Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af Støtte til vægttab på virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Det Mobile Sundhedscenter, August 2011

Evalueringen er udarbejdet af: Karina Linnrose, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent i Det Mobile Sundhedscenter Projektgruppe: Anne Højmark Jensen (Projektleder) Lisa Brandt Jørgensen (Tovholder projektmedarbejder) 2

Resume... 4 1 Baggrund... 6 1.1 Vægtstopperne... 7 2 Evalueringsmetode... 8 3 Resultater... 9 3.1 Vægtændring... 9 3.2 Fysisk aktivitet... 11 3.3 Livskvalitet... 12 3.4 Ændringsprocessen... 13 3.4.1 Forventninger versus virkelighed... 16 3.5 Metode og struktur... 17 3.5.1 Gruppeforløbet... 19 3.5.2 Arbejdspladsen som arena... 19 3.5.3 Arbejdsgiverens synspunkt... 20 3.6 Frafald og manglende vægttab... 21 3.7 Uddannelsen til vægtstopkonsulent... 22 4 Opfølgning på opsatte mål fra projektansøgningen... 22 4.1 Efterfølgende Follow-Up... 23 4.2 Implementering af vægtstopforløb i Faaborg-Midtfyn Kommune... 24 5 Metodeovervejelser og kritik... 24 6 Konklusion og opsamling på anbefalinger... 25 Bilag 1 - Spørgeskemaer til vægtstopperne... 29 Bilag 2 - Kontrakt mellem vægtstopper og konsulent... 53 Bilag 3 - Grafer over data fra spørgeskemaer... 55 Bilag 4 Interviewguides... 68 Bilag 5 Stage of Change... 72 3

Resume Baggrund: Faaborg-Midtfyn Kommune har med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen afholdt vægtstopkurser på fem virksomheder i kommunen. Kurset har haft arbejdspladsen som ramme og metoden været funderet i Små skridt til vægttab der holder. 39 meldte sig til kurserne og de 20 har ved evalueringen fuldført et forløb over 12-15 måneder med otte mødegange. Møderne har haft fokus på forskellige emner relateret til vægt, kost og motion. Projektet er forankret i Det Mobile Sundhedscenter hvor en medarbejder har taget uddannelsen som vægtstopkonsulent hos NUMO. Metode: Undersøgelsen bag evalueringen består dels af beregninger foretaget på baggrund af data fra spørgeskemaer, dels af kvalitative interviews med deltagerne, en virksomhedsejer og vægtstopkonsulenten. Resultater: Deltagerne tabte sig i gennemsnit 1,5 kg, med en variation på 5,8 som den største vægtøgning og 14,3 som den største vægtreduktion. Deltagerne har haft god gavn af metoden med de små skridt, hvor de har lært at sætte fokus på deres (kost)vaner. Samtidig oplever deltagerne et afsavn ved vaneændringen, fordi maden udløser andet end mere mæthedsfornemmelse. Det viser sig, at gruppen kan have en løftende effekt, såfremt der i gruppen skabes tryghed og relationer. Den modsatte effekt ses i de grupper hvor disse ikke er til stede. Arbejdspladsen som fysisk ramme har været positivt fordi det lå indenfor arbejdstiden, men samtidig har det vist at manglede opbakning fra ledelsen fører til frafald fordi man ikke føler at det er okay at gå fra i arbejdstiden. Manglende vægttab og frafald skal ses i lyset af manglende opfyldelse af forventninger fra deltagernes side. De har ikke fået det de kom efter. Samtidig skal årsagen til et manglende vægttab muligvis findes i at der kompenseres med andre fødeemner eller at deltagerne går tilbage til gamle vaner. Opfølgning på målsætninger: Undersøgelsen bag nærværende evaluering viser at tre af de fire opstillede mål er opnået. Der er opstartet en gruppe op på hver virksomhed, der har været en fastholdelse på 50 % eller over og der ses stadig et vægttab hos de deltagere der har tabt sig, ved afslutningen. Målet om at deltagerne skulle nå deres egne målsætninger for vægttab er ikke opnået. Metodekritik: Spørgeskemaerne menes at have en svaghed i og med at det ikke er anonymt at besvare disse. Dette kan føre til under- eller fejlrapportering. Ydermere er spørgeskemaernes spørgsmål designet så de vil kunne give fejl i resultatet. Stikprøvestørrelsen for nærværende undersøgelse har været for lille til at sige noget endeligt om vægtstopforløbene. Konklusion og anbefalinger: Det har ikke været muligt at sige noget endeligt konkluderende ud fra resultaterne, men ud fra de tendenser der ses i evalueringen fremkommer der anbefalinger om at: Sætte realistiske mål for vægttabet og øge fokusset på vaneændring frem for store vægttab. Stage of Change bruges til at identificere hvor langt i ændringsforløbet deltageren på forhånd er, endvidere at vurdere om deltageren kan indgå i et gruppeforløb eller har brug for individuel vejledning. Der sættes fokus på hverdagsmotion som evt. er muligt at udfører i hjemmet Der sættes fokus på at succes ikke nødvendigvis handler om store vægttab Deltagerne opfordres til at finde en person som kan støtte dem i deres forløb 4

Sætte fokus på årsagen til overvægten og dermed sikre, at i de tilfælde hvor overvægten er et symptom på noget andet, arbejdes der med dette og ikke kun kost og motion Møderne afholdes over en kortere periode og der indføres et eller to opfølgende besøg Tilrettelægge undervisningen efter deltagernes ressourcer og behov Ledelsen fra starten involveres og der sker en forventningsafstemning Informationsmødet fortsat lægger vægt på forløbets indhold og hvad der kan forventes Forløbets titel ændres så der er større fokus på vaneændring end vægtstop 5

1 Baggrund Med midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, har Faaborg-Midtfyn Kommune kørt vægtstopforløb på fem virksomheder i kommunen og denne rapport har til formål at afdække indsatsen samt følge op på hvorvidt målsætningerne fra projektbeskrivelsen er opfyldt. Evalueringen skal endvidere danne baggrund for implementeringen og tilpasning af vægtstopforløbet i Faaborg- Midtfyn Kommune. I Faaborg-Midtfyn Kommune har der kørt vægtstopforløb på fem virksomheder, se tabel 1. Vægtstopprojektet er forankret i Det mobile sundhedscenter 1 og her er det en virksomhedskonsulent der har gennemgået uddannelsesforløbet hos NUMO til vægtstopkonsulent og efterfølgende har stået for afholdelse af vægtstopforløbene og udfyldelse samt indtastning af spørgeskemaer, se bilag 1. Formålet med at afholde disse forløb, har været at komme i kontakt med medarbejdere, som var overvægtige og få dem til at ændre vaner. Virksomhed Antal Tulip Food Company i Faaborg 7 Rynkeby Foods A/S i Ringe 8 Dansk Port i Ringe 8 Birkemose i Gislev 5 Statsfængslet Søbysøgaard i Årslev 11 (Endnu ikke afsluttet) Tabel 1: Deltagende virksomheder De fysiske rammer for forløbene har været i et lokale på virksomhederne, hvor gruppen af vægtstoppere har haft et informationsmøde, en inklusionssamtale og otte mødegange. Hver gang har vægtstopkonsulenten haft et oplæg med fokus på forskellige emner. Møderne har været fordelt over en tidsperiode på 12-15 måneder, hvoraf de seks mødegange har været afholdt indenfor de første tre måneder. Af emner og indhold der har været i løbet af de otte forløbsgange, kan nævnes: Energibalance, Gennemgang af Små Skridt, Viden om kost og ernæring, Mindful Eating, fokus på vaner og ændring af disse, Motion og viden om fysisk aktivitet, Selvhjælpsgrupper. Udover undervisning har der af og til været fysisk aktivitet på programmet i form af gåture, boldspil samt fitness i det omfang det har været muligt. 1 Under Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap 6

