4. Bordtennis fra leg til det færdige spil Jakob Staun Breddekonsulent i Dansk BordTennis Union. Cand. scient i Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tidligere jobs: Højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, analytiker ved Play the Game. Idrætslig baggrund/interesser: volleyball, orienteringsløb, vintersportsaktiviteter. Claus Wandall Folkeskolelærer samt DBTU-instruktør. Bordtennistræner i Søhøjlandets BTK (i Silkeborg). Foto: Jens Luckenbach, Illustrationer: Dennis Glassow Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne. Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn at lære korrekt, fordi det stiller store krav til den motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbefales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller rundt om bordet, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende og er gode til at fastholde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere. Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold. Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med- og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet. Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som badminton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet osv. Artiklen indledes med referencer til de aktuelle trinmål for aldersgruppen, som forløbet sigter imod at tilgodese. Derefter følger en kort teoretisk gennemgang af henholdsvis den korrekte batfatning samt den anbefalede benstilling, som er centrale elementer når man vil indlære tekniske elementer. Derefter gives en række eksempler på lege og øvelser, der kan anvendes i et bordtennisforløb i undervisningen. Først en række opvarmningslege, derefter et forløb til indlæring af serven efterfulgt af tre konkurrenceprægede spiløvelser, med det færdige spil for øje. Der henvises til de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for flere lege og øvelser. I hæftet for 3.-5. klasse beskrives et introduktionsforløb helt fra bunden med enkle tekniske øvelser. Hæftet målrettet 8.-10. klasse rummer i højere grad færdige lege og spiløvelser. 36
Fælles mål Artiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 7. klasse: Kroppen og dens muligheder: Sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre. Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. Anvende regler i forskellige spil. Idrættens værdier: Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Kende til træningens betydning for sundhed og trivsel. Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. Idrætstraditioner og -kulturer: Kende lokalområdets foreningstilbud. Kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet. Batfatning Et korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk. Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kommer til at holde det såkaldte baghåndsgreb. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden. Battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idè at tegne en streg på hånden med kuglepen. Vær opmærksom på, at eleven ikke presser battet ind mod pegefingeren. Håndleddet skal være strakt og afslappet. Udgangsstilling Som i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen. Bemærk at begge ben er bøjede fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fødderne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen. Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position 37
til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring specielt på begynderniveau. Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger. Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) og står lidt skråt til bordet. Det er en god huskeregel, at man skal spille bolden foran kroppen. Stående ved bordet spilles cirka 60 % af boldene med forhånden og de resterende 40 % med baghånden. Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side uden at krydse benene. Vær opmærksom på at eleven arbejder nede i benene med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngdepunkt. Vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden. Opvarmningslege Puste bolde: Dette er en god startleg med fokus på samarbejde og et billigt grin Legen foregår i mindre hold med 2-3 elever sammen. Alle på holdet placerer sig langs den ene side på en bordhalvdel med et modstanderhold overfor sig. Det gælder om at puste bolden ud over modstandernes bordkant, hvilket giver 1 point. Hænderne skal være på ryggen og knæene i gulvet. Hvis man kommer til at puste bolden ud over endefladen på bordet, får det andet hold 1 point. Det hold som først når 5 point, har vundet. Der kan være helt op til 12 spillere om èt bord i denne øvelse; 3 mod 3 på hver bordhalvdel. Øvelsen kan udvides til en kongebordsturnering, hvor man får kåret de bedste pustere. 38
