Handlingsplan for øget gennemførelse



Relaterede dokumenter
Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Indledning. Sagsnr E.251

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Handlingsplan for øget gennemførelse

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Befolkningsprognosen, budget

Handlingsplan for øget gennemførelse

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Handlingsplan for øget gennemførelse

Bilag til Handlingsplanen for øget gennemførelse 2016

NOTAT. Oprettelse af fælleskommunalt EUD10 på Campus Køge - beslutningsgrundlag

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

Genoptræningen. Rapportering Udarbejdet: Marts Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Handlingsplan for øget gennemførelse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest

Handlingsplan for øget gennemførelse

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Handlingsplan for øget gennemførelse

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Handlingsplan for øget gennemførelse

1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018

Årsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

DE MERKANTILE ELEVER 2013

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Resultatrevision Ishøj Kommune

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Statistik og dokumentation

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

PenSam's førtidspensioner2009

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Virksomhedsplan Bilag

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kvalitetstilsynet med folkeskolen

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Den 14. januar Taxameteranalyse

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober højniveau, talentspor, eux

Transkript:

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard Link til skolens handlingsplan 2008/2009 Handleplaner EUD, Strategi for fastholdelse og modvirke frafald på EUD, Handlingsplan for øget gennemførelse, Indsatsaftale - tillæg til handlingsplan, http://www.cphwest.dk/index.action?menuid=16263 Strategiplan http://www.cphwest.dk/showdocument?id=11803 Sammenfatning Det kan konstateres, at skolen har opnået større gennemførelsesprocent og øget overgang til hovedforløb, men dog ikke helt har nået de ambitiøse mål, der var sat for 2008. Elevprofilen er stadig præget af beliggenheden på Københavns Vestegn. Der er kommet flere helt unge og en større andel med personlige/sociale problemer. Indsatsområderne fra 2008 videreføres generelt med grundforløbspakker og mentorordning. For uddannelser med adgangsbegrænsning er der fokus på visitation til kvotepladser. På det merkantile område arbejdes med overgangsfrekvens, og endelig er der indgået indsatsaftale med Undervisningsministeriet om en indsats for unge med personlige eller sociale problemer. Trods konstateret usikkerhed om UNI-Cs tal fastholdes de tidligere måltal. 1 Dækker skoleåret 2008-2009 Side 1 af 12

1.1 Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat* Fremtidige mål 2006 2007 2008 2008 2009** 2010 måltal resultat måltal måltal Grundforløb under ét 28,2 33,9% 28,0% 27,9% > 36,6% 22,0% 22,0% Hovedforløb under ét 6,9% 6,1% 5,8% 8,1% 10,1% 12,1% * Se afsnit 1.2 Uddybende forklaring på frafaldstal 2008 ** Inkl. effekten af den allerede indgåede indsatsaftale 1.2 Uddybning af frafaldstal for 2008. Der er konstateret en del usikkerhed om frafaldstallene fra UNI-Cs tabeller i år, på grund af skift af uddannelseskoder. UNI-C giver selv et eksempel på det og illustrerer problemet med den erkendte fejlkilde. Eksemplet er faktisk fra CPH WEST. Link til forklaring på www.admsys.uni-c.dk Dermed kan s frafaldstal ikke fastsættes nøjagtigt, men er mellem 27,9% og 36,6%. De 27,9% er UNI-Cs frafaldsstatistik, men med et udtræk foretaget umiddelbart efter skoleårets afslutning. Det skal bemærkes, at der er en andel, hvor status efter 6 mdr. er ukendt, da eleverne ikke har været i gang i 6. mdr. Men modsvarende er der også en andel af de frafaldne, som på dette tidspunkt ikke har nået at blive registreret som omvalg. De 36,6% er UNI-Cs frafaldsstatistik med udtræk i januar 2009, men med en væsentlig og erkendt fejlkilde, idet elever, der har skiftet uddannelseskode, vil optræde som frafald uden omvalg efter 6 mdr. Ved optag i januar vil dette tidspunkt ligge midt i sommerferien. Det reelle frafaldstal ligger et sted imellem de to. Det udtræk af UNI-Cs tabeller, der derfor er mest velegnet til fremtidig sammenligning, bliver derfor en kombination af de endelige tabeller, der sammensættes således: 2007 Q3 (3. kvartal 2007), status 6 mdr. 2007 Q4 (4. kvartal 2007), status 6 mdr. 2008 Q1 (1. kvartal 2008), status 9 mdr. 2008 Q2 (2. kvartal 2008), status 6 mdr. Det giver en samlet maksimal frafaldsprocent (UO) på 32,7%, som stadig ikke er den reelle, men i hvert fald er den ikke højere end det. Den vil sandsynligvis være lavere. Side 2 af 12