Antal Vægtstopforløbene har været funderet i Små skridt til vægttab der holder 2 og adskiller sig fra den traditionelle slankekur, ved at have fokus på små ændringer af vaner og adfærd der løber over en længere periode. Ændringer der derved også kommer til at tage længere tid, men som menes at have en mere langvarig holdbarhed. Små skridt fokuserer ligeledes på at målene for den enkelte vægtstopper skal være realistiske. Der tages således afstand fra den traditionelle slankekur hvis mål ofte er et vægttab på adskillige kilo over en kort periode. I stedet skal den enkelte vægtstopper sætte sig nogle realistiske mål, som man så skal opnå via små ændringer over længere tid. Deltagerne har alle lavet en kontrakt omhandlende forventninger til deltagerne og vægtstopkonsulenten. Denne er underskrevet af både deltagerne og konsulenten. Kontrakten kan ses i bilag 2. 1.1 Vægtstopperne Der er startet et hold op på hver af de fem inkluderede arbejdspladser, og der har været mellem fem og 11 deltagere på holdene, se tabel 1. Af de 39 personer der tilmeldte sig, har 20 afsluttet forløbet, med højst frafald på Rynkeby Foods med 50 % og lavest frafald hos Tulip Food Company og Birkemose med hver et frafald. Forløbet på Søbysøgaard er ikke endeligt afsluttet men også her har der været en del frafald 3. Blandt de 20 vægtstoppere der har gennemført projektet, er der fire mænd og 16 kvinder i alderen 31 til 62 år med en gennemsnitsalder på 47,9 år. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Folkeskole eller kortere Erhvervsudd Gymnasialudd kort videregårende op til 3 år Udannelsesbaggrund Mellemlang videregående 3-5 år Lang videregående 5+ Figur 1: Vægtstoppernes uddannelsesbaggrund Figur 1 fremstiller vægtstoppernes uddannelsesmæssige baggrund og her ses det, at der er en stor andel af vægtstoppere med erhvervsuddannelse eller kortere og i forhold til Sundhedsstyrelsen inddeling af målgrupper er alle vægtstoppere i Faaborg-Midtfyn Kommune i kategorien Særligt udsatte erhvervsgrupper eller andet. Kategorien Særligt udsatte erhvervsgrupper dækker over personer med ingen eller kort uddannelse, hvilket også er det billede figur 1 viser. 2 Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Små skridt til vægttab der holder. 2010 3 Data fra Søbysøgaard er ikke en del af grundlaget for beregningerne i nærværende evaluering. 7

17 af de 20 vægtstopperne er gift eller samlevende, resten er enlige eller fraskilte. For 15 af de 20 deltagerne gælder det, at de har børn. Der er en enkelt vægtstopper der har angivet at være ryger 4. I forhold til vægtstoppernes sygdomsanamnese, har otte en sygdom og her nævnes bl.a. hjerteproblemer, slidgigt, forhøjet blodtryk, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og depression. 2 Evalueringsmetode Nærværende evalueringsrapport benytter sig både af kvantitative og kvalitative metoder. Alle deltagere har udfyldt i alt tre spørgeskemaer som kan ses i bilag 1 og disse data er brugt til at lave beregninger på. Det er kun data fra de 20 deltagere der har fuldført, der bliver brugt i beregningerne. Disse beregninger kan vise tendenser og give målbare resultater, men er ikke i stand til at gå i dybden når det handler om årsagssammenhænge. Derfor suppleres de kvantitative resultater af kvalitative interviews, for at få et mere dybdegående billede af bl.a. deltagernes oplevelser med vægtstopforløbet og deres egen indsats. Desuden er antallet af deltagere på 20 personer for få til at kunne lave beregninger, der ville være statistisk valide. I stedet er der udført simple beregninger på deltagernes vægtændring, deres fysiske aktivitet, hvordan de har det og hvor let eller svært de tror det vil være at nå deres mål. Temaerne er taget direkte fra de spørgeskemaer som deltagerne har besvaret ved inklusions- og afslutningssamtalen 5. Disse kan ses i bilag 1. Der er tale om et før og efter billede, hvor tal fra inklusionssamtalen er sammenlignet med tal fra den sidste samtale. Denne har typisk ligget 12-15 måneder efter inklusionssamtalen. Udregningerne er forskelsberegninger og gennemsnitsberegninger. Spørgeskemaet arbejder med en række på forhånd givet svarmuligheder, disse bliver løbende gennemgået, for at lette forståelsen af resultaterne. Samtlige grafer over beregningerne kan ses i bilag 3. Den kvalitative evaluering består af fire interviews med vægtstoppere, et interview med en virksomhedsleder og et interview med vægtstoprådgiveren. Desuden er der lavet et fokusgruppeinterview med fire deltagere fra Søbysøgaard. Selvom forløbet på Søbysøgaard endnu ikke er afsluttet er de alligevel så langt, at det har været relevant at interviewe dem om deres oplevelser med forløbet. Alle interview er optaget og efterfølgende transskriberet til endelig tekstanalyse, hvor Steinar Kvales Meningskondensering 6, bruges som analysemetode. Udsagn fra disse deltager er sammenskrevet og fremhæver de forklaringer og temaer der gør sig gældende for deltagernes oplevelse med at være med i projektet. Interviewguiden der er brugt er semistruktureret (se bilag 4 inklusiv interviewguide til virksomhedsejer, fokusgruppeinterview samt vægtstopkonsulent) og er bygget op omkring følgende emner: Generelt om forløbet, Hvor svært eller let det har været, Fysisk aktivitet og Sådan har jeg det. Interviewene giver endvidere deltagerne mulighed for at fortælle om aspekter af forløbet som spørgeskemaerne ikke ligger op til. 4 Én vægtstopper har ikke besvaret dette spørgsmål 5 Deltagerne har også udfyldt et skema efter tre måneder i forløbet, men disse data er ikke medtaget, det er udelukkende et før- og efterbillede. 6 Steinar Kvale. InterView, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. 2008 8

3 Resultater 3.1 Vægtændring Deltagerne vejede ved inklusionssamtalerne i gennemsnit 93,7 kg, med en variation fra 68,8 til 131 kg. Ved afslutningen af projektperioden 7 vejede deltagerne i gennemsnit 92,1 kg med en variation fra 62,6 til 123,7 kg. Deltagerne havde fra starten en gennemsnitlig ønskevægt på 74,05 kg og de håbede i gennemsnit at kunne tabe 10,67 kg i løbet af et år. Deltagerne tabte sig i gennemsnit 1,57 kg med en variation på 14,3 kg som det største vægttab og 5,8 kg som den største vægtstigning. Der var 12 deltagere som i gennemsnit tabte sig 4,5 kg. Der var otte deltagere der i gennemsnit tog 2,9 kg på. Vægtstopperne havde før projektets start et gennemsnitligt BMI 8 på 32,3 med det mindste BMI på 24,1 og det højeste på 40,1. Deltagerne blev endvidere spurgt hvor nemt eller svært de vurderede det ville være dels at nå ønskevægten og dels at tabe sig de kilo de ønskede i løbet af det næste år. De skulle svare på en skala fra et til fem, hvor et var meget let, tre var middel og fem var meget svært. I gennemsnit ligger værdien på de to svar over 3,5 hvilket indikerer, at vægtstopperne på forhånd har vurderet, at det ikke bliver let, men nærmere middel tenderende til svært. I samtale med deltagerne, er et gennemgående tema, at de ønsker at leve et normalt liv. Flere af deltagerne har tidligere erfaringer med diverse slankekurer og firmaer som De Danske Vægtkonsulenter og Vægtvogterne, som lover store vægttab over en kort periode. Deltagerne beskriver hvordan deres tidligere erfaringer med vægtændring, som billede har været en slags yoyo. Vægten er gået ned og så er det gået op igen. Der er to ting som går igen i samtalerne. For det første har de tidligere haft erfaringer med at tabe sig meget over kort tid. Men kiloene er kommet hurtigt på igen og måske også lidt ekstra. For det andet har deltagerne haft den oplevelse med tidligere slankekurer, at det var en stram rettesnor, som de ikke måtte undvige fra. Det har for dem medført en stram livsførelse som har været svær at opretholde, på trods af resultat med store vægttab. så taber man sig og så tager man noget på. Nogen gange, så det der med at man synes, at man har spist virkelig stramt i en måned, og når man så står på vægten så er det bare ikke røget noget, et halv kilo måske (Kvindelig vægtstopper om sine tidligere erfaringer med slankekure) På den måde har dette forløb været markant anderledes, fordi der ikke har været fokus på en bestemt kur eller kostplan som deltagerne skulle holde sig til. Som flere af deltagerne beskriver, så har de kunne leve et normalt liv. Deltagerne nævner også, at det har været positivt, at det ikke kun har været vægten og vejning der har været fokus på ved mødegangene. At de også har fået nogle redskaber til at ændre vaner og redskaber til at dyrke fysisk 7 Svarende til besvarelsen af 15 måneders skemaet. Denne besvarelse lå dog mellem 12 og 15 måneder efter inklusionssamtalen. 8 Body Mass Index: vægt / (højde x højde). Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 BMI < 25,0 Moderat overvægt: 25,0 BMI < 30,0 Fedme: 30,0 BMI < 35,0 Svær fedme: 35,0 BMI < 40,0 Ekstrem fedme BMI 40 9

