Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet som helhed. Det er således ikke uden betydning, hvordan børn mødes af de voksne. Vores menneskesyn tilskriver os at møde barnet ikke jævnbyrdigt, men ligeværdigt og med tilbud om voksentilknytning. Vi tilstræber os på, at skabe nogle rammer, således at børnene kan udvikle sig ud fra de forudsætninger de har. Dette indebærer, at vi møder barnet med indlevelse, samtidig med vi tager ansvar for relationen og har realistiske forventninger til barnet. Et barn, der starter sit liv på denne måde ved at rummes i sit fulde potentiale og ved tillid til styrken i dets egen fremdrift, er et menneske, der resten af livet har et stærkt fundament til, at klare livets udfordringer på det bedst mulige grundlag. Barnets personlige rygsæk vil fyldes med redskaber, der sætter barnet i stand til at handle på et velovervejet og et konstruktivt grundlag i forhold til både sit eget og andres bedste, både i sit daglige liv, men også når barnet møder udfordringer og modstand på sin vej. Barnet skal opleve, at det har handlemuligheder, og at det kan træffe personlige valg. Barnets egne værdier og behov for at vælge til og fra skal respekteres. Den voksne må forholde sig autoritativt til barnet. At være autoritativ fordrer, at den voksne lever sig ind i barnets verden og i det fælles liv børn har sammen og samtidig sætter grænser og har forventninger til det enkelte barn og til fællesskabet. Der ligger både det at afstemme barnet i forhold til dets følelser og det at være opdragende i overensstemmelse med kulturelle værdinormer. Derudover fordrer det også, at den voksne kan begejstre og vil noget, som kan skabe interesse hos børnene, så de får nogle positive her-og-nu-oplevelser og samtidig lærer noget i samværet. Den voksnes autoritative forholdemåde giver således barnet gode forudsætninger for, at det enkelte barn i relationen med andre børn kan udvikle samværskompetencer, hvor barnet mestrer dobbeltheden ved at være opmærksom på og følge andres intentioner, samtidig med, at det formår at markere sig selv og følge egne intentioner. Sammen med den autoritative pædagog oplever barnet sig som værdifuld for den voksne. Barnet oplever, at den voksne gerne vil samværet. - Barnets selvværdsfølelse styrkes, som igen forøger barnets mulighed for positiv og givende læring. De voksnes opgave i forhold til barnets alsidige personlighedsudvikling At sætte ord på oplevelser og erfaringer for at forstå betydningen, betegnes den narrative tilgang. Vi arbejder efter den narrative metode, hvor man selv skaber sin identitet og personlige fortælling gennem tanker og sprog. Man må lytte, spørge ind og søge at forstå andre mennesker med udgangspunkt i deres egen selvfremstilling og altså ikke ud fra ens egen fortolkning. Vi forsøger på den måde, at bygge bro mellem barnets følelser og handlinger og kan ved hjælp af den narrative tilgang finde mening i barnet handlingsmønstre. 1
Barnets udvikling gennem innovative læringsprocesser Barnet vil blive støttet i at udforske egne og omgivelsernes grænser, og udvikle den nysgerrige, kreative og eksperimenterende side af sig selv. Den positive og styrkende selvopfattelse gødes og dyrkes i daglig omgang med barnet, gennem både verbal og nonverbal anerkendelse. Børnenes spontane lege og ideer vil blive bakket op af de voksne ved nærvær og opmærksomhed, sådan at børnene kan arbejde længe på en god ide og se, hvor langt den kan udvikles. Fundamentet for ny læring og udvikling er derfor også erfaring gennem fri leg og et bærende element i institutionen. Der tilstræbes stor fleksibilitet i forhold til de ydre rammer og af de voksne, der arbejder med børnene, for at skabe de bedste betingelser for børnenes læring og udvikling. Barnet lærer i processer og holder derefter en implementeringspause, hvor de forankrer den viden, som de har tilegnet sig, så det bliver anvendeligt i praksis. Det betyder, at de i perioder er deltagende, fordi de er klar og har erfaring til at udvikle nyt, og de i andre perioder er iagttagende og leger kendte lege. Barnets sociale og kulturelle erfaringer Vi vil arbejde for, at