Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Relaterede dokumenter
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Er der penge i at vande kløvergræs?

Den økonomisk bedste slætstrategi

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for foderforsyning

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

LandboThy Kongres 2018

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Større udbytte hvordan?

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Strandsvingel til frøavl

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Fedtsyrer i frisk græs

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Regler for jordbearbejdning

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Få styr på Grovfoderproduktionen

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Proteinniveau til unge kvier

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Hvor sker nitratudvaskning?

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Aftenkongres Produktionsøkonomi

Græs og grønne afgrøder

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Crimpning og ensilering af korn

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Transkript:

Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale 150 a.e/ha Faktisk høstede udbytter 90-145 a.e/ha Slætgræs udbyttepoteniale 135 a.e/ha Faktisk høstede udbytter på 60 120 e.e/ha

Agenda Højre udbytter og bedre kvalitet i slætgræs V. Martin Søndergaard Kudsk Højre udbytter og bedre kvalitet i silomajs V. Brian Nielsen

Højre udbytter i slætgræs Valg af slætgræs blandinger Årsnedbør på bedriften Kvalitetskrav til græsset Kvælstofniveau på bedriften Kvælstofstrategi til slætgræs Gødsk efter bælgplante andel Hvor stor er bælgplante andelen

Årsnedbør

Årsnedbør Variation i årsnedbør 464 mm (1947) 905 mm (1999) Variation i nedbør mellem lokaliteter Centrale Jylland over 900 mm Storebælts regionen & Bornholm 500 mm

Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rødkløver/ græs Hvidkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK, TS 72 69 72 65 64 69 Ensilage opt. kg TS 11,4 12,9 13,2 13,4 13,6 12,9 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres

Kvalitetskravs til slætgræs Høj organisk stof fordøjelighed er vigtig for at udnytte køernes ydelsespotentiale Rødkløver anvendes primært på grund af artens store udbyttepotentiale under nogle forhold Blandinger med hvidkløver er at foretrække, hvis udbytterne er konkurrencedygtige

Typeblandinger BL. 35 Hvidkløver og alm. rajgræs BL. 45 Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 47 Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 49 Hvid- og rødkløver og strandsvingel og alm. rajgræs Alle blandinger er sammensat, således at de har en andel under 50 pct. bælgplanter, (på frøbasis), dvs. afgrødekode 260, og har derfor en kvælstofnorm.

Blanding nr. 35 Indhold: Hvidkløver og alm. rajgræs God blanding til 4-slætstrategi Ikke særligt god i 5-slætstrategi Næsten altid en høj og stabil fordøjelighed Relativt lavt udbytte af foderenheder og protein Skal have alt det kvælstof, der er til rådighed

Blanding nr. 45 Indhold: Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Har næsten levet op til fordøjeligheden med 4 slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Kan dyrkes ved både lav og stor tildeling af kvælstof

Blanding nr. 47 Indhold: Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Dyrkes ved en moderat tildeling af kvælstof, dvs. mellem 80 og 110 kg N pr. ha

Kvælstof optimering over år i kløvergræs Hvordan påvirker stigende mængde kvælstof Andelen af bælgplanter De forskellige kvalitets parameteren

Kar. for kløver Karakter for Kløver og andel af bælgplanter Blanding nr. 22, 1. slæt 8 7 6 5 4 3 2 1 0 R² = 0,3218 10 20 30 40 50 60 Andel af bælgplanter

A.e. pr. ha eller FK org. stof HKg råprotein pr. ha Blandinger til 4-slætstrategi 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 21 44 70 61 44 35/220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein 30 25 20 15 10 5 0 Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.

A.e. pr. ha eller FK org. stof Hkg råprotein pr. ha Blandinger til 5-slætstrategi 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 15 30 60 53 28 35/220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha 30 25 20 15 10 5 0 a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.

Andel af bælgplanter Blanding Kg N pr. ha 4 slæt 5 slæt 35 220 21 15 45 220 44 30 47 0 70 60 47 110 61 53 49 220 44 28

Andelen af bælgplanter styrer tildelingen af kvælstof Den fagre nye verden er på vej Andelen af kløver ved vækstperiodens begyndelse bestemmer tildelingen af kvælstof. I blanding nr. 22 Over 23 pct. bælgplanter ved 1. slæt ingen økonomi i N I blanding nr. 45 Over 27 pct. bælgplanter ved 1. slæt ingen økonomi i N 23 27

Kvælstof til blanding 22, andet brugsår Nettoindtægt, kr. pr. ha, gns. 1. og 2. brugsår 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 40 23 19 18 5.000 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 Bælgplante andel ved 1. slæt =? Oversigt 2014, s. 356, 3 fs.

Nettoindtægt, kr. pr. ha, gns. 1. og 2. brugsår Kvælstof til blanding 45, andet brugsår 14.000 57 13.000 12.000 30 11.000 10.000 27 9.000 8.000 23 7.000 6.000 5.000 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Kg N pr. ha 1. brugsår Kg N pr. ha 2. brugsår 0 120 240 360 Bælgplante andel ved 1. slæt =? Oversigt 2014, s. 356, 3 fs.

Andel af Bælgplante, vægtet Blanding 22 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 49 34 29 23 120 50 35 22 18 240 49 31 23 15 360 39 25 19 15 Blanding 45 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 71 47 40 34 120 67 50 39 32 240 64 43 31 24 360 57 37 27 23

Udbytte af A.e. pr. ha Blanding 22 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 79,1 82,9 81,0 81,6 120 83,5 90,1 94,1 99,0 240 89,1 95,7 101,9 105,2 360 89,7 97,2 109,4 110,6 Blanding 45 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 92,2 101,3 101,9 102,2 120 101,2 102,8 109,2 111,1 240 102,5 107,6 113,9 115,5 360 103,4 108,8 116,8 119,7

Udbytte af råprotein A.e pr. ha Blanding 22 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 17,7 16,6 15,5 15,2 120 17,0 16,8 15,7 16,6 240 18,3 16,9 17,0 18,2 360 18,6 17,8 19,2 20,5 Blanding 45 Kg N pr. ha 2. brugsår Kg N pr. ha 1. brugsår 0 120 240 360 0 20,3 19,9 19,0 18,7 120 20,1 19,0 18,9 19,2 240 20,5 19,7 19,9 20,2 360 21,1 20,5 21,1 22,1

Strategi for tildeling af kvælstof (1) Der skal optimeres efter både udbyttet af protein og foderenheder. 1) Er andelen af kløver større end 30-40 pct. er der ikke et grundlag for at tilføre kvælstof. 2) Er andelen af kløver ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen - men god. Til BL. nr. 22 1. brugsår 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt. Bruger man 240 kg N pr. ha 1. brugsår, skal man også bruge 240 kg pr. 2. brugsår 2. brugsår 240 kg N pr. ha eller mere. Fordeling 50, 30, 20 pct. hhv. 1., 2. og 3. slæt.

Strategi for tildeling af kvælstof (2) Til BL. nr. 45 1. brugsår, 120 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 2. brugsår, 120 til 240 kg N pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 pct. hhv. 1.,2. og 3. slæt. 3) Er andelen af kløver lille Der anvendes alt den kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. op til 360 til 400 kg N pr. ha. Fordeling 45, 25, 20 og 10 pct. hhv. 1., 2., 3. og 4. slæt.

Konklusion på slætgræs Bevar kløveren i græsmarken Valg græsblanding i forhold til bedriftens faktiske udbyttepotential Tak lån af materiale til Seges