Jægerbold Der udpeges 2 jægere i klassen. Alle elever på nær de 2 jægere har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bordtennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst er den bedste hare De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på en løs bold, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden). Spil med flere bolde samtidig. Variér størrelsen på spilleområdet. Lad spillerne komme med forslag til nye regler. Mind spillerne om god jagtetik. Man skyder ikke efter hovedet. Dypbold Spillerne deles op i to hold. I hver ende af banen står der et bord, hvor bolden skal placeres for at score point. Der spilles uden nogen form for fysisk kontakt som i basketball. Man må ikke løbe eller drible med bolden. Spillet stiller således store krav til samarbejde, da man skal løbe for hinanden og hjælpe medspilleren af med bolden. Inden man afleverer bolden til en medspiller, skal den dyppes i jorden (se billede). Ved scoring, skal bolden blot lægges på bordet. Hvis der ønskes lidt mere aktion i spillet, kan man spille med 2 bolde efter et stykke tid. Spil med flere bolde. Indfør flere scoringszoner. Snak med eleverne om taktik. Lad eleverne komme med forslag til nye regler. Undervisningsdifferentiering Der vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende. Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man i jægerbold og dypbold beslutte at Ole og Per (der er hurtige og skyder hårdt og præcist) skal kaste med venstre hånd, når de er jægere eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt osv. I dypbold kan man indføre reglen, at minimum 4 spillere på holdet skal have rørt bolden inden der kan scores, eller stille andre krav der tilgodeser samarbejdet mv. Forløb til indlæring af serv: Serven er af stor betydning i bordtennis. Serven er afgørende for hvordan resten af bolden forløber. Det er samtidig et teknisk vanskeligt slag at lære. I det følgende præsenteres en række forskellige øvelser til indlæring af serv for både små og store. Sammensæt dit serveforløb ved at vælge blandt de følgende øvelser og bestem således selv progressionen afhængig af elevernes alder og færdigheder. I begynderspillet starter man med at serve med baghånden fra baghåndssiden af bordet. Bolden tages i hånden (den hånd battet ellers holdes i!). Start med at studse bolden i bordet - så den kommer over nettet på den anden side. Øvelsen laves så mange gange, at eleven føler sig nogenlunde sikker i, hvor bolden ender på modsatte bordhalvdel. Læg et ark papir eller lignende på den modsatte halvdel af bordet end hvor serveren står. Eleven bliver ved med at kaste bolden ud af hånden og forsøger at ramme arket på modsatte side af bordet. Eleven skal bruge både underarm og ikke mindst håndled (til at styre bolden med). Nu tager eleven battet i hånden. Det gælder nu om at lære at serve rigtigt. Battet holdes i højre hånd og bolden holdes i venstre hånd. Bolden kastes op fra flad hånd (ifølge reglerne minimum 16 cm op) inden bolden træffes. I begyndelsen kan det være vanskeligt at kaste bolden de foreskrevne 16 cm op, men eleverne skal lære, at bolden skal slippes. 39
40
Øvelse 2 gentages. Men nu forsøger eleven med en serv i stedet for et kast at ramme papirarket på modsatte bordhalvdel. Husk at bolden skal slippe hånden og kastes op (så vidt muligt 16 cm). Spil et sæt til 11, hvor den ene server hele sættet. Herefter bytter eleverne rolle, så den anden server. Hav fokus på en enkel serv eller eksempelvis servens placering. Øvelse på bordet, hvor begge forsøger at få skru i bolden. Eksperimenter med at få bolden til at underskrue. Eleverne skal tænke over, hvor bolden skal rammes på battet, når der skal underskru i den (battet føres under bolden ). De skal endvidere slå til den og forsøge at få den til at komme tilbage, til der hvor de står. Læg en snor på bordet (se billedet). Nu skal eleverne forsøge at serve kort gerne med underskru og ramme bordet på modsatte side før snoren. Spil et sæt til 11, hvor der kun må serves kort. Sæt plastickrus op på bordets endelinje (5-6 stk. på hver halvdel). Eleverne skal konkurrence om hvem, der med serven først kan vælte alle krusene på modstanderens bordhalvdel. Når kruset er ramt sætter modstanderen det op til nettet. Begge elever har krus stående samtidig og der serves stadig fra baghåndshjørnet. Undervisningsdifferentiering: Der er selvfølgelig stor forskel på indlæringshastigheden i en skoleklasse. Derfor kan det være nødvendigt at lade nogle elever springe en øvelse eller to over, mens man som lærer må ofre energi på evt. at hjælpe enkelte elever med at føre battet sammen med eleven, for at vedkommende skal få den rigtige fornemmelse af slaget. Der kan desuden indføres særregler eksempelvis i ovenstående øvelse med plastikkrusene, med hensyn til antallet og/eller placeringen af krusene på bordet. De teknisk velfunderede elever kan endvidere selv eksperimentere med andre servetyper. 41
Spiløvelser Skæbnekort Øvelsen foregår som en lang række korte sæt hvorefter der byttes modstander. Eleverne trækker et kort før sættet påbegyndes. Kortet afgør spillerens skæbne det vil sige på hvilken måde, den enkelte spiller skal spille det kommende sæt. Lav et bord centralt i hallen, hvor spillerne kan gå hen efter hvert sæt for at trække et skæbnekort! Planen over hvad de enkelte kort betyder, skal placeres på bordet, hvor spillerne trækker kort! Es Konge Dame Knægt Du skal stå på et ben hele sættet (du kan dog skifte ben undervejs). Du kan kun få point ved at afgøre bolden med forhånden. Bolde afgjort med forhånden tæller 3 point. Du skal spille uden sko. 10 Du skal spille med den forkerte hånd. 9 Du starter sættet med plus 3 point. 8 Du starter sættet med minus 2 point. 7 Du skal kravle under bordet hver gang du får et point. 