Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad vil det sige, at maden skal være varieret? Hvad spiser I af forskellige madvarer i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvordan er I fysisk aktive? 3

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser alle mulige forskellige fødevarer: Ikke kun spiser gulerødder, men spiser mange forskellige grønsager Ikke kun spiser oksekød, men spiser forskelligt kød Ikke kun spiser havregryn, men spiser forskelligt fuldkorn. Kroppen er som en motor, den har brug for benzin, så den kan fungere. Hvis man bliver ved med at fylde benzin på en bil, uden den kører, så flyder benzinen over. Sådan er det også med din krop og det, du indtager. Hvis du spiser uden at bevæge dig, eller hvis du ikke bevæger dig nok i forhold til, hvor meget du spiser, så flyder du over bliver overvægtig. Vær fysisk aktiv mindst 60 min. om dagen. 4

Y-tallerkenen 1. Forestil jer, at I skal forberede et aftensmåltid, der opfylder kravene for Y-tallerkenen. 1/5 KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG ELLER OST 2. Find inspiration i diverse kogebøger samt følgende hjemmeside: www.altomkost.dk/opskrifter 3. Lav en indkøbsliste Husk at opstille handlelisten efter fødevaregrupper 2/5 GRØNSAGER ELLER FRUGT 2/5 KARTOFLER, FULDKORNSBRØD, FULDKORNSRIS ELLER FULDKORNSPASTA 4. Fremlæg jeres forslag for resten af klassen Husk at begrunde jeres valg ud fra Y- tallerkenen 5

Energiindtag og energiforbrug 1. Nedskriv med minuttal, hvilke aktiviteter du laver gennem én dag, og hvad du indtager i løbet af en dag (brug skemaerne på næste dias). 2. Udregn hvor mange kj du har brugt den dag, hvor du noterede. Til at regne energiforbruget ud skal du bruge skemaet, som du finder på følgende link: www.altomkost.dk > publikationer > så meget energi bruger du dagligt 3. Udregn hvor mange kj du har indtaget i løbet af dagen, hvor du noterede. Til at udregne dit energiindtag, skal du indtaste dine fødevarer på: www.altomkost.dk > Test dig selv > Madberegneren 4. Sammenlign de to regnskaber er dit energiforbrug det samme som dit energiindtag? 6

SKEMA - ENERGIFORBRUG Aktiviteter Antal minutter Energiforbrug Energiforbrug i alt: 7

SKEMA - ENERGIINDTAG Aktiviteter Antal minutter Energiforbrug Energiforbrug i alt: 8

Kondital Konditallet fortæller om kroppens maksimale evne til at optage og transportere ilt. God evne til at optage og transportere ilt er lig med god kondition og et højt kondital 9

Kondital (fortsat): løbetest I skal løbe så langt og så hurtigt som muligt på en bane mellem to kegler, hvor der er 20 meter i mellem. I skal skiftevis løbe og stå stille i 15 sek. af gangen. Testen varer 10 min. I skal stoppe så snart, at stopsignalet lyder. Ud fra løbetesten og denne formel kan I regne jeres kondital ud: Kondital = 37,0 + (0,038 x løbne meter) (1,30 x alder) (5,82 x køn*) *piger = 2 *drenge = 1 Tjek i skemaet på næste dias, hvordan dit kondital er. Er du i god form? Test Test Kondital 10

Kondital (fortsat) 11

Hvilke forskellige frugter og grønsager kender I? Hvorfor er frugt og grønsager sundt? Hvordan kan du sørge for, at du spiser 6 om dagen? Hvorfor er det vigtigt ikke kun at spise frugt, men også grønsager? 14

Fødevarestyrelsen anbefaler børn over 10 år at spise 600 gram frugt og grønsager pr. dag heraf mindst halvdelen grønsager. I frugt og grønsager er der mange vitaminer og mineraler, som vores krop har brug for. De grove grønsager indeholder mange kostfibre, som mætter godt, fremmer fordøjelsen og nedsætter risikoen for bl.a. sukkersyge og hjertekarsygdomme. 15

Digt med frugt og grøntsager 1. Start med at vælge en frugt eller en grønsag. 2. Find oplysninger om den valgte frugt eller grønsag: farve og form sorter smag (surt, sødt, bittert, salt, umami) vitaminer sæson tilberedning historie 3. Skriv digtet, så din læser får en viden om din frugt eller grønsag, når hun eller han læser dit digt. 4. Når digtet er færdigt, skal du sætte det op på en lille planche, udformet som frugten/grønsagen. 16

