der er årsag til de fleste indlæggelser og sengedage.(4) Det skønnes, at der hvert år er ca. 2,7 mio. kontakter til almen praksis som følge af hjerte kar sygdom. Hjerte kar sygdom rammer kvinder i samme omfang som mænd, men kvinderne får sygdommen i en højere alder. (6) I sundhedsprofilen, fra marts 2006, skønnes der at være 9300 personer med hjerte kar sygdom i Horens Kommune. Heraf 600 med hjertekrampe, svarende til 1,4 % og 400 med blodprop i hjertet svarende til 0,9 %. Disse tilstande er trukket ud, da de udgør målgruppen for hjerterehabiliteringen i Horsens kommune.(2) Forekomsten af blodpropper i hjertet er dobbelt så høj i gruppen med middel uddannelsesniveau sammenlignet med gruppen med højt uddannelsesniveau og forekomsten er fordoblet yderligere en gang hos de lavt udannede sammenlignet med gruppen med middel uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet i Horens kommune fordeler sig som følgende; 21,3 % med lavt uddannelsesniveau sv.t. 9.790 personer, 57,1 % med middel uddannelsesniveau sv.t. 26.267 personer og 21,7 % med højt uddannelsesniveau svarende til 9.969 personer. (2) Internationale studier viser, at et hjerterehabiliteringstilbud kan medføre store menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster. Patienternes livskvalitet bliver bedre og tilbagefald og dødelighed kan mindskes. I perioden 2000 2004 var der mellem 9 og 24 % flere indlæggelser med hjertekarsygdom i Horsens. Udgifter til indlæggelser for hjertekarsygdomme i 2004 var mellem 901 og 949 kr. pr. indbygger i Horsens. (4) Årsag/ætiologi Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i 18 20 års alderen og udvikler sig gradvist. Der er talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af 1
åreforfedtning, herunder kan nævnes tobaksrygning, højt kolesterolindhold i blodet, tilbøjelighed til åreforfedtning i familien, mandligt køn, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, stress og fysisk inaktivitet. Rygningen påvirker organismens evne til at danne blodpropper, fordi antallet af blodplader og blodpladernes evne til at klumpe sammen øges. Samtidig forringes organismens evne til at opløse propper. En nyere dansk undersøgelse har vist, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger, har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde. Risikoen falder efter rygeophør og er som ikke rygere efter fem år. I Danmark dør cirka 6.000 mennesker om året af tobaksbetingede åreforfedtningssygdomme. Rygere udvikler i gennemsnit en blodprop i hjertet 10 år tidligere end ikke rygere. Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforfedtning. Det er især indholdet af det skadelige LDL kolesterol (low density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning, hvorimod det gavnlige HDLkolesterol (high density lipoprotein) har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL kolesterol og HDL kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning. LDL kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer. Kolesterolindholdet måles i en blodprøve. Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen således, at mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5 mmol/l, og mindre end 10 procent har et kolesteroltal under 4,5 mmol/l. For patienter med klinisk påvist hjertekarsygdom og patienter med diabetes bør behandlingsmålene ideelt være < 4,5 mmol/l og LDL < 2,5 mmol/l.(3) 2
Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDLkolesterol. Cirka 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolemi (FH). Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme, som f.eks. nedsat stofskifte, nyresygdomme, sukkersyge og ved alkoholmisbrug. Hvad er Hjerte kar sygdom Hjerte kar sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforfedtning. Åreforfedtning opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårernes vægge. Denne fedtaflejring er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Området kaldes et plaque. Afhængigt af hvor i kroppen åreforfedtningen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer. Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Ved åreforfedtning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser. Åreforfedtning i benene kan give det såkaldte vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand. Åreforfedtning kaldes i daglig tale enten åreforkalkning eller åreforsnævring, men bør kaldes åreforfedtning, da det mest består i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen. Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning. Resultatet er, at pulsårerne forsnævres og mister deres smidighed og elasticitet. Dermed kommer mindre blod igennem karrene, og tilførselen af ilt og næringsstoffer til de forskellige væv nedsættes. Dette kan betyde at organer og væv fungerer dårligere end ellers. Åreforfedtning er årsag til en lang række sygdomme, og er den vigtigste faktor i udviklingen af de fleste hjertekarsygdomme. Målgruppe Borgere med Hjerte karsygdom henvist fra egen læge eller Regionshospitalet Horsens. 3
Inklusionskriterier: Borgere med diagnosticeret hjerte karsygdom(blodprop i hjerte eller ustabil hjertekrampe) Borgeren er motiveret til livsstilsændringer Borgeren kan transportere sig selv til kurset Borgeren er bosat i Horsens kommune. Eksklusionskriterier: Konkurrerende lidelser / sygdomme, der umuliggør træning. Manglende motivation. Som udgangspunkt kan borgeren deltage i kurset én gang. Der kan i særlige situationer laves aftale med Det Kommunale Sundhedsteam om fornyet tilbud. Formål At kursisterne får grundlæggende kendskab til sygdommens karakter og udvikling. At kursisterne bliver i stand til at omsætte eksisterende og ny viden til praksis. At kursisterne bliver fortrolige med at motionere, kender effekten heraf og får det implementeret i hverdagen. At kursisterne får kendskab til hjertevenlig kost i teori og praksis. Øget livskvalitet hos den enkelte. At den enkelte kursist opnår bevidsthed om egne ressourcer og handlekompetencer. At kursisterne kan mestre sit liv med en kronisk sygdom. Skabe grundlag for netværksdannelse. Henvisning Visitering Organisering Praktiserende læge og Regionshospitalet kan henvise borgere med hjertekarsygdom(ami eller ustabil angina pectoris) til Det Kommunale Sundhedsteam. For almen praksis gælder det diagnosekoderne K 75(AMI) og K 74(UAP) og for sygehuset I 21.0(AMI) og I 20.0 (UAP). Henviste borgere indkaldes per brev til samtale inden kursusstart og visiteres af Det Kommunale Sundhedsteam. Der er ikke evidens for at benytte en bestemt undervisningsmodel eller sammensætning af et undervisningshold. Undervisningsforløbet anbefales at strække sig over 8 12 uger og det anbefales at træningen gennemføres 2 3 gange om ugen i minimum 12 uger. Den mest hensigtsmæssige gruppestørrelse har vist sig at være 6 12 personer. Kurset tilrettelægges med ca. 8 deltagere pr. hold og med mulighed for 4
individuel supervision i dele af forløbet. Kurset varer 7 uger, 2 gange om ugen á 2 timer pr. gang. Efterfulgt af et delvist superviseret træningsforløb på 3 måneder. Undervisningsformen veksler mellem teori og praksis og ægtefælle eller pårørende kan deltage i relevante undervisningslektioner og i de individuelle samtaler. Undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam (sygeplejerske, klinisk diætist og fysioterapeut) og evt. med tilknytning af eksterne konsulenter til specifikke opgaver. Samtaler/opfølgning Flere studier viser, at den individuelle samtale og opfølgning er vigtig for at kunne opnå og fastholde livsstilsændringer. (8) Deltageren indkaldes til en individuel samtale inden kursusstart, ved kursets afslutning samt 3 og 10 måneder efter kursets afslutning. De individuelle samtaler består af følgende elementer: Præsentation af kursusforløbet og udlevering af lektionsplan (kun ved indledende samtale) Deltagernes forventninger til kurset og individuelle mål til næste samtale afdækkes. I samråd med kursisten afdækkes muligheder, barrierer og konkrete handlinger for målopfyldelse. Rygestatus Kursisten udfylder forud for hver samtale med undtagelse af den afsluttende SF 36(spørgeskema om selvvurderet helbredsstatus) Kursisten måles og testes jf. testafsnit. Samtalerne bygger overordnet på principperne for Den motiverende samtale.