By og Byg Resultater 029 Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle

By og Byg Resultater 029 Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle

Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle Kirsten Gram-Hanssen By og Byg Resultater 029 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 1

Titel Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle Serietitel By og Byg Resultater 029 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfatter Kirsten Gram-Hanssen Sprog Dansk Sidetal 132 Litteraturhenvisninger Side 111-113 English summary Side 114-116 Emneord Varmeforbrug, elforbrug, forbrugeradfærd, elapparater, miljøbevidsthed, grønne regnskaber, tæt-lav boliger ISBN 87-563-1170-2 ISSN 1600-8049 Pris Tekstbehandling Fotos Tryk Forsidefoto Udgiver Kr. 290,00 inkl. 25 pct. moms Ella Pedersen Fotos er gengivet med tilladelse fra Albertslund Kommune, Miljø- og Planforvaltningen BookPartner, Nørhaven digital A/S Polfoto By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 029: Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle. (2003) 2

Indhold Forord...4 Sammenfatning og konklusion...5 Varmeforbrug...5 Elforbrug...10 Forklaringer af forskelle i energiforbrug...14 Konklusioner i forhold til strategier og virkemidler...16 Baggrund, problemstilling og metode...19 Albertslunds grønne regnskaber...19 Albertslunds tæt-lav boligområder...21 Individuelle eller kollektive forskelle...23 Præcisering af problemstilling...24 Projektets delundersøgelser...24 Valg af boligområder...26 Teoretiske udgangspunkter for tekniske og sociale forklaringer...30 El og varme i boligen. Hvad bruges det til?...30 Livsstil og energiforbrug...33 Konklusioner for dette projekt...40 Beregnet varmeforbrug og forbrug ifølge Grønt Regnskab...42 Varmeforbrug ifølge Grønt Regnskab 2000...43 Beregnet varmeforbrug...48 Konklusion vedrørende sammenligninger...51 Spørgeskemaundersøgelse...53 Grundlag og metode...53 Analyse af varmeforbruget...53 Analyser af elforbruget...57 Analyser af vandforbruget...63 Boligområdeanalyser...66 Sammenfattende konklusioner...71 Interviewundersøgelsen...74 Formål...74 Metode...74 Varmeforbrug...75 Elforbrug...81 Holdning, viden og adfærd...92 Livsstil og boligområde...97 Indeklimamålinger...102 Formål...102 Målemetoder...102 Resultater...102 Indeklimamålinger blandt de interviewede...109 Konklusion på indeklimamålingerne...110 Litteratur...111 Summary...114 Bilag...117 Bilag 1 Albertslunds tæt-lave boligområde...118 Bilag 2 Beregningsgrundlag og beregninger af varmeforbrug...120 Bilag 4 Spørgeguide for kvalitative interview...127 Bilag 5 Spørgeskema...129 3

Forord I denne rapport analyseres tekniske og sociale forklaringer på forskelle i boligers energiforbrug. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem By og Byg, Albertslund Kommune og dk-teknik. Arbejdet er finansieret af Miljøog Energiministeriets Energiforskningsprogram 2000. By og Byg er ansvarlig for denne rapport, samt for de analyser og konklusioner der præsenteres heri. Albertslund Kommune har bidraget med baggrundsviden om kommunens boligområder samt med alle relevante data fra kommunens grønne regnskaber, og dk-teknik har bidraget med temperatur- og elforbrugsmålinger i boligområderne. Projektleder har været seniorforsker Kirsten Gram- Hanssen, der også har stået for de kvalitative interview og har skrevet rapporten. Seniorforsker Jørn Dinesen har bidraget med de tekniske beregninger af bygningers varmetab, seniorforsker Ole Michael Jensen har bidraget med analyser og behandling af data fra Albertslund Kommunes grønne regnskaber, seniorforsker Dan Ove Pedersen har bidraget med de statistiske analyser af spørgeskemadata, og seniorforsker Niels Christian Bergsøe har bidraget med analyser af indeklimamålinger. Der rettes hermed en stor tak til alle de beboere, formænd for grundejerforeninger, ansatte i Vridsløselille Andelsboligforening og ansatte i Albertslund Kommune, som har bidraget til projektet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byer og Boliger Juni 2003 Hans Kristensen Forskningschef 4

Sammenfatning og konklusion Vi ved, at der er stor forskel på, hvad husholdninger bruger af energi, hvad angår både el og varme. Tidligere forskningsprojekter har hovedsageligt fokuseret på enten tekniske eller sociale forklaringer på disse forskelle. På den ene side har man sammenlignet byggerier af forskellig alder, teknisk tilstand og type. På den anden side har man sammenlignet forskellige befolkningsgruppers adfærd, livsstil og energiforbrug. I dette projekt drejer det sig modsat om at sammenligne energiforbruget i boligområder med relativt ens bygninger, beboet af relativt ens befolkningsgrupper. Konkret drejer det sig om tæt-lav boligområder i Albertslund Kommune. På trods af boligområdernes tilsyneladende ensartethed, afslører kommunens grønne regnskab store forskelle i energiforbrug bebyggelserne imellem, såvel som internt i de enkelte bebyggelser. Særligt ses der et væsentligt større varmeforbrug i de almennyttige tæt-lav boliger end der ses i tæt-lav ejerboligerne. Med dette udgangspunkt har formålet med projektet været: at afdække tekniske og sociale forklaringer på væsentlige energiforbrugsforskelle inden for forholdsvis ensartede boligområder at undersøge sammenhænge mellem tekniske og sociale forklaringer at pege på relevante strategier og virkemidler, rettet mod adfærd og livsstil for reduktion af energiforbruget. For at svare på disse problemstillinger er der i syv udvalgte tæt-lav boligområder i Albertslund iværksat en række delundersøgelser. Det drejer sig om teoretiske beregninger af bygningernes varmeforbrug, om en spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse samt om indeklimamålinger i udvalgte husstande. I det følgende trækkes der op på konklusioner på tværs af disse delundersøgelser i forhold til, hvad der forklarer forskellene i henholdsvis varme- og elforbrug. Afslutningsvis diskuteres disse konklusioner i forhold til strategier og virkemidler til reduktion af energiforbrug. Varmeforbrug I forhold til varmeforbruget er der dels arbejdet med at forklare de store forskelle, der er mellem ejer og lejerboligområdernes gennemsnitlige varmeforbrug, og der er dels arbejdet på at finde forklaringer på de store forskelle, vi ser fra husstand til husstand i boligområder med helt ens bygninger. Tekniske forklaringer på forskelle i varmeforbrug De store forskelle i varmeforbrug, der ses mellem ejer- og lejerboligområder i Albertslunds tæt-lav kvarterer, kan for en stor dels vedkommende forklares ud fra byggetekniske forskelle. En bygnings varmeforbrug kan beregnes på baggrund af en bygnings fysiske karakteristika som et teoretisk forbrug, der er uafhængigt af den konkrete beboeradfærd. Sådanne beregninger for syv udvalgte boligområder viser, at ejerboligområdernes teoretiske varmeforbrug er ca. 25% lavere end de tilsvarende beregnede varmeforbrug i lejerboligerne. 5

MWh/100 m 2 år 18 16 14 12 10 8 6 4 2 - Buerne andels Elmehusene Stadionparken VA gårdhuse VA rækkehuse Buerne leje Galgebakken Varme Varmt vand Figur 1. Samlet beregnet varmeforbrug til opvarmning og ventilation (energirammen) samt til varmt brugsvand. De tre boligområder til venstre i figuren er ejerboliger og de fire til højre er lejerboliger. Beregningsmetoden er beskrevet nærmere i kapitlet "Beregnet varmeforbrug". I de syv konkrete boligområder, der må betragtes som repræsentative for Albertslunds tæt-lav byggerier som helheder, er ejerboligerne således generelt i en væsentlig bedre energimæssig byggeteknisk tilstand. Der er dermed væsentlige tekniske forklaringer på forskelle i varmeforbrug mellem ejer- og lejerboligområder i Albertslund. Et andet spørgsmål, som behandles i det følgende, er, om der også samtidig er sociale forklaringer på disse forskelle. Sociale forklaringer på forskelle i varmeforbrug Beboernes adfærd har stor betydning for varmeforbrugets størrelse. Den konkrete adfærd drejer sig om temperaturregulering, udluftning og badevaner, idet varmeforbruget i Albertslund inkluderer opvarmning af varmt vand. Fra spørgeskemaundersøgelsen ser vi, at badevaner er det, der bedst forklarer de forskelle i varmeforbrug, vi finder fra husstand til husstand. Tabel 1. Der er en signifikant sammenhæng mellem varmeforbrug (incl. opvarmning af varmt vand) og husstandens samlede antal bade. I forhold til badevaner har vi ganget oplysning om gennemsnitlig ugentligt antal bade pr. person med antallet af personer i husstanden. Småforbrugere er den tredjedel af beboerne i et boligområde med de laveste varmeforbrug, storforbrugerne den tredjedel med de højeste varmeforbrug og normalforbrugerne er midtergruppen (gamma=0,211, p=0,004). Antal bade pr. uge Småforbruger Normalforbruger Storforbruger I alt Under 8 52% 23% 22% 100% 8 12 24% 39% 37% 100% 12 18 31% 37% 32% 100% Over 18 24% 31% 45% 100% Stuetemperaturen indgår ifølge spørgeskemaundersøgelsen også i forklaringen af forskellene i varmeforbrug, og i forlængelse heraf peger indeklimamålingerne desuden på, at specielt kombinationen af et højt luftskifte og en høj temperatur medfører et stort varmeforbrug. Spørgeskemaanalyserne viser desuden, at hvor meget beboerne er hjemme, ikke har betydning for varmeforbruget, formodentlig fordi der oftest ikke skrues ned for varmen, når man er væk. 6

Tabel 2. Sammenhængen mellem husstandsindkomsten og hvor ofte man bader, viser en svag, men signifikant sammenhæng, således at der bades mere i husstande med højere indkomster (gamma = 0,183, signifikant med p = 0,001, n = 516). Indkomst i kr. Bader hver dag 3-5 bad pr. uge Mindre end 3 bad pr uge I alt Under 100.000 39% 39% 22% 100% 100 199.000 46% 31% 23% 100% 200-299.000 47% 44% 9% 100% 300-399.000 48% 39% 13% 100% 400-499.000 57% 31% 12% 100% 500-599.000 60% 36% 4% 100% 600-699.000 63% 28% 9% 100% 700.000 og mere 67% 21% 12% 100% Total 53% 35% 12% 100% En ting er at konstatere, at en konkret adfærd har betydning for varmeforbrugets størrelse, noget andet er imidlertid at kunne sætte denne konkrete adfærd ind i en social sammenhæng, enten ved at forklare den betydning den har for forskellige beboere, eller ved at vise hvilke grupper af beboere, der i overvejende grad har den pågældende adfærd. I forhold til badevaner ser vi i spørgeskemaundersøgelsen, at der bades mere i familier med højere indtægter (se tabel 2) og i forlængelse heraf, at der bades mere i husstande med selvstændige, funktionærer og faglærte arbejdere, end der bades i husstande med specialarbejdere, arbejdsløse, pensionister og studerende. Spørgsmålet er hernæst, hvorfor nogle bader mere end andre, og hvorfor man i det hele taget går i bad. Fra de kvalitative interview får vi en række forskellige besvarelser af dette spørgsmål. Generelt gælder dog, at det at gå i bad i meget lille omfang kædes sammen med at være snavset. I stedet kædes badet enten sammen med nydelse og velvære ved at bade, eller med social status og normer om, at man skal gå ofte i bad. I forhold til den temperatur man har i stuen ser vi i spørgeskemaanalysen, at denne ingen sammenhæng har med indtægt og uddannelse, men at der er en tendens til, at de ældre beboere har lidt højere stuetemperaturer, i gennemsnit 21 grader, end de midaldrende og yngre som i gennemsnit holder ca. 20,5 grader. Der er dog store variationer inden for alle aldersgrupper. I interviewene får vi uddybet, hvorfor man har den temperatur man har. For nogle hænger det, at have under 20 grader i stuen, sammen med, at man kan lide at spare på varmen, men i andre tilfælde hænger det sammen med, at man fra et aktivt friluftsliv er vandt til kulde, og syntes man bliver tung og doven i varmen. Omvendt giver de der har et par og tyve grader i stuen udtryk for, at man skal være lidt god ved sig selv, og at man ikke kan hygge sig, hvis man fryser. De forskelle i varmeforbrug der er mellem husstandene kan således forklares med nogle konkrete former for adfærd som badevaner og stuetemperatur. Disse former for adfærd kan igen sættes ind i nogle sociale forklaringsrammer, men dermed ser vi, at badevaner og stuetemperatur ikke følger de samme sociale mønstre. Det er ofte ikke de samme mennesker, der tager mange bade og har høj stuetemperatur. Dermed får vi også en forklaring på, hvorfor det er svært at finde entydige sammenhænge mellem, hvilke typer af beboere der har høje, og hvilke der har lave varmeforbrug. Analyser af spørgeskemadata viser, at hverken køn, etnicitet, uddannelse eller indtægt hænger sammen med varmeforbrugets størrelse, når vi som her undersøger relativt ensartede boliger. Vi finder dog en sammenhæng til alder, således at de ældste, dem over 67, er overrepræsenteret blandt husstandene med højest varmeforbrug, hvilket skyldes højere stuetemperaturer, mere end mange bade. Livsstil er et ord der ofte bruges til at beskrive de sociale sammenhænge som ligger bag den konkrete adfærd. Livsstil kan bl.a. analyseres som oven 7

for ved at se på nogle objektive kendetegn ved beboerne, de såkaldte socioøkonomiske baggrundsdata (alder, køn, etnicitet, indtægt, uddannelse etc.), men livsstil kan også analyseres ved at se på beboernes holdninger og værdier. I interviewene, som er gennemført med nogle af de beboere, der har henholdsvis de største og de mindste energiforbrug, hører vi, at de beboere, der har de store forbrug, kan lide at forbruge, hvorimod de familier, der har de små forbrug, omvendt giver udtryk for, at de kan lide at spare. Dette skal ses i sammenhæng med, at vi i spørgeskemaet ser en klar sammenhæng mellem, om beboerne selv mener, at de sparer, og hvor stort deres varmeforbrug faktisk er (se tabel 3). De der selv mener, at de sparer, gør det faktisk også. Svaret på spørgsmålet om, hvorfor nogle kan lide at spare og andre kan lide at bruge, er imidlertid mindre entydigt. I interviewene ser vi dels eksempler på, at sparementaliteten kan bunde i en politisk miljø- og forbrugerholdning, og dels at den kan bunde i en materielt fattig opvækst, som stadig i ens voksne liv er bestemmende for den daglige adfærd. Fra interviewene ser vi imidlertid også, at det ikke er altid, at miljøholdninger eller en materielt fattig opvækst medfører en sparsommelig adfærd. Dette bekræftes også i spørgeskemaanalyserne, hvor vi fx ser, at der ingen sammenhæng er mellem om man mener det er vigtigt at spare på ressourcerne af hensyn miljøet, og hvad ens faktiske forbrug er. Dette skal ses i sammenhæng med, at næsten 90% af alle ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener, at det er vigtigt at spare på ressourcerne af hensyn til miljøet og stort set ingen er uenige i dette udsagn. Tabel 3. Der er stærk signifikant sammenhæng mellem, om man selv mener, at man sparer på varmen, og hvilken kategori af varmeforbrugere, man tilhører. Småforbrugere er den tredjedel af beboerne i et boligområde med de laveste varmeforbrug, storforbrugerne den tredjedel med de højeste varmeforbrug og normalforbrugerne er midtergruppen (gamma= 0,348, signifikant med p=0,000). Sparer du/i på varmen?: Ja, meget I nogen grad Normalt ikke Småforbrugere 41% 25% 23% Normalforbrugere 36% 34% 15% Storforbrugere 23% 41% 62% I alt 100% 100% 100% For livsstil i betydningen holdninger og værdier ser vi således, at beboernes sparementalitet kan være udslagsgivende for størrelsen af varmeforbruget, men sparementaliteten kan have vidt forskellige årsager. Finder vi sparementaliteten i ældre arbejderfamilier, eller blandt indvandrere, vil den ofte hænge sammen med en opvækst i fattige kår, hvorimod den i yngre mere veluddannede familier ofte vil være begrundet i en bevidst miljøholdning. Fra interviewene hører vi imidlertid også, at en fattig opvækst kan betyde, at man senere har lyst til at bruge, nyde livet og være god ved sig selv, ligesom vi hører, at det ikke er alle der, selv om de syntes de burde tage hensyn til miljøet, er særlig gode til at omsætte holdningerne til den daglige adfærd. 8 Sociale forskelle på ejer og lejerboliger Vi konstaterede indledningsvist, at der er væsentlige tekniske forklaringer på de store forskelle mellem de almennyttige boligområders og ejerboligområdernes varmeforbrug. Spørgsmålet er, om der også er sociale forklaringer på disse forskelle. I såvel spørgeskamaundersøgelsen, som i de kvalitative interview bliver det bekræftet, at det på nogle punkter er forskellige typer af mennesker, der bor i henholdsvis ejer- og lejerbolig, selv om boligerne fysisk set er forholdsvis sammenlignelige. Ikke overraskende ser vi, at beboerne i ejerboligerne generelt er lidt bedre uddannede og har lidt højere indtægt end i de almennyttige områder. I interviewene uddybes disse forskelle, idet vi hører, at såvel den økonomiske situation som den sociale baggrund i bredere forstand har betydning for, om man bliver ejer eller lejer. Dette billede suppleres af, at

beboernes økonomiske og tekniske sans samt håndværksmæssige snilde også kan have betydning for, hvilken ejerform man foretrækker, idet ejerboligen i et vist omfang kræver alle tre ting af beboerne. Fra spørgeskemaanalyserne ser vi imidlertid, at det forhold man har til sin bolig, ikke ser ud til at hænge sammen med boligens ejerform. Spørgsmål som, i hvor høj grad man føler sig hjemme i boligen, er knyttet til boligen, og hvor meget man interesserer sig for indretningen af boligen, har ingen sammenhæng med ejerformen af boligen, men hænger mere sammen med hvilken aldersgruppe, der primært bor i de pågældende boligområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Elmehusene Buerne, andel Stadionparken Buerne, almene VA gårdhuse VA rækkehuse Galgebakken Passer i høj grad Passer i nogen grad Passer ikke Figur 2. Jeg/vi er meget knyttet til boligen, og det vil være svært at skulle flytte herfra. De tre boligområder til venstre i figuren er ejerboligområder, hvorimod de fire boligområder til højre er lejeboligområder. Sammenholdes disse beskrivelser af sociale forskelle og ligheder mellem ejer- og lejerboligområder med de tidligere beskrivelser af, hvilken adfærd og livsstil der har betydning for varmeforbruget, giver det imidlertid ikke anledning til at forvente, at ejerformen har nogen entydig sammenhæng til de sociale forklaringer af varmeforbruget. Der bruges måske mere varmt vand til badning i ejerboligerne, hvorimod der er lidt højere temperatur blandt de ældre beboere, som i de undersøgte kvarterer i højere grad bor i de almennyttige boligområder. En helt anden type af social forklaring på forskellen mellem ejer- og lejerboligernes varmeforbrug har imidlertid vist sig i arbejdet med Albertslund Kommunes grønne regnskaber. En stor del af de almennyttige boliger har fjernvarmesystemets hovedledninger løbende i deres krybekælder, hvorved den bidrager til at opvarme boligen. Da kommunen for år tilbage gik over til individuel måling af varmeforbruget i hver enkelt lejlighed, kom der målere på den varme, som den enkelte husstand direkte bruger. Den varme, som en stor del af de almennyttige boliger indirekte får fra krybekælderen, kan imidlertid ikke måles, og man valgte derfor at indføre nogle beregnede tillæg til disse husstandes målte forbrug. I en årrække frem til 1996, hvor man opnåede enighed, var der en del diskussioner mellem ejerboligområderne, lejerboligområderne og kommunen om den mest retfærdige størrelse af dette tillæg. Vi har ikke i vores tekniske beregninger fundet anledning til at kritisere den præcise størrelse af dette tillæg, men vi har konstateret, at størrelsen har stor betydning for sammenligningen af ejer- og lejerboliger, samt at den præcise størrelse af dette tillæg altid vil være et resultat af såvel en demokratisk beslutning som af teknisk beregning. Dermed ses der en helt anden type af social forklaring på forskelle i ejer- og lejerboligområdernes varmeforbrug, idet de sociale forskelle i de to typer af boligområder må forventes at spille ind i diskussioner og beslutninger. 9

Elforbrug For elforbrugets vedkommende ser vi, at der er et lidt højere forbrug i ejerboligerne end i lejerboligerne, hvilket kan forklares ud fra, at vi generelt ved, at elforbruget stiger med husstandsindkomsten. Desuden ser vi ligesom for varmeforbruget, at der er stor forskel i elforbrugets størrelse fra husstand til husstand inden for meget ensartede typer af husstande, et forhold der ikke er søgt forklaret i tidligere forskningsprojekter. I det følgende vil vi derfor primært opsummere fra de dele af analysen, der omhandler elforbrugsforskelle mellem ensartede husstande. Singler eller familier Elforbruget er stærkt afhængigt af, hvor mange personer der bor i en husstand. Jo flere personer pr. husstand jo større vil husstandens elforbrug være. Opgør man i stedet elforbruget pr. person, ses det imidlertid, at det er besparende at bo flere sammen. To personer i en husstand bruger typisk mere end en person, men de bruger ikke lige så meget, som hvis de boede i hver deres bolig. Det hænger selvfølgeligt sammen med, at en del af husstandens elforbrug kan deles af flere personer uden at blive større fx køleskabets, men at der også er nogle elforbrug, som fx vaskemaskinens, der er afhængige af, hvor ofte den bruges og derfor af antallet af personer. Disse sammenhænge er meget væsentlige at være opmærksom på, når man analyserer husholdningers elforbrug, ligesom de er væsentlige at være opmærksomme på mere generelt energipolitisk. Den nuværende tendens til at stadigt flere danskere bor alene, vil således alt andet lige medføre et større samlet elforbrug. 10000 8000 Elforbrug kwh pr. år 6000 4000 2000 0 0 1 2 3 4 5 6 7 Heltidspersoner 10 Figur 3. Elforbruget pr. år i gennemsnit pr. heltidsperson i husstanden (grå) og for hele husstanden (sort). Det ses her, at elforbruget pr. person falder jo flere personer der er i husstanden, hvorimod elforbruget pr. husstand stiger med antallet af personer. Deltidspersoner (delebørn etc.) indgår i undersøgelsen som 1/3 heltidsperson.

I Albertslund Kommune kan dette også indgå i en forklaring på, hvorfor nogle ungdoms- og ældreboligområder med få personer pr. husstand, har væsentligt højere elforbrug pr. person end flere andre tæt-lav boligområder. Dette billede forstyrres dog af, at beboernes indtægt også er en væsentlig faktor for elforbruget. At det er energibesparende at bo mange sammen og have få penge, kan imidlertid være svært at omsætte til en strategi for at få beboerne til at reducere energiforbruget, hvorfor vi her er interesserede i at finde andre typer forklaringer på forskelle i elforbrug. Sammenligner vi husstande med lige mange personer i husstanden, kan vi også her finde meget væsentlige forskelle i elforbrugets størrelse. I det følgende vil vi komme ind på, hvad der kan forklare disse forskelle. Beboerne og deres elektriske apparater Husholdningers elforbrug er afhængigt af, hvilke elektriske apparater beboerne har, hvor mange de har af dem, og hvor tit og hvordan de bruges. Den konkrete beboeradfærd med betydning for elforbruget er således dels knyttet til indkøb af apparater, og dels til brugen af dem. I det følgende vil vi referere fra spørgeskemaet, hvilken konkret adfærd der har størst betydning for elforbruget, og vi vil efterfølgende sætte disse former for adfærd ind i en social forklaringsramme, idet vi vil se på, hvilken betydning denne adfærd har for beboerne. Beboernes besvarelse i spørgeskemaet af hvor stor en andel lavenergipærer de har (se tabel 4), eller om deres køleskab er lavenergi, viser i analyserne ingen sammenhæng med størrelsen af deres elforbrug, hverken pr. person eller pr. husstand. Det tyder således ikke på, at det er mere energieffektive apparater, der er årsagen til, at nogle husstande har et væsentligt lavere elforbrug end andre. Hermed er det selvfølgelig ikke bestridt, at mere effektive apparater kan medføre et lavere elforbrug for den enkelte familie. Det der ser ud til at kunne forklare forskellene fra husstand til husstand i elforbrug, er derimod antallet og brugen af elektriske apparater. Om en husstand har tørretumbler eller ej har således stor betydning for elforbrugets størrelse (se tabel 5) ligesom antallet af fjernsyn, pc'ere m.m. har. Endvidere ser vi, at brugen af apparater har stor betydning for elforbrugets størrelse, og vi ser, at brugen af apparater som vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler varierer meget fra familie til familie. Endelig ser vi, at det antal apparater husstanden har med tændt standby, har betydning for størrelsen af elforbruget (se tabel 6). Dette kan både skyldes det elforbrug apparaterne har mens de er på standby, men det kan også skyldes, at jo flere apparater man har, jo mere bruges de også. Tabel 4. Andelen af lavenergipærer har ingen sammenhæng med størrelsen af elforbruget pr. husstand. Småforbrugere er den trediedel af beboerne med de laveste elforbrug, storforbrugerne den trediedel med de højeste elforbrug og normalforbrugerne er restgruppen. (n=516, gamma=0,029, ikke signifikant p= 0,375). Småforbrugere Middelforbrugere Storforbrugere I alt Under 25% lavenergipærer 32% 35% 33% 100% 25-50% lavenergipærer 35% 28% 37% 100% Over 50% lavenergipærer 36% 23% 41% 100% Tabel 5. De husstande, der har tørretumbler, er i væsentlig højere grad at finde blandt storforbrugerne (elforbrug pr. husstand) end de, der ikke har. Småforbrugere er den tredjedel af beboerne i et boligområde med de laveste varmeforbrug, storforbrugerne den tredjedel med de højeste varmeforbrug og normalforbrugerne er midtergruppen (n=512, gamma=0,597, signifikant med p=0,000). Småforbrugere Middelforbrugere Storforbrugere I alt Har ikke tørretumbler 45% 36% 19% 100% Har tørretumbler 16% 30% 55% 100% 11

Tabel 6. Antallet af apparater med tændt standby har en klar sammenhæng med størrelsen af elforbruget pr. husstand. Småforbrugere er den tredjedel af beboerne i et boligområde med de laveste varmeforbrug, storforbrugerne den tredjedel med de højeste varmeforbrug og normalforbrugerne er midtergruppen (n=425, gamma=0,333, signifikant med p=0,000). Småforbrugere Middelforbrugere Storforbrugere I alt 1 app. med standby 51% 29% 20% 100% 2 app. med standby 33% 36% 31% 100% 3-4 app. med standby 28% 33% 39% 100% 5 eller flere app. med standby 14% 38% 48% 100% 12 Vi vil i det følgende give nogle sociale forklaringer på forskellige købs- og brugeradfærdsmønstre, og som vi skal se, er disse forskellige for forskellige typer af apparater. Vi giver eksempler fra henholdsvis tøjvask og medieteknologi. I interviewene fortæller forskellige familier om deres vaskevaner. Vi hører her, at tøjvask ikke primært skal forstås som en proces, der handler om at noget snavset tøj skal være rent. Mængden af vasketøj handler derimod om sociale normer for, hvor tit man skifter tøj, samt om at det kan være nemmere at lægge tøj til vask, end at overveje om det er beskidt, særligt hvis det er en anden, der vasker tøjet. I en familie vasker de således 20 30 fulde maskiner hver uge, og de har overvejet at anskaffe en vaskemaskine mere for at forøge vaskekapaciteten. Moderen fortæller, at det kun kan lade sig gøre at vaske så meget, fordi hun arbejder hjemme og dermed har tid til at fylde maskinen mange gange om dagen. Hendes børn og mand går alle til sport flere gange om ugen, og alle skifter alt tøj, incl. sportstøj og håndklæder hver dag. Ved at vaske og tørre det hele løbende som det bliver brugt, slipper hun for diskussioner med børnene samt overvejelser om, hvor de mange våde håndklæder skal hænge til tørre, og hvis håndklæde der er hvis. Mængden af vasketøj er i denne familie dermed primært afhængig af moderens tid og af vaskemaskinkapaciteten. Den samme familie fortæller også, at de tidligere havde en gammel tørretumbler med et stort energiforbrug. Moderen tænkte tit på ikke at bruge den så meget, ved fx at hænge tøj til tørre om natten og så først lægge det i tumbleren næste dag. Efter at de har fået en ny og mere energieffektiv maskine fortæller hun imidlertid, at hun ikke længere tænker over at begrænse brugen. For medieteknologi, og særligt for computere, hører vi, at der er et pres fra omverdenen for anskaffelsen af nye apparater. For nogle familier er det studierne der kræver det, eller arbejdet der opfordrer til køb gennem gode tilbud. I de familier, hvor computeren ikke skal bruges på arbejdet eller studier, føler beboerne imidlertid et pres for ikke at sakke bagud af udviklingen, og netop fordi de ikke på deres arbejde har computeradgang, vil de have det hjemme. Endelig er der de ældre beboere, der fortæller, at deres voksne børn presser på, for at de skal få computer. I forhold til købsadfærden hører vi således, at der generelt er et socialt pres for at få computer, og for løbende at få nye og større computere med tilhørende teknologi ind i hjemmene. En yderligere pointe er, at for både fjernsyn og computer er det ikke altid, at en nyanskaffelse medfører, at en ældre model bortskaffes. Ønsket om et nyt apparat kan således samtidig medføre, at det samlede antal apparater stiger, uden at det er et eksplicit ønske at have mange apparater. Et eksempel fra interviewene er en husstand på to personer, der har fem fjernsyn. Med et stigende antal apparater er der dels mulighed for, at flere apparater også bruges mere, men hertil kommer desuden standbyforbruget. I en teknisk forståelse af elforbrug vil man fokusere på, at et elektrisk apparat løser et givent problem eller tilfredsstiller et givent behov ved brug af en bestemt mængde strøm, som er afhængigt af produktets energieffektivitet. I interviewene hører vi imidlertid, hvordan behov og problemer er noget, der opstår og defineres gennem meget forskelligartede sociale mekanismer, og som i høj grad også bliver påvirket af de tekniske apparater, der af den

ene eller anden grund er kommet ind i husstanden. Vi har hermed antydet en social forklaring på, hvordan den konkrete elforbrugende adfærd opstår og udvikles. En anden måde at undersøge sociale forklaringer af elforbruget på, er at se på sammenhænge til beboernes livsstil i form af holdninger og værdier i sammenhæng med elforbrug. I spørgeskemaanalysen ser vi, at elforbrugets størrelse i høj grad hænger sammen med, om beboerne selv mener, at de sparer på strømmen. Dette mønster bekræftes også i interviewene og er det samme mønster, som vi fandt for varmeforbruget. Elforbruget er således afhængigt af, om beboerne lægger vægt på at spare, men som vi også så for varmeforbruget, kan der være meget forskellige årsager til, at man lægger vægt på at spare. I spørgeskemaet har vi spurgt, om man mene, det er vigtigt at spare på ressourcerne af hensyn til henholdsvis økonomi og miljø. Begge udsagn har meget stor tilslutning, der er dog lidt flere der mener, at det er vigtigt at spare af hensyn til miljøet end af hensyn til deres økonomi. Spørgsmålene, om man mener det er vigtigt at spare af hensyn til økonomi eller miljø, har imidlertid ingen sammenhæng til hverken el eller varmeforbrug. Det er let at erklære sig enig i et udsagn, men det er ikke det samme som, at dette udsagn faktisk har nogen betydning for ens adfærd. I interviewene kan vi få uddybet, hvordan henholdsvis økonomi og miljø for forskellige beboere hænger sammen med elforbruget. Elforbruget bliver af mange omtalt i kroner og øre, men måske mest fordi kilowatt-timer er en abstrakt størrelse at forholde sig til. Selv om vi ikke er blandt meget velstående familier, giver flere faktisk udtryk for, at en årlig besparelse på elregningen på et par hundrede kroner ikke er specielt interessant. Men det fremgår også, at mange ikke har særligt godt styr på størrelsen af deres elregning, fordi det kører automatisk over betalingsservice. Spørgsmålet om beboernes elforbrug er styret af økonomi, kan måske bedst forklares med standby-forbruget som eksempel. Der er enkelte familier, der konsekvent slukker helt for fjernsynet hver aften, men de fortæller, at de gør det af hensyn til brandfaren. Der er nogle familier, der syntes at de burde slukke helt for fjernsynet, men det er af hensyn til miljøet, og så er der dem der fortæller, at det man kan spare af penge på at slukke for fjernsynets standby, er så lidt, at det kan være lige meget. Hvis man bevidst skal gå ind og tillægge sig en daglig vane, så skal man syntes, at det er vigtigt. At man er bange for ild i huset er for flere en vigtigt motivation, hvorimod miljøet for de fleste ikke fylder så meget, så man reelt ændrer sin adfærd, selv om man syntes man burde, og endelig er der økonomien, der som årsag til at ændre vane af flere afvises som irrelevant på grund af beløbets størrelse. I forhold til miljøholdninger er det markant, at en del af de interviewede giver udtryk for, at de ikke umiddelbart opfatter, at elforbrug har noget med miljø at gøre. For dem er miljø primært noget med vand og affald. Andre familier er dog opmærksomme på miljøsiden af elforbruget og denne opmærksomhed har så større eller mindre betydning for deres adfærd og forbrug. En familie fortæller, at de altid køber lavenergiprodukter, når de køber nye apparater, men det er samtidig en familie, der har nogle energiforbrugende (u)vaner. Deres egen forklaring er, at det er nemmere at være miljøbevidst når man køber en ting, så er det overstået på en gang, fremfor hvis man skal ind og ændre en række daglige vaner, eller direkte afstå fra en elforbrugende aktivitet. For andre familier er det imidlertid ikke helt så svært at afstå fra forbruget. Flere familier fravælger fx at have en tørretumbler, fordi de mener det er et unødvendigt forbrug. Disse familier finder vi dels blandt de forholdsvist miljøbevidste og dels blandt familier som mere alment lægger vægt på at spare, ligesom vi så det for varmeforbruget. 54% af husstandene i denne undersøgelse har ikke tørretumbler, og selv blandt husstande med mere end fire personer er der fx 35% der ikke har tørretumbler. En elbesparende adfærd kan således være begrundet i et bevidst formuleret hensyn til miljø, eller det kan være en mere ubevidst holdning, man bærer med fra sin opvækst, hvorimod der ikke er fundet eksempler på, at det 13

skyldes en ren rationel privatøkonomisk interesse. Omvendt gælder det imidlertid ikke, at en miljøbevidst holdning eller en fattig opvækst nødvendigvis medfører en elbesparende adfærd, ligesom det ikke gælder, at økonomien omkring elforbruget er ligegyldig, blot er det ikke det, der er det styrende for beboernes adfærd. En anden sammenhæng til livsstil finder vi i elforbrugets variation med, hvor i livscyklussen beboerne er. Ifølge spørgeskamaanalysen er der en tendens til, at elforbruget pr. husstand topper, når de voksne er omkring 50 år. Et tidspunkt hvor der ofte er hjemmeboende teenagere. Regnes elforbruget pr. person, er der imidlertid en tendens til, at forbruget topper ved 65 år, dvs. på et tidspunkt, hvor børnene er flyttet hjemmefra, men hvor elforbruget ikke er faldet tilsvarende. Det der sker er, at familiens behov, vaner og antal af apparater udvikler sig, mens børnene bor hjemme. Når børnene flytter, skaffer man sig imidlertid ikke af med tørretumbleren og kummefryseren ligesom det ikke er sikkert, at børnene tager både deres computer, fjernsyn og stereoanlæg med når de flytter, og derfor falder familiens elforbrug heller ikke svarende til, at der nu er færre personer i husstanden. Forklaringer af forskelle i energiforbrug 14 I dette projekt har vi set på det energiforbrug, der er direkte knyttet til boligen. Det svarer til ca. en tredjedel af det samlede danske energiforbrug, men da det ikke inkluderer energi til transportformål, eller det energiforbrug der i øvrigt lægges uden for hjemmet, er det ikke nødvendigvis en samlet analyse af, hvor miljø- og energivenlig en husholdning er. I interviewene så vi således eksempler på, at familier med et meget stort el- og varmeforbrug samtidig havde et meget lille feriebudget uden udlandsrejser, hvorfor deres samlede energiforbrug kan være væsentligt lavere end flere af de øvrige familier. En anden væsentlig problemstilling i spørgsmålet om stort eller lille energiforbrug er spørgsmålet, om forbruget opgøres pr. person, pr. kvadratmeter eller pr. hustand, idet opgørelsesmetoden er altafgørende for hvilke husstande, der fremstår som storforbrugere af energi. Svaret på det overordnede spørgsmål om det primært er tekniske eller sociale forklaringer der bedst forklarer energiforbrugsforskelle, er forskelligt for henholdsvis varme- og elforbrug. For varmeforbruget så vi, at de byggetekniske forklaringer spillede en væsentlig rolle i forståelsen af forskellene mellem ejer- og lejerboliger. For de sociale forklaringer af varmeforbruget i ens bygninger så vi, at disse ikke entydigt følger bestemte sociale mønstre. Forklaringen er, at to af de adfærdsformer, der har betydning for varmeforbrugets størrelse, nemlig badevaner og stuetemperatur, varierer med hver sine sociale parametre. Badevaner varierer primært med indtægten og stuetemperaturen primært med alderen. Sammenhængen mellem de tekniske og sociale forklaringer af varmeforbrug kan findes flere steder. Et oplagt spørgsmål er, om det generelt gælder, at lejerboliger byggeteknisk er mindre energieffektive end ejerboliger. På baggrund af denne undersøgelse kan vi bekræfte, at dette gælder for tæt-lav bebyggelserne i Albertslund, men vi kan imidlertid ikke på grundlag af dette materiale generalisere til en landsdækkende konklusion. Et helt andet sted vi finder en sammenhæng mellem tekniske og sociale forklaringer af forskelle i varmeforbruget er i selve opgørelsen af varmeforbruget. I tråd med nyere videnssociologiske studier ser vi her, at selve målingen og opgørelsen af hvor meget varme den enkelte husstand bruger, ikke alene er et teknisk-naturvidenskabeligt spørgsmål, men samtidigt er resultat af en forhandlings og afvejningsproces i forhold til, hvordan spild og gratis varme mest retfærdigt fordeles. Endelig ser vi i interviewene med ældre personer også, hvordan teknologi og sociale forklaringer i et historisk perspektiv hænger sammen, idet den teknologiske udvikling inden for fx badeværelser og opvarmningssystemer har stor indflydelse på den

generelle udvikling af befolkningens badevaner og komfort temperaturer og dermed også deres varmeforbrug. For varmeforbruget er det således delvist muligt at adskille tekniske og sociale forklaringer, selv om der også er mange eksempler på, at de to typer af forklaringer hænger tæt sammen. For elforbruget ser vi imidlertid, at det ikke giver mening at skille de tekniske og de sociale forklaringer. Dels fordi der ingen sammenhæng er mellem størrelsen af husstandens elforbrug og spørgsmålet om husstanden har energieffektive apparater, og dels fordi spørgsmålet om hvilke og hvor mange apparater husstanden har, samt hvordan de bruges, hænger uløseligt sammen med brugeradfærden. Vi ser på den ene side, hvordan familiens livsstil har betydning for, hvilke apparater de anskaffer og vi ser samtidig, at nye teknologier i hjemmet også altid medfører ændrede vaner. For både el- og varmeforbruget ser vi, når vi sammenligner beboere, hvor de objektive livsbetingelser, fx målt i indkomst og i husets størrelse, er forholdsvist sammenlignelige, at det der er afgørende for energiforbrugets størrelse, er beboernes forhold til forbrug mere generelt. For nogle familier er forbrug primært forbundet med noget positivt, hvorimod det for andre familier også er forbundet med noget negativt, og det har stor betydning for den daglige adfærd som er bestemmende for energiforbruget. Der kan imidlertid være meget forskellige livsstilsmæssige baggrunde for i hvor høj grad, man forbinder forbrug med noget positivt eller med noget negativt. En bevidst holdning til miljøet, eller en materielt set fattig opvækst, kan medføre en mindre positiv holdning til forbrug, men det er langt fra sikkert, at det altid gør det. Opsummerende om varmeforbrug: Byggeteknik er den primære forklaring på forskellen mellem de undersøgte ejer- og lejerboligområders varmeforbrug Sociale forklaringer på varmeforbrug følger ikke noget entydigt mønster, idet de to adfærdsformer der har størst betydning for varmeforbruget, nemlig badevaner og stuetemperatur, varierer med hver sine sociale parametrer Opgørelsen af varmeforbruget kan være en del af forklaringen på forskelle i varmeforbrug, og fastlæggelsen af opgørelsesmetoden rummer såvel tekniske som sociale argumenter. Opsummerende om elforbrug: Tekniske og sociale forklaringer af forskelle i elforbrugets størrelse kan ikke adskilles Om elforbruget opgøres pr. person eller pr. husstand er afgørende for hvilke konklusioner, der kan drages. Apparaternes energieffektivitet er ikke afgørende for størrelsen af en husstands elforbrug, det er derimod antallet og brugen af de elektriske apparater Fælles for el- og varmeforbrug: Familiens forhold til forbrug er afgørende for hvor stort deres forbrug er Sparementalitet kan være begrundet i en bevidst miljøpolitisk holdning eller i en materielt fattig opvækst, men det er ikke sådan, at en positiv holdning til miljøet eller en materielt fattig opvækst altid medfører en sparementalitet. 15

Konklusioner i forhold til strategier og virkemidler 16 Tidligere forskningsprojekter om livsstil og energiforbrug har i høj grad fokuseret på de store livsstilsforskelle og vist, at de velstillede og veluddannede har et større forbrug end de mindre velstillede, samt at holdninger til miljøet ikke er afgørende for energiforbrugets størrelse. Det er imidlertid en viden, som kan være svær at omsætte til en brugbar strategi for at få befolkningen til at sænke deres forbrug. Ideen i dette projekt har været i højere grad at fokusere på de små livsstilsforskelle, de livsstilsforskelle der har betydning for, at husstande med nogenlunde sammenligneligt udgangspunkt alligevel kan have meget forskelligt energiforbrug. Tanken har været, at en sådan viden må forventes i højere grad at kunne omsættes til brugbare strategier. Der er to overordnede konklusioner i dette projekt vedrørende forklaringer af energiforbrugsforskelle i ensartede husstande. Det er dels, at det i høj grad er holdningen til forbrug der kan forklare de store forskelle, der kan være mellem husstande med ensartede livsbetingelser og boligtyper, og dels at sammenhængen mellem teknik og adfærd i boligen er vigtig. Dette gælder særligt i forhold til elforbruget, hvorimod det for varmeforbruget stadig godt kan være relevant at arbejde med tekniske og adfærdsmæssige strategier uafhængigt af hinanden. I Albertslund er det fx oplagt byggeteknisk at gøre noget ved de almennyttige boligområders varmeforbrug. I det følgende vil vi diskutere de to hovedkonklusioner, i forhold til strategier og virkemidler, mere alment. At beboernes generelle forhold til forbrug har betydning for energiforbrugets størrelse er måske ikke overraskende, men er ikke desto mindre ikke tidligere fremhævet. Forklaringen er, at man har interesseret sig for holdningen til miljøet, som ikke nødvendigvis er den samme. Holdningen til miljøet kan i langt højere grad være løsrevet fra den daglige adfærd, hvorimod forholdet til forbrug er noget, der i højere grad sidder i kroppen og derfor er tættere på den konkrete adfærd, der har betydning for energiforbruget. I forhold til strategier og virkemidler er spørgsmålet derfor, om det er muligt i et moderne forbrugersamfund at fremme et mere "negativt" forhold til forbrug, at fremme en sparementalitet. Her skal det dog pointeres, at selv blandt de familier i undersøgelsen, som har meget lave energiforbrug, er der tale om familier, der lever, hvad der må opfattes som helt almindelige moderne hverdagsliv med moderne teknologi og bekvemmeligheder. Sparementalitet kan som sagt enten være begrundet i en materielt fattig opvækst eller i en miljøbevidst holdning. Denne viden kan føre til to forskellige strategier for kampagner og informationsarbejde. Dels kan det handle om at fremhæve det positive i det mere nøjsomme liv og herigennem hjælpe mennesker, der allerede har en måske forholdsvis ubevidst sparementalitet, til at fastholde denne i en verden, hvor der er et konstant socialt pres for at forbruge mere. Den anden strategi er en fortsættelse af den fokus, der i de sidste mange år har været på en mere miljørigtig adfærd. Vælges denne strategi er det vigtigt, at den i højere grad kobles til en fokus på at begrænse selve forbruget end til positive holdninger til miljøet. Endvidere er det vigtigt bredt at få koblet miljøholdningen til energiforbruget, idet flere beboere ikke opfattede at energiforbrug havde noget med miljø at gøre. Den anden hovedkonklusion handler om sammenhængen mellem teknik og adfærd i boligen, specielt i forhold til elforbruget. Såvel for det arbejde der er for at fremme mere energieffektive apparater, som for det informationsarbejde der er rettet mod beboernes adfærd, er det væsentligt at være opmærksom på de sammenhænge, der er mellem teknikken og adfærden. Mere effektive apparater vil ikke nødvendigvis føre til et lavere elforbrug, hvis man ikke samtidigt er opmærksomhed på, hvordan nye behov og ændrede brugsmønstre udvikler sig sammen med anskaffelsen af nye apparater. For kommunikationsteknologi er det fx relevant at arbejde for, at apparater får et mindre elforbrug såvel i brug som i standbyfunktion. Det er også relevant at

arbejde for apparater, hvor det er nemt og uproblematisk at slukke helt for strømmen. Endelig er det relevant at arbejde med, hvad der styrer antallet af nye apparater i husstanden, og om den konstante strøm af nye apparater ind i husstanden også medfører, at stikket tages ud af nogle af de ældre tilsvarende apparater. Udfordringen er at arbejde med dette på en måde, som ikke er i modsætning til udviklingen af informationssamfundet, men som alligevel sigter mod at begrænse det samlede antal tændte apparater og det samlede antal apparater på standby. Herunder skal der også tænkes på alle computerens følgeteknologier: printer, scanner, brænder, modem, router, etc. For vasketeknologier er det ligeledes relevant at arbejde med apparaternes effektivitet, men det er mindst lige så relevant at arbejde med mængden af vasketøj, idet man skal være opmærksom på, at vasketøj langt fra altid er det samme som beskidt tøj. Der er her en parallel til udviklingen i badevaner, hvor det offentlige i det forrige århundrede har arbejdet for at fremme befolkningens hygiejne både i forhold til tøjvask og badning. Nu står vi imidlertid i en situation, hvor både badning og tøjvask på nogle punkter langt overskrider, hvad der kan argumenteres for ud fra sundhed og hygiejne. Denne udvikling, hvor der bades og vaske stadigt mere tøj, hænger snævert sammen med udbredelsen af vaskemaskiner, tørretumblere og med udviklingen inden for moderne badeværelser. Det er derfor relevant fra det offentliges side at arbejde for, at der ikke bades og vaskes mere, end hvad der hygiejnemæssigt kan argumenteres for, og her er det væsentligt at være opmærksom på den sammenhæng, der er mellem befolkningens daglige adfærd og udviklingen inden for både badeværelsesudrustning og inden for vaskemaskiner. Et sidste spørgsmål med relation til strategier og virkemidler i forhold til boligers energiforbrug drejer sig om, hvor vidt boligområdet er en relevant enhed at arbejde med, eller om det primært er husstande, der skal tages initiativer i forhold til. De boligområder, der er arbejdet med i denne undersøgelse, udmærker sig ved at bestå af ensartede bygninger, samt for de almennyttige boliger også ved, at en stor del af de beslutninger, der har betydning for bygningernes varmeforbrug og i mindre grad også for elforbruget, tages i boligorganisationen. I den forstand er boligområderne i høj grad relevante at arbejde med. Om boligområdet også er relevant i forhold til strategier, der sigter på at ændre adfærd, er imidlertid mindre entydigt. Vi har set, at der er nogle forskelle på, hvilke beboere der bor i hvilke typer af kvarterer, men vi har også set, at en del af de sociale forhold der har betydning for energiforbruget, ikke er afhængigt af de sociale forskelle der er mellem boligområderne. De ønskede adfærdsændringen er derfor i vid udstrækning de samme i forskellige typer af kvarterer, men det der skal til for at opnå disse adfærdsændringer varierer formodentlig fra kvarter til kvarter, alt efter om det er yngre eller ældre beboere, om det er mere eller mindre velstillede beboere, og efter om det er et kvarter med en høj grad af fællesskabsfølelse eller med mere individuelt orienterede beboere. Opsummerende omkring strategier og virkemidler: Fremhæve det positive i et mere nøjsomt liv for at medvirke til, at familier der (uafhængigt af miljøholdninger) har en nøjsom livsstil fastholder denne, på trods af det generelle samfundsmæssige pres for at øge forbruget Fortsat informationsstrategi for mere miljørigtig adfærd, men med større vægt på begrænsning af forbruget end på holdningen til miljøet, samt vægt på at miljø også handler om energi og ikke kun vand og affald For nye informationsteknologier sammentænke teknologisk udvikling med brugsfasen og med bortskaffelse af gamle apparater for at begrænse antallet af tændte apparater i fremtidens informationssamfund 17

18 Kampagneindsats om at hygiejne er godt, men mere hygiejne er ikke bedre! Tværtimod kan hverken huden eller tøjet tåle at blive vasket så meget, og hertil kommer omkostningerne for det omgivende miljø På et overordnet plan er økonomien omkring energiforbrug vigtigt for mange af forbrugerne, men det er ikke styrende for deres daglige energiforbrugende handlinger Boligområder kan være et relevant udgangspunkt for informationsarbejde om at spare på energien, fordi beboere inden for et boligkvarter i vid udstrækning deler livsstil. Begrundelsen er imidlertid ikke, at det er væsentligt forskellige budskaber til forskellige typer mennesker, så meget som det er fordi, det samme budskab skal formidles forskelligt til forskellige typer af mennesker.

Baggrund, problemstilling og metode Projektet tager udgangspunkt i Grønt Regnskab 2000 (Albertslund Kommune, 2001) hvoraf det fremgår, at forholdsvis ensartede boligområder har meget betydelige forskelle i såvel el- som fjernvarmeforbrug, ligesom der internt i helt ens boligområder kan være store forskelle i energiforbruget fra husstand til husstand. Tidligere studier af energiforbrug har fokuseret på enten sociale eller tekniske forklaringer på sådanne forskelle. Dette projekt kombinerer de to faglige tilgange for at undersøge, hvilke forhold der bedst forklares teknisk, og hvilke der bedst forklares socialt, samt for at undersøge sammenhænge mellem de to typer af forklaringer. I det følgende fremlægges data fra Grønt Regnskab 2000, og med udgangspunkt heri argumenteres der for, at det er valgt at arbejde med tæt-lav boligområder som case. Tæt-lav boligområderne præsenteres oversigtligt og der argumenteres for udvælgelsen af syv boligområder til de videre studier. Endvidere præsenteres de forskellige delundersøgelser som er sat i værk, for tilsammen at finde tekniske såvel som sociale forklaringer på forskelle i energiforbrug. Albertslunds grønne regnskaber Albertslund Kommune har hvert år siden 1992 udarbejdet grønne regnskaber, hvori man for hvert boligområde i kommunen kan se el- og vandforbruget opgjort pr. person, samt varmeforbrug pr. kvadratmeter. Siden 1999 er dette grønne regnskab blevet suppleret af såkaldte små grønne regnskaber, hvor kommunen i husstandsomdelte pjecer viser, hvordan de enkelte husstandes energi- og vandforbrug varierer inden for boligområdet. Når denne form for grønne regnskaber kan udarbejdes, hænger det sammen med, at der i kommunen er en meget stor andel af kollektiv forsyning med vand og varme. Dette kombineret med kommunens fysiske struktur med alle former for boligbebyggelser repræsenteret betyder, at Albertslund er et oplagt sted at undersøge tekniske og sociale forklaringer på forskelle i energiforbrug. I figur 4 er fjernvarmeforbruget fra Grønt Regnskab 2000 (Albertslund Kommune, 2001) opgjort i forhold til type af boligområde. Det ses her, at tætlav boligområder udmærker sig ved at have henholdsvis det højeste og det laveste gennemsnitlige varmeforbrug alt efter ejerformen. Ud fra en ren byggeteknisk betragtning ville man forvente, at tæt-lav boligområdernes varmeforbrug lå i midten, med etageejendomme som den bygningstype der har de laveste varmeforbrug og med parcelhusene som den bygningstype, der har de højeste varmeforbrug pr. kvadratmeter. Med denne figur og de data der ligger bag, træder spørgsmålet om henholdsvis sociale og tekniske forklaringer derfor tydeligt frem. Inden for udlejningsejendommene (både etage og tæt-lav) er der sket et kontinuerligt fald i varmeforbruget over de sidste par år. Et fald som formodes at hænge sammen med indførelse af individuel varmemåling og afregning igennem de seneste år. En umiddelbar tolkning af denne figur lægger således mindre betydning på bebyggelsesstrukturen, og større betydning på ejerformen i forklaringen af forskelle i varmeforbrug. Ejerformens betydning reduceres dog noget ved indførelse af individuel afregning i lejerboligerne. 19