Hvor meget frugt og hvor mange grøntsager spiser I? 1. Hvor meget frugt og grønt har I hver især spist i går? 2. Udregn hvor mange procent I hver især spiser i forhold til den anbefalede mængde. 3. Regn gennemsnittet ud for klassen. 4. Får I i gennemsnit nok? 5. Hvor mange af jer får 6 stykker frugt og grønt om dagen? 17

Find gram 1. Sammensæt en tallerken med så meget frugt og grønt, som I tror svarer til en dagsration pr. person på 600 gram. 2. Når I er enige om, hvad der er jeres bud, skal I veje jeres tallerken. 3. Den gruppe, der kommer tættest på de 600 gram, har vundet. 18

Quiz og byt Vitaminer og mineraler 1 19

Grøn kødsovs 1. Beregn hvor mange grønsager, der er i den almindelige kødsovs. 2. Indeholder kødsovsen dobbelt så mange grønsager som kød? 3. Hvad vil du komme i, for at retten kommer til at indeholde flere grønsager? Almindelig kødsovs (5 pers) 500 gram hakket kød (3-7 % fedt) 100 gram løg 400 gram flåede tomater 1 fed (8 gram) hvidløg 1 spsk. olivenolie 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum Salt og peber 22

Grøn kødsovs (fortsat) 4. Vej hvor mange gram grønsager, der er i den grønne kødsovs. 5. Indeholder kødsovsen dobbelt så mange grønsager som kød? 6. Lav den grønne kødsovs (se fremgangsmåde på næste side). 7. Hvordan synes du, kødsovsen smager? Grøn kødsovs - du skal bruge 1 stort løg eller 1 porre 3 gulerødder eller 2 persillerødder 2 stænger bladselleri 400 g hakket oksekød, svinekød, lammekød eller kylling, maks. 10% fedt 1 spsk. olie fx olivenolie 1 dåse flåede, hakkede tomater, 400 g 70 g tomatkoncentrat 2 dl bouillon 1 spsk. tørret oregano 1 tsk. frisk eller tørret timian 1½ tsk. groft salt Peber 23

Grøn kødsovs (fortsat) Sådan gør du 1. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Hak det evt. i en foodprocessor. 2. Svits kødet i olie i en gryde, til det har skiftet farve. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. 3. Krydr med oregano, timian, 1 tsk. salt og peber. Lad kødsovsen småkoge uden låg i ca. 20 min. Rør jævnligt i gryden. Smag til med ½ tsk. salt og peber. 24

Hvilke fisk kender I? Hvilke fiskeprodukter kender I? Hvilke fiskeretter kender I? Hvorfor er fisk sundt? Hvor ofte bør I ifølge de officielle kostråd spise fisk? 27

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g fisk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre fisk er fx torsk, tun og rødspætter. Hvis man spiser 3 skiver brød med fiskepålæg, får man ca. 100 g fisk. Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen og D- vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. 28

Fede og magre fisk 1. I skal i par svare på de spørgsmål, der står på næste dias. 2. Søg på nettet brug bl.a. www.altomkost.dk og www.2gangeomugen.dk 3. Sammenlign de resultater, I kommer frem til, med de andre grupper. 29

Fede og magre fisk (fortsat) 30

Kend fisk 1. Vælg en fisk I vil arbejde med. 2. Søg informationer om fisken på: www.2gangeomugen.dk 1. Føde 2. Sæson 3. Ernæring og sundhed 4. Tilberedning 5. Levested 3. Indskriv informationerne i et PowerPoint husk billeder. 4. Fremlæg jeres PowerPoint for klassen. 31

Forskellige typer fisk Ørred Laks Sild Rødspætte Tun 32

Fisk hele ugen - madplan Eksempel på madplan Min egen madplan 33

Lav fiskeretter 1. Fremstil forskellige retter med fisk ud fra opskrifterne på de næste dias. Alle grupper tilbereder forskellige retter efter opskrifter, så I får smagt en masse forskellige fisk. 2. Husk at anrette, så de andre grupper får lyst til at smage jeres ret. 34