(9) Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers ressourcer, livsførelse og livssituation generelt. Udgangspunktet for alle samtalerne er, at kursisten er ekspert på sit eget liv, og at vi rådgiver kursisten med vores faglige viden, som er situationsbestemt ud fra kursistens situation.(5) Test Vi ønsker ikke at lade kursister med hjerte karsygdom udføre en maksimal test i vores regi. Vi har derfor valgt Borg 15 testen, som er en submaximal test, hvor kursisterne skal op på 65 75 % af deres maksimale ydeevne. Borg 15 testen indeholder både en subjektiv (Borg skala) og en objektiv (snakketesten) del. 5
Proceduren for Borg 15 testen er følgende: 1. Testen forklares for testpersonen. Hvorfor laves testen? Snakketesten laves efter hvert minut Borg skala vises hvert minut, når Borg 15 nås, stoppes testen. 2. Cykelergometeret, Monark 828E indstilles til testpersonen 3. Testpersonen instrueres i at holde en pedalfrekvens på 60 omdrejninger(rpm) i hele testen. 4. Der startes med en belastning på 15 watt i 2 min.. 5. Der øges med 15 watt hvert minut, og Borg skala og snakketesten laves. 6. Testen afsluttes når Borg 15 nås, eller når snakketesten ikke længere kan udføres uden at personen har brug for en ekstra vejrtrækning under oplæsningen. 7. Testpersonens vægt, alder og slutbelastning(watt) registreres 8. Kondital og VO 2max beregnes for testpersonen. (Excel regneark på www.motion online.dk) Udstyr: Monark 828E, stopur. Bioimpedans Kursisten bliver vejet på en bioimpedansmåler (Tanita Body Composition analyzer TBF 300). Herved opnås kendskab til følgende værdier: Vægt BMI BodyMassIndex BMR BasalMetabolicRate Fedt % Fedtmasse FFM FedtFriMasse TBW TotalBodyWater Der er evidens for, at et mindre vægttab på 5 % bedrer fedtsammensætningen i blodet, reducerer blodtrykket og har en markant effekt på blodsukkerregulationen. (14) Analyser af sammenhængen mellem overvægtsgraden og dødeligheden viser at dem, der i aldersgruppen 30 44 år, havde et BMI > 32 havde en relativ risiko for at dø, der var 3 gange højere for kvinder og 5 gange højere for mænd sammenlignet med relativt slanke personer med et BMI på 19 22. Overdødeligheden skyldes helt overvejende hjerte kar sygdom. (18) 6
Laboratorieprøver Laboratorieværdier (Kolesterol, LDL, HDL og triglycerider og faste blodsukker) registreres ved første, 3 mdr. og 10 mdr. samtale, såfremt de foreligger. Prøvesvarerne må maximalt være 1 år gamle. Øvrige målinger Taljemål og blodtryk måles ved de fire individuelle samtaler. Mere end hver 4. dansker har et taljemål, som er højere end det anbefalede og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Abdominalt fedtaflejring udgør en helbredsmæssig risiko i modsætning til det fedt der aflejrer sig på hofterne. WHO anbefaler, at taljemålet for kvinder ikke er over 80 cm og for mænd ikke overstiger 94 cm. Taljemålet måles med målebånd, der anbringes midt mellem spidsen af hoftebenet og det nederste af brystkassen. (16) Mindst 250.000 danskere eller næsten hver 20. dansker har forhøjet blodtryk. Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. (16) Intervention Der er betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af risikofaktorer nedsætter dødelighed og sygelighed både for personer med diagnosticeret og udiagnosticeret hjerte karsygdom.(3) European Society of Cardiology(ESC) inddeler hjerterehabiliteringsforløbet i tre faser. Fase 1 dækker over den akutte behandling af akut myokardioinfakt indtil udskrivelsen. Fase 2 dækker perioden fra udskrivelsen og indtil patienten er tilbage i erhverv eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter. Fase 2 er identisk med den tidlige intensive hjerterehabiliteringsfase. Fase 3 dækker over den sene opfølgningsfase og vedligeholdelsesfase.(10,12) Fase 1 (dage) Diagnose og prognostiske procedurer Akut behandling Visitation til efterbehandling (rehabilitering) Fase2 (uger til måneder) Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling. Fysisk træning 7