aktivitet på et niveau hvor de forbrænder. Der ligger således hos de fleste deltagere en opfattelse af, at selve tanken og ideen med små skridt har været god, og at det har været med til at bevidstgøre dem om hvad det er de skal være opmærksomme på, at de f.eks. skal tænke over hvad de køber, når der handles ind til aftensmaden, eller at de stopper op når der skal hygges og begrænser mængden af kalorier der indtages foran fjernsynet. men jeg tror at det er det med at det ikke er en kur, altså der er ikke sådan nogen opskrifter som du skal følge, det er jo egentlig meget frit (Kvindelig vægtstopper om hvorfor det er let at følge de små skridt) I relation til vægtændring, giver flere af interviewpersonerne udtryk for at vægtændringen sker for langsomt. At der går for lang tid og at dette kan være medvirkende årsag til at deltagerne mister motivationen til at fortsætte. Til denne problemstilling påpeger vægtstoprådgiveren, at det ikke nødvendigvis er det langsomme vægttab der er årsag til manglende motivation, eftersom nogle deltagere heller ikke var i stand til at tabe sig da det gik hurtigt, på de traditionelle slankekure. Samlet er der enighed om, at selve metoden, at ændre på en vane, at gøre det ved små skridt, er en rigtig og god metode. Til trods for dette, opstår der alligevel en problemstilling: Når det går hurtigt med at tabe sig, falder motivationen fordi det er et stramt program der er svært at leve med i længden. Når det går langsomt med at ændre vaner og tabe sig, er det svært at holde motivationen, da der ikke sker nok. En forklaring på dette kan være, at deltagerne kompensere ved at spise andre ting i stedet og derfor ikke formår at opnå et vægttab. Af deltagernes vægt før og efter projektet så vi, at de i gennemsnit havde tabt 1,57 kg, og som tidligere nævnt, havde deltagerne på forhånd et ønske om i gennemsnit at tabe sig ca. 10 kg. Når man således kigger på tallene samlet set, er der langt fra ønske til virkelighed. De kvalitative interview sætter dog fokus på to forklaring af dette. For det første skal det muligvis ses i lyset af deltagernes før-vægt. Interviewpersonerne forklarer således, at jo mere man vejer, jo mere ønsker man at tabe sig. Den anden forklaring på misforholdet mellem ønske og virkelighed, er ifølge vægtstopkonsulenten, at deltagerne ikke er realistiske omkring hvor meget de kan tabe sig, fordi de ikke medtager deres tidligere erfaringer. Hun forklarer således, at når man igennem mange år har taget på hvert år, så er det at knække kurven og få vægten til at stå stille, en succes i sig selv. Ifølge Sundhedsstyrelsen, er det realistisk for de fleste at tabe 10 % af deres udgangsvægt. Der ligger således et misforhold mellem deltagernes ønskevægt, som er baseret på hvor meget de vejer og de generelle erfaringer med, at 10 % af udgangsvægten er realistisk at tabe sig. Vægtstopkonsulenten fortalte, at hun i samtalen med deltagerne bemærkede overfor dem, at det måske ikke var helt realistisk at nå store vægttab, når man som udgangspunkt siger at 10 % er realistisk og at deltagerne i mange år har haft dårlige erfaringer med vægtkurven. Til trods for at deltagerne i samtalesituationen godt kunne se det logiske i denne forklaring, mente vægtstopkonsulenten ikke, at deltagerne dybest set ændrede deres forventninger til deres eget vægttab. 10

Der ses samlet et vægttab på ca. 1,5 kg, men dette dækker over en stor variation med både vægttab og vægtøgning. Selve vægttabet giver ikke noget retvisende billede for hvorvidt metoden har virket, da det intet fortæller om de mennesker der har været i gang med projektet og implementeringen af små skridt i deres hverdag. I et projekt hvor målet er adfærdsændring, må man regne med, at der vil være deltagere der bærer på store personlige udfordringer, hvor det ikke er muligt, i løbet af otte mødegange fordelt over 12-15 måneder, at respondere på nye metoder og derved at kunne ændre sin livsstil. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være sket positive ændringer i disse deltageres liv. Flere af deltagerne fortæller, at de er blevet mere bevidste om hvad det er de gør i forhold til maden. Flere af deltagerne fortæller, at det er vaner de har fået ændret, altså de har fået en ny vane. En enkelt fortæller endvidere at hun vil arbejde videre med at ændre nye vaner, fordi hun ved hvordan hun skal gøre. Dette viser, at metoden med at få folk til at sætte fokus på vanerne og ændringen heraf, har slået igennem, også hos de deltagere som ikke har haft et vægttab. Til trods for de små resultater, er det i midlertidigt positivt, at der samlet er et vægttab og ikke øgning, samt at der er flere der har tabt sig end taget på. Det er også værd at bemærke, at det samlede vægttab er større (ca. 4,5 kg pr. person) end den samlede vægtøgning (2,9 kg pr. person). 3.2 Fysisk aktivitet Som en del af vægtstopforløbet, er deltagerne blevet spurgt ind til deres frekvens af fysiske aktivitet. Der har været fokus på almindelig fysisk aktivitet som ikke involvere sportsudstyr og indmeldelse i en klub, som f.eks. gåture og havearbejde. Derudover er deltagerne blevet spurgt om de dyrker motion og i så fald hvor ofte. Til sidst er de blevet spurgt ind til de antal timer de bruger foran en computer, på arbejdet og i fritiden. På figur 2 ses besvarelsen på spørgsmålet: Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk aktivitet i din hverdag? Det var muligt at svare, sjældent, nogle gange, ofte, meget ofte og ved ikke. Af figuren fremgår det, at der har været en positiv udvikling i deltagernes fysiske aktivitetsniveau. Hvor der ved inklusionssamtalen var tre deltagere der besvarede, at de sjældent var aktive i deres hverdag, var der ved afslutningen ingen der satte kryds i denne rubrik. Det er ikke undersøgt, hvor de tre deltagere har sat deres kryds ved afslutningen, men som det ses af figuren, er besvarelserne med nogle gange og meget ofte, samlet gået op med tre. Under interviewene er det også blevet klart, at den fysiske aktivitet er noget som deltagerne igennem forløbet er blevet opmærksomme på og flere af interviewpersonerne fortæller, at de er mere fysisk aktive nu end de var tidligere. Det gælder for alle deltagerne, at fysisk aktivitet ikke tidligere har været en naturlig del af deres hverdag og flere af deltagerne fortæller også, at det med at være aktiv kan halte i perioder. Det er også et af de emner der fylder meget lidt i interviewene. Selvom det har været en del af projektet, er det ikke det som deltagerne har været eller er mest fokuseret på. Dette skal muligvis ses i relation til at motion ikke har været naturligt for deltagerne at udøve. 11

Antal deltagere Der ses en positiv udvikling i hverdagsaktiviteterne, i det sjældent er røget ud af besvarelserne og de andre er blevet på niveau eller gået op. jeg går på arbejde og jeg går en omvej. Det var sådan noget der kom ud af det også, altså det har jeg taget med mig (Kvindelig vægtstopper om at være mere fysisk aktiv i dagligdagen). Fysisk aktivitet (n=20) 9 8 7 6 5 4 Inklusion Afsluttende 3 2 1 0 Sjældent Nogle gange Ofte Meget ofte Ved ikke Aktivitetsfrekvens Figur 2: Deltagernes frekvens af fysisk aktivitet 3.3 Livskvalitet En del af spørgsmålene i spørgeskemaet handlede om deltagernes livskvalitet og bestod af følgende syv udsagn: 1. Jeg synes generelt godt om mig selv 2. Der er mange som godt kan lide mig 3. Jeg glæder mig til den næste uge 4. Jeg føler mig stresset 5. Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt 6. Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred 7. Jeg undgår at være samme med andre mennesker Deltagerne skulle angive i hvilken grad disse udsagn passede på dem, og bestod af en skala fra Helt uenig til Helt enig, samt Ved ikke. På de tre positive spørgsmål (1-3) er det samlede billede at alle deltagerne svarer fra Helt enig til Hverken eller, hvilket indikere at de ser positivt på den del af sig selv. Fra inklusionen til den afsluttende samtale ses det også, at der er sket en udvikling. Af figur 3 fremgår det, at andelen af Hverken eller svar faldt til fordel for Enig svaret, på spørgsmålet: Der er mange, som godt kan lide mig. 12

