Faktaark: Studiemiljø



Relaterede dokumenter
Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Studieliv og stress

Studielivsundersøgelse 2017 Studiekvalitet, stress og fysiske rammer

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau

Sådan fik de jobbet en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

BIT-evaluering efteråret 2013

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Tilfredshed, engagement og passion

Udgifterne til bolig sluger SU en

Marginalrapport STUMV Slagelse

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser

Iværksætterundersøgelse, studerende, Sammenfatningsrapport

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

En ny vej - Statusrapport juli 2013

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Faktaark: Ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet

September Faktaark Forbedringsforslag

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Karakterbogen. Tietgen Business College. KVU uddannelser. Akademiernes trivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Undersøgelse om produktsøgning

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Pris og optag på HD-uddannelsen

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Roskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Djøfs studielivsundersøgelse 2015

Ensomhed i ældreplejen

Notat om kønsforskelle

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Danske professionshøjskoleog

ANALYSE PPORT

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Trivsel og social baggrund

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

ASE ANALYSE November 2012

Lovgivning og kompensationsmuligheder

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet

Karakterbogen. Tietgen Business College. KVU uddannelser. Akademiernes trivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

September Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0%

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

1: Stress. Februar 2013

MEDBESTEMMELSE OG MEDINDDRAGELSE PÅ UNIVERSITETERNE

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Karakteristik af unge under uddannelse

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Transkript:

Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af medlemmer af Djøf Studerende i maj/juni måned 2014. Der er 1.107, der har besvaret spørgeskemaet. Svarene er repræsentative for alle medlemmer af Djøf Studerende. Undersøgelsen bygger videre på lignende undersøgelser fra 2010, 2011, 2012 og 2013. De væsentligste resultater vedrørende studiemiljøet er: Hver femte studerende er uenig eller helt uenig i, at der er et godt socialt studiemiljø på deres studiested. Det er en lille stigning i forhold til 2011, hvor 15 procent var uenig eller helt uenig i dette. 23 procent af de studerende er enige eller helt enige i, at de føler sig ensomme på deres studiested. Det er signifikant flere end i 2011, hvor kun 18 procent var enige eller helt enige i dette. Der er markant flere kvindelige studerende, der angiver, at de føler sig ensomme sammenlignet med deres mandlige medstuderende. 27 procent af de kvindelige studerende er enige eller helt enige i, at de føler sig ensomme på deres studiested, mens det kun er 19 procent af de mandlige studerende. Hver femte studerende er uenig eller helt uenig i, at de deltager i både faglige og sociale arrangementer på deres studiested. Her er det primært Roskilde, der udskiller sig, da hele 40 procent er uenig eller helt uenig i dette. Knap hver fjerde studerende er uenig eller helt uenig i, at der er et fagligt motiverende campusmiljø på deres studie. Her skiller CBS og Aarhus sig positivt ud, da det kun er hhv. 16 og 14 procent, der her er uenige eller helt uenige. Hvis du har brug for mere detaljerede oplysninger, er du velkommen til at kontakte Analysekonsulent Pia Hove i Djøfs sekretariat på e-mail: pil@djoef.dk eller telefon: 36 91 91 29. Indholdsfortegnelse Studiemiljøet er under pres... 2 Flere studerende er ensomme... 3 Færre studerende deltager i faglige og sociale aktiviteter på studiestederne... 5 Campus-miljøet halter... 6 1

Studiemiljøet er under pres Knap hver femte studerende er uenig eller helt uenig i, at der er et godt socialt studiemiljø på deres studiested, jf. Tabel 1. Tabel 1 Jeg oplever, at der er et godt socialt studiemiljø på mit studiested? Antal Procent Helt enig 177 18 % Enig 404 40 % Hverken enig eller uenig 238 24 % Uenig 133 13 % Helt uenig 56 6 % Sammenlignet med 2011 er der sket en ændring i de studerendes vurdering af det sociale studiemiljø på deres studiested. 58 procent af de studerende er enige eller helt enige i, at de oplever et godt socialt studiemiljø, hvilket er signifikant færre end i 2011, hvor 65 procent var enige eller helt enige i dette. Figur 1 Jeg oplever, at der er et godt socialt studiemiljø på mit studiested? Sammenligning 2011 og 2014. 7 6 6 58% * 5 4 Helt enig eller enig 3 21% 24% 19% * Hverken enig eller uenig Helt uenig eller uenig 1 2011 2014 Note: *Signifikant forskel p: 0.05-niveau Det er særligt de studerende på Roskilde, der peger på, at det sociale studiemiljø på deres studiested er problematisk. 36 procent af de studerende på Roskilde er uenige eller helt uenige i, at der er et godt socialt studiemiljø, mens der for CBS (15 procent) og Aarhus (12 procent) er en signifikant mindre andel, der angiver dette. 2