Psykosocial støtte Livsstilsintervention(rygning, kost, motion) Patientuddannelse Fase 3 (måneder til år) Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling. Vedligeholdelse af ændringer i livsstil. Opbygningen og sammensætningen af kurset tager udgangspunkt i Aron Antonovsky s sundhedsbegreb(5) og dækker delelementer fra fase 2 samt fase 3. Kurset ligger vægt på, at der er sammenhæng mellem lektionerne såvel mono som tværfagligt, hvorfor de interne undervisere har kendskab til indholdet i samtlige lektioner. Undervisningen tilstræber, at kursisten opnår bedre kontrol over sin situation og sin hverdag som kronisk syg. Kursistens autonomi er i fokus, og der er fokus på problemidentificering, styrkelse af patientens evne til problemløsning, samt styrkelse af selvtillid og tro på egne evner og egen kompetence som middel til øget sundhed og bedre trivsel. Kursistens opnåelse af og brug af denne handlekompetence forventes at føre til god/øget egenomsorg.(15) Der lægges stor vægt på at relatere undervisningen til praksis. Kursisterne skal om muligt kunne se og mærke på egen krop, at det giver mening for dem at foretage livsstilsændringer.(5) Erfaringsudveksling deltagerne imellem er ofte med til at motivere til livsstilsændringer. Sundhedsfagligt Undervisningen består af følgende elementer; Grundlæggende viden om hjerte karsygdom, dens karakter og udvikling. Kursisten har erfaring med at leve med sin sygdom, derfor vægtes det højt at give en vedkommende, tydelig og sammenhængende viden og forståelse af symptomer og risikofaktorer for derigennem at øge den enkeltes handlemuligheder. Undervisningen giver kursisterne viden om anbefalinger i forhold til kontroller hos egen læge og ambulatorium, kendskab til blodprøveværdier, kostens og motionens betydning for reducering af risikoen for et reinfakt 8
eller lign. Kun ved at blive bevidst om egne vaner kan ønsket om ændring og motivationen til handling komme. Det at sætte sig realistiske mål, lave prioriteringer samt at forholde sig til eventuelle barrierer er et gennemgående tema. Vidensdeling om effekten af de ændrede vaner har betydning for den enkelte, men gør også stort indtryk på medkursister. Kursisterne kan støtte og opmuntre hinanden til at tage ansvar for egen sygdom og danne nye netværk. For at give de bedste muligheder for netværksdannelsen introduceres alle kursister om muligt til hjerteforeningens lokalafdeling samt til Sund by butikken. Fysisk træning Borgere med iskæmisk hjertesygdom har stor effekt af fysisk træning. Fysisk træning reducerer dødeligheden som følge af hjertesygdom med 26 % blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Den samlede dødelighed reducereres med 20 %. Fysisk træning nedsætter desuden kolesteroltallet, triglyceridniveauet samt det systoliske blodtryk. Udover den positive effekt på risikofaktorerne har den fysiske træning en positiv effekt på angst, livskvalitet og borgerens fysiske formåen generelt.(7,11) Den fysiske træning tager udgangspunkt i evidensen på området. Formålet med at tilbyde fysisk træning er at forbedre prognosen, at opnå et bedre funktionsniveau hos borgeren og give dem mulighed for at afprøve deres fysiske formåen. Borgeren skal opleve velvære ved fysisk aktivitet og herigennem inspireres og motiveres til fysisk aktivitet på længere sigt. Træningen foregår på hold. Alle kursisterne får udarbejdet deres eget træningsprogram med individuelle hensyn samt individuel belastningsniveau. Har kursisterne fysiske begrænsninger ex. grundet andre lidelser, vil træningen tilpasses den enkeltes evner og behov. Træningsprogrammet tilrettes løbende efterhånden, som kursisterne forbedrer deres fysiske form. Dette under såvel som efter kursusforløbet, hvor hver kursist tilbydes et delvist superviseret træningsforløb i 3 måneder. Under kursusforløbet trænes der 2 gange om ugen af 1 times varighed pr. gang. Der skal trænes 2 3 gange om ugen i mindst 12 uger for at opnå den optimale effekt. Samtidig bliver motivationen også bedre forankret. Et af formålene med træningen er at øge iltoptagelsen, hvorfor der lægges meget vægt på konditionstræning. Det anbefales, at konditionstræne med en intensitet, der svarer til en hjertefrekvens på 60 70 % af max pulsen. Der skal arbejdes med de store muskelgrupper og træningstiden anbefales 9