Antal Der er mange, som godt kan lide mig (n=11) 9 8 7 6 5 4 Inklusion 15 måneder 3 2 1 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Figur 3: Sådan har jeg det Der er mange, som godt kan lide mig På de fire negative spørgsmål (4-7), ses det bl.a. at en del føler sig stresset og der er fra inklusion til afslutning, to som går fra at være Uenig til at være Helt enig eller Enig. En positiv udvikling ses på spørgsmålet om hvorvidt deltagerne bliver hurtigt irriteret eller vred. Samlet kan det siges, at det ikke er muligt at sige noget entydigt om hvorvidt deltagerne i løbet af forløbet oplever en positiv udvikling eller ej, med hensyn til hvordan de har det. Til det er svarene alt for divergerende. Dette kan enten være et udtryk for, at der ikke har været en udvikling, eller at antallet af deltagere er for småt til at kunne vise en samlet tendens. Deltagerne fortæller i de kvalitative interviews, at de igennem forløbet har lært at acceptere sig selv og hvordan de ser ud. At det tager tid at tabe sig, og at der vil komme perioder i livet, hvor det ikke er muligt at opretholde vægtstoppet og vaneændringerne. En deltager fortæller direkte, at hun er blevet mere positiv overfor sig selv og sit udseende. Generelt taler deltagerne ikke om stress, nedtrykthed eller andre negative elementer. Det vurderes, at når deltagerne opnår et vægttab, vil de samtidig opleve at få en positiv opfattelse af sig selv. Dette begrundet med deltagernes på forhånd angivne vægttab som succeskriterier for forløbet. Såfremt at en deltager er i stand til at indfri disse succeskriterier, er der en tendens til at være mere positiv overfor sig selv, end hvis man ikke har opnået succeskriterierne. 3.4 Ændringsprocessen Det sidste spørgsmål fra spørgeskemaet som skal behandles er: Hvor let eller svært tror du, det vil være for dig? Herefter følger 14 spørgsmål som deltagerne skal tage stilling til med besvarelserne: Det kan jeg helt sikkert, Det kan jeg måske, Det kan jeg helt sikkert ikke. Der er fem svarmuligheder, hvoraf de to ingen titel har. Det antages dog at svarmuligheden mellem Det kan jeg helt sikkert og Det kan jeg måske, skal lyde i nærheden af Det kan jeg sikkert, mens svaret mellem Det kan jeg måske og Det kan jeg helt sikker ikke, skal lyde i nærheden af Det kan jeg sikkert ikke. 13

Antal De 14 spørgsmål som alle handler om adfærd er: 1. Ikke at spise når jeg keder mig 2. At spise mindre når jeg ser TV 3. Ikke at spise når jeg er ked af det eller nedtrykt 4. At spise mindre når jeg føler mig stresset 5. At spise mindre ved særlige lejligheder som fester og ferier 6. At spise mindre, når jeg skal hygge mig 7. Ikke at spise når jeg er lækkersulten 8. Ikke at spise slik og søde sager 9. At spise mere frugt og grønt 10. At spise mindre fed mad 11. Kun at spise fedtfattig mad 12. At drikke mindre alkohol 13. At være mere fysisk aktiv 14. At dyrke fast motion hver uge Ligesom i forrige afsnit er det svært at komme med et entydigt svar på hvorvidt deltagerne har udviklet sig i en positiv eller negativ retning i løbet af perioden. Svaret Det kan jeg helt sikkert er udtryk for overskud og kontrol over handling, hvor svaret Det kan jeg helt sikkert ikke er udtryk for en erkendelse af, at vedkommende godt er klar over at det bliver svært at leve op til. Med udgangspunkt i dette, er det ønskeligt at flere svare Det kan jeg helt sikkert frem for Det kan jeg helt sikkert ikke. Når man kigger på de 14 spørgsmål, ses en meget blandet besvarelse fra inklusion til den afsluttende. Et af de spørgsmål hvor udviklingen tendere det negative, er: At spise mindre når jeg ser TV, se figur 4. At spise mindre når jeg ser TV (n=13) 9 8 7 6 5 4 Inklusion Afsluttende 3 2 1 0 Det kan jeg helt sikkert Det kan jeg måske Det kan jeg helt sikkert ikke Figur 4: Hvor let eller svært tror du det vil være for dig? At spise mindre når jeg ser TV 14

Antal Af figur 4 fremgår det, at der faktisk er sket en negativ udvikling ved, at andelen af deltagere der mener, at de helt sikkert kan spise mindre når de ser TV er faldet til fordel for flere der mener, at det kan de helt sikkert ikke. Dette kan være et udtryk for enten ny erkendelse eller, at det rent faktisk er blevet sværere for deltagerne ikke at spise når de ser TV. Når hver enkelt deltagers besvarelse fra inklusionen blev sammenlignet med de afsluttende, havde deltagerne enten svaret det samme eller svaret en dårligere score, det vil sige, de rykkede deres besvarelse over mod Det kan jeg helt sikkert ikke. Et af de mest positive resultater fra dette spørgsmål er besvarelserne ved spørgsmålet: At spise mindre, når jeg skal hygge mig. Se figur 5. At spise mindre, når jeg skal hygge mig (n=13) 10 9 8 7 6 5 Inklusion Afsluttende 4 3 2 1 0 Det kan jeg helt sikkert Det kan jeg måske Det kan jeg helt sikkert ikke Figur 5: Hvor let eller svært tror du det vil være for dig? At spise mindre, når jeg skal hygge mig Her ses den positive udvikling ved, at flere er rykket over mod Det kan jeg helt sikkert. Med et større datagrundlag, ville tendenserne træde tydeligere frem. Ved en detaljeret gennemgang fremgik det, at de enkelte deltageres besvarelser oftere gik op eller stagnerede end de gik ned mod Det kan jeg helt sikkert ikke. Når deltagernes besvarelser falder som de gør, kan det også være påvirket af de ting der er blevet talt om på møderne. Således at deltagerne er blevet mere bevidste om de emner som var en del af mødegangene. Når deltagerne i de kvalitative interviews skulle fortælle, om det havde været let eller svært at ændre vaner, var der en tendens til, at de synes det har været let at ændre vanerne. De forklarer, at det har været godt, at de har taget det stille og roligt. En deltager har ændret en vane ad gangen, en anden tog tre vaner ad gangen. Uanset hvor mange og hvordan, giver deltagerne udtryk for at det har været overkommeligt at ændre og de vaner de har ændret holder stadig ved. En af de ting som deltagerne synes har været svært, er at finde en vane at kunne ændre. Dette er en problemstilling, som bør overvejes, i og med at de vaner der opfordres til at ændre, kan være ting som deltagerne allerede har ændret. Som en af deltagerne udtrykte det, så vidste hun godt hvad der var sundt og ikke sundt. Hun undgik bl.a. allerede smør på brødet. Det var derimod svært at finde nye vaner som kunne ændres. To andre deltagere forklarede, at de i forvejen var rigtig glade for at spise frugt og grønt, og derfor var det ikke så svært at gøre det. 15

En betydende faktor for deltagernes opfattelse af dette område, var hvorvidt de havde opbakning fra baglandet. En deltager gav således udtryk for, at det var altafgørende, at hendes mand også ville være en del af ændringerne. F.eks. var det sædvanligvis ham der spurgte om ikke der skulle være kage til kaffen. Det var dog okay med ham at afskaffe denne tradition og så nøjes med kage til kaffen en gang imellem. Her fortæller deltageren, at det ikke ville være muligt for hende, at fuldføre denne ændring, hvis ikke hendes mand havde støttet op om det. Endnu et element at være opmærksom på er det afsavn som deltagerne muligvis oplever, ved at opgive en vane som de har haft i mange år. Mad er mere end blot ernæring, der skal stille vores sult. Mad er også forbundet med de oplevelser vi har haft omkring maden, helt fra vi er små. Således er maden et af de første elementer i omsorgen for det spæde barn, der trøstes og får stillet sit behov for mad ved at blive ammet eller få sutteflaske 9. Senere i livet kan maden også antage den funktion, at den dækker et behov der handler om andet og mere end blot sult. Derfor, når man skal ændre en vane, der i bund og grund giver én en følelse af glæde, trøst eller ro, så vil det være naturligt at antage, at denne ændring vil medfører et afsavn. Deltagernes synes umiddelbart ikke, at det har været et afsavn, men når snakken falder på slik, kager og chips, giver en af deltagerne udtryk for, at hun passer på, for hvis hun spiser slik er det som at være røget i igen og det vil hun ikke. Andre fortæller, at det kan være svært at stå for en god buffet til en fest, eller at stress på arbejdet, kan gøre det svært at holde ændringen. Dette er alt sammen udsagn der tyder på, at selvom der er sket en ændring som er indarbejdet, er der stadig risiko for tilbagefald, fordi der er et savn til den vane som handler om andet og mere end blot mad, f.eks. hygge eller trøst. Det sker når deltagerne kommer i en situation hvor de søger tilbage til det de forbinder med tryghed og trøst, fordi maden er blevet en copingstrategi. Deltagerne fortæller eksempelvis, at det har været let at undvære smør på brødet og udskifte sødmælken med minimælk. Dette skyldes formentlig, at de i bund og grund ikke giver afkald, men blot erstatter et fødeemne med et andet mere fedtfattig et. Der hvor afsavnet opstår, er i de situationer hvor der ikke sker en erstatning, eller hvor erstatningen ikke udløser den sammen følelses som originalen. Noget tyder altså på, at hvis det skal lykkes deltagerne at ændre deres vaner, er det vigtigt at have fokus på hvilke behov det er at vanerne tilfredsstiller og hvordan disse behov kan dækkes uden at spise for meget eller forkert. 3.4.1 Forventninger versus virkelighed Som en del af interviewet, blev deltagerne spurgt ind til, i hvilken grad deres forventninger til forløbet var blevet indfriet. I lighed med Sundhedsstyrelsens Midtvejsevaluering 10, gav de fleste deltagere udtryk for det ikke var gået så hurtigt som forventet. Derfor var det svært at finde motivationen til at fortsætte. I modsætning til dette fortalte en deltager, at det var gået over al forventning, fordi hun havde tabt meget mere end hun havde håbet på 9 Lotte Holm (Red.). Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. Munksgaard Danmark. 2007 10 Sundhedsstyrelsen og Niras. Vægtstop. Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. 2011 16

