Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP.



Relaterede dokumenter
Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Klatretræets værdier som SMTTE

I dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015

Fokus på det der virker

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Inklusion og Eksklusion

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Uddannelsesplan for pædagogstuderende

februar 2009

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Professionel relationskompetence. og børns livsduelighed

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

Alsidige personlige kompetencer

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Evaluering Opland Netværkssted

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

PP og AL PP to go ICDP VIA

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Kompetencebevis og forløbsplan

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Alsidig personlig udvikling

Lokal udviklingsplan for

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

ICDP I Kristrup Vuggestue

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Læringsmål og indikatorer

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT -

10 principper bag Værdsættende samtale

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Professionelt relationsarbejde

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?

Selvevaluering 2010/2011

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Når uenighed gør stærk

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

De pædagogiske pejlemærker

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Kære forældre til børn i dagtilbud

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Læreplaner. Vores mål :

Velkommen til bostedet Welschsvej

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Bandholm Børnehus 2011

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Teamsamarbejde om målstyret læring

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Sammen om sundhed

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Transkript:

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Sundhedsplejerske, ICDP træner Trine Lund og Sundhedsplejerske, ICDP træner Maibritt Nellemann. 1

Lolland Kommunes egen evaluering af Projekt En god start sammen. Projektets baggrund og problemstilling: Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2010-2014, er der blevet afsat midler til at styrke den forebyggende indsats over for særligt udsatte grupper. Projektets målgruppe: En god start sammen er rettet mod alle kommende forældre i Lolland kommune (eller dele af kommunen). Den grundlæggende del i En god start sammen er bygget op som forældreuddannelse, forløbet påbegyndes sidst i graviditeten og fortsætter indtil barnet er 2 ½ år. Forældreuddannelsen afsluttes med et individuelt hjemmebesøg ved en sundhedsplejerske med fokus på sunde vaner og livsstil, når barnet er ca. 3 år. Forældreuddannelsen er et supplement til den ordinære sundhedspleje. Projektets vigtigste fokuspunkter: En god start sammen har til formål at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetencer med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn og forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien. Desuden er formålet at støtte netværksdannelse og forebygge social eksklusion i lokalområdet. Der anvendes et fælles koncept for værkstedsaktiviteter, omhandlende mad, leg og bevægelse. Egen evalueringens fokus: Ved hjælp af ICDP-metoden, specielt de 8 samspilstemaer, analyseres videooptagelser af undervisningen. 2

Indledning: Vi har i vores evaluering af projektet En god start sammen, taget udgangspunkt i undervisernes relationelle kompetencer og den læring der opstår i samspillet med, med-underviser og kursisterne. Vi har fravalgt at lægge vægten på det faglige indhold, da vi ved, det er et gennemarbejdet materiale fra Sundhedsstyrelsen, med supplerende undervisning til oplægsholderne undervejs i forløbet. Derudover har alle oplægsholdere deres uddannelser som faglig platform. Analysedelen i denne slutevaluering, er inspireret af International child development program (ICDP). ICDP har sin oprindelse i Norge, hvor psykolog Karsten Hundeide brugte det i u- landsprojekter. Senere blev det brugt til forældreuddannelse og været kendt af de norske sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale i mange år. I 2002 skabte man et ICDP-netværk i norden med Karsten Hundeide som primus motor. Det overordnede formål med ICDP er at understøtte udviklingen af en sensitiv og følelsesmæssig kommunikation mellem omsorgsgiveren og barnet, for derigennem, at skabe en positiv og udviklingsstøttende relation mellem dem 1. I Danmark er ICDP-programmet opdelt på 3 niveauer. På niveau 1 arbejder man med sin egen relationskompetence, dvs. at fokus er på at sensitivere den professionelles praksis. På niveau 2 arbejder man med at vejlede andre om deres samspil, f.eks forældre, pædagoger og kolleger. På begge niveuaer er den kollegiale feed-back central. Der arbejdes med videofilm, som analyseres vha. de 8 samspilstemaer (omtales senere) og forskellige sensitiveringsøvelser. Tidligt valgte Lolland Kommune at inddrage ICDP i det pædagogiske felt og i 2009 havde sundhedsplejersker og de tilsynsførende dagplejepædagoger, et kursusforløb omkring ICDP, med psykolog og ICDP-udbyder Anne Linder 2. Formålet med dette kursus, var at udvide vores kompetencer til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil, samt at give en fælles teoretisk ramme, til forståelse af det relations- og ressourceorienterede arbejde. Fagpersonalets bevidsthed og sensitivitet øges, i forhold til at optimere samspillet. ICDP bygger på, at vi udvikles gennem vores relationer. Vi tager udgangspunkt i en nuanceret beskrivelse af de vigtigste kvaliteter i relation/samspillet mellem underviserne/kursisterne. Vi fokuserer på, at udvikle og bevidstgøre underviserne om deres allerede eksisterende positive samspilspotentiale. I sundhedstjenesten Lolland har alle sundhedsplejersker arbejdet med ICDP og de 8 samspilstemaer, siden 2009. På nuværende tidspunkt er alle sundhedsplejersker uddannet på niveau 1 og forventes suppleret til niveau 2 i efteråret/vinter 2014. Vi, der evaluerer, er på nuværende tidspunkt uddannet til at undervise på niveau 1 og starter på undervisning i niveau 2 i 1 Karsten Hundeide: 2 Psykolog og ICDP- udbyder Anne Linder 3

2014. Vi har valgt at præsentere de 8 samspilstemaer, som vil danne baggrund for nærværende analyse. De 8 temaer for godt samspil er: 1: Vis glæde for barnet 2: Se barnets initiativ og justér dig 3: Invitér til samtale 4: Anerkend barnet for det det kan 5: Fang barnets opmærksomhed 6: Fasthold barnets opmærksomhed 7: Fold barnets oplevelser ud 8: Guide og vejled barnet Evalueringsmetoden er valgt for at sætte fokus på relationen mellem underviser/kursist. Så den enkelte underviser kan blive bevidst om egne personlige og relationelle virkemidler i undervisningsseancen. Den gode relation mellem underviser og kursist bidrager til, at der skabes et positivt læringsmiljø. Evalueringen bygges op om følgende 3 hovedpunkter: Hvordan skabes en god relation? Hvordan formidler vi det faglige indhold på en meningsgivende måde for kursisterne? At tage lederskab for gruppen så det skaber en god stemning og forpligter sig på fællesskabet? Indsamling af data. I Lolland Kommune består undervisningsteamet af 5 sundhedsplejersker og 1 jordemoder, som har undervist to og to, i skiftende konstellationer. Derudover har der været tilknyttet en ergoterapeut i forbindelse med emnet om barnets motoriske udvikling. Forældreuddannelsen afvikles i kommunens lokaler. Forplejningen under kurset har bestået af kaffe/the og aftensmad bestående af en burgerbolle. Kursisterne har siddet ved borde, afhængig af deltagerantal. Indsamlingen af data til denne evaluering, er indhentet via videofilm og iagttagelse af undervisningsseancer. ICDP-trænerne tager udgangspunkt i 3 videooptagelser med forskellige undervisere, hvor vi iagttager, beskriver og analysere samspillet underviser/underviser og underviser/kursister. Evalueringens fokus, er både på den enkelte underviser, samt på sparringen 4

mellem de to underviserer og den måde de sætter de 8 samspilstemaer og deres personlige styrker i spil. Videoanalyse. Videofilm nr. 1 er mødegang nr. 8 for holdet, underviserne er sundhedsplejerskerne A og B. Denne aften er der 5 par, med deres nu ca. 6-8 mdrs. børn. Dette betyder at kursisterne både kender hinanden og underviserne, der kan være en relation. ICDP-trænerne oplever, at der er en behagelig, rolig atmosfære, både kursisterne imellem og underviser/kursister. Da undervisningen går i gang er begge undervisere meget lyttende og under hele forløbet gode til at supplere hinanden. Begge stiller åbne spørgsmål, til forældrenes egen erfaringer og supplere med de officielle anbefalinger. Underviserne er meget anerkendende overfor forældrenes egne spørgsmål og tager sig tid til at svare relevant. Børnene er på dette tidspunkt ca. 8-9 mdr., der er lavet et legehjørne til dem på gulvet og vi fornemmer tydeligt, at der er plads til børnene og de inddrages i undervisningen. A og B er opmærksomme på at overholde tidsrammen, men der er plads til de afbrydelser der naturligt opstår, når der er børn med. Videofilm nr. 2 er mødegang nr. 2. Underviserne denne aften er jordemoder og sundhedsplejerske. Denne aften er der 5 deltagere, 2 par og en enlig kvinde. Kvinderne er gravide, men med forskellige terminsdatoer. Stemningen er positiv og der er small talk mellem deltagerne. Kursisterne er smilende og talende, da de havde sat sig omkring bordet. Alle viste stor åbenhed, for aftenens oplæg og undervisere, idet de lænede sig ind over bordet og virkede lyttende. Ved denne undervisning er der en tydelig fordeling af de enkelte emner mellem jordemoder og sundhedsplejerske. Jordemoder starter aftenens oplæg med at fortælle om barnets sanser. Igennem de næste 15 minutter er hun meget kropslig. Hun bruger sit kropssprog til at illustrere det ufødte og nyfødte barn verdensbillede. (EKS. Film 2, 14:24-15:41). Det illustrative tydeliggøres yderligere ved hendes formidable måde at bruge sprogets melodi i samklang med budskabet. Sundhedsplejersken vælger bevidst/ubevidst, at sidde ned sammen med kursisterne, under jordemoders oplæg. Hun er den styrende under denne seance og sundhedsplejersken supplerer løbende med hendes faglige viden. Videofilm nr. 3 med underviserne sundhedsplejerske C og sundhedsplejerske D. Dette klip er meget informativt og instruerende, da kursisterne får en opgave de skal udføre først individuelt, så parvis og til sidst hele gruppen. 5

Undervisernes relationelle og personlige styrker. I dette afsnit vil vi beskrive hvordan underviserne bruger de 8 samspilstemaer til at skabe relation til kursisterne. Generelt bruger de alle de 8 samspilstemaer når de underviser. Derfor vil vi her fremhæve, hvad de især gør, der har en god virkning. Vi har set at de to undervisere på de enkelte undervisningsgange er ekstremt gode til at se hinandens initiativer og justere sig, ikke bare over for kursisterne, men også over for hinanden. De afstemmer sig, underbygger og supplere hinanden, herved opstår der gensidighed i samspillet. Ligeledes er de gode til at guide kursisterne, så de ikke taber socialt ansigt overfor gruppen. Sundhedsplejerske A har en meget rolig udstråling, når hun underviser. Derudover er det tydeligt at A har en mangeårig faglig indsigt i undervisningsemnerne. Hun er meget nærværende og anerkendende i sit samspil. I videofilm 1, bruger hun rigtig meget at uddybe og forklare og folder dermed forældrenes oplevelser og aftenens undervisning ud. Derudover bevæger hun sig meget i den følelsesmæssige dialog, især ved at vise glæde og justér sig til forældrenes initiativer. Sundhedsplejerske B bevæger sig rundt foran kursisterne, mens hun underviser. Hun er meget opmærksom på dem hun underviser og bruger meget i denne undervisning at justere sig og inviterer kursisterne til samtale. Derudover inviterer hun til samtale, ved at stille spørgsmål, hermed fastholder og forbinder hun, familiernes oplevelse med undervisningen og giver yderligere faglige input til den fælles samtale. I den vejledende dialog, kan vi høre at fastheden i stemmeføringen øges, hermed udviser B autoritet. B viser stort overskud i sin undervisning, ved at kunne flytte fokus fra gruppen og ned til et barn på gulvet. Hendes blik og mimik viser glæde og begejstring overfor barnet på gulvet. (EKS. Film 1, 20:10-20:19) I videofilm nr. 1 oplever vi, at B og A starter sammen med at sætte rammen for aftenen (samspilstema 8). Derudover er A god til at etablere en relation til kursisterne ved at bruge den følelsesmæssige dialog (samspilstema 1-4). B bruger i denne optagelse meget den meningsskabende dialog (samspilstema 5-7). I forhold til de 8 samspilstemaer, viser vores observationer at A og B formår at supplere hinanden og dermed give optimal mulighed for læring i gruppen. Jordemoder udviser allerede fra aftenens start, et stort undervisnings potentiale. Det er nemt at se hun er vant til den undervisende funktion, både til enkeltpersoner og grupper. Hun starter med at fortælle, hvad dagen/aftenen skal indeholder, her bruger hun samspilstema 8. Det giver en forudsigelighed, som giver tryghed for kursisterne. ICDP-trænerne oplever at hun udviser naturligt lederskab (samspilstema 8). Hun kigger på alle kursisterne, rundt om bordet, - hun drejer sig fysisk fra side til side, så hun står lige ud for dem, hun taler med (samspilstema 1-4). Hun får gennem sit kropssprog, gjort teorien meget visuel. Dette gør at hun fastholder kursisterne opmærksomhed og folder oplevelserne ud (samspilstema 5-7). ICDP-trænerne ser at kursisterne modsvarer ved, at 6

læne sig ind over bordet og fokusere på jordemoder og virker lyttende. Hun er samtidig god til at komme tilbage til sit manus, når hun afbrydes. I videofilm 2, oplever vi et godt samspil mellem jordemoder og sundhedsplejerske, de tager initiativet på skift og justere sig godt i forhold til hinanden. Her er to faggrupper i spil, hvilket giver en anden dynamik. De har samme sundhedsfaglige fokus, men med forskellige indgangsvinkler til emnerne. Sundhedsplejerske C er meget imødekommende ved velkomsten. Hun viser kursisterne at hun er glad for at se dem ved at komme dem i møde og anerkender dem ved at berører dem. I undervisningsseancen bærer C præg af, at hun har en bred teoretisk viden, som hun på allerbedste vis kan folde ud og gøre relevant for familien (samspilstema 5-7). Under hele undervisningen er hun god til at give plads til familierne, ved at invitere dem til samtale. Hun er meget nærværende og nysgerrig på familiens oplevelser og fortællinger, hvilket gør at hun bliver revet med af disse (samspilstema 1-4). Sundhedsplejerske D har en umiddelbar glæde og gør meget brug af humor. Hun opleves meget autentisk og har en utrolig evne til at se det enkelte menneske i gruppen(samspilstema 1-4). Hun fastholder og folder den enkeltes oplevelser ud og bekræfter det der er godt (samspilstema5-7). I videofilm 3, oplever ICDP-trænerne at udfordringen for C og D ligger i samspilstema 8, dvs. få sat rammerne, tage styringen og skabe overblik. Vi ser det ved, at C og D s umiddelbare nærvær bliver indfanget af kursisternes oplevelser. Deres entusiasme gør at de bliver hurtigt revet med af stemninger og udsagn. Sammen har de to underviser en kæmpe force, uafhængigt af emnet har den ene sit hovedfokus på børnene, mens den anden har på forældrene, hvilket må siges at optimere forholdene for kursisternes læring. Konklusion. I det følgende afsnit vil vi have fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister og besvare de 3 hovedpunkter fra indledningen, nemlig: Hvordan skabes en god relation? Hvordan formidler vi det faglige indhold på en meningsgivende måde for kursisterne? At tage lederskab for gruppen så det skaber en god stemning og forpligter sig på fællesskabet? Underviserne har været privilegeret med grupperne de underviser. Det har været et frivilligt tilbud, at deltage i forældrekurset En god start sammen. Emnerne er højaktuelle for deres livssituation, som vordende eller nybagte forældre. Dette gør at vi kan forvente at kursisterne er motiveret for at tilegne sig ny viden. Derudover kan underviserne med deres oplæg og efterfølgende diskussion muligvis medvirke til holdningsændringer hos den enkelte. 7

ICDP-trænerne konkluderer at det har været meningsgivende for kursisterne, at deltage i En god start sammen, det har vi bl.a. set ved deres verbale og non-verbale kommunikation under forløbene. En anden grund til, at vi ser at det har virket meningsfuldt for kursisterne er, at vi har set underviserne justere sig både til den enkelte og til gruppen. Det har givet læring både på individ- og gruppeniveau. Vi konkluderer yderligere, at alle underviserne er meget relations kompetente og udviser et stort engagement i forhold til undervisningen. Vi har på alle optagedagene følt en varm, åben og rummelig atmosfære. Underviserne har udvist stor fortrolighed til konceptet og formår via deres personlige styrker og individuelle faglige kompetencer at gøre den enkeltes oplevelse relevant i forhold til kursets indhold. Vi oplever, at underviserne uden problemer kan forholde sig til kursisternes spørgsmål og alligevel holde sig til aftenens emne. Allerede ved døren ind til kursuslokalet, hvor underviserne hilser med hånd eller anden berøring, samt smil og øjenkontakt til den enkelte, etableres relationen. Det er i det første møde at det er vigtigt at få de første 4 samspilstemaer i spil, altså den følelsesmæssige dialog. Det er dokumenteret at de første sekunder er vigtige i enhver relation og har stor betydning for udfaldet af den efterfølgende kontakt mellem mennesker og den gensidige samhørighed. Underviserne giver klart udtryk for, at de kan lide at undervise. De udviser mentalt overskud, i form af imødekommenhed, glæde og entusiasme hele aftenen igennem. Undervisernes store engagement resulterer i meningsskabende dialoger på tværs af kursist-kursist/underviser-kursist. Emner underbygges og foldes ud vha. kursisternes spørgsmål/refleksioner og kursusmaterialet. Vi har set forskellige måder at tage lederskab på og her ser vi som ICDP-trænere den største forskel på underviserne. Vi er bekendt med at det kan forklares delvist ud fra den enkelte undervisers personlige styrke. Det er tydeligt at se at nogen af underviserne formår at skabe en tydelig ramme for aftenens program og være guidende undervejs i forløbet. Andre undervisere bliver nemmere påvirket af kursisternes oplevelser og lader det være mere styrende, men fortsat i forhold til aftenens program. Vi oplever, at det via videoanalyse tydeliggøres at alle har deres unikke kropssprog. En del af kropssproget vil for underviseren være bevidst og andre dele vil være ubevidst. Et virkemiddel for underviseren kan være den personlige udstråling. Dermed kan videooptagelser være med til at udvikle den enkeltes evner som underviser. Kursisterne skal kunne identificere sig med underviserens mentale og kropslige aktivitetsniveau. Dette viser sig bl.a. hvis underviseren er meget omkringfarende og modtageren ikke er det, vil en del af budskabet gå tabt, for fokus flyttes. Derfor mener vi at det med fordel kan medtænkes, når man sammensætter underviserer, så man dermed får et bredere udtryk. 8