Skolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen Torsdag d. 21. november kl. 19 21.30 1. SFO 3. klasse opgaven Besøg af Helle Skjødt og Michael Larsen. 2. Orientering Formanden Skoleledelsen Eleverne Andre 3. Trafikforum: Hvordan gik 1. møde og repræsentation fremover. Fokus på opgaven i trafikforum. Hvad kom der ud af det første møde i udvalget? Hvad er planerne for arbejdet i udvalget? 4. Trivselsforældre Udgangspunkt i princip for skole-hjemsamarbejde samt notatet om trivselsforældre. Hvad ønsker bestyrelsen fremover? Dels mht. princip men også vedr. ordningen. Af bilaget ses det, at der ikke er overensstemmelse mellem de 2 papirer. De bør bringes i overensstemmelse gennem en drøftelse af, hvad bestyrelsen beslutter. Bilag 1 vedlagt. 5. Fællesskab den gode tone Bl.a. drøftelse af værdier som respekt, med afsæt i oplægget som Alf præsenterede. Respekt handler om relationen mellem mennesker, hvad er den funderet på. Alf kan indlede og uddybe som oplæg til drøftelse. Bestyrelsen kan tage stilling til, om der på baggrund af drøftelsen skal udarbejdes et særligt princip, eller om der skal justeres på nogle af de eksisterende papirer, der danner udgangspunkt for skolens dagligdag. 6. Kvalitet i vikardækningen Der forefindes et princip for vikardækning. Desuden har skoleledelsen udarbejdet et papir, der beskriver udmøntning af princippet. Bilag 2 vedlagt. 7. Princip vedr. den sunde skole Drøftelse af princippet. Lever det op til bestyrelsens holdning til, hvordan der er et udgangspunkt for skolens aktiviteter. Bilag 3 vedlagt. 8. Evt. Med venlig hilsen Henrik Johansen/John Martinussen NB Bilagene følger nedenfor.
Bilag 1 Vedr. Trivselsforældre Princip for skole-hjem samarbejdet Skole/hjem-samarbejdet foregår ud fra følgende principper opdelt i relevante kategorier: Forældre: Forældrene forventes at holde sig á jour mht. dagligdagen i skolen og deres børns udvikling via forældremøder, skole/hjem-samtaler, læreplaner, skolens hjemmeside, forældreintra, ugebreve/meddelelser/informationsbreve, kontakt med lærere og andre forældre til børn i klassen, klassearrangementer, fællesmøder etc. Forældrene tager kontakt til skolen, når forældrene finder det nødvendigt af hensyn til barnet. Der vælges i hver klasse mindst 2 kontaktforældre for et år ad gangen på et forældremøde. Kontaktforældrene planlægger forældremøder i samarbejde med klassens lærerteam og kan organisere sociale møder, hvor elever, lærere og forældre har mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Der skal indkaldes til møder og arrangementer i god tid, så det muliggøres at flest kan deltage. Kontaktforældrene udgør skolebestyrelsens bagland og mødes med denne mindst 1 gang årligt. Skolebestyrelse: Skolebestyrelsesmedlemmerne benytter kontaktforældrene som bagland og har gensidigt en udveksling af informationer. Skolebestyrelsen arrangerer og afholder mindst 1 gang årligt et møde med kontaktforældrene eller alle forældre. Møder kan også efter behov afholdes med grupper af forældre fx på relevante trin eller hvis en forældregruppe ønsker et sådant møde. Møder kan være af almen orienterende karakter eller med et aktuelt emne eventuelt med en oplægsholder. Hvert sporteam tildeles 1-2 skolebestyrelsesmedlemmer, der på opfordring møder til forældremøder og lignende. Skolebestyrelsesmedlemmer kan til enhver tid kontaktes af forældre for spørgsmål, udveksling af information og for at sikre, at problempunkter kan tages op relevante steder. Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger: Teamet omkring klassen afholder møder planlagt i samarbejde med klassens kontaktforældre. Møderne består af forældremøder, skole-hjemsamtaler og kulturelle arrangementer. Der afholdes normalt minimum et møde fra hver kategori. Lærerne præsenterer en årsplan med mål og delmål for kontaktforældrene inden det første forældremøde. Teamet fremsender elevplanen til forældrene minimum en uge inden skole/hjem-samtaler, hvor planen skal drøftes. Der tages kontakt til forældrene om deres barn, når skolen finder, at der er læringsmæssige eller sociale behov. Skoleledelse: Skolens ledelse informerer og orienterer om overordnede og væsentlige emner vedr. skolen. Til dette formål anvendes skolens hjemmeside, forældreintra, e-mails og almindelige breve. Al information bør gives betids. Vedtaget på bestyrelsesmødet den 25. marts 2008
Trivselsgrupper Ramme for arbejdet som forældre i trivselsgruppe for klasser på Lindehøjskolen Trivselsgruppe for klassen formål Trivselsgruppen hjælper med at styrke det sociale netværk i klassen. Trivselsgruppen er med til at udvikle og styrke samarbejdet mellem hjemmene og skolen til gavn for udviklingen af den enkelte elev, klassen og skolen. Valg af trivselsgruppe Det anbefales, at der vælges omkring 4 forældre til trivselsgruppen for klassen, gerne så både pigerne og drengene i klassen er repræsenteret. Endvidere anbefales det, at trivselsgruppen vælges for en længere periode, og at højst to forældre udskiftes ad gangen. Trivselsgruppernes opgaver Trivselsgruppen kan indsamle ideer og tage initiativer til sociale aktiviteter og være med til at skabe traditioner i klassen som f.eks. sportsarrangementer, udflugter, teaterture, sommerfester med mere. Trivselsgruppen uddelegerer ofte praktiske opgaver ved fællesarrangementer. Samarbejdet med lærerne Klasselæreren/lærerteamet omkring klassen er den vigtigste samarbejdspartner for trivselsgruppen. Ved de forskellige møder med klasselæreren/lærerteamet diskuteres det, hvad trivselsgruppen kan gøre for at hjælpe og styrke klassens sociale udvikling. Trivselsgruppen planlægger endvidere forældremøder i samarbejde med klassens lærerteam. Andre aktuelle emner for klassetrinnet kan diskuteres, f.eks. årsplaner, sociale problemer, fødselsdage, lommepenge, og fester. En god idé er det, at begynde skoleårets samarbejde med en fælles forventningsafstemning til årets forældremøder i klassen. Forventningsafstemning vedr. gensidig kommunikation og information om det faglige og sociale arbejde omkring klassen er også godt at få klaret ved skoleårets begyndelse. Trivselsgruppen og skolebestyrelsen Trivselsgruppen kan hjælpe skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan holde årlige møder med trivselsgrupperne, hvor emner, der er relevante for elever og forældrene, diskuteres. Skolebestyrelsen tager initiativ til årligt møde med nyvalgte forældre i trivselsgrupperne. Trivselsgruppen og skolens ledelse Der kan være grunde til, at der er direkte kontakt mellem trivselsgruppen og skolens ledelse. Kontakten kan skabes ved henvendelse fra en af parterne. Vedtaget af bestyrelsen 11. april 2012.