børnene får et kulturelt tilhørsforhold med udgangspunkt i menneskelig interaktion og samarbejde, skabelse og fejring af traditioner. Vi sørger for i tilpasset omfang at stimulere børnenes syn på verdens- og menneskers mangfoldighed ved at præsentere dem for nye og anderledes vinkler end det, de allerede kender. De voksne viser i deres handlinger og indstilling, at de selv tilstræber at være under udvikling, De voksne støtter barnet i dets stræben for at nå et mål ved selv at fremvise mulige løsningsmodeller og handlemåder, der kan få barnet nærmere egne og fælles mål. De voksne vil søge at fremme venskaber og støtte menneskelig rummelighed og inklusion på baggrund af egen praksis. Barnets sociale kompetencer Barnet ses som en aktiv deltager i fællesskabet, der bygger på anerkendelse og respekt for hinanden. Vi har særlig fokus på inklusion, der giver mulighed for at barnet udvikler kompetencer, som empati, tolerance og forståelse for mangfoldighed. Inklusion handler om, at alle børn uanset evner, baggrund og forudsætninger har oplevelsen af, at de bidrager til og tilhører det sociale fællesskab. Dette betyder, at de professionelle har ansvaret for fællesskabet. Pædagogerne har ansvaret for, at alle medlemmer af fællesskabet trives og oplever sig selv, som værdige deltagere. Barnets sproglige udvikling Vi arbejder med udvikling af sproget med udgangspunkt i barnets hverdag og nære forhold. Arbejdet med sproget tilpasses det enkelte barns alder og udvikling. Der sættes ord på de ting børnene gør, ser og oplever. 2
I vuggestuen arbejdes der med at lære barnet - og senere støtte det i, at sætte lyde, tegn og senere ord på sine behov og følelser. Der arbejdes med rim, remser, sange og lege, der støtter de forskellige stadier af barnets lyd- og sprogudvikling og der læses, synges og samtales med udgangspunkt i både små fastlagte temaer, men i særdeleshed også det, der optager børnene fra dag til dag. Gentagelsen og genkendeligheden er essentielt for de små i både samtale, sang og oplæsning. I børnehaven arbejder man grundlæggende ud fra samme ideer, men med en stigende grad af sproglige udfordringer. Udviklingen af børnehavebarnets sprog sker i højere grad af længere og mere varieret samtaler, hvor man eksperimenterer med at formulere og benævne tanker, oplevelser og følelser og finde på fortællinger ud fra egen fantasi. Barnet vil møde muligheden for at lege med tegn, tal og bogstaver. Både børn i vuggestue og børnehave vil have adgang til bøger, lydbøger, musik og film, som alle er medier, der stimulerer deres sproglige udvikling og udvikler deres koncentration. Højtlæsning og sang vil ligeledes være noget, alle børn vil opleve i det daglige. I institutionen har vi tilrettelagt et forløb, som tilgodeser børn med sproglige udfordringer og i forhold til to-sprogsbørn en særlig indsats. I Allerød kommune er dele af sprogundervisningen blevet udlagt til daginstitutionerne. I den forbindelse er der blevet uddannet to sprogpædagoger, der har et særligt ansvar i forhold til to-sproget børn og vejledning af det øvrige personale. Krop og bevægelse Der arbejdes i forhold til børnenes alder og udviklingstrin med både grov- og finmotoriske udfordringer. Der arbejdes med at lære barnet glæden ved at bevæge sig og eksperimentere med egne styrker, muligheder og begrænsninger. Barnet støttes til trivsel og glæde ved egen krop og opfordres til at fordybe sig i de kropslige oplevelser barnet har i forhold til, hvordan kroppen fungerer, og hvordan forskellige ting føles. Institutionens udearealer indrettes med legeredskaber, der udfordrer balance, koordination, hurtighed og præcision, samtidig med at der er rolige kroge og hjørner, hvor man kan være i fred i rolig leg med sin bedste ven. Børnene skal i forbindelse med deres kropslige opmærksomhed lære om god hygiejne og hvad man kan gøre for at holde sygdom og smitte på afstand både i forbindelse med måltider, leg og overgange fra en aktivitet til en anden. Børnehaven bruger Lillerød hallen en gang om ugen, hvor muligheden for at udfordre børnene motorisk er større. Samtidig udvikles evnen til at deltage i og forstå de fælles spilleregler. Naturen og naturfænomener Der arbejdes med at forstå naturens sammenhænge sammen med børnene ved at tage ud og få jord under neglene og samle en masse ting til videre forundring. De voksne vil gennem egen handling forsøge at inspirere børnene til at opleve glæden ved naturen i alle dens årstider og fremtoninger.. Børnene tilegnes viden gennem fortællinger og sanseoplevelser betydningen af at opføre sig respektfuldt i og omkring natur og miljø. Børnene vil sammen med de voksne tage på spontane smutture for at undersøge 3
naturen i lokalområdet og der bruges tid på at opleve de ting, der er lige foran en ved at grave i jorden, samle ting og sager, samtale og fantasere om det man oplever og tænker. Vores årlige forårsprojekt er et fælles projekt for hele huset. Vi forspirer på stuerne og på legepladsen mødes vi om vores plantekasser, hvor vi sår frø og sidenhen får dem til at spire og gro. Vi vil følge udviklingsprocessen fra frø til plante, som giver barnet en forståelse for naturens kontinuitet og som også viser naturens mangfoldighed. Barnet får en fornemmelse for skiftet mellem årstiderne. Ligeledes skabes et læringsrum, hvor barnet tilegner sig viden om, hvad der skal til for at få en plante til at gro.- Lys, vand, næring, ilt og omsorg, så planterne kan vokse sig store og stærke. Skovvang børnehus er andelsbruger af Vestre Hus, som er et børnenaturcenter, hvor vi har mulighed for at tage i skoven med en naturvejleder. Barnets oplevelser og erfaring med kulturelle udtryksformer og værdier Vi bidrager til at barnet får en oplevelse af de kulturelle traditioner, som vi har i Danmark. Dette gælder de religiøse højtider som jul og påske. I skovvang børnehus har vi nogle faste, tilbagevendende begivenheder, f.eks. fastelavn, påskefrokost, afslutningsfest for de store børn, bedsteforældredage, spiseaftener, sommerfest, julefrokost, julefest og Lucia-optog. Vi har tradition for, at fejre barnet som skal sige farvel til vuggestuen og velkommen til det nye liv i børnehaven. Vi finder det værdigfuldt, at fejre barnet på barnets særlige dage. Vi fejrer barnets fødselsdag, enten i barnets eget hjem eller i børnehaven. Vi besøger seværdigheder, både i lokalområdet og i andre byer. Vi synger, fortæller eventyr og igangsætter kreative aktiviteter og temaer. I Skovvang børnehus har vi adgang til materialer og redskaber, der kan bruges til spontane og planlagte projekter med tegning og maling. Læringsmål for dagligdagen Vi skal sikre os at børnene bliver stimuleret indenfor alle læreplanstemaer. Derfor opstiller vi mål i forhold til de læringsprocesser som præger vores hverdag. De forskellige områder vi har valgt at opstille mål for er: Måltidet Livet i garderoben Praktisk arbejde sammen med børnene Kreative aktiviteter Tur ud af huset På legepladsen Almindeligt ikke struktureret arbejde Rytmik Projektforløb Bleskift Middagslur 4
Vil du vide mere, henviser vi til dokumentet om Læringsmål for Dagligdagen. Dokumentation. Vi arbejder med videoklip og praksisfortællinger. Metoden er selvoplevede hændelser i hverdagslivet i dagtilbuddet med fokus på relationer. Fordelen ved at anvende denne form for metode er, at fortællingerne kan fange pædagogiske øjeblikke, som ellers kan være svære at få øje på. Styrken ved metoden er også, at de er velegnet som reflektionsredskab og dermed som basis for nye måder at handle i det pædagogiske arbejde. Det fælles grundlag Det fælles grundlag for alle daginstitutioner i Allerød er udarbejdet på baggrund af et forløb om strategisk ledelse. I Det pædagogiske Grundlag er vores fokus sammenhængen imellem pædagogens fagprofessionalitet og den pædagogiske opgave, der varetages i daginstitutionerne. Formålet med dokumentet er at give et fælles bud på, hvilke faglige og professionelle metoder, som dagtilbuddene er enige om at bringe i anvendelse, når de løser den politisk udmeldte opgave. Samtidigt kan Det fælles grundlag danne udgangspunkt for diskussioner om dagtilbuddets kerneopgave og arbejdsfordeling. Hvis du vil vide mere, kan du indhente yderligere oplysninger i pjecen Det fælles Grundlag på kommunens hjemmeside. 5