Lasagne med fisk Til 4 personer Tilberedningstid: 1 time Heraf arbejdstid: 30 min Du skal bruge 1 porre ½ spsk. Olie 2 gulerødder 1 fed hakket hvidløg 1 dl boullion 1 tsk. Tørret oregano 1 tsk. Groft salt Peber 8 fuldkornslasagneplader 400 g laksefilet uden skind Bechamelsovs 2 ½ spsk. Hvedemel 5 dl. Minimælk 1 spsk. Olie fx olivenolie 1 tsk. Groft salt Peber Evt. Revet muskatnød Desuden 50 g revet mild ost, maks. 17 % fedt 200 g broccoli Tilbehør 200 g fuldkornsboller el.lign. 35

Lasagne med fisk (fortsat) Sådan gør du 1. Rens og skær porrer i skiver. Svits dem i olien uden de tager farve. Riv gulerødderne. Kom gulerødder, flåede tomater, hvidløg, bouillon og oregano i. Lad det koge ca. 5 min. Smag til med 1 tsk. salt og peber. 2. Ryst hvedemelet ud i 1 dl kold mælk. Bring resten af mælken og olie i kog i en gryde under omrøring. Tilsæt meljævningen under omrøring. Kog sovsen igennem ca. 5 min. Under omrøring. Smag til med 1 tsk. salt og peber. 3. Læg lasagneplader, grønsagsblanding, 1½ cm tykke skiver af laks og bechamelsovs lagvist i en smurt ovnfast fad. Slut med bechamelsovs og revet ost. Still fadet i ovnen ved 200 grader på midterste ovnribbe ca. 30 min. 4. Del broccolien i buketter og skær stokken i tern. Kog broccolien i usaltet vand ca. 5 min. Afdryp i en sigte. 36

Fiskefrikadeller med pastasalat og grønt Til 4 personer Tilberedningstid: ca. 40 min. Heraf arbejdstid: 40 min. Du skal bruge 500 g sej-eller torskefilet 1¼ tsk. groft salt 1 æg 3 spsk. hvedemel 1 dl minimælk Peber 2 forårsløg ½ peberfrugt 2 spsk. olie til stegning eller 15 g smør og 1 spsk. Olie Desuden 300 g fuldkornspasta fx skruer 250 g broccoli 4 gulerødder 2 spsk. olie fx olivenolie 1-2 spsk. citronsaft 1 tsk. groft salt Evt. basilikumblade, persille eller purløg Tilbehør 200 g fuldkornsboller eller -brød. 37

Fiskefrikadeller med pastasalat og grønt (fortsat) Sådan gør du 1. Skær fisken i tern og findel det i en foodprocessor sammen med 1¼ tsk. salt. Tilsæt æg, hvedemel, mælk og peber og miks det sammen. Kom farsen op i en skål. Snit forårsløgene fint og skær peberfrugt i små tern. Rør det i farsen. 2. Form farsen til 8-12 frikadeller og steg dem i olie eller en blanding af smør og olie. 3. Kog pastaen uden salt efter tidsanvisningen på emballagen. Skær broccolien i buketter og stokken i tern. Skær gulerødderne i stave. Kog grønsagerne med i pastavandet ca. 5 min så de stadig er sprøde. Afdryp pasta og grønsager i en sigte. Kom det i en skål og vend olie og citronsaft i. Smag til med 1 tsk. salt og peber. Vend gerne hakkede krydderurter i. 38

Tips Krydderurter som fx persille, dild eller koriander kan kommes med i foodprocessoren. Fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet porre kan vendes i farsen. Kom 1 spsk. friskreven ingefær og 1 tsk. karry i farsen og server fx sød chilisovs til. Broccolibuketter fra frost kan anvendes. Vælg efter årstid og smag i stedet for kogt broccoli og gulerødder i pastasalaten. Appelsinsaft kan bruges i stedet for citronsaft. Du kan bruge færdige fiskefrikadeller med Nøglehulsmærket. 39

Fiskepakker Til 4 personer Tilberedningstid: ca. 45 min. Heraf arbejdstid: 30 min. Tilbehør 400 g fuldkorns brød samt 50 g pesto (3 spsk.). Du skal bruge 600 g torsk- eller mørk- eller lyssejfilet eller rødfisk 2 porrer 2 persillerødder eller 5 gulerødder, ca. 300 g renset vægt 1 gul peberfrugt 1 æble 20 g bacon i tern 2 spsk. olie 2 spsk. æbleeddike eller citronsaft 1 tsk. groft salt Peber 4 stykker bagepapir 40