Bilag 2 Vedr. kvalitet i vikardækningen Udmøntning af princip vedr. vikarer til undervisningen Fra børnehaveklasse - 6. kl. dækkes der altid med vikar. Dette sker via det fælles korps af vikarer i kommunen eller ved at en lærer med en eller anden form for støtte -funktion i sådanne nødsituationer kan udtages til vikaropgaver. Fra 7. kl. vurderes det i relation til en pædagogisk nytteværdi, om der er noget at arbejde med i vikartimerne eller om eleverne sendes hjem f.eks. i fysik. I den udstrækning, det kan lade sig gøre, giver den fraværende lærer besked til vikaren om, hvad der skal arbejdes med. Dette sker via skolens Intra-system. Lærerteamet afgør principielt, hvordan der kan bidrages med materialer til vikaropgaver. Er det umuligt at få vikarer fra det fælles vikarkorps, går klasser altid forud for enkelt elever. Dette betyder, at specialundervisning eller dansk for 2-sprogede elever kan blive omlagt for at en klasse får vikar. Ved langtidssygdom forsøges det at ansætte en uddannet vikar. Vikarer må kun vise film i timerne, hvis det er et led i den fraværende lærers undervisningsforløb med klassen, og når læreren i sin besked til vikaren har medtaget oplysning om filmvisning. Vikarerne skal aflægge rapport for, hvad der er arbejdet med i timerne, hvilket sker af hensyn til opfølgning ved klassens faste lærer, nåde denne er i gang igen. Fremlagt på bestyrelsesmødet tirsdag d. 15. december 2011
Bilag 3 Vedr. Den sunde skole Princip for indsats på sundhedsområdet. På Lindehøjskolen arbejdes med en tidlig indsats for at modvirke livsstilsproblemer. Dette gøres ved at udvikle børnenes lyst og glæde ved kropslige aktiviteter og kropslig fokus. Aktiviteter m.m. planlægges i henhold til målene i skolens sundhedspolitik. Vedtaget d. 19. januar 2010 Sundhedspolitik for Lindehøjskolen Vedtaget på skolebestyrelsesmødet d. 21. marts 2007 På Lindehøjskolen er sundhedspolitik valgt som et særligt fokusområde. Herlev kommune har i pjecen Det gode børneliv anført betydningen af, at alle børn skal have en sund opvækst og har udarbejdet et idekatalog til inspiration for udarbejdelse af konkrete sundhedsmæssige tiltag. På skoleområdet har det sundhedspolitiske bred samfundsmæssig interesse, da der er et udbredt ønske om en tidlig indsats for at modvirke livstilsproblemer som overvægt gennem at etablere tidligere sunde kost- og motionsvaner. På Lindehøjskolen er sundhed valgt som indsatsområde allerede inden kommunens idekatalog blev udarbejdet, da vi gerne vil sikre at sundhed bliver etableret som et pædagogisk felt i skolens dagligdag og at sund livsførelse bliver en naturlig integreret del af børnenes liv. Det er naturligvis en individuel tolkning, hvad der lægges i begreber som disse, men bestyrelsen finder, at de foreslåede konkrete tiltag og inspirationen fra idekataloget, på fornuftig vis anviser en brugbar sundhedsfremmende vej. Bestyrelsen følger processen omkring udvikling af sundhedspolitiske tiltag på skolen og foreslår på den nævnte baggrund at særligt nedenstående forslag tages op til diskussion i personalegruppen for eventuel afprøvning og implementering: Features for hele eller dele af skolen, hvor sundhedsproblematikker bringes i spil og der på skolen kan udvikles et fælles ejerskab til sundhedsfremmende tiltag. Punktet kost og motion bringes op på samtlige forældremøder. Tilmelding af skolen til gratis skolefrugt o.l. Opsætning af vandkølere til drikkevand. Fokus på fysisk aktivitet i undervisningen, gerne flere forløb placeret udendørs. Man kan desuden forestille sig samarbejde med lokale foreninger og sportsklubber. Legedage og Idrætsdage på tværs af klasser. Overvejelser omkring hvorvidt time-fagfordelingen i højere grad kan tilgodese disse tiltag (fx i form af daglige idrætstimer, undervisning i kropsbevidsthed etc.).