6 Du må kun lave underskruede server i hele sættet. 5 Du skal tage tre armstrækninger hver gang din modstander får point. 4 Du skal serve i modstanderens baghånd hele sættet. 3 Du skal løbe rundt om bordet hver gang du får et point. 2 Du skal rose din modstander hver gang vedkommende får et point. Lav selv andre skæbneregler. Man kan niveaudifferentiere, ved at lave forskellige regler for de dygtige og for de mindre dygtige, så styrkemæssige skævheder bliver neutraliseret. Ranglisteturnering: På gulvet anbringes en række sedler med tallene fra 0 til 6 i rækkefølge. Tallet på sedlen svarer til antallet af sæt, spilleren har vundet. Spillerne begynder at spille kampe mod hinanden. Efter hvert færdigspillet sæt stiller eleverne sig ved den seddel, der svarer til antallet af vedkommendes vundne sæt (sammenlagt). Idéen er at man hele tiden udfordrer andre med samme sætscore som sig selv. Derved møder eleverne hele tiden en modstander på nogenlunde samme niveau, hvilket gerne skulle medvirke til jævnbyrdige kampe! Bemærk: Antallet af nederlag regnes ikke med, så når spilleren taber et sæt, går han tilbage til den samme seddel, som han forlod, inden han begyndte at spille det seneste sæt. 42
Er en god øvelse med nye spillere, da den kræver et minimum af administration. Spillerne kører den selv. Der skal minimum være 8-10 spillere for at turneringen er sjov. Har man mange elever (og mange borde), er det en perfekt spiløvelse, da spillerne hele tiden skiftes ved bordene. Kongebord En god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid. Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles fx til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to server ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vinderne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spillet med mange og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv. Der kan spilles med alternative regler fx at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point. Der kan spilles med, at man skal spille med battet i den forkerte hånd. Der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder. Læreren kan pludselig vende spillet - og skifte kongebord undervejs. Undervisningsdifferentiering De ovenstående spiløvelser har mere eller mindre indbygget niveaudifferentiering. Vil man gøre oplevelsen af øvelserne god også for de dårligste elever kan man dele eleverne i to grupper. Så kan de, der vil konkurrere med livet som indsats få lov til det, og de næstbedste kan hygge sig og have det sjovt med deres egen turnering. Evaluering Legene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. I serveforløbet er det oplagt at lade eleverne fejlrette hinanden. Serveøvelserne kan ligeledes lægge op til en snak om taktik (i serven og i spillet generelt). De konkurrenceprægede øvelser kan være en god anledning til en generel snak om to af trinmålene indenfor området Idrættens værdier: 1) at forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence samt 2) at forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. 43
Afrunding Det kan anbefales at tage kontakt til en lokal bordtennisklub. Mange klubber tilbyder lokale skoler at komme på besøg i skolens idrætstimer eller at invitere klassen til en træningstime i klubbens lokaler. Det kan være spændende for eleverne at opleve hvordan en rigtig bordtennistræning foregår i klubberne, samt endvidere opfylde ét af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og kulturer: at kende lokalområdets foreningstilbud. For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for 3.-5. klasse samt 8.-10. klasse. Dansk Bordtennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, som kan bestilles på www.dbtu.dk. DBTU har i øvrigt et teknikmærke program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze-, sølv- og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder. Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen. DBTU afholder 3-timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen. Nedenstående kurser er programsat i efteråret 2008 endeligt kursussted følger senere: Sjælland torsdag den 25. september kl. 14-17. Fyn torsdag den 2. oktober kl. 14-17. Jylland (Århus-området) onsdag den 8. oktober kl. 14-17. Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående. Breddekonsulent Annette Westermann annette.westermann@dbtu.dk 43 26 21 17 God fornøjelse med bordtennis i undervisningen! Relevant litteratur + internetsider Claus Wandall, Dansk Bordtennis Union, Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, 2007. Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund, Bordtennislege fra leg til det færdige spil, 2007. Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Klubtrænerkompendie, 2000. Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, Instruktøruddannelse, 1996 Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, Begyndertræning i bordtennis forøvelser, 1984. Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, Bordtennis en sport for børn, 1999. Lars Bo Kaspersen, Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, 1982. www.dbtu.dk Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter. Oversigt over danske bordtennisklubber: http://www.dbtu.dk/?id=237. www.btex.dk webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.). 44