fra starten. Det er muligvis her at forklaringen skal findes, at deltagerne først oplever succes når de opnår et stort vægttab. Deltagerne havde i gennemsnit, fra starten, et ønske om at tabe sig 10,67 kg hvilket er mere end de 10 % af nuværende vægt, som sædvanligvis er det realistiske vægttab på et år. Dette forklares af en deltager med, at når man er meget overvægtig, så vil man gerne tabe mange kilo. Der har altså fra deltagernes side, været en forventning om at tabe sig meget og da dette ikke er blevet indfriet er motivationen forsvundet. Vægtstopkonsulenten var bevidst om dette og forsøgte i inklusionssamtalen at bevidstgøre deltagerne om dette. Adspurgt hvordan de reagerede på dette, svarede konsulenten, at deltagerne umiddelbart var i stand til at se, at deres vægttabsønske var urealistisk, men at de dybest set ikke ændrede på deres forventninger. Det viser, at det er vigtigt at have fokus på hvilke forventninger der er realistiske at have til et vægttab, samt at gøre deltagerne opmærksomme på, at selvom en vægtreduktion på 10 % ikke lyder af meget, kan det være en succes blot at standse vægten. det har givet mig noget andet end hvad jeg havde forventet da jeg kom, øh men også det der med og det har lært mig at nyde de små ting man propper i munden, noget mere (Mandlig vægtstopper om sit udbytte af kurset) I forhold til at holde motivationen, nævner både virksomhedsejer, deltager og vægtstopkonsulent, at besøg fra konsulenten og vejninger kan være med til at holde motivationen i den mellemliggende periode. Selvom konsulentens besøg kan have karakter af at være et slags kontrol, mener deltagerne at det er en positiv ting og noget de ser frem til. 3.5 Metode og struktur Deltagernes generelle billede af at have været involveret i gruppeforløb med fokus på vaneændring og vægtstop, har overvejende været positive. Overordnet kan det siges, at deltagerne har taget godt imod selve metoden med de små skridt. Både de deltagere der har tabt sig og dem som ikke har, fortæller at de synes at metoden hvor man ændre små ting, giver god mening. Næsten alle deltagere beretter, at de stadig bruger de små skridt på den ene eller anden facon. det er det der med de der små skridt altså, det kan godt være at du gerne vil tabe ti kilo, men det kunne måske være at det bare var et lille skridt bare lige at tabe et kilo og så kunne du jo, nå det gik sgu egentligt meget nemt, så vi sgu lige et til (Kvindelig vægtstopper om de små skridt) Især det med at tænke over hvilken og hvor meget mad de putter i munden. For mange af deltagerne var forandringen sket uden det store postyr. Adspurgt i interviewene om forskellen på før og efter projektet, blev deltagerne opmærksomme på de ting som havde ændret sig. De gamle vaner der var blevet skiftet ud med nye vaner. Det samlede billede af hvad der gør små skridt metoden velegnede til vægtstop, er derfor, at den lille ændring er let at integrerer i hverdagen og deltagerne føler ikke at de skal lave en masse ting om. Samtidig er det 17

vigtigt at pointere, at små skridt metoden ikke kan stå alene. Det er nødvendigt med et forløb, hvori der indgår en kontakt til en konsulent og evt. andre i samme situation. Det er i tråd med et af fundene i Sundhedsprofilen for Region Syddanmark, hvor omkring hver fjerde der ønsker at tabe sig, ønsker at gøre det sammen med andre der også ønsker at tabe sig 11. Den primære kritik ligger i strukturen for forløbet. Her menes antallet af mødegange og længden af tiden mellem de sidste besøg fra vægtstopkonsulenten. Flere af deltagerne fortæller, at det var rigtig godt, at de mødtes med kort mellemrum de første mange gange, men at der til de sidste møder, var for langt imellem. Dette er en opfattelse som også vægtstopkonsulenten har delt med deltagerne. Det bliver beskrevet som: Ude af øje ude af sind. Flere af deltagerne nævner, at det var rart at se frem til besøgene fra vægtstopkonsulenten, fordi det motiverede dem til at holde fokus på de ændringer de var i gang med. Derfor virkede det også negativt på dem, da mødefrekvensen blev mindre og der var længere imellem møderne. Gruppen blev splittet op, og hvis man ikke lige arbejdede sammen med dem som man havde været på hold med, så forsvandt fokus fra ændringerne, og der var en tendens til at slippe det arbejde der var blevet begyndt på holdene. Dette bliver også klart de steder hvor der var en forbindelse mellem deltagerne på vægtstopholdene som rakte udover dette forløb. F.eks. i de tilfælde hvor det var nære kollegaer der arbejdede sammen i det daglige. Der var det naturligt, at fortsætte samtalerne i det daglige og også indfører tiltag der skulle holde motivationen oppe. Et eksempel på dette var på en af virksomhederne, hvor kvinderne i hver frokostpause, spiste deres madpakker på 10 min. og derefter gik en tur på 20 min. Det sociale element kan derfor have en positiv virkning på vægtstoppet. Som en del af forløbet, har deltagerne på de otte møder modtaget undervisning i et bestemt emne, f.eks. kostsammensætning. Deltagerne har ligeledes fået udleveret materiale i form af Sundhedsstyrelsens pjece: Små skridt til vægttab der holder 12. I tilknytning til både materiale og undervisningsindhold, har det for flere af deltagerne været godt og de har følt, at det var noget de kunne bruge. Alligevel er der flere af deltagerne der peger på, at der ikke har været nok ny inspiration. At det der blev fortalt, var ting de allerede vidste i forvejen. Og de forslag til vaner de kunne ændre, allerede var noget de havde ændret. En deltager fortæller, at hun i undervisningen, savnede at det var mere niveauopdelt, at der var forskel på deltagerne, fordi nogen havde meget viden om kost mens andre intet vidste. Det kunne føre til stress og irritation over at sidde og spilde sin tid på at høre om noget man allerede vidste. En anden deltager fortalte, at hun ikke kunne bruge de allerede opstillede eksempler på vaner man kunne ændre, da det allerede var noget hun gjorde. Hun havde samtidig svært ved at finde inspiration og havde på den måde brug for flere input fra rådgiverens side. På trods af disse udtalelser, fortalte de samme to deltager også, at der havde været en del Ahaoplevelser, at selvom hun vidste meget af det der blev fortalt, så kom der også viden som hun ikke kendte til. Endvidere 11 Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed. Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010. 2010 12 Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Små skridt til vægttab der holder. 2010 18

fortalte deltageren som manglede input, at hun havde fået det med, at hun skal se længere ud i fremtiden end blot nogle uger, at ændringerne skal kunne vare ved og ikke blot være en her og nu ændring. Samlet ses det, at der har været en overordnet tilfredshed med metoden og indholdet, men der på grund af deltagernes forskellige vidensniveau, kan opstå ventetid for nogen af deltagerne. 3.5.1 Gruppeforløbet Det er en central del af forløbet, at deltagerne sættes sammen i grupper. I nærværende projekt, bestod grupperne udelukkende af personer fra samme virksomhed. Generelt mener deltagerne, at det har været godt at være i en gruppe, og de steder hvor det har fungeret rigtig godt, har gevinsten været, at gruppen har fungeret som motivator og støtteelement for den enkelte. Gruppen har været med til at løfte den enkelte deltagers motivation og præstation. I andre tilfælde har gruppen haft den modsatte effekt. I de grupper hvor det ikke har kørt godt, har årsagen været et skisma mellem de mennesker der har været i gruppen, bl.a. hvis gruppen har bestået af både administration og produktion. Endvidere at en af grupperne fungerede dårligt generelt, og deltagerne trak hinanden ned, i stedet for op. Vægtstopkonsulenten forklarer, at det er hendes opfattelse, at den tryghed der kan være i at være i gruppe med mennesker man allerede kender kan have en gavnlig effekt. At det ikke kun er vigtigt at have nogle at gøre det sammen med, men at man føler sig tryg i dette selskab. Deraf udledes det, at i de tilfælde hvor gruppen er sammensat af mennesker der ikke kender hinanden og som ikke har kontakt med hinanden i det daglige arbejde (f.eks. hvor administration er sat sammen med produktion), vil der ikke være en tryg atmosfære og dette kan virke negativt, i form af frafald fra gruppen og dermed manglende vaneændring og vægtstop. En deltager, oplevede at spilde sin tid i gruppen, fordi der var forskel på deltagernes viden om de emner der blev undervist i, bl.a. kost. Det er relevant at være opmærksom på, at vidensniveauet hos deltagerne skal være nogenlunde ens, for at alle får mest ud af det. Dette kan i midlertidig være vanskeligt, da det kan være svært at afgøre hvem der ved hvad og hvor man skal slå en streg i forhold til at inddele holdene. Samme deltager havde en oplevelse af at spilde sin tid, fordi sessionerne var lange og med indhold hun kendte i forvejen. Det må derfor overvejes om der kan skæres ned på undervisningstiden, og desuden overveje hvilke informationer man kan lægge ud til selvstudie. 3.5.2 Arbejdspladsen som arena For alle fem grupper, gælder det, at det er arbejdspladsen der har været den fysiske ramme om vægtstopforløbene. Og lige netop brugen af arbejdspladsen som arena for sundhedsfremmende indsatser, kan der både være fordele og ulemper ved. Ulemperne kan være, at virksomheden skal være indstillet på at afsætte tid og mandskab til forløbet. Der er medarbejdere der skal gå fra midt i arbejdstiden, hvilket kan være problematisk, både i forhold til den arbejdsmængde der er og opfattelsen af denne gestus, fra kollegaer som ikke deltager i 19