Fiskepakker (fortsat) Sådan gør du 1. Skær fisken ud i 4 ens filetstykker. Krydr med 1 tsk. salt og peber. Læg et stykke fisk på hvert stykke bagepapir. 2. Rens porrerne og skær dem i strimler. Skræl persillerødderne og skær dem i tynde stænger. Rens peberfrugten og skær den i små tern. Skær æblet i små tern. 4. Fordel grønsagerne over fisken. Saml papiret op om fisk og fyld. Luk med en papirklips. 5. Stil pakkerne i en bradepande på midterste ovnribbe ved 200 grader i ca. 15 min. Til fisken netop er mør. 3. Svits bacontern i olien et par min. Kom porre, persillerødder, peberfrugt og æble ved og svits det hele sammen 3-4 min. Kom eddike i og kog det op. Krydr med 1 tsk. salt og peber. 41

Stegte rødspætter med persillesovs Til 4 personer Tilberedningstid: 40 min. Heraf arbejdstid: 30 min. Du skal bruge 4 rensede rødspætter, ca. 800 g 1 æg 2 dl rasp 1 tsk. groft salt Peber 15 g smør og 2 spsk. olie til stegning Pynt: persillekviste og citronskiver Persillesovs 15 g smør 4 dl minimælk 2 spsk. hvedemel 2-3 spsk. hakket persille ½ tsk. sukker 1 tsk. groft salt Peber ½ kg grønne asparges Tilbehør 1 kg kartofler (koges uden salt, da resten af retten giver smagen) og 400 g jordbær eller anden frugt.

Stegte rødspætter med persillesovs (fortsat) Sådan gør du 1. Kog kartoflerne. 2. Skyl og tør fiskene med køkkenrulle. Vend rødspætterne i sammenpisket i æg og derefter i rasp krydret med 1 tsk. salt og peber. 3. Steg rødspætterne på en slip letpande i en blanding af smør og olie, til de er gennemstegte, ca. 5 min. på hver side. og hvedemel. Kom det i den kogende mælk under omrøring. Kog sovsen igennem 4-5 min. under omrøring. Smag sovsen til med persille, sukker, salt og peber. 5. Skær eller knæk den træede ende af aspargesene af. Kog aspargesene ca. 3 min. i usaltet vand, da resten af retten giver smagen. 6. Ved servering pyntes rødspætterne med persillekviste og citronskiver. 4. Kom smør i en gryde sammen med 2 dl af mælken og kog det op. Ryst en meljævning af resten af mælken 43

Tips I stedet for rasp kan du bruge 1 dl hvedemel. Vil du gerne have lidt mere saltsmag, kan du tilsætte 1 tsk. groft salt til kartoflernes kogevand. Vil du have lidt mere saltsmag, kan du tilsætte ½ tsk. groft salt til aspargesenes kogevand. 44

Ovnstegte sild med æblesirup Til 4 personer Tilberedningstid: 40 min. Heraf arbejdstid: 30 min. Du skal bruge 400 g rensede sildefileter eller hornfisk 1 tsk. groft salt Peber 40 g dild 30 g pinjekerner eller hakkede mandler ½ dl rugmel 1 spsk. olie fx olivenolie 4 dl æblemost 1 spsk æble- eller hvidvinseddike 2 spsk sukker 2 løg fx rødløg 2 æbler 1 lille savoykål (ca. 300 g renset vægt) 1 tsk. groft salt Tilbehør 1 kg kartofler (koges i usaltet vand, da resten af retten giver smagen). 45

Ovnstegte sild med æblesirup (fortsat) Sådan gør du 1. Klip finnerne af sildefileterne. Krydr fiskene med 1 tsk. salt og peber. Fordel dild og pinjekerner i dem og luk dem sammen. Læg sildene i en smurt ovnfast fad. Lav evt. nogle snit i sildene. Drys rugmel over og dryp med olivenolie. Stil sildene i ovnen ved 200 grader ca. 20-25 min. på midterste ovnribbe til de er gennemstegte. 2. Kog æblemost, æbleeddike og sukker ned til det halve. Skær løgene i både. Skær æblerne i både, og fjern kernehuset. Snit kålen fint. Kom løg, æblebåde og kål i siruppen. Kog det med 5 min. Smag til med 1 tsk. salt og peber. Server æblesiruppen til sildene sammen med kartoflerne. 46

Hvad tror I, fuldkorn er? Kender I nogle produkter, som indeholder mange fuldkorn? Hvilke fuldkornsprodukter kan I lide? 49

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 10 år spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 2 dl havregryn og én skive fuldkornsrugbrød. Når du handler ind, er det en god idé at gå efter Fuldkornsmærket så sikrer du dig, at der er masser af fuldkorn i de produkter, du køber. Det er godt at spise fuldkorn fordi: Det mætter godt Det er med til at forebygge overvægt og sygdomme som fx type 2 diabetes (sukkersyge) Alle skaldelene fra kornet er taget med, og det er i skallen, at vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. 50

Fuldkorn Hvede 51

Fuldkorn (fortsat) 1. Undersøg, hvad fuldkornsindholdet er i de produkter, som læreren har taget med (i %) 2. Vej en portion af hvert produkt, fx 1 bolle, 1 skive brød, 1 skål havregryn (i gram) 3. Beregn, hvor meget fuldkorn (gram) der er i én portion. Vej samme mængde af i det mel/korn, der passer til produktet. 4. Hvor meget fuldkorn bidrager 1 portion med i forhold til anbefalingen på 75 g om dagen (i %)? Beregn for hvert produkt. 5. Lav et forslag til, hvilke produkter man kan spise for at få nok fuldkorn hen over en dag. 52

Fuldkorn hvad og hvorfor? Gå ind på: Altomkost.dk > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Fuldkorn Svar på nedenstående spørgsmål 53

Fuldkornslogoet I skal i denne opgave smage, se og føle på madvarer med og uden Fuldkornslogoet. 1. Smag, se og føl på madvarerne og udfyld arket (se næste dias). 2. Jeres lærer fortæller de rigtige svar. 3. Kig på de forskellige varedeklarationer hvordan er fuldkornsindholdet i madvarerne med Fuldkornslogoet i forhold til dem uden mærket? 54

Fuldkornslogoet (fortsat) 55

Lav jeres egne fuldkornsboller I skal gå i skolekøkkenet og bage fuldkornsboller ud fra opskriften på næste dias. Når I bager disse fuldkornsboller, er det op til jer selv at vælge hvilken slags fuldkornsmel, I har lyst til at bruge. 56

KLIK FOR AT REDIGERE I MASTEREN Fuldkornsboller I skal bruge 50 g gær 3 dl vand 1 ¼ dl surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt 1 tsk. groft salt 360 g fuldkornsmel (valgfrit hvilket fuldkornsmel) 300 g hvedemel Tilbehør Vand 2-3 spsk. Sesamfrø Sådan gør I 1. Rør gæren ud i lunken vand. Tilsæt surmælksprodukt, fuldkornsmel og salt. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. 2. Ælt dejen til den er smidig. 3. Form 10, lidt flade, boller. Lad dem hæve i ca. 20 min. 4. Pensl bollerne med vand og drys med sesamfrø. 5. Bag bollerne ved 200 grader i 20-25 min. midt i ovnen. 57

Lav en salat 1. I skal gå i skolekøkkenet og lave en salat ud fra opskriften på næste dias. I opskriften står der, at man kan bruge forskellige fuldkornsprodukter. I skal bruge det, som jeres lærer har givet jer alle grupper får noget forskelligt. 2. Anret salaten flot i en skål, så de andre grupper får lyst til at smage jeres salat. 58

Salat I skal bruge 2 dl fuldkornsprodukt (bulgur, couscous, spelt, ris) ½ spidskål ½ agurk ½ cantaloupe- eller galiamelon 2½ dl fine ærter optøet fra frost 1½ dl grøn pesto 2 dåser tun i vand evt. ½ rødløg i små tern og basilikumplade til pynt Tilbehør 200 g fuldkornsboller eller -brød Sådan gør I 1. Kog fuldkornsproduktet efter anvisning på emballagen, men uden salt, da resten af retten giver smagen. 2. Kom fuldkornsproduktet i en sigte og lad det afdryppe. 3. Snit spidskålen fint. Skær agurk og melonkød i tern. 4. Vend pestoen i fuldkornsproduktet. Hæld vandet fra tunen, og tilsæt det og de øvrige ingredienser til fuldkornsproduktet. 5. Pynt med rