OM TRYGFONDEN BILLEDER &ORD 16

OM TRYGFONDEN SIDE 1 BILLEDER &ORD 16

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 2 FORSIDEBILLEDE TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning står bag den årlige Hjertestarterdag i Danmark, hvor danskerne har mulighed for at lære om livreddende førstehjælp og hjertestart. TrygFondens LivredderPatrulje er til stede rundt i landet, så børn og voksne kan øve sig i at give hjertemassage og bruge en hjertestarter.

OM TRYGFONDEN SIDE 3

6 26 44 Om TrygFonden 6 En stærk familie Forord af Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen smba 8 Vi skal kæmpe for trygheden 10 Hundredvis af projekter skaber tryghed 12 Vejen til øget tryghed 16 Utrygheden stiger i Danmark 18 Fakta om TrygFonden 20 Partnerskaber 22 Forskningscentre 24 Kerne- og fokusområder Sikkerhed 28 Overblik 30 Respekt for vand 32 Tryghed på strandene 33 Flere danskere skal lære at svømme 36 Trafiksikkerhed for de bløde trafikanter 38 Fremtidens trafikanter 40 Pas på dit barn også efter at det flytter hjemmefra 42 Landsdækkende donationer /Sikkerhed Sundhed 46 Overblik 48 Akut hjælp 50 Alle kan redde liv 51 En nation af førstehjælpere 54 Flere skal dyrke idræt 56 Det skal være sejt at sige nej 59 Røgfri fremtid i Danmark 60 Solen er skøn men pas på 62 Kan fysisk træning fortrænge kronisk sygdom? 64 Børn skal mestre metoder, der styrker deres mentale sundhed 66 Bamserne trøster 67 Bedre behandling til patienterne 68 Landsdækkende donationer /Sundhed

70 90 96 118 Trivsel Regionale donationer Mere om TrygFonden 72 Overblik 74 TrygFonden Besøgshunde 76 Besøgshunde giver stjernestunder 77 Mere end en hund 78 Børnenes trivsel på dagsordenen 79 Mere viden til samfundet 90 Et studieår i verdensklasse 91 Mød de tre studerende 92 Netværk er bolværk mod radikalisering 94 En hånd til sociale virksomheder 98 Region Nordjylland 102 Region Midtjylland 106 Region Syddanmark 110 Region Sjælland 114 Region Hovedstaden 118 Mød TrygFonden 120 Repræsentantskab 122 TrygFonden online 80 Kronprinsparrets Sociale Pris til unge iværksættere 81 Smøkker smykker kun for mænd 82 Et livligt hus til børn og unge 83 Få styr på økonomien 84 TrygFondens Familiehus udvider 85 #DeVoksnesAnsvar 86 Skal vi Nabohjælpe? 88 Landsdækkende donationer /Trivsel

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 6 En stærk familie Tryghed er en vigtig grundsten i ethvert godt liv. Når man er tryg, har man ikke bare overskud til sig selv. Man har også overskud til at være der for andre og yde til de mange fællesskaber, som Danmark er bygget op omkring og er dybt afhængig af. TrygFonden er til for at øge trygheden i Danmark. Vi arbejder inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel, og vi involverer os i projekter, der er med til at udvikle samfundet til glæde og gavn for alle. Men hvor kommer midlerne til TrygFondens arbejde fra? TrygFonden varetager Trygheds- Gruppens almennyttige arbejde. Hvert år giver TryghedsGruppen en del af overskuddet til TrygFonden, som anvender midlerne til tryghedsskabende aktiviteter over hele landet. I alt kan TrygFonden anvende 550 mio. kr. i 2016. Mere end 1 mio. medlemmer TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg. De to virksomheder udgør sammen med TrygFonden det, vi kalder Tryg-familien, og som flere end 1 million danskere er en del af. Som forsikringstager i Tryg er man nemlig automatisk medlem af TryghedsGruppen, og med det følger en unik mulighed for at have indflydelse på Trygfamiliens arbejde, herunder det almennyttige.

OM TRYGFONDEN SIDE 7 TryghedsGruppen er demokratisk ledet af et repræsentantskab, som består af 70 medlemsvalgte Trygkunder i Danmark. Forsikringstagerne kan i kraft af deres medlemskab i TryghedsGruppen stemme om, hvem der skal vælges ind i repræsentantskabet. Ligesom de selv kan vælge at stille op. De 70 repræsentanter vedtager TryghedsGruppens overordnede strategi. De godkender den økonomiske uddelingsramme for TrygFonden og den almennyttige strategi. Ligesom de er med til helt konkret at beslutte, hvilke regionale projekter der skal mod tage støtte via TrygFondens regionale råd. Vi støtter landsdækkende og regionalt TrygFonden arbejder almennyttigt og uafhængigt af forsikringsselskabet Trygs aktiviteter. Vi involverer os i en lang række projekter, der har det til fælles, at de er tæt på danskerne og afhjælper de udfordringer, som hverdagen byder på. Vi har høje ambitioner og igangsætter gerne vidtrækkende og nytænkende projekter. Eksempelvis er forskere fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed ved at undersøge, hvordan fysisk træning kan anvendes som behandling af mennesker med forskellige livsstilssygdomme. Det er et banebrydende projekt, der har potentiale til at forandre hele den måde, man behandler sygdomme som type 2- diabetes, hjertesygdomme og KOL i Danmark og projektet kan få stor international betydning. Lokalt støtter vi mange frivillige foreninger, der skaber fællesskab og sammenhold i nærområderne i Danmark. I 2015 har vi bl.a. støttet et korps af frivillige besøgsvenner til unge kræft patienter. Når sygdommen rammer, kan det være svært at fastholde kontakten til venner, kæreste og familie under de ofte lange hospitalsophold. De frivillige har selv overlevet kræft og ved, hvordan sygdommen kan føre til ensomhed og håbløshed. Et andet projekt er Søndagskaffe for ensomme ældre, som samles om hyggelige stunder, hvor de styrker og skaber nye sociale relationer, som øger livsglæden. Dette er blot nogle få eksempler fra et katalog af flere hundrede støttede projekter. Her i årsskriftet er der mulighed for at læse om mange flere af TrygFondens indsatser og støttede projekter i årets løb. Vi er stolte over at kunne bidrage til samfundet gennem vores tryg - hedsskabende aktiviteter, og det er en stor glæde at vide, at mange bakker op om vores arbejde. Det gør en vigtig forskel for mange mennesker overalt i Danmark. Vi ser frem til at fortsætte i 2016. Jørgen Huno Rasmussen Bestyrelsesformand TryghedsGruppen smba Vi er stolte over at kunne bidrage til samfundet gennem vores tryghedsskabende aktiviteter, og det er en stor glæde at vide, at mange bakker op om vores arbejde.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 8 Vi skal kæmpe for trygheden i den rigtige retning. I forhold til tidligere er der i dag færre, som drukner, færre der dør i trafikken, flere som overlever et hjertestop og en blodprop i hjernen, og flere, der generelt lever sundere. Gurli Martinussen overværer en optagelsesprøve i Øbro-Hallen hos TrygFonden Kystlivredning. Den dag passerede 60 nye livreddere gennem nåleøjet. Vil man flytte noget, skal man sætte barren højt. Det gør vi i TrygFonden. Med hundredvis af igangværende projekter er det TrygFondens mission at øge trygheden i Danmark og medvirke til at gøre danskerne i stand til at tage ansvar for egen og andres tryghed. Kystlivreddere, hjertestartere og nationale trafikkampagner er blot nogle af de indsatser, der har gjort TrygFonden til en kendt og respekteret aktør i Danmark inden for områderne sikkerhed, sundhed og trivsel. For at nå dertil har TrygFonden et årelangt arbejde bag sig med opbygning af egne signaturprojekter, indgåelse af strategiske partnerskaber, skabelse af viden samt systematisk kommunikation om alt, hvad vi laver. Tilsammen er det forudsætningen for at løse de samfundsudfordringer, som TrygFonden fokuserer på. Dokumenteret viden og tilvejebringelse af ny viden er fundamentet for alle vores indsatser. Når vi fx sætter et mål om, at færre skal komme alvorligt til skade eller miste livet i trafikken, er der ingen nemme eller hurtige løsninger. Det kræver viden om, hvad der virker, tålmodighed og samarbejde med andre aktører for at opnå effektive og vedvarende resultater. Den vidensbaserede og langsigtede tilgang, som vi går til opgaven med, er vores license to operate, siger Gurli Martinussen, der har været direktør for TrygFonden i mere end 10 år. Indsatserne redder liv Et vigtigt mål for TrygFonden er at redde menneskeliv. Her går det De mange indsatser for at forbedre danskernes fysiske og mentale sundhed betyder, at danskernes gennemsnitlige levetid i løbet af de seneste 10 år er steget med hele tre år. Det kan ingen tage æren for alene. Men i TrygFonden skaber de gode resultater en naturlig stolthed og dedikation til at fortsætte arbejdet med at forbedre livskva liteten og redde flest mulige menne skeliv inden for de områder, vi arbejder på. TrygFonden er et team af dedikerede medarbejdere, som er eksperter på hver deres felter. Vi deltager i alt fra strategisk arbejde over forskning til konkret opfølgning der, hvor aktiviteterne finder sted. Det øger naturligvis motivationen, når vi ser de positive resultater, som vi er med til at skabe, og det viser, at vores langsigtede strategi er rigtig, siger Gurli Martinussen og fortsætter: Vores indsatser skal gøre en forskel for det enkelte menneske,