vægtstopforløb. Deltagerne fortæller således, at der har været set skævt til, at nogen fik betalt arbejdstid for at gå til vægtstop. der blev det der med at nu skulle man forlade jobbet og så herop og det var sådan mere eller mindre hyggeklub (Kvindelig vægtstopper om kollegaernes manglende forståelse for at deltagerne fik fri til kurset) Fordelene ved at bruge arbejdspladsen som arena, er at deltagerne ikke skal passe det ind i hvad de opfatter som en travl hverdag. Det er således et fremmende element, at der på forhånd er afsat tid til det i arbejdstiden, at de ikke selv skal finde et tidspunkt i fritiden, hvor de kan få tid til det. Det betyder, ifølge flere af deltagerne, at det er mere sandsynligt, at de opretholder deltagelsen. Flere af dem har oplevet, at vægtstopforløb der har ligget i fritiden, har været for nemme at fravælge. Der ligger også det positive i arbejdspladsen, at det giver mulighed for at gøre det sammen med mennesker man har kontakt med i det daglige. Det er en anden måde at være sammen på. En markant problemstilling i forhold til arbejdspladsen som arena, er ledelsens interesse og vilje til at deltage i interventionerne. Flere af deltagerne fortæller, at sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen, nogen gange for ledelsen handler mere om prestige end det handler om at fremme sundheden. Sådan er det naturligvis ikke for alle, men for de arbejdspladser hvor det gør sig gældende er det et stort problem for medarbejderne. Det medfører nemlig ringe opbakning fra ledelsen når projekterne går i gang, hvilket giver dårlig samvittighed blandt medarbejderne, fordi de er i tvivl om det nu også er okay at deltage i en intervention i løbet af arbejdsdagen. Den dårlige samvittighed og ansvarsfølelsen overfor arbejdspladsen og kollegaerne, kan derved føre til at deltagerne falder fra eller deltager sporadisk. Samtidig peger deltagerne på, at uvidenhed hos ledelsen kan være en af årsagerne til at der ikke bakkes op om interventionerne, fordi ledelsen ikke altid er klar over hvad de skal investere og hvad de får ud af denne investering. Det ses altså, at arbejdspladsen overvejende er et godt sted at bruge som arena for interventionen, der skal dog være fokus på accept fra ledelse og kollegaer, når en gruppe medarbejdere går fra midt i arbejdstiden. 3.5.3 Arbejdsgiverens synspunkt Flere af deltagerne fortæller, at sundhed generelt er vægtet højt på deres arbejdsplads, og flere af virksomhederne laver også andre sundhedsfremmende tiltag foruden nærværende vægtstoptilbud. Den interviewede arbejdsgiver fortæller, at de bl.a. havde frugtordning og tilbud om rygestop. På trods af dette, fortæller han samtidig også, at det er nyt at tænke sundhed på arbejdspladsen. Det har ligeledes været meget forskelligt hvordan disse sundhedsfremmende tilbud har været organiserede. Arbejdsgiveren fortæller videre, at de tiltag der har været på hans virksomhed, har været sat i gang på hans opfordring alene og på den måde hverken været en organiseret indsats eller en del af en sundhedsstrategi. Han fortæller videre, at grunden til at han var opmærksom på at lave diverse sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen var, at han selv havde et behov, altså at han selv havde et behov for 20

at tabe sig. Dette er et aspekt omkring arbejdsgiverne som det er nødvendigt at være opmærksom på, hos de arbejdspladser, hvor der ikke er nedsat en egentlig sundhedsgruppe eller hvor sundhedsfremme ikke er en del af en overordnet strategi for arbejdspladsen. Det vil i høj grad gælde for de mindre virksomheder, der ikke har en strategisk sundhedsplanlægning, at de sundhedsfremmende tiltag i højere grad er personafhængige. Som incitament for at afholde sådanne sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen, angiver arbejdsgiveren, at det i høj grad handler om at få gladere medarbejdere, og på den måde være med til at styrke livskvaliteten. Han er samtidig også bevidst om det motiverende i at bidrage til den generelle forhøjelse af sundhedsniveauet, ved at tilbyde medarbejderne et kursus eller en frugtordning, der øger deres sundhed og velvære. Hvis arbejdsgiveren skal gå ind og støtte op om fremtidige indsatser, er det vigtigt, at have øje for de positive aspekter af sådanne tiltag. Som flere af deltagerne siger, så viser det at arbejdsgiveren tænker på sine medarbejdere og vil dem det godt. 3.6 Frafald og manglende vægttab Hvorfor nogen mennesker enten ikke profitere af denne metode eller vælger at stoppe under forløbet, vil i det næste blive beskrevet ud fra interview med deltagere fra Søby Søgaard og fra mailbesvarelser fra deltagere, der ikke har fuldført forløbet og i det følgende vil mulige forklaringer blive fremlagt. Som beskrevet i baggrundsafsnittet var der 39 personer der startede op hvoraf lidt over halvdelen gennemførte forløbet. En af de deltagere der gennemførte forløbet beskriver, at det ikke havde hjulpet hende til et vægttab. Hun manglede flere forslag til små skridt og hun manglede i høj grad mere støtte til at ændre på vanerne. Samtidig oplevede hun, at der ikke var nok fokus på det som var hendes behov, men at udgangspunktet for samtalerne var alt for generelle og på den måde formåede gruppesamtalerne ikke at motivere hende til at ændre vaner og dermed opnå et vægtstop eller tab. En deltager som valgte at stoppe midt i forløbet, forklarer ligeledes at gruppeforløbet ikke formåede at leve op til hendes forventninger endvidere at give hende det som hun havde brug for, for at tabe sig. Ifølge vægtstopkonsulenten, er deltagerne på forhånd blevet informeret om forløbets indhold og rammerne herfor. Mødegangene været bygget op omkring et specifikt emne og derudover en runde, hvor deltagerne har fortalt om det de har arbejdet med siden sidste møde. Dette har fyldt en del, og de erfaringer som deltagerne er kommet med, har derfor været styrende for samtalerne i gruppeforløbene. Som en del af dette, anbefales det, at der fremover fortsat er fokus på deltagernes individuelle oplevelser, behov og forventninger i forhold til vægttab, for at sikre at deltagerne føler sig hørt og forstået. Samtidig ligger der to aspekter i den problemstilling der handler om de personer der ikke oplever et vægtstop med denne metode. For det første er der dem som aldrig rigtig kommer i gang. Hvorfor interesserer de sig for forløbet, deltager i den indledende samtale og alligevel når at springe fra inden forløbet går i gang eller efter en til 21