2008 (mo) (UO) Fuldf. I gang I alt 1010 Teknologi og kommunikation 8,5% 35,6% 15,3% 40,7% 10 1012 Håndværk og teknik 9,5% 31,0% 21,4% 38,1% 10 1015 Service 8,9% 37,1% 25,7% 28,3% 10 1915 Merkantil - handel, kontor og finans 14,1% 19,6% 13,6% 52,6% 10 Total procent af elever 10,2% 32,7% 22,3% 34,9% 10 1.3 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 har ikke nået den øgede gennemførelse, som var målet. Det er blevet til er forbedring af frafaldet uden omvalg på 1,2% point. Afvigelserne skyldes en stigning i frafaldet på indgangene Teknologi & Kommunikation og Merkantil. Desuden var der forventet et større fald på serviceindgangen end den forbedring på 1, der er resultatet. 2007 (mo) (UO) Fuldf. I gang I alt 1010 Teknologi og kommunikation 1,4% 3 15,7% 52,9% 10 1012 Håndværk og teknik 8,7% 34,8% 21,7% 34,8% 10 1015 Service 6,5% 47,1% 21,6% 24,9% 10 1915 Merkantil - handel, kontor og finans 2,3% 18,5% 11,1% 68,3% 10 Total procent af elever 4,6% 33,9% 25,9% 35,7% 10 2008 (mo) (UO) Fuldf. I gang I alt 1010 Teknologi og kommunikation 8,5% 35,6% 15,3% 40,7% 10 1012 Håndværk og teknik 9,5% 31,0% 21,4% 38,1% 10 1015 Service 8,9% 37,1% 25,7% 28,3% 10 1915 Merkantil - handel, kontor og finans 14,1% 19,6% 13,6% 52,6% 10 Total procent af elever 10,2% 32,7% 22,3% 34,9% 10 På Teknologi og Kommunikation tilskrives stigningen et fald i elevvolumen, da de få frafaldne dermed vægter tungere i statistikken. På det merkantile område vurderes stigningen at skyldes flere elever med personlige og sociale problemer 2. På serviceindgangen tilskrives det en kraftig stigning i søgningen i foråret 2008 til uddannelser, hvor adgangsbegrænsningen blev ændret pr. 1/7-2008 3. Endelig skal det påpeges, at en lang række indsatsområder forventeligt først ville give effekt efter 2 år. Denne effekt forventes stadig at blive opfyldt, og derfor fastholdes de oprindelige måltal for 2009 fra handleplanen for 2008. På hovedforløbene ser vi desværre en udvikling med flere afbrudte uddannelsesaftaler. Vi frygter denne udvikling fortsætter, idet vi allerede på nuværende tidspunkt kan se en kraftigt stigende tendens til flere ophævelser på grund af de økonomiske konjunkturer. Det er ikke et område, skolen umiddelbart har den store indflydelse på. 2 Se indsatsområde 4, afsnit 1.4.4 3 Se indsatsområde 3, afsnit 1.4.3 Side 3 af 12