OM TRYGFONDEN SIDE 9 TrygFondens formidlingsformel TrygFondens indsatser har til formål at øge danskernes viden samt ændre holdninger og adfærd. Derfor er kommunikation en integreret del af alle aktiviteter og et middel til at øge effekten af de enkelte indsatser. Sat på formel ser det sådan ud: ( Strategi + Indsatser + Dokumentation ) FORMIDLING = + Øget tryghed Ud over at øge effekten og genkendeligheden af TrygFondens indsatser bidrager det strategiske fokus på kommunikation også til øget gennemslagskraft blandt beslutningstagere og samarbejdspartnere. og vi prioriterer, at projekterne kommer helt tæt på danskernes hverdag. Krammebamserne trøster børn på hospitalerne. I TrygFondens Familiehus får familier til alvorligt syge børn uvurderlig støtte i en svær tid. Hos BørneTelefonen sidder frivillige klar til at lytte og rådgive børn og unge, der er triste. På den måde er vores indsatser meget synlige for danskerne, og værdien af vores arbejde bliver meget håndgribelig. Tryghed er ingen selvfølge På trods af den positive udvikling på mange af TrygFondens fokusområder, er der tegn på, at danskernes tryghedsfølelse er under pres i disse år. I 2015 målte TrygFonden danskernes tryghed for syvende gang siden 2004. Siden den første Tryghedsmåling er andelen af utrygge danskere steget markant særligt i de seneste år. Mens 7 pct. var grundlæggende utrygge i 2009, er antallet steget til 18 pct. i 2015. Der er således fortsat et behov for tryghedsskabende indsatser og for at tilpasse sig samfundsudviklingen, som stadig er præget af efterveerne efter den økonomiske krise. Der er mange og individuelle forklaringer på den faldende tryghed, men der to forklaringer, som er særligt udtalte. Først og fremmest er den økonomiske situation og den medfølgende frygt for at miste sit arbejde årsag til utryghed. Dernæst gør frygten for at blive udsat for indbrud mange utrygge, siger Gurli Martinussen og forklarer, hvordan TrygFonden bruger Tryghedsmålingen som et pejlemærke til at igangsætte nye initiativer: Tryghedsmålingen giver os vigtig viden om danskernes tryghedsfølelse, og hvad der truer den. Dermed udstikker den også en retning for, hvor vi kan sætte ind. I de seneste år har vi bl.a. oprustet på området for indbrudsforebyggelse som en del af vores strategiske partnerskab med Det Kriminalpræventive Råd, og siden 2013 har vi afholdt seks velbesøgte borgermøder om Nabohjælp i samarbejde med kommuner og politi. I løbet af 2016 udruller TrygFonden endvidere et nyt, stort samarbejde med Rigspolitiet for at ruste politiet endnu bedre til at forebygge og bekæmpe kriminalitet i fremtiden og skabe tryghed og sikkerhed i samarbejde med borgerne. Den frivillige indsats har stor betydning TrygFondens aktiviteter er i høj grad afhængige af frivillige kræfter, der tager initiativ og får tingene til at ske lokalt. Vi mærker en fantastisk vilje i lokalsamfundene til at yde en frivillig indsats over for sårbare mennesker. Hvert år modtager vi hundredvis af ansøgninger om midler til alt fra skydetræning til børn med ADHD til fodboldturnering for hjemløse. Det er helt i TrygFondens ånd, at lokale samler kræfterne og får ting til at ske. De lokale fællesskaber giver sammenhold og tryghed, som har stor betydning for alt lige fra at skabe en tryg opvækst for børnene til at bekæmpe radikalisering, der i sidste ende kan udvikle sig til terror, siger Gurli Martinussen og fortsætter: I TrygFonden vil vi fortsat tage vores del af ansvaret og bidrage til samfundet dér, hvor vi bedst kan gøre en forskel. På den måde kan vi skabe endnu flere positive og varige forandringer til gavn for os alle. Vores indsatser skal gøre en forskel for det enkelte menneske, og vi prioriterer, at projekterne kommer helt tæt på danskernes hverdag. Gurli Martinussen Direktør i TrygFonden

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 10 Hundredvis af projekter skaber TrygFonden skaber resultater på mange forskellige måder. Vi arbejder med fire typer af aktiviteter, som går på tværs af vores 11 fokusområder.