to mødegange? Som forklaring på dette fortæller en af de frafaldne deltagere, at kurset ikke levede op til hendes forventninger da det først kom i gang. At hun ikke mente at indholdet var det hun havde brug for. Andre fortæller, at den manglende opbakning fra ledelsen, gav dem dårlig samvittighed i forhold til gå fra i arbejdstiden og derfor mødte de ikke op til alle møderne. Det andet aspekt ligger hos de personer som gennemfører men som ikke oplever et vægtstop eller tager på i perioden. Heri kan forklaringen ifølge Sundhedsstyrelsen 13 og vægtstopkonsulenten være, at der kompenseres ved at spise mere af noget andet. En anden forklaring kan være at personen går tilbage til en gammel vane. Dette skal ses i lyset af madens betydning som tidligere er beskrevet i afsnittet Ændringsprocessen. Mad og indtagelse heraf er ofte forbundet med meget andet end blot at blive mæt, det er i høj grad også forbundet med følelser og kan være med til at give tryghed. Derfor kan forklaringen på at nogle deltagere går tilbage til en gammel vane være, at de i en utryg situation falder tilbage til det de kender og som giver tryghed. Dette beskrives af både vægtstopkonsulenten, og af deltagerne. 3.7 Uddannelsen til vægtstopkonsulent Som facilitator og ressourceperson, er vægtstopkonsulenten, den person der får projektet i gang og gennemført. Det er igennem denne, at kontakten til virksomhederne er foregået, at aftalerne er sat i stand og forløbene er gennemført med hvad det indeholder af oplæg, vejning, individuelle og gruppesamtaler. Vægtstopkonsulenten har gennemgået et uddannelsesforløb hos NUMO og har efterfølgende deltaget i de netværksmøder som har været arrangeret af Sundhedsstyrelsen og NUMO. I forhold til uddannelsen, har vægtstopkonsulenten oplevet at mangle viden omkring det der skulle undervises i. Den værktøjskasse har fra uddannelsens side ikke være fyldt godt nok op. Vægtstopkonsulenten har en baggrund som fysioterapeut, og har derfor ikke den kostmæssige baggrund, som er en del af forløbet. Dette har hun savnet i og med, at der fra NUMOs side ikke blev lagt undervisningsmateriale ud og konsulenterne ikke har delt deres materiale med hinanden. Dette gælder især fordi hun var en af de første der blev uddannet vægtstopkonsulent, og derfor var netværket imellem konsulenterne ikke godt nok. Vægtstopkonsulenten har samlet set manglet undervisningsmateriale og muligheden for at kunne netværke med andre konsulenter. 4 Opfølgning på opsatte mål fra projektansøgningen Det første mål der blev opsat var, at der skulle igangsættes mindst en gruppe der ønskede vægttab på hver af de virksomheder der deltog i projektet. Det gælder for alle fem virksomheder, at der er opstartet mindst en gruppe. På virksomheden Statsfængslet Søbysøgaard, er forløbet endnu ikke gennemført og der har også været et stort frafald. På de fire resterende virksomheder er forløbene gennemført med en deltagelse og fastholdelse på 50 % 13 Komiteen for Sundhedsoplysninger og Sundhedsstyrelsen. Ti veje til vægttab. 2011 22

eller derover, hvilket er det andet mål opsat for nærværende projekt. Således er 39 personer startet op og når man tager gruppen på Søbysøgaard fra (11 personer), ser man at ud af 28 har 20 gennemført projektet, hvilket er en gennemførelsesprocent på 71,4 og altså over de 50 %. Det tredje mål er, at deltagerne skal opnå et vægttab der svarer til deres egne realistiske mål. Dette kan ikke siges at være opfyldt. Deltagerne ønskede i gennemsnit at tabe omkring 10 kg og i gennemsnit har de tabt 1,5 kg. Når hver enkelt deltagers forventning til vægttab sammenlignes med deres opnåede vægtændring, ses det at en deltager har tabt sig mere end vedkommende satte sig for og en deltager har ca. tabt det ønskede. For fire deltager gælder det, at de ikke har angivet hvor meget de tror de kan tabe. For de sidste 14 gælder det, at halvdelen ikke har tabt så meget som de mente de kunne og for syv gælder det at de har taget på i stedet for at tabe sig. Det kan diskuteres om det er relevant, at sætte egne og realistiske i samme sætning da det tidligere har været nævnt fra vægtstopkonsulenten, at deltagerne i inklusionssamtalen ikke har haft realistiske mål for deres vægttab. Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at et vægttab på 10 % af den nuværende kropsvægt over et år er realistisk. Manglende opfyldelse af dette mål, sætter endnu en gang fokus på relevansen af at deltagerne på forhånd arbejder med deres forventninger og derved opnår at sætte et mål der er realistisk at nå for dem. For nogen vil det betyde, at målet blot er at stoppe den opadgående vægtkurve, eller måske ligefrem at tage mindre på end hidtil. Dette ville for den enkelte også være en succes. Af de 20 deltagere der har gennemført projektet, har 12 af dem stadig tabt sig efter de 12-15 måneder, hvilket gør at det fjerde og sidste mål er opnået. Samtidig kan det overordnet siges, at tre ud af fire målsætninger er opnået med dette projekt. 4.1 Efterfølgende Follow-Up Det første vægtstophold blev afsluttet i april 2010 og det sidste blev afsluttet i februar 2011. Det har ikke været en del af evalueringen at følge op på hvordan det siden afslutning (12-15 måneder) er gået for deltagerne med opretholdelse af vane- og vægtændringerne. Alligevel er det muligt at sige, at for de deltagere der har deltaget i interview gælder det, at de enten har holdt den vægt de havde ved afslutning eller at de stadig mangler at tabe det som de startede ud med at ville tabe sig. Men der er også deltagere der har tabt sig under forløbet og efter afslutningen har taget det hele på igen, fordi de går tilbage til deres gamle vaner. Det har ikke været en del af evalueringen at arbejde med denne problemstilling, men det vurderes at være relevant at have for øje i fremtidige projekter. Dette skal også ses i relation til, at flere af interviewpersonerne efterlyser et længere tidsperspektiv, at deltagerne kan blive fulgt lidt længere. Samlet skal dette muligvis ses som et udtryk for den skrøbelighed som deltagerne besidder. Fordi maden og overvægten, som før nævnt, er et symptom på andre problemer, er det ikke nok at arbejde kun med maden og ændringen af vanerne omkring dette. Hvis f.eks. maden er associeret med tryghed, og det at spise er indkodet som copingstrategi til håndtering af livets udfordringer, vil det for altid være en del af individets repertoire af strategier, også selvom der er kommet nye til siden 14. Det betyder, at disse altid ville kunne dukke op igen og blive anvendt af individet. Det er derfor vigtigt, at sætte fokus på at indføre nye strategier og hjælpe til at udvikle de allerede eksisterende strategier. 14 Lene Metner & Peter Storgård. Mestring og Mestringsstrategier. PsykologCentret. 2007 23

4.2 Implementering af vægtstopforløb i Faaborg-Midtfyn Kommune Det er blevet besluttet at køre vægtstopforløbene videre om end i en anden form. Der laves to hold om året hvor det er borgere der er henvist af egen læge eller som har deltaget i et rygestopkursus der kan deltage. Hvis der kommer nogen fra en virksomhed der gerne vil tabe sig, kan de også deltage. Forløbet varer otte måneder og gruppemøderne afholdes af de tre medarbejdere der har taget vægtstopuddannelsen og som til dagligt arbejder som henholdsvis virksomhedsrådgiver, kostvejleder og motionsvejleder. Det er stadig muligt for en virksomhed at henvende sig, og hvis der kan samles en gruppe på virksomheden, vil der blive oprettet et forløb. De to årlige forløb skal ligge i kommunalt regi, og vil udover mødegangene også bestå af selvhjælpsgrupper, som bl.a. vil kunne bruge Facebook som samlingspunkt. 5 Metodeovervejelser og kritik Spørgeskemaerne I nærværende evaluering har det været problematisk at den første deltagergruppe ikke har fået udleveret de samme spørgeskemaer som de efterfølgende hold. Dette skyldes, at der undervejs i projektet fra Sundhedsstyrelsens side er blevet skifte konsulentfirma til evalueringen og først på et senere tidspunkt er de spørgeskemaer som kan se i bilag 1 kommet til. Dette giver problemer i forhold til at sammenligne denne gruppe på en række spørgsmål og det gør grundlaget for analyse af samme spørgsmål endnu mindre. Det er ikke muligt for deltagerne at være anonyme i spørgeskemaerne, hvilket kan være et problem i forhold til at udfylde følsomme spørgsmål, som f.eks. hvordan man har det med sig selv. I forhold til spørgsmål og svarmulighederne i spørgeskemaerne, har deltagerne ikke fået anden vejledning end den som vægtstopkonsulenten kunne give på stedet. Denne har heller ikke fra hverken Sundhedsstyrelsen, NUMO eller Niras side fået instruktion i hvad besvarelserne betyder. Det er relevant at have øje for denne problemstilling da der vil være forskellige fortolkninger af spørgsmål og svarværdierne. At føle sig stresset, ked af det, nedtrykt er alt sammen subjektive følelser som vanskeliggør en egentlig sammenligning. Især når man som i nærværende evaluering, ikke sammenligner svarene for hver enkelt deltager for sig. I spørgsmålene omkring hvor let eller svært deltagerne mener det bliver at ændre på deres vaner omkring f.eks. at spise mindre fedt osv. kan der opstå fejl i resultaterne, hvis der ikke tages højde for, at svaret Det kan jeg helt sikker ikke, kan gives hvis deltagerne i forvejen ikke har adfærden. F.eks. hvis vedkommende i forvejen ikke drikker alkohol, bliver det svært at drikke mindre og vedkommende vil derfor svare Det kan jeg helt sikkert ikke. Stikprøvestørrelsen Datagrundlaget for nærværende evaluering har været 20 spørgeskemabesvarelser. Det har ikke været muligt at medtage alle 39 deltagere, da de der er faldet fra, naturligvis ikke har udfyldt spørgeskemaet ved opfølgning. At bruge en stikprøve på 20 personer til at konkludere på, er tvivlsomt, men det er bruges til at vise tendenser som kan sammenlignes med den endelige evaluering som bliver lavet på hele projektet. 24