Figur 2 Andel, der er uenig eller helt uenig i at der er et godt socialt studiemiljø på mit studiested. Opdelt på studiested. 4 3 3 1 22% Københavns * CBS - Copenhagen Business School 36% Roskilde 21% Syddansk Note: *Signifikant forskellig fra Roskilde. p: 0.05-niveau 12%* Aarhus 19% Aalborg Flere studerende er ensomme Knap hver fjerde studerende er enig eller helt enig i, at de føler sig ensomme på deres studiested, jf. Figur 3. Der er her tale om en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2011. Figur 3 Andel, der er enig eller helt enig i, at jeg føler mig ensom på mit studiested. Sammenligning 2011 og 2014 23%* 18% 1 2011 2014 Note: *Signifikant forskel p: 0.05-niveau Der er markant flere kvindelige studerende, der føler sig ensomme på deres studiested sammenlignet med deres mandlige medstuderende. 27 procent af de kvindelige studerende angiver, at de er enige eller helt enige i, at de føler sig ensomme på deres studiested, hvilket er en signifikant højere andel end blandt de mandlige studerende, hvor kun 19 procent angiver dette. 3

Figur 4 Andel, der er enig eller helt enig i, at jeg føler mig ensom på mit studiested. Opdelt på køn. 3 27% 19%* 1 Kvinde Mand Note: *Signifikant forskel p: 0.05-niveau De studerende, der er enige eller helt enige i, at de føler sig ensomme på deres studiested, søger primært hjælp til at bekæmpe ensomheden hos venner og familie (62 procent) samt hos medstuderende (35 procent). Kun 13 procent af de studerende benytter sig af studievejlederne som sparringspartnere, mens 12 procent har kontaktet en psykolog for at bekæmpe ensomheden på studiet. Se Figur 5. Der er ingen signifikant forskel mellem kønnene i forhold til, hvilke sparringspartnere der benyttes til at bekæmpe ensomheden. Figur 5 Har du på grund af ensomhed eller sociale problemer på dit studiested benyttet dig af rådgivning/sparring fra: Venner/familie 62% Medstuderende 3 Studievejledere 13% Psykologer 12% Andre, angiv gerne hvem: 4% Studenterpræster 1% 1 3 4 5 6 7 Note: Kun studerende der er enige eller helt enige i: Jeg oplever, at jeg føler mig ensom på mit studiested 4

Færre studerende deltager i faglige og sociale aktiviteter på studiestederne Hver femte studerende er uenig eller helt uenig i, at de deltager i faglige og sociale aktiviteter på deres studiested, jf. Tabel 2. Tabel 2 Jeg deltager i både faglige og sociale aktiviteter på mit studiested Antal Procent Helt enig 131 13 % Enig 438 43 % Hverken enig eller uenig 245 24 % Uenig 161 16 % Helt uenig 44 4 % Andelen af studerende, der er helt enig eller enig i, at de deltager i faglige og sociale aktiviteter på deres studiested, er faldet i forhold til 2011. Der er tale om et fald fra 60 procent af de studerende i 2011 til 56 procent i 2014. Der er markant flere studerende på Roskilde, der ikke deltager i faglige og sociale aktiviteter på deres studiested. Faktisk angiver hele 40 procent af de studerende på Roskilde, at de er uenige eller helt uenige i, at de deltager i faglige og sociale aktiviteter på deres studiested. Dette er en markant højere andel end på de andre uddannelsessteder jf. Figur 6. Figur 6 Andel, der er uenig eller helt uenig i at de deltager i både faglige og sociale aktiviteter på mit studiested. Opdelt på studiested. 4 4 3 3 1 Københavns 18%* CBS - Copenhagen Business School 4 Roskilde Syddansk 13%*^ Aarhus 14%* Aalborg Note: *Signifikant forskellig fra Roskilde. ^Signifikant forskellig fra Københavns. p: 0.05-niveau 5

Campus-miljøet halter Knap hver fjerde studerende er uenige eller helt uenige i, at der er et fagligt motiverende campus-miljø på deres studie, mens 45 procent er enige eller helt enige i dette. De resterende godt 30 procent er hverken enige eller uenige. Tabel 3 Der er et fagligt motiverende campus-miljø på studiet? Antal Procent Helt enig 93 9 % Enig 353 36 % Hverken enig eller uenig 306 31 % Uenig 164 17 % Helt uenig 72 7 % Der er dog forholdsvis store forskelle mellem studiestederne i forhold til, hvordan de studerende vurderer, hvor fagligt motiverende campus-miljøerne er. De studerende på Københavns, Roskilde og Aalborg er signifikant mere utilfredse med, hvor fagligt motiverende campus-miljøet er sammenlignet med de studerende på både Aarhus og CBS, jf. Figur 7. Figur 7 Andel, der er uenig eller helt uenig i at der er et fagligt motiverende campus-miljø på studiet. Opdelt på studiested 4 4 3 3 1 32%* Københavns 16% CBS - Copenhagen Business School 36%* Roskilde 21% Syddansk 14% Aarhus Note: *Signifikant forskellig fra både CBS og Aarhus. p: 0.05-niveau 39%* Aalborg 6