OM TRYGFONDEN SIDE 11 SIGNATURPROJEKTER PARTNERSKABER SOCIALE INVESTERINGER DONATIONER TrygFonden er initiativtager til og drivkraft bag konkrete projekter, hvor vi selv udvikler et område og står for implementeringen af initiativer, fx TrygFonden Kystlivredning, TrygFonden Hjertestart og TrygFonden Besøgshunde. TrygFonden arbejder aktivt for at få de bedste samarbejdspartnere. Vi indgår strategiske partnerskaber med kompetente organisationer inden for vores 11 fokusområder, fx Rådet for Sikker Trafik, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse og Rigspolitiet. Sammen med organisationerne udvikler vi strategier og initiativer, der skal være med til at løse et specifikt samfundsproblem. Partnerskaberne sikrer en langsigtet og vedholdende indsats for at øge trygheden i Danmark. TrygFonden investerer i regi af Den Sociale Kapitalfond kapital og kompetencer i sociale virksomheder, der løser sociale udfordringer ved at drive forretning. Målet er at hjælpe flere virksom heder til at få skabt en økonomisk bære dygtig forret - ning, der samtidig inkluderer mennesker, som ellers vil stå uden for arbejdsmarkedet. De sociale virksomheder, som Den Sociale Kapitalfond indtil videre har inve steret i, er Bornholms Mosteri, Gamle Mursten, Mormor.nu, Specialisterne, All Ears og Logistikkompagniet. TrygFonden yder støtte til en lang række landsdækkende og regionale projekter. TrygFondens donationer skal gavne så mange danskere som muligt på landsplan og lokalt. I 2015 uddelte vi 202 mio. kr. til 123 landsdækkende projekter, heraf 99 mio. kr. til forsknings projekter. TrygFondens fem regionale råd uddelte 53 mio. kr. til 560 regionale og lokale projekter.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 12 Vejen til øget tryghed The TrygFonden Way er TrygFondens særlige måde at arbejde på for at skabe størst mulig tryghed for danskerne. Ud over at støtte projekter gennem donationer indgår vi bl.a. strategiske partnerskaber med førende organisationer for sammen med dem at kunne nå længere, end vi kan alene. Vi etablerer TrygFondens signaturprojekter for at bane vejen for udvikling af nye tryghedsskabende indsatser. Og vi prioriterer de langsigtede indsatser med vedvarende effekt, som er funderet i solid viden og dokumentation om, hvad der virker.

OM TRYGFONDEN SIDE 13 Signaturprojekterne er vores fyrtårne På udvalgte områder har TrygFonden etableret signaturprojekter, der er satsninger, som TrygFonden selv tager initiativ til og gennemfører. Gennem signaturprojekterne går TrygFonden forrest med nye måder at løse samfundsproblemer på med tryghed for øje. En del af TrygFondens strategi er at afsøge nye veje for at øge trygheden i Danmark. Ofte sker det i partnerskab med etablerede aktører på det enkelte område, men i nogle tilfælde tager TrygFonden selv teten og opbygger et nyt indsatsområde omkring et signaturprojekt. Signaturprojekterne er en naturlig følge af TrygFondens ønske om at medvirke til at løse samfundsproblemer, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden og ansvarlig for signaturprojekter, innovation og sekretariat. For med TrygFondens position som en fremtrædende aktør i samfundet følger der en forpligtelse til at turde tænke nyt og ambitiøst. I TrygFonden har vi et ansvar for at anvende den muskelkraft og ekspertviden, vi har inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Derfor udfordrer vi hele tiden os selv til at se på, hvor der er muligheder for at udvikle og igangsætte nye initiativer, som gavner samfundet og skaber positive og varige forandringer, siger Trine Heidemann. TrygFondens signaturprojekter er bl.a. kendetegnet ved, at TrygFonden har rollen som fagligt fyrtårn på området og i nogle tilfælde selv står for opbygningen af et nyt område og den tilhørende organisering. TrygFonden indgår i projektets navn, og der er altid tilknyttet forskning til projekterne, så der frembringes ny og dokumenteret viden, der kan omsættes til praktiske indsatser. Signaturprojekterne opbygger så at sige rammer og systemer, der stilles til rådighed for danskerne. Derudover er kommunikation og oplysning helt essentielle greb, hvis indsatserne skal lykkes. Vi skal gøre opmærksom på, at rammerne findes, og gøre danskerne parate til at være med til at udfylde dem, siger Trine Heidemann. Ifølge seneste kendskabs- og imageanalyse fra 2015 er signaturprojekterne også i høj grad medvirkende til at øge kendskabet til TrygFonden og dermed øge gennemslagskraften af indsatserne, der skal tilføre danskerne viden samt få dem til at ændre holdning og adfærd. Dyreassisteret terapi på dagsordenen TrygFonden Besøgshunde er et eksempel på et signaturprojekt, hvor TrygFonden har taget ejerskab på et område. Vi så et potentiale i at anvende dyr i behandlingen af og i omsorgen for sårbare grupper. Dyreassisteret terapi var stort set et ikke-eksisterende område i Danmark, og stadig et ungt felt internationalt, da vi etablerede besøgshundeordningen i 2010. Vi er således i gang med at orga- nisere og opdyrke området både forskningsmæssigt og i forhold til at alliere os med danske og internationale kapaciteter og sammen afprøve konkrete indsatser, siger Trine Heidemann. Andre signaturprojekter som TrygFonden Kystlivredning og TrygFonden Hjertestart er allerede veletablerede og anerkendes for resultaterne og den tryghedsskabende værdi. Inden for bade- og vandsikkerhed samt akutområdet har vi markeret os som en betydelig aktør igennem mere end 10 år. Vi driver forskning på begge områder og står bag en lang række initiativer, som medvirker til at forebygge drukneulykker og få flere til at overleve hjertestop. Vi samler den nyeste viden på området, som vi anvender i de borgerrettede indsatser, og vi deler viden med beslutningstagere, fagfolk og journalister, siger Trine Heidemann. TRYGFONDEN SIGNATURPROJEKTER TrygFonden Hjertestart TrygFonden Kystlivredning TrygFonden Besøgshunde TrygFonden Krammebamser Røgalarmer redder liv Bliv set i trafikken Trine Heidemann Underdirektør i TrygFonden I TrygFonden har vi et ansvar for at anvende den muskelkraft og ekspertviden, vi har inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 14 Partnerskaber øger effekten af vores indsatser TrygFonden indgår strategiske partnerskaber med førende organisationer ud fra tanken om, at 1 + 1 er mere end 2. Sammen med kompetente partnere når vi længere ved at samle kræfterne, og vores indsatser får endnu større gennemslagskraft. Anne Jastrup Underdirektør i TrygFonden Listen over TrygFondens 26 partnerskaber tæller blandt andre Børns Vilkår, Rådet for Sikker Trafik samt Alkohol & Samfund. Når et partnerskab etableres, bliver der i fællesskab udviklet en forandringsteori og mål for indsatsen, strategier og konkrete initiativer, ligesom der ofte knyttes forskning til indsatserne. Vi indgår partnerskaber med organisationer, hvor vi sammen for alvor kan rykke et område eller sætte en ny markant dagsorden. Vi kan med høje ambitioner forandre mere, når vi slår vores viden og ekspertise sammen. Partnerskaber hjælper os til at komme tættere på vores mål om at øge trygheden i Danmark, siger Anne Jastrup, underdirektør i TrygFonden med ansvar for donationer, partnerskaber og sociale investeringer, og fortsætter: Partnerskaberne er langvarige, strategiske samarbejder, hvor vi tager fat på komplekse samfundsproblemer, som ikke løses fra dag til dag. Det tager fx tid at ændre danskernes solvaner, så færre bliver solskoldede og dermed mindsker risikoen for kræft i huden. Men vi kan gøre en vedholdende indsats i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse for at oplyse danskerne og arbejde med adfærdsændringer og strukturelle forandringer. Indsatsen kræver tålmodighed, for resultaterne kan først aflæses i statistikken om mange år. Man kan dog allerede nu begynde at se, at udviklingen går i den rigtige retning. Der er således sket et markant fald i antallet af unge, som går i solarium, siden Solkampagnen begyndte i 2007, og stigningen i antallet af nye kræfttilfælde på området er aftagende. Plads til at være risikovillig For de fleste partnerskaber er forandringsteorien og strategierne fastlagt fra begyndelsen, men der er mulighed for at justere kursen undervejs, hvis det er nødvendigt for at nå målene. For nogle partnerskaber er det ligefrem meningen, at indsatserne udvikles undervejs. Der er altid formuleret en klar målsætning for partnerskaberne, før vi går i gang, men i nogle tilfælde er vejen til at nå målet ikke fastlagt fra begyndelsen. Sammen med Psykiatrifonden har vi udviklet et terapiprogram for børn og unge med forskellige mentale sundhedsudfordringer. Nu afprøves programmet i et pilotprojekt i to regioner og tre kommuner. Og afhængigt af resultaterne skaleres de i et større projekt med tæt tilknyttet forskning, siger Anne Jastrup. TrygFonden håber, at man om fire til seks år står med et evidensbaseret behandlingsprogram, som kommunerne kan bringe i spil i forhold til de mange børn og unge, hvis livskvalitet i det daglige er påvirket af begyndende symptomer på fx angst og adfærdsproblemer. Større partner - samarbejder på vej TrygFonden har erfaring med, at en række samfundsproblemer kun lader sig løse, hvis man sætter ind med mange forskellige indsatser samtidigt. På samme måde står det klart, at komplekse samfundsudfordringer kan kræve, at mange forskellige interessenter bidrager til at løse problemet. Der er samfundsproblemer, som er så komplicerede, at der er mange Partnerskaber er langvarige, strategiske samarbejder, hvor vi tager fat på komplekse samfundsproblemer. parter, som indtager forskellige roller og perspektiver i forhold til det aktuelle samfundsproblem. Eksempelvis dør 14.000 danskere hvert år som følge af rygning. Sammen med Kræftens Bekæmpelse har vi fastlagt et ambitiøst mål om, at højst 5 pct. af den voksne befolkning ryger i 2030, og at vi inden for de næste 10 år ser den første røgfrie generation i Danmark. Vi må erkende, at det er et så omfattende område at tage fat på, at vi er nødt til at være flere partnere med forskellige kompetencer. I løbet af 2016 tager vi derfor initiativ til at samle en lang række aktører, så vi kan tage udfordringen op i fællesskab, siger Anne Jastrup. Som med TrygFondens andre indsatser evalueres TrygFondens partnerskaber. TrygFonden har i 2015 udarbejdet en ny evalueringsstrategi, som vi påbegynder implementeringen af i 2016.

OM TRYGFONDEN SIDE 15 Vi skal vide, hvad der virker Alle TrygFondens indsatser bygger på dokumenteret viden eller har til formål at frembringe viden på et nyt felt. TrygFondens forskningsstrategi er dermed et vigtigt styringsinstrument for alle indsatser og uddelinger af forskningsmidler. Når det handler om at gennemføre effektfulde indsatser, er der kun én vej: At igangsætte dem på et solidt vidensgrundlag. Hvis man har en ambition om at løse eller reducere et problem, bør man først finde ud af, hvad andre ved. Det er helt afgørende, at vi bygger på hinandens viden og ikke prøver at genopfinde den dybe tallerken. Dernæst skal man præcisere idéen og gerne prøve den af i mindre skala i et pilotstudie, hvor man bliver klogere på, om idéen nu også fungerer i praksis, siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, om det grundige arbejde, der går forud for TrygFondens indsatser. Forskning tæt på danskerne TrygFonden driver selv forskning, bl.a. gennem etablering af forskningscentre og professorater. Til mange af TrygFondens større satsninger, fx inden for hjertestart, er ligeledes knyttet følgeforskning. For at fremme samspillet mellem forskning og praksis går TrygFonden ofte forrest for at etablere netværk, der underbygger denne udvikling. Gennem donationer medvirker TrygFonden endvidere til at udvikle forskningsmiljøer. Forskningsstrategien, som er fra 2014, udpeger forskningsbehovene på hvert af TrygFondens 11 fokusområder, hvor der i alt er formuleret 38 forskningsaktiviteter. Dermed understøtter forskningsstrategien realiseringen af den overordnede strategi. I 2015 er der gennemført foranalyser på tre store tværgående forskningssatsninger om bedre alkoholbehandling, unges risikoadfærd samt udvikling af mere effektiv træning af praktikere, som fx lærere og socialrådgivere. Det er områder, hvor der er brug for og mulighed for betydelige kvalitetsløft i de indsatser, der allerede gøres ved at bringe forskere og praktikere tættere sammen og etablere forskningsprojekter, som gradvist udvikler og afprøver idéer til bedre praksis. Støtte til anvendelsesorienteret forskning TrygFondens Rådgivende Forskningsudvalg består af 11 eksperter inden for TrygFondens kerneområder. Det nuværende udvalg, der sidder frem til 2018, er med til at styrke TrygFondens samarbejde med forskere samt medvirke til at kvalificere uddelingen af forskningsdonationer og skærpe TrygFondens egne forskningssatsninger. Udvalget er desuden med til at udpege de mere end 150 eksterne reviewere, som hvert år er med til at bedømme forskningsansøgninger. Der gælder nogle helt klare principper og kriterier for tildeling af forskningsstøtte. Alle med en god idé kan søge om støtte til forskningsprojekter, så længe de er inden for vores tre kerneområder, og så længe de opfylder tre kriterier: Høj videnskabelig kvalitet internationalt set, anvendelsesorienteret og med et praktisk sigte, og sidst men ikke mindst, skal projekterne være fremtidssikrede og indeholde velunderbyggede overvejelser om, hvordan resultaterne skal forankres i samfundet, siger Anders Hede. Anders Hede Forskningschef i TrygFonden Det er helt afgørende, at vi bygger på hinandens viden og ikke prøver at genopfinde den dybe tallerken.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 16 Utrygheden stiger i Danmark Siden 2004 har TrygFonden med jævne mellemrum undersøgt udviklingen i danskernes tryghed. I 2015 udkom den syvende Tryghedsmåling, og målingen viser, at utrygheden igen er vokset. Andelen af utrygge danskere har aldrig været større. Godt hver femte dansker føler sig utryg. Selvom Danmark er et af de absolut mest trygge steder i verden, er den personlige tryghed hos flere i befolkningen alligevel påvirket i negativ retning. Utrygheden er størst blandt de yngre aldersgrupper. 22 pct. af de 20-24-årige er grundlæggende utrygge, mens det blandt de 60-65-årige kun gælder for 13 pct. Tryghedsmålingen viser, at andelen af danskere, der føler sig trygge, falder år for år og har gjort det siden den første måling. Det er dog fortsat hovedparten af befolkningen (ca. 74 pct.), der føler sig grundlæggende trygge i hverdagen. Tryghedsmålingen er et vigtigt pejlemærke Tryghedsmålingen er en videnskabelig undersøgelse og et led i TrygFondens løbende bestræbelser på at opnå større viden om danskernes oplevelser af tryghed og utryghed. Målingerne sætter fokus på graden af tryghed og undersøger, hvilke faktorer der har indflydelse på tryghedsfølelsen. Resultaterne kan bl.a. bruges som nyttige pejlemærker i planlægningen af TrygFondens fremtidige aktiviteter og justering af strategien. Men de kan også inspirere til den offentlige debat om, hvordan vi generelt kan øge trygheden blandt danskerne. Tryghedsmålingerne gennemføres i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, og Jacob Andersen, Dansk Kommunikation. Hver måling er gennemført blandt flere end 6.000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Ældrepleje og arbejdsløshed vækker utryghed Utrygheden findes i alle aldersgrupper og samfundslag, og årsagerne er mangeartede. Dog er der overordnede temaer, som går igen, ligesom det er en tilbagevendende tendens, at mennesker uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet er overrepræsenteret blandt de utrygge. De unge er bl.a. bekymrede for at skulle ud på et vanskeligt arbejdsmarked, og de ældre er bange for følgerne, hvis de mister deres job. Den ældre del af befolkningen er generelt også utrygge ved, om de kan få tilstrækkelig pleje, hvis de får behov for det senere i livet. Det kan til gengæld ikke aflæses i danskernes samlede tryghed, at lidt flere danskere er blevet bedre økonomisk polstrede og bedre end tidligere kan klare uventede udgifter. Sygdom hos en selv eller i familien er også et tema af stor betydning for danskernes oplevelse af tryghed. Og så angiver næsten hver fjerde, at de frygter at blive udsat for indbrud i hjemmet. Hele rapporten kan downloades på trygfonden.dk/maaling Udvikling i TrygFondens bevillinger 2011-2015 STADIG FLERE FØLER SIG UTRYGGE 2,6% 2004 8,4% 2005 10,2% 2007 7,1% 2009 11,6% 15,2% 17,7% 2011 2013 2015