Det har været muligt at snakke med fem deltagere som ikke har fuldført kurset. De fire kommer fra fokusgruppeinterviewet på Søbysøgaard. En anden deltager har ønsket at fortælle om sit frafald og det er ikke nok til at kunne komme med en samlet vurdering af årsagen til frafald. Samtidig formodes det, at disse deltagere har en del viden om hvad der kunne gøres anderledes, og det ville være ønskeligt, om denne vinkel på projektet havde været afdækket mere fyldestgørende. 6 Konklusion og opsamling på anbefalinger På baggrund af nærværende evaluering er det ikke muligt at sige noget endeligt konkluderende om resultaterne, til det er resultaterne for divergerende og svage. Alligevel er relevant at følge op på de tendenser der er fremkommet og i det følgende gives der på baggrund af disse en række anbefalinger som kan bruges når der i fremtiden skal planlægges vægtstopinterventioner. Vægtændring Det fremgik af deltagernes resultater at deres vægttab langt overvejende var mindre end de havde ønsket og forventet. Der ligger en udfordring i at hjælpe deltagerne til at få et realistisk billede af hvor stort et vægttab de vil kunne gennemføre i løbet af et vægtstopforløb. Det anbefales derfor, at der i fremtiden er øget fokus på ønsker og forventningerne til målet, i inklusionssamtalen. Endvidere anbefales det, at målsætningen for deltagernes vægtønske i langt højere grad skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring 10 % som et realistisk mål. Konkret betyder dette, at deltagerne ikke må sætte sig mål der overstiger 10 % af deres startvægt, samt at de bør overveje om et vægtstop i sig selv kan være en succes. Til dette, kan man fortsat bruge kontraktmetoden, som nævnes i baggrundsafsnittet og som kan ses i bilag 2. Det anbefales at der i inklusionssamtalen sættes øget fokus på vaneændringer frem for egentligt vægtstop eller tab. Dette skal sikre, at deltagerne bliver bevidstgjort om nødvendigheden af vaneændringen for at kunne tabe sig, og dermed fjerne fokus fra vægtproblemet. Stage of Change Som redskab til vægtstopkonsulenten, anbefales det at bruge Stage of Change til at afgøre hvilken fase den enkelte deltager er i før vedkommende starter op på forløbet. Se bilag 5 for mere information om de forskellige faser. Dette kræver et kendskab til Stage of Change og hvordan deltagerne visiteres til de rigtige faser og efterfølgende hjælpes videre på deres vej mod vaneændringer, og det anbefales derfor at der udarbejdes en strategi for hvordan Stage of Change benyttes. Evalueringen har endvidere vist, at nogle deltagere ikke har haft udbytte af gruppeforløbet. Dette sker muligvis fordi de er et andet sted i ændringsprocessen end de andre i gruppen. Det anbefales derfor, at Stage of Change 25

også bruges til at klarlægge om en person er klar til at indgå i et gruppeforløb der handler om ændring eller om vedkommende skal starte ud med individuel vejledning. Fysisk aktivitet I forhold til deltagernes fysiske aktivitetsniveau, ses det, at der i høj grad er tale om mennesker som ikke har været vant til at dyrke regelmæssig motion eller som har været aktive i forhold til konkrete sportsgrene. Deltagerne giver samlet set udtryk for at det er hverdagsmotion, der passer bedst til dem, det vil sige, en motionsform, som ikke kræver sportsudstyr eller indmeldelse i sportsklub. Det anbefales derfor at der fortsat er fokus på motionsformer som alle kan deltage i og få noget ud af. Det kan være at cykle på arbejde, gå en tur eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Endvidere motionsformer som kan udføres i hjemmet. Livskvalitet I forbindelse med deltagerne selvvurderede fysiske og psykiske velbefindende, var der ikke noget entydigt svar at finde. Derimod blev det klart, at en succes med at nå ens egne målsætninger, ofte efterfølges af en generel tilfredshed overfor sig selv. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på ting man kan glæde sig over, også når det ikke går som det skal. Denne anbefaling ligger i forlængelse af anbefalingen om at sætte sig realistiske mål. Når deltagerne sætter sig et realistisk mål, vil de ved opfyldelse af dette, også opleve succes. Ændringsprocessen Det blev tydeligt i interviewene med deltagerne, at støtte fra familie, venner og andre, var af stor betydning. Det anbefales derfor, at deltagerne opfordres til at finde en partner som de kan bruge som støtteperson. Det kan enten være en anden der også skal tabe sig, eller det kan være en fra familien som er udenfor dette tilbud. Generelt anbefales det at der også i gruppen arbejdes på at skabe en social relation og støtte, der kan række ud over møderne. Det udledes af evalueringen, at der for deltagerne kan ligge forskellige grunde til deres overvægt. Det vil for nogen f.eks. være sådan at overvægten er et resultat af forkert kost og for lidt motion. For andre vil overvægten være et symptom på noget andet, en copingstrategi. Det anbefales, at der i højere grad er fokus på en adskillelse af disse grunde og i de tilfælde hvor overvægten er et symptom, er det vigtigere at arbejde med denne end blot med at ændre kost og motionsvaner. Deltagerne har i nogle tilfælde manglet inspiration til vaner der kunne ændres, og det anbefales at der fortsat er fokus på at spørge ind til, om deltagerne føler at de får udbytte af forløbet eller om der er ting og information der skal justeres. 26

Metode og struktur I forhold til strukturen og antallet af mødegangene, anbefales det, at mødegangene afholdes i en kortere periode, for at sikre at deltagerne har en fornemmelse af at være i gang med et forløb og dermed holder motivationen oppe. Samtidig anbefales det at indføre et eller to opfølgningstiltag, enten i form af et telefonopkald eller et møde. Dette for at stille deltagerne i udsigt at der bliver fulgt op på deres deltagelse også efter at de er stoppet med hovedforløbet. Det anbefales, at forløbets materiale og undervisning i højere grad differentier mellem deltagernes erfaringer med at modtage viden. For de deltagere som ikke er vant til at modtage og reflektere over viden, kan det være godt at have noget visuelt at kigge på. Det kunne være en magnetmodel som kendes fra indsatsen for undervægtige ældre. Her er der lavet en magnet som forestiller et køleskab og hvilke fødeemner der er rigtige at have i køleskabet når man gerne vil tage på. En magnet med slankende fødeemner kunne være relevant at fremstille. Det kan overvejes om noget af undervisningen med fordel til laves som selvstudie med efterfølgende multiple choice test, så deltagerne føler at de skal kunne deres stof. Dette kan gøres for de deltagere der har været vant til at tilegne sig viden. Det kan evt. lægges ud til deltagerne selv at bestemme om de vil have undervisning eller selvstudie. Dog kan det af praktiske årsager, være umuligt at dele folk op på den måde, hvis f.eks. der ikke er nok til to forskellige hold. Arbejdspladsen som arena Det fremgår af nærværende evaluering, at det både er positivt og negativt, at lægge forløbet på virksomheden i arbejdstiden. Dog ses der flere fordele end ulemper ved denne metode. Det anbefales derfor, at der i kontakten til virksomheden foregår et større forarbejde med at få ledelsen engageret i deltagelse. Det er ikke kun medarbejderne der skal tilslutte sig et vægtstopforløb, det er i ligeså høj grad ledelsen der skal gå ind i det. Dette kan ske i samspillet mellem vægtstopkonsulenten, ledelse og medarbejderrepræsentant, hvor der laves en aftale og afstemning af forventninger fra alle parter. Der bør bl.a. være afklaring på hvorvidt deltagerne har lov at gå fra i arbejdstiden for at deltage i forløbet. Og der bør være afklaring på hvordan ledelsen igennem forløbet kan vise sin opbakning til dette. Det viser sig nemlig, at være et af de store problemer for deltagerne, at de får dårlig samvittighed over at gå fra, bl.a. fordi det ikke er meldt klart ud fra ledelsens side at det er okay. Information om forløbet Det ses af evalueringen at deltagerne på mange områder ikke har fået opfyldt deres forventninger til forløbet. Dette kan muligvis afhjælpes ved at gøre rammerne endnu mere klare i det informationsmøde der går forud for inklusionssamtalen. Det anbefales at der på dette informationsmøde lægges vægt på hvad forløbet indeholder (fokus på vaneændringer) og hvad forløbet ikke indeholder (store vægttab og kontrolvejninger). 27

Desuden kan man på sådanne informationsmøder efterlyse deltagere der opfylder bestemte krav, som f.eks. et BMI over 30, en målsætning der lyder på maks. 10 % af udgangsvægten og som er indstillet på at det handler om vaner frem for store vægttab. Forløbets titel og dermed signalværdi er også relevant at kigge på, da ord som vægtstop, kost og motion, naturligt leder tankerne hen på at det handler om at tabe sig. Det anbefales derfor at ændre forløbets titel så der er fokus på vaner og varige ændringer. 28

Bilag 1 - Spørgeskemaer til vægtstopperne 29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52