1.4 Evaluering af de enkelte indsatsområder fra 2008 1.4.1. Indsatsområde 1, overordnet for EUD: Grundforløbspakker Grundforløbspakker er etableret på alle indgange. Grundforløbspakkernes effekt på det samlede frafald ser ikke ud til at være tydelig endnu, men en række uddannelser ændrer ud over indgang også indhold pr. 1/7-2008, så den reelle effekt kan (som ventet og beskrevet i handleplanen for 2008) først ses ved næste års evaluering. Indsatsområdet står ikke alene, men hænger sammen med indsatsområderne 2 til 6 på de forskellige uddannelser. 1.4.2. Indsatsområde 2, overordnet for EUD: Mentorordning Mentorordning er blevet indarbejdet som et tilbud på alle uddannelser. Ordningen som helhed bliver i foråret 2009 evalueret, efter at den har været i almindelig drift et år. I pilotfasen opnåedes en reduktion af frafaldet til 1/3 (for elever som ønskede en mentor). Den efterfølgende drift, hvor ordningen er udbredt til alle elever, som enten ønsker en mentor, eller skolen skønner har brug for en mentor, viser desværre en frafaldsprocent på 35,7%. Frafaldet sker primært pga. manglende studieaktivitet. Det har en virkning for elever, der ønsker en mentor. Det har mindre virkning for elever med personlige og sociale problemer. Det har ingen virkning, hvis eleven ikke selv kan erkende behovet eller ønsker en mentor. 1.4.3. Indsatsområde 3, Service (Krop og stil): Visitation Der er arbejdet med kriterierne i foråret 2008. Fokus på elevtyper har bidraget til faldet på de 1 på indgangen. Kriterierne er endeligt på plads fra 1/7-2008, og effekten vil først slå igennem i 2009. 1.4.4. Indsatsområde 4, Merkantil: Profiler og overgangsfrekvens Delmålet med overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb er jf. UNI-Cs tal forøget med 10,7% procentpoint. Det er ikke helt tilstrækkeligt til at nå det foreløbige mål på 50%, men der er klar forbedring. Det formodes, at stigningen delvist skyldes et øget fokus på brancher i grundforløbet, men især en intens opfølgning på eleverne i forhold til praktikpladssøgning. Det samlede frafald på de merkantile uddannelser havde som særskilt mål en reduktion af frafaldet efter 6 mdr. til 17,6%. Der er en del usikkerhed om lige netop de merkantile tal, men ud fra den valgte opgørelse er der snarere en stigning på 1,1%-point til 19,6%. Det ser ud fra skolens egne undersøgelser ud til at skyldes flere elever med sociale og personlige problemer. For elever på opkvalificeringsforløb med begrænset holdstørrelse og særlige undervisningstilbud er frafaldet holdt nede på 6,3%. Disse elever vil det kommende år blive fulgt, når de overgår til de mere traditionelle forløb. 1.4.5. Indsatsområde 5, Service (Produktion og udvikling): Visitation Der er arbejdet med kriterierne i foråret 2008. Den store fokus på adgangsbegrænsningen har betydet, at der har været ganske få elever til kvotepladserne. Kriterierne er endeligt på plads fra 1/7-2008, og effekten vil først slå endeligt igennem i 2009. Side 4 af 12

1.4.6. Indsatsområde 6, Håndværk &Teknik samt Teknologi & Kommunikation: Visitation og samarbejde med UU Der er øget fastholdelse på Håndværk og Teknik (ikke helt 5% som ønsket, men 3,8%). Der er desværre et tilsvarende større frafald på Teknologi og Kommunikation. Stigningen ligger i foråret og tilskrives det faktum, at der var usikkerhed om fremtiden, efter at skolen ikke kunne fortsætte udbuddet af disse uddannelser (skolen fik ikke udbudsret til indgangen medieproduktion). Samarbejdet med UU-centrene har bevirket, at elever med behov for ekstra matematik hurtigere spottes, og dermed følges der op på det. Side 5 af 12