OM TRYGFONDEN SIDE 17 DE UNGE ER BLEVET MERE FORNUFTIGE BEKYMRINGER DER SKABER UTRYGHED 52% bekymrer sig om, hvorvidt de kan få tilstrækkelig pleje, når de bliver ældre 49% bekymrer sig om, hvorvidt de kan finde arbejde, når de er færdiguddannede 41% er bekymrede for sygdom i familien 34% er bekymrede for at komme til at mangle penge til uforudsete udgifter 23% er bekymrede for at blive udsat for indbrud i hjemmet I 2015 gennemførte TrygFonden en stor undersøgelse af risikoadfærden blandt Danmarks unge mellem 14 og 24 år. En lignende undersøgelse blev gennemført i 2005, og de nye resultater viser, at de unge gennem de seneste 10 år har ændret adfærd og er blevet mere fornuftige. I dag drikker de mindre, begår mindre kriminalitet, tager færre stoffer og kører mindre vildt. Samtidig er de unges forhold til deres forældre blevet bedre, og de bekymrer sig i højere grad om uddannelse og job. Dog optager bekymringerne for at ende uden uddannelse eller job hver femte af de unge så meget, at det går ud over deres livskvalitet. Et interessant resultat af Ungdomsundersøgelsen er, at de unges rådighedsbeløb og risiko adfærd hænger tæt sammen. Har de mange lommepenge, har de tendens til at skeje ud og tage flere risici. Ungdomsundersøgelsen viser ligesom tryghedsmålingerne et interessant billede af, hvordan danskerne trives i dette tilfælde den yngre del af befolkningen. TrygFonden får dermed viden om, hvad der bekymrer de unge, hvor de måske har behov for hjælp, og hvilke parametre der kan være nyttige at skrue på i forbindelse med fremtidige indsatser, fx for at påvirke de unge til mindre risikofyldt adfærd. Hele Ungdomsundersøgelsen kan downloades på trygfonden.dk