at være mellem 20 40 min pr. gang. Som subjektiv rettesnor anvendes Borg skala, hvor indplaceringen skal ligge på omkring 13. Arbejdet skal føles noget anstrengende, men borgeren bør ikke være mere forpustet, end at det er muligt at tale nogenlunde normalt(snakkegrænsen). For at opnå et generelt forbedret fysisk funktionsniveau er det væsentligt, at flere forskellige træningsformer inddrages, herunder styrketræning. Kredsløbstræningen kombineres med styrketræning svarende til 12 RM. Optimalt trænes der 3 sæt af 12 gentagelser med 6 8 øvelser pr. runde. Alle kroppens store muskelgrupper skal indgå i styrketræningen. Styrketræningen foregår i starten af kurset i maskiner med lukkede bevægebaner, mens der senere i kurset kan indgå frie vægte med åbne bevægebaner. Hver træningslektion indledes med opvarmning indeholdende mobiliserende øvelser som f.eks. armsving, sidebøjninger m.m. samt lettere kredsløbstræning og afsluttes med ca. 10 min. udspænding af kroppens store muskelgrupper. Den teoretiske del af træningens betydning, kobles primært sammen med den praktiske træning, da det øger indlæringen når kursisterne kan se eller mærke det på egen krop. Der veksles mellem forskellige træningsformer såvel indendørs som udendørs. Dette er eks. stavgang, gang, konditions, styrke eller elastiktræning. Kursisterne vil efter forløbet være i stand til at fortsætte træningen i andet regi på egen hånd. Når kursisterne konditionstræner bruger de Borgs skala til at fastsætte deres belastningsniveau. Pulsen anvendes ikke grundet det store antal kursister, der forventes at få betablokkere som en del af deres medicinske behandling. Undervejs får kursisterne udleveret nogle træningsprogrammer/øvelser, de kan bruge som inspiration i deres daglige træning. Risikoen ved fysisk træning i forbindelse med hjerterehabilitering skønnes lav. Ifølge store internationale registerundersøgelser vil der skønsmæssigt være én alvorlig kardiovaskulær hændelse pr. 100.000 træningstimer. (10) Kostundervisning Sund kost nedsætter risikoen for hjerte kar sygdom gennem flere virkningsmekanismer, herunder vægttab, blodtrykssænkning, lipidregulering og bedring af glukoseregulationen. 10
Undervisningen er baseret på rekommandationerne for hjertevenlig kost og den evidens, der foreligger for de generelle kostprincipper, som benyttes i behandlingen af hjerte karsygdom. Anbefalingerne for fedtstofkvalitet og kvantitet, frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter samt alkohol og salt gennemgås. Endvidere undervises der i effekten af kostomlægning og vægttab set i forhold til bedre lipidprofil, hypertension og efter behov glykæmisk kontrol. En gang i forløbet foregår undervisningen i supermarkedet. Der tages udgangspunkt i indkøbsguiden udviklet af hjerteforeningen. Kursisterne læser varedeklarationer og anvender indkøbsguiden i praksis. Den enkelte kursist får bekræftet eller afkræftet, hvorvidt aktuelle valg af fødevarer er hensigtsmæssige eller om der findes bedre alternativer. Desuden gives inspiration til anvendelse af nye og egnede fødevarer. Gennem hele forløbet benyttes attrapper i undervisningen med henblik på at understøtte den visuelle effekt. En gang i forløbet er der praktisk madlavning. Kursisterne tilbereder mad, der stemmer overens med diætprincipperne, både hvad angår mængder og indhold. Det tilstræbes at give den enkelte en positiv oplevelse med, at sund mad er spændende, nem at tilberede og smager godt. Der er fokus på tilberedningsformer, fedtstofkvalitet og kvantitet, valg af kød og mejeriprodukter, brugen af grøntsager samt mængder til det enkelte måltid. Eventuelle barrierer for at lave og spise fedtfattig mad diskuteres. Der vil være mulighed for justering og tilpasning af egne opskrifter. Endvidere udleveres der opskrifter og præsenteres egnede kogebøger som en del af undervisning. Ved kursusstart opfodres hver enkel kursist til at udfylde et tre dags kostregistreringsskema. Dette for at den enkelte kursist begynder at gøre sig sine kostvaner bevidst med henblik på vurdering af forandringsmuligheder. Efter behov kan der udarbejdes vejledende dagskostforslag med henblik på vægttab, regulering af kostens fedtindhold eller tilstrækkelig indtag af frugt og grønt. Rygeophør Rygning forværrer udviklingen af hjerte karsygdomme jf. afsnittet årsag/ætiologi. Derfor tilbydes og motiveres alle deltagere og evt. ægtefæller til rygeophør. Rygestopkurset vil primært foregå på hold. Undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam. Rygestopkurset er et tilbud ud over det 7 ugers kursusforløb. Rygestopkurset forløber over 5 mødegange og 1 opfølgning ca. ½ år efter og bygger på konceptet fra Kræftens bekæmpelse. Der vil i den første samtale være fokus på rygedebut, antal pakkeår og evt. hvornår deltageren på eget initiativ selv er ophørt med rygning. Ved samtalerne 3 og 10 mdr. efter kurset spørges der til et eventuelt rygeophør eller om rygestopkursus ønskes såfremt det er aktuelt. 11
Afrapportering Produktionsmål Årlig afrapportering af nedenstående mål Antal borgere, der har været henvist og hvorfra Antal borgere, der starter på Det Kommunale Sundhedsteams kursustilbud Antal borgere, der har gennemført Det Kommunale Sundhedsteams kursustilbud Antal henviste borgere, der ryger. Effektmål At 1/3 af kursisterne forbedrer deres kondition målt med Borg 15 test indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. Forbedret livskvalitet hos den enkelte målt med SF 36. At behandlingsmålene for kolesterol, blodtryk og blodsukker nås eller tilnærmes indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. At borgere med BMI > 24,9 opnår vægttab og nærmer sig sin idealvægt indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden At taljemålet reduceres eller tilnærmes 80 cm eller derunder for kvinder og 94 cm eller derunder for mænd indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. At de deltagere, der er ophørt med rygning ved kursets afslutning eller under opfølgningsperioden, også er ikke rygere efter både 3 og 10 mdr.. Kvalitetsmål Udviklingsmål Deltagernes tilfredshed med kurset (evalueringsskema). Model for indsats til borgere med kronisk lidelse/ livsstilssygdomme. Model for patientforløb samarbejde mellem kommune, praksissektor og sygehus. Kilder 1. Backer De Guy et al., European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice, European Heart Journal (2003) 24, 1601 1610. 2. Breinholt Larsen, F. & Nordvig, L. Hvordan har du det Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland. November 2006 3. Dansk Cardiologisk Selskab. Kliniske retningsliner for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark. 2004 4. Hjerteforeningen, Rehabilitering og forebyggelse af hjertekarsygdom, 2006 12
5. Jensen T. K. & Johnsen T. J. Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosophia. 2005 6. Kjøller Mette et al. Folkesundhedsrapporten Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2007 7. Klarlund Pedersen, B. Motion på recept motion som behandling, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2005. 8. Mabeck C. E. Den motiverende samtale. Forlaget Munksgaard. 2005. 9. Miller, W. R. & Rollnick S. Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag. København 2004. 10. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Hjerterehabilitering på danske sygehuse, 2004 11. Pedersen B. K. & Saltin B., Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 2003. 12. Region Midtjylland, Kronikerprogram for hjertekarsygdom. 2008 13. Sundhedsstyrelsen, Hjerterehabilitering en medicinsk teknologivurdering. 2006. 14. Sundhedsstyrelsen. Type 2 diabetes, medicinsk teknologivurdering ag screening, diagnostik og behandlin, medicinsk teknologivurdering 2003; 5(1) 15. Willaing, I., Folmann, N. & Gisselbæk, A.B. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. 2005 16. www.hjerteforeningen.dk 17. www.netdoktor.dk 13
18. www.sst.dk 14