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolens overordnede udfordring er fortsat (som beskrevet i afsnit 2.1) beliggenheden med deraf manglende uddannelsestraditioner og svage faglige kundskaber. I interne elevundersøgelser viser det sig desuden, at en stigende andel af eleverne har personlige og sociale problemer. Opgørelser af frafaldsårsager viser også, at de største frafaldsårsager netop er personlige problemer og manglende studieaktivitet (som ofte bunder i personlige problemer). Af denne årsag er der 29. oktober 2008 indgået en indsatsaftale om ekstra socialpædagogisk støtte til eleverne. Frafaldstidspunkterne viser generelt et jævnt frafald over tid, idet der dog stadig er nogle få særlige på enkelte indgange. 100% Frafaldstidspunkt, 100% Frafaldstidspunkt, landstal 90% 90% 80% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 20% 20% 10% 10% 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr På serviceindgangen (ovenfor) sker frafaldet mellem 3-6 mdr. på og på landstallene. Det skyldes stadig uddannelsestrukturen med adgangsbegrænsning før URO-fag. Dette forhold vil være endelig ændret i 2009. 100% Frafaldstidspunkt, 100% Frafaldstidspunkt, landstal 90% 90% 80% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 20% 20% 10% 10% 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr På Håndværk og Teknik (ovenfor) lykkes det indledningsvis at fastholde eleverne, men der sker stadig et frafald efter 6 mdr. (idet eleverne har svært ved at gennemføre grundforløbet) og på dette tidspunkt udjævnes i forhold til landstallene. Samtidig ses ved 6 måneder, at der er mindre fuldførelsesprocent. Den udjævnes først senere, når virkningen af supplerende undervisning har effekt. Side 6 af 12

100% Frafaldstidspunkt, 100% Frafaldstidspunkt, landstal 90% 90% 80% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 70% 60% 50% 40% 30% Ukendt I gang Fuldf (UO) (mo) 20% 20% 10% 10% 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr På det merkantile område (ovenfor) ses et kraftigt udsving efter hhv. 6 og 12 mdr. Det skyldes den erkendte fejlkilde i datagrundlaget pga. ændret uddannelseskode. En understregning af dette er også, at der er ingen elever, som stadig er i gang efter 12 mdr. Så har de elever, der startede i august, også fået ændret kode. Udover de nævnte eksempler, er der ikke noget, der tyder på særlige frafaldsårsager, som er bestemt af uddannelsesstrukturen, men det tyder snarere på et jævnt højt frafald (grundet elevprofilen). 2.1 Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. 2.1.1. Profil på grundforløb 07-08 s elevprofil er ændret i forhold til 2006-2007, idet der er kommet 5,8 procentpoint flere helt unge i gruppen (-17 år). -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år I alt 752 318 364 231 1665 45,2% 19,1% 21,9% 13,9% 10 Det største frafald uden omvalg (O) forekommer blandt de helt unge både på og på landsplan. Denne ændring i elevprofilen har gjort det vanskeligere at nedbringe frafaldsprocenten. 5 4 3 2 1 (UO) - Alder -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Side 7 af 12

I modsætning til tidligere år er der nu tal på elevernes karakterer fra folkeskolen. I handlingsplanen for 2007-08 blev den særlige udfordring med en beliggenhed på Københavns Vestegn og Nørrebro beskrevet. Det medfører, at oplandet er domineret af kortuddannede. Når det kombineres med den store andel indvandrere og efterkommere, er resultatet en ringe uddannelsestradition i opvækstmiljøet og særligt hos forældrene. Manglende opbakning hjemmefra er med til at forstærke frafaldstendensen og giver statistisk større risiko for frafald. I den udstrækning lavere karakterer også hænger sammen med ringere læsefærdigheder er opgaven med at få de unge gennem en uddannelse tilsvarende større. Dette kan med de nye tal nu også dokumenteres statistisk. 5 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Karakter - 7,5 7,5-8,5 8,5 - Karakterer fra folkeskolen (efter 13-skalaen) sammenlignet med landstal - 7,5 7,5-8,5 8,5 - ukendt I alt 788 201 70 606 1665 47,3% 12,1% 4,2% 36,4% 10 Kønsfordelingen på er stort set uændret og adskiller sig dermed stadig væsentligt fra landstallene (pga. skolens udbud af uddannelser). Kvinde mand I alt 1360 318 1665 81,7% 18,3% 10 Fordelingen på etnicitet er ligeledes stort set uændret på og adskiller sig dermed stadig væsentligt fra landstallene (pga. skolens geografiske placering på Københavns Vestegn). Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst I alt 1184 238 202 41 1665 71,1 14,3 12,1 2,5 10 9 10 8 Køn 9 Etnicitet 7 8 6 7 5 6 5 4 3 4 3 2 2 1 1 Kvinde mand Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst forudser, at elevprofilen vil kunne ændre sig yderligere, når ændringen af adgangsbegrænsningen slår helt igennem. Det kan medføre en øget tilgang af uafklarede elever på indgange uden adgangsbegrænsning f.eks. den merkantile. Side 8 af 12

Med flere helt unge, gennemsnitligt lavere karakterer og en stor andel etniske elever er skolens opgave med at øge gennemførelsen ikke blevet mindre. 2.1.2. Overgang til hovedforløb 2007 4 Uddannelse (2006) Teknologi & Kommunikation 74,4% 93,9% 90,9% Håndværk og Teknik 75,9% 82,9% 77,2% Service 69,9% 77,6% 75,8% Merkantil 52,0% 44,7% 34,0% Total 67,6% 64,5% 60,6% Som det ses, er overgangsfrekvensen øget på alle områder på, og på alle de tekniske uddannelser ligger over gennemsnittet. Det merkantile område har haft stor fremgang, men ligger under landsgennemsnittet. Det merkantile område har været særligt indsatsområde, se afsnit 1.4.4. 2.1.3. Profil på hovedforløb 07-08 Elevprofilen på hovedforløbene har flere i aldersgruppen 20-24 år, endnu større andel kvinder, men en etnisk baggrund, som er tættere på landsgennemsnittet. Det skyldes de hovedforløb, hvor er brancheskole, og hvor vi får hovedforløbselever fra store dele af landet. Dermed udjævnes forskellen i etnicitet. Uddannelserne er typiske pigeuddannelser. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til 2006-2007. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år I alt 52 118 199 113 482 10,8% 24,5% 41,3% 23,4% 10 Alder -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Kvinde mand I alt 429 53 482 89,0% 11,0% 10 Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst I alt 388 35 50 9 482 80,5% 7,3% 10,4% 1,9% 10 4 Nyeste tilgængelige tal fra UNI-C. Status efter 10 mdr. Side 9 af 12

10 10 9 8 Køn 9 8 Etnicitet 7 7 6 5 6 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Kvinde mand Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst 2.2 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 1663 1665 1450 1450 Hovedforløbet under ét 445 482 434 390 Skønnet er baseret på det aktuelle optag i 2008 og det budgetterede i 2009. Der ventes et fald i elevantal, idet ændring af adgangsbegrænsning slår helt igennem i 2008/09. Ligeledes ventes et fald i nye hovedforløbselever, idet tallene på landsplan allerede viser markante fald i det samlede antal uddannelsesaftaler, og har en stor andel hovedforløb i serviceprægede brancher, hvor lavkonjunktur hurtigt slår igennem. Side 10 af 12

3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområde 1, overordnet for EUD: Grundforløbspakker Der arbejdes videre med implementering af grundforløbspakker, idet det forudses, at behovet vil variere fra afdeling til afdeling. Virkningen af ændring i adgangsbegrænsning vil i 2009 være slået helt igennem. Behovet for den enkelte afdeling vil afspejle sig i de nedenstående indsatsområder. Generelt arbejdes med, at eleverne skal møde fagligheden tidligt i forløbet. Krop og Stil, samt dele af Produktion og Udvikling: Indgangen ventes især at skulle arbejde med den generelle pakke, hvor der især for kvoteelever forudses at kunne være behov for psykosocial støtte eller mentorer. Se også indsatsområde 2 og 3. Merkantil: Vil skulle arbejde med pakkerne med område med opkvalificering samt vejledning. Se også indsatsområde 2 og 4. Sundhed, Omsorg & Pædagogik samt dele af Produktion og Udvikling: Vil skulle arbejde med forventningsafstemning mellem elev, skole og erhverv, så urealistiske eller misforståede forventninger mellem parterne ikke medfører frafald. Herudover vil der blive arbejdet med Den coachende samtale, som en udbygning på den normale kontaktlærersamtale. Gennem coaching sikres, at det ikke bliver vejledning på systemets præmisser, men at eleven selv påtager sig ansvaret for indgåede aftaler og forpligter sig i højere grad personligt. Strøm, Styring & IT samt dele af Produktion og udvikling: Vil fortsat skulle arbejde med opkvalificering (bl.a. i matematik, selv om dette fag først er obligatorisk i hovedforløbet). Desuden vil der blive arbejdet generelt med elevadfærd og motivation. Indsatsområde 2, overordnet for EUD: Mentorordning vil i 2008 implementere mentorordningen på alle afdelinger i almindelig drift. Ordningen indarbejdes som obligatorisk ordning på alle afdelinger og tilbydes elever, der vurderes som værende frafaldstruede, og som er interesserede i at få tildelt en mentor. For at kunne måle på effekten af mentorordningen registreres det generelle frafald, og tilsvarende måles på de elever, der har fået tildelt en mentor. Målet er at holde frafaldet for den frafaldstruede gruppe på samme niveau eller lavere end frafaldet for øvrige elever. I forhold til 2007 vil der ikke blive afsat mentorressourcer til elever, der ikke ønsker en mentor. Selve mentorordningen vil blive genstand for en større særskilt evaluering i foråret 2009, hvor der tages stilling til evt. anden organisering og tilrettelæggelse af mentorordningen på. Indsatsområde 3 på indgange med adgangsbegrænsning (Krop & Stil, samt dele af Produktion & Udvikling): Visitation Der arbejdes fortsat med justering af kriterierne for tildeling af kvotepladser. Der arbejdes dels med elevernes forudsætninger og med udvælgelse af de elever, der tildeles kvotepladserne. Blandt de kriterier, der arbejdes med, er EMMA- Side 11 af 12

kriterierne, elevens egen indsats for praktikpladssøgning, elevens generelle egnethed til uddannelsen og motivationen. Der arbejdes tillige på information af Ungdoms-Uddannelsesvejledningerne om, at der trods adgangsbegrænsning fortsat er visse muligheder for optagelse på visse adgangsbegrænsede uddannelser. Frafaldet (UO) for kvoteeleverne er særligt i fokus og ønskes holdt på 15%. Indsatsområde 4, Merkantil: Profiler og overgangsfrekvens Der arbejdes videre med indsatsområdet profiler og overgangsfrekvens fra 2008. Det merkantile grundforløb er præget af større teoretisk indhold end skolens øvrige grundforløb, og elevgruppen er væsentlig mindre fokuseret på fag og hovedforløb. For at afklare eleverne og fokusere på hovedforløbene arbejdes der med profiler for henholdsvis butik og kontor. Valget af profiler forventes at øge elevernes fokus på den branche, de uddanner sig til. Samtidig søger skolen at styrke praktikpladssøgningen. Til dette formål har afdelingerne uddannet P- kontaktlærere med særlig fokus på en øget individuel og kollektiv vejledning omkring praktikpladssøgningen, og den praktikpladsopsøgende indsats vil blive styrket. Formålet er i sidste ende at øge overgangsfrekvensen mellem grund- og hovedforløb til foreløbig 50%. Da de merkantile grundforløb til en række uddannelser er 76 uger, vil den fulde effekt ikke kunne ses før om 2 år. Målet er fortsat, at overgangsfrekvensen til hovedforløb øges med 4 % årligt. Der arbejdes også for øget gennemførelse i grundforløbet. Her er et særligt fokusområde elever, der begynder på grundforløbspakken med opkvalificering. I selve perioden med opkvalificeringsforløbet skal frafaldet holdes på max 15%, og selv ved overgang til mere ordinære og generelle grundforløbspakker skal frafaldet for denne gruppe ikke overstige det normale frafald. Der arbejdes endvidere med kompetenceudvikling af underviserne i forhold til mere praksisnær undervisning og indretning af undervisningsfaciliteter, der tilgodeser dette. Målet for de merkantile afdelinger (med forventet ændring i elevprofilen i form af flere uafklarede elever og stigende andel med personlige problemer) er, at frafaldet ikke overstiger 20%. Indsatsområde 6, Elever med personlige problemer: Socialpædagogisk medarbejder Indsatsområdet er beskrevet i indsatsaftale for øget gennemførelse, som er indgået med Undervisningsministeriet 29. oktober 2008. Side 12 af 12