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 18 Fakta om TrygFonden TrygFondens mission er at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Vores portefølje består af egne signaturprojekter, strategiske partnerskaber med en lang række førende organisationer, sociale investeringer i regi af Den Sociale Kapitalfond samt støtte til forskningsprojekter og uddeling af donationer til hundredvis af projekter hvert år. 550 MIO. KR. TrygFonden varetager Trygheds Gruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. I 2016 kan TrygFonden anvende 550 mio. kr. på det almennyttige arbejde. STRATEGIEN Det overordnede mål med TrygFondens indsatser er at redde liv og forbedre livskvalitet. Indsatserne skal medvirke til at løse veldefinerede samfunds problemer inden for sikkerhed, sundhed og trivsel, og effekten af indsatserne skal fortsætte, efter TrygFondens engagement er ophørt. Alle indsatser bliver målt og evalueret til brug for fremtidige indsatser, bl.a. gennem: Fokusering. Løsning af veldefinerede problemer. Effekt. Effekter af de aktiviteter, TrygFonden igangsætter, bl.a. gennem måling, dokumentation og kommunikation. Forankring. Virksomme aktiviteter og resultater skal så vidt muligt fastholdes også efter, at TrygFondens indsats og støtte er ophørt. Udvikling i TrygFondens bevillinger 2011-2015 Mio. kr. 500 400 Udvikling i TrygFondens 300 bevillinger 2011-2015 Mio. kr. 200 500 100 400 0 300 200 100 0 500 500 2011 2011 547 547 2012 2012 550 550 2013 2013 550 550 2014 2014 550 550 2015 2015 TrygFondens bevillinger fordelt på de 11 fokusområder i 2015 Mio. kr. TrygFondens bevillinger i 2015 Respekt for vand Sikker i trafikken 27 51 162 mio. kr. 31 pct. 93 mio. kr. 18 pct. Forebyg brand 15 Lev sundt TrygFondens bevillinger fordelt på de 11 fokusområder i 2015 69 Mio. kr. Mental sundhed 55 TrygFondens bevillinger i 2015 Akut hjælp Lev med Respekt kronisk for sygdom vand Sikker Patienten i trafikken først En Forebyg chance brand i livet En plads i fællesskabet Lev sundt Et liv uden Mental kriminalitet sundhed 15 28 27 34 46 51 56 55 57 69 162 mio. kr. 31 pct. 93 mio. kr. 18 pct. 265 mio. kr. 51 pct. Sikkerhed Sundhed Trivsel Akut hjælp 57 TrygFondens bevillinger i 2015 udgjorde 550 mio. kr., heraf vedrører de 520 mio. kr. signatur- og samarbejdsprojekter samt landsdækkende og regionale Lev donationer. med kronisk De resterende sygdom 30 mio. kr. dækker udgifter til 28bl.a. kommunikationsaktiviteter, digitale platforme, analyser, evalueringer, reviews af forskningsansøgninger, honorar til TrygFondens Rådgivende Forskningsudvalg samt administrative udgifter, herunder porto. Patienten først 56 265 mio. kr. En chance i livet 51 pct. 46 82 En plads i fællesskabet Et liv uden kriminalitet 34 82

OM TRYGFONDEN SIDE 19 DONATIONER Hvert år uddeler TrygFonden midler til projekter, der øger trygheden landsdækkende og lokalt. Donationerne skal komme så mange som muligt i Danmark til gode og støtte de gode initiativer, som ildsjæle i hele landet sætter i værk. Ønsket med donationerne er at give danskerne mulighed for at tage ansvar for egen og andres tryghed. Projekterne skal høre ind under mindst ét af 11 fokusområder. Regionale donationer To gange om året uddeler TrygFondens fem regionale råd donationer til regionale og lokale projekter i deres region. I 2015 modtog TrygFonden 1.293 regionale ansøgninger, og 560 projekter blev tildelt i alt 53 mio. kr. i støtte. Landsdækkende donationer Fire gange om året uddeler TrygFonden midler til landsdækkende initiativer og forskningsprojekter. Det er Bevillingsudvalget, som består af tre medlemmer fra bestyrelsen, der behandler og tager stilling til ansøgninger op til 5 mio. kr. Bestyrelsen godkender ansøgninger over 5 mio. kr. Hvis forskningsansøgningerne er på over 1 mio. kr., medvirker TrygFondens Rådgivende Forskningsudvalg til at udpege eksterne bedømmere, som vurderer ansøgningerne og sikrer kvaliteten af de projekter, der tildeles støtte. I 2015 modtog TrygFonden 980 landsdækkende ansøgninger. 123 projekter blev tildelt i alt 202 mio. kr. i støtte, heraf blev de 99 mio. kr. givet til 54 forskningsprojekter. Kendskab til TrygFonden 2011-2015 80 pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 21 2011 71 KENDSKAB 19 2012 72 18 Uhjulpet kendskab 2013 69 17 2014 78 Hjulpet kendskab 19 2015 TrygFonden stræber efter at opnå et højt og positivt kendskab blandt danskerne, som kan skabe troværdighed om de mange almennyttige aktiviteter, vi hvert år er involveret i. Hvert år gennemfører TrygFonden en kendskabs- og imageanalyse. Den seneste er fra august 2015. Det hjulpne kendskab til TrygFonden er på 77 pct., hvilket placerer TrygFonden helt i top i forhold til de fonde, TrygFonden sammenlignes med. 77

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 20 Partnerskaber TrygFonden har indgået partnerskaber med følgende organisationer om en lang række projekter og flerårige kampagner: Alkohol & Samfund Etablering af et nationalt videnssite, der skal opsamle og formidle tilgængelig viden på alkoholområdet og afholde en årlig national alkoholkonference. Brandbevægelsen Red Farmor skal forebygge dødsbrande ved bl.a. at sætte røg - alarmer op hos udsatte ældre. Cyklistforbundet Alle Børn Cykler skal få flere børn til at cykle til skole og fritidsaktiviteter. Dansk Råd for Genoplivning Strategisk samarbejde, herunder samarbejde med Dansk Hjertestopregister, om udbredelse af viden om livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere. Dansk Skoleidræt Sunde Børn Bevæger Skolen skal motivere flere børn og unge til at være fysisk aktive og inspirere folkeskolerne til at bringe bevægelse ind i skoledagen. Det Kriminalpræventive Råd Samarbejde om flere tryghedsskabende projekter, bl.a. Nabohjælp, der skal reducere antallet af indbrud i danske hjem. Experimentarium Samarbejde om udstillingen VAND et hav af oplevelser samt en udstilling om lys, hvor man kan lære om refleksers effekt i mørke. Beredskabsstyrelsen Samarbejde om at reducere antallet af dødsbrande i private hjem, tilvejebringe ny viden på brandområdet og gøre børn klogere på, hvordan de forebygger og håndterer en brand, hvis den opstår. Børns Vilkår Hos Verdens bedste BørneTelefon kan børn og unge søge anonym telefon- og chatrådgivning hos voksne frivillige. Dansk Flygtningehjælp Mind Your Own Business hjælper fortrinsvis unge minoritetsdrenge gennem opstart af egne mikrovirksomheder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hej Sundhedsvæsen og Sikker Psykiatri skal forbedre patientsikkerheden på hospitaler og i psykiatrien. Dansk Svømmeunion TrygFonden og Dansk Svømmeunion arbejder for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark gennem oplysende aktiviteter, kystlivreddere rundt om i Danmark samt indsatser for at lære alle børn at svømme. DGI og DIF Bevæg dig for livet er en fælles vision i samarbejde med Nordea-fonden om, at mindst 75 pct. af danskerne skal skal være idrætsaktive i 2025. Det er 600.000 flere end i dag.

OM TRYGFONDEN SIDE 21 Forbrugerrådet Tænk På vej mod Generation Gældfri skal forebygge gældsætning blandt de 18-30-årige. Kræftens Bekæmpelse Skru ned for Solen skal forebygge hudkræft. Fuld af liv skal nedsætte unges alkoholindtag og udsætte unges alkoholdebut. Udviklingsprojektet Røgfri Fremtid vil afnormalisere tobaksrygning i Danmark. Professionshøjskolen Metropol Vidensbaseret socialrådgivning afprøver nye måder at arbejde på for socialrådgivere, der er sagsbehandlere for udsatte unge og deres familier. Rigspolitiet Projekt Vidensbaseret Politiarbejde skal afprøve nye forskningsbaserede politimetoder. En række danske politifolk bliver efteruddannet på University of Cambridge og tager ny viden med hjem og afprøver den i politikredsene. Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert skal øge sikkerheden for lystsejlere og fritidsfiskere og mindske antallet af drukneulykker. University of Oxford The Oxford- TrygFonden Graduate Scholarship Programme giver hvert år to til tre danske studerende en plads på University of Oxford. Fonden for Socialt Ansvar Natteravnene skaber tryghed på gaden for unge i nattelivet. Komitéen for Sundhedsoplysning Skolesundhed.dk har det overordnede mål at tilvejebringe viden om børns trivsel og sundhed i folkeskolen og give kommunerne mulighed for at gribe tidligt og velkvalificeret ind, når børn mistrives. Lægeforeningen Vidensråd for Forebyggelse. Formålet er at understøtte, at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme sker på et fagligt og oplyst grundlag. Psykiatrifonden Reach Out og Mind My Mind skal forbedre hverdagen for børn og unge med psykiske udfordringer. Rådet for Sikker Trafik Fremtidens Trafikanter uddanner, informerer og hjælper de 0-24-årige med at færdes mere sikkert i trafikken. Ungdommens Røde Kors Frem i Lyset skal gennem frivillige indsatser øge trivslen blandt sårbare børn og unge i yderområder i Danmark og hidtil oversete socialt udsatte boligområder i byerne. Videnscenter for Brugerinddragelse (ViBIS) Et strategiprogram skal føre frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere en systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger i sundhedsvæsenet.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 22 Forskningscentre TrygFonden har medvirket til at etablere tre forskningscentre. Vi har også indgået et partnerskab med University of Oxford om uddeling af The Oxford-TrygFonden Graduate Scholarship til talentfulde danske studerende. Center for Interventionsforskning TrygFondens Børneforskningscenter Center for Interventionsforskning blev etableret i 2009 på Statens Institut for Folkesundhed, der er en del af Syddansk Universitet. Ambitionen er at skabe et vidensbaseret grundlag for det praktiske forebyggelsesarbejde. Centret beskæftiger sig bl.a. med, hvilke lokale sundhedsfremmende indsatser der virker for hvem, hvornår og under hvilke omstændigheder. Det er de store risikofaktorer som usund kost, rygning, alkohol og manglende motion, som undersøges for at få ny viden samt udvikle og afprøve effektive indsatser. Centret har opbygget en position som Danmarks førende center for denne type praktisk forskning og er nået langt ud i det danske samfund. Mere end hver tiende folkeskole og næsten hver anden danske kommune indgår således i centrets forskning, og resultaterne deles med relevante aktører. I 2016 er der fire store forskningsprojekter i gang om rygning og alkoholmisbrug på ungdomsuddannelserne, dårlig trivsel blandt gymnasieelever, onlinebehandling af mennesker med alkoholmisbrug samt en række analyser af strukturel forebyggelse af rygning og alkoholforbrug. TrygFonden har i alt doneret 135 mio. kr. til centret frem til 2018. Læs mere på interventionsforskning.dk TrygFondens Børneforskningscenter blev etableret i 2013 på Aarhus Universitet med en projektportefølje på 10 forskningsprojekter. Blandt projekterne er sprogstimulering i daginstitutionerne, støtte til socialt udsatte familier og reduktion af frafald på erhvervsskoler. Målet er at kvalificere politik og praksis på børne- og ungeområdet ved at udvikle og afprøve nye metoder i daginstitutioner, skoler og på socialkontorer. Centret samarbejder med en lang række ministerier, styrelser, regioner, kommuner og professionshøjskoler. Centret arbejder målrettet på at placere sig som det danske omdrejningspunkt for nytænkende og solide effektmålinger på det sociale, uddannelsesmæssige og kriminalpræventive område. Centret har succes med denne strategi og er bl.a. blevet prækvalificeret til at være én af de få evalueringsorganisationer, som Undervisningsministeriet og Socialstyrelsen vil benytte i de kommende år. TrygFonden har i alt doneret 60 mio. kr. til centret frem til 2018, hvor en forlængelse af centret vil blive vurderet. Læs mere på econ.au.dk

OM TRYGFONDEN SIDE 23 TrygFondens Center for Aktiv Sundhed The Oxford-TrygFonden Graduate Scholarship Programme TrygFondens Center for Aktiv Sundhed blev etableret i 2013 på Rigshospitalet i København. Centret forsker i udvikling af nye træningsformer, der kan bruges i behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme som fx KOL, hjerte-karsygdomme og leversygdomme. Blandt forskningsprojekterne er udviklingen og test af motionsformen intervalgang til type 2 diabetes-patienter, der viser en klar forbedring af patienternes tilstand, når de følger et træningsforløb. Københavns Kommune er modelkommune, så når forskningsforsøgene har vist gode resultater i laboratoriet, bliver de testet og videreudviklet i kommunen og efterfølgende udbredt til resten af landet, hvis resultaterne fortsat er gode. Ambitionen er at udvikle fysiske træningsformer, som kan benyttes som en del af behandlingen i sundheds væsenet og dermed reducere eller helt spare medicinsk behandling. Patienterne får til gengæld hjælp til en sundere livsstil med positive effekter på deres sygdom samt en for bedret livskvalitet. I starten af 2016 forlængede TrygFonden bevillingen med 40 mio. kr. til forskningscenteret. Det sikrer en fireårig forlængelse frem til 2020. Bevillingen kommer efter, at TrygFondens Center for Aktiv Sundhed blev særdeles positivt evalueret i efteråret 2015 og efterfølgende opnåede meget fine bedømmelser af eksterne reviewere i forbindelse med ansøgningen om forlængelse. Læs mere på aktivsundhed.dk Et partnerskab mellem University of Oxford og TrygFonden giver hvert år danske studerende mulighed for et års ophold på University of Oxford. Det traditionsrige og velrenommerede universitet tiltrækker nogle af de mest talentfulde unge fra hele verden, der ønsker en studie oplevelse ud over det sædvanlige og et godt kort til CV et. Scholarshippet giver de udvalgte studerende mulighed for at dygtiggøre sig inden for et af de felter, hvor TrygFonden arbejder. Opholdet løfter kompetencerne hos de studerende, som tager deres viden med tilbage til Danmark til gavn for det danske samfund. I september 2015 begyndte de første tre danske studerende på University of Oxford med TrygFondens scholarship, som dækker et års studie inkl. leveomkostninger og lommepenge. Læs mere på side 90

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 24 TrygFonden arbejder inden for tre kerneområder og 11 fokusområder Hvert fokusområde har sin egen strategi med mål og rammer for indsatsen. Dertil kommer en tværgående forskningsstrategi, som bidrager aktivt til at udvikle vidensgrundlaget. SIKKERHED Respekt for vand TrygFonden ønsker at reducere antallet af drukneulykker. Gennem forebyggelse, uddannelse og livredningstjeneste vil TrygFonden skabe respekt for vand og øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Sikker i trafikken Gennem undervisning, træning, debat og kampagner arbejder TrygFonden for, at færre kommer alvorligt til skade eller dør i trafikken. Der er særligt fokus på børn og unge, da ulykkerne stiger voldsomt i aldersgruppen 15-24 år. Forebyg brand Færre skal dø eller komme alvorligt til skade i brandulykker i private hjem. TrygFonden vil styrke vidensopbygningen på området med henblik på oplysning og konkrete indsatser som opsætning af røgalarmer i private hjem. Vi ønsker, at børn og voksne ved, hvordan man undgår brand og er i stand til at handle, hvis der opstår brand.

OM TRYGFONDEN SIDE 25 SUNDHED Lev sundt Mere motion, sundere kost, begrænset alkohol forbrug, rygestop og respekt for solen. TrygFonden vil bidrage til, at flere børn og unge grundlægger en sund livsstil tidligt i livet, samt at flere lever et længere liv med bedst mulig livskvalitet. Det anslås, at 20.000 mennesker årligt dør for tidligt af sygdomme, der kan forebygges. Mental sundhed TrygFonden arbejder for et samfund, hvor færre bliver psykisk syge, hvor flere bliver i stand til at leve et godt liv med deres sygdom, og hvor der er tolerance over for mennesker, der er berørt af psykisk sygdom. Op mod en halv million danskere er berørt af psykiske sygdomme. Akut hjælp Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop eller blodprop i hjernen. Derfor arbejder TrygFonden for, at flere kan og tør træde til med livreddende førstehjælp. Flere tilgængelige hjertestartere, træning i hjertelungeredning samt mere viden om hjertestop og blodpropper i hjernen skal være med til at redde liv. Det anslås, at 3.500 årligt får hjertestop uden for hospital, mens 20.000 rammes af en blødning eller blodprop i hjernen. Lev med kronisk sygdom Øget livskvalitet og et bedre hverdagsliv for mennesker med kronisk sygdom. TrygFonden vil medvirke til, at flere kronisk syge mennesker bliver selvhjulpne og så lidt præget af sygdom som muligt. Halvanden million mennesker lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme. Patienten først Alle skal have et sikkert og trygt møde med sundhedsvæsenet. Men hvert år kommer patienter til skade eller dør på grund af utilsigtede hændelser, når de bliver behandlet. TrygFonden vil afprøve nye løsninger og styrke det forskningsmæssige fundament på området. TRIVSEL En chance i livet Alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. TrygFonden vil arbejde for, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse, da dette mindsker risikoen for misbrug, social isolation, kriminalitet, kroniske sundhedsproblemer og arbejdsløshed. En plads i fællesskabet Alle har ret til en plads i fællesskabet. TrygFonden vil arbejde for at skabe den plads ikke mindst for mennesker, som er, eller som er i risiko for at blive, socialt ekskluderede. Frivillighed, rådgivning, beskæftigelse og sociale netværk kan føre udsatte tættere på fællesskaber i hverdagen, som styrker deres livsmuligheder og trivsel. Social eksklusion har betydelige negative konsekvenser for menneskers helbred og trivsel. Et liv uden kriminalitet Kriminalitet skaber utryghed i befolkningen, er ofte traumatiserende for dem, det går ud over, og ødelæggende for dem, der begår den. Med oplysning og udvikling af konkrete redskaber vil TrygFonden arbejde for at forebygge og lindre følgerne af kriminalitet. Danmark ligger i toppen i EU over antallet af indbrud, kun overgået af Grækenland, og 75 pct. af al kriminalitet begås af gengangere. Mission: At bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 26

SIKKERHED SIDE 27 SIDE 27 SIKKERHED TrygFonden arbejder for at forebygge ulykker tæt på menneskers hverdag. Inden for kerneområdet Sikkerhed har vi et overordnet mål om, at færre mennesker skal udsættes for ulykker i mødet med vand, trafik og ild.

TRYGFONDEN BILLEDER & ORD 16 SIDE 28 Overblik SIKKERHED RESPEKT FOR VAND Mål: At færre drukner SIKKER I TRAFIKKEN Mål: At færre kvæstes eller dør i trafikken

SIKKERHED SIDE 29 Midler til Sikkerhed i 2015 TrygFonden har anvendt 93 mio. kr. til indsatser, der handler om sikkerhed Projekter og partnerskaber 84 mio. kr. Landsdækkende donationer 5 mio. kr., heraf 300.000 kr. til forskning. Regionale donationer 4 mio. kr. FOREBYG BRAND Mål: At færre dør eller kommer alvorligt til skade ved brandulykker i private hjem Vand, trafik og ild er en naturlig del af danskernes hverdag, men hvert år kommer mennesker til skade eller mister livet i ulykker, hvor de tre elementer er involveret. TrygFonden ønsker at bidrage til, at danskerne bliver bedre til at forebygge og forudse ulykkerne samt at reducere danskernes risikoadfærd gennem oplysning og debat. TrygFonden samarbejder med førende organisationer og aktører inden for de enkelte områder. For vi når længst ved at forene TrygFondens kompetencer med den ekspertviden, der eksisterer mange steder i samfundet. Der er ligeledes behov for langsigtede samarbejder og strategiske satsninger for at nå de ambitiøse mål, vi har sat os, herunder tilvejebringe ny viden, sætte vigtige samfundsemner til debat og drive og støtte konkrete indsatser. Forskning på området Hvert år udgiver vi fx TrygFondens Nationale Druknestatistik, der giver et dokumenteret billede af, hvor mange der årligt drukner i Danmark samt hvor og hvordan, de drukner. Det er vigtig viden for at kunne justere i målgrupperne og iværksætte nye forebyggende indsatser, der kan reducere antallet af druknede i Danmark. I 2015 gennemførte TrygFonden en undersøgelse sammen med Beredskabsstyrelsen og Energistyrelsen om danskernes forhold til brandforebyggelse, og vi er i gang med et projekt, der skal få alle danske børn til at lære at svømme. Her undersøger vi bl.a., hvordan børn lettest lærer at svømme, samt på hvilket alderstrin det er mest hensigtsmæssigt at begynde svømmeundervisningen. Når vi gennemfører forskning og undersøgelser, deler vi bagefter den indsamlede viden med alle relevante aktører, og vi kommunikerer de vigtigste budskaber bredt ud til danskerne. På den måde kan flest muligt tilpasse deres adfærd, så de minimerer risikoen for ulykker ved vandet, i trafikken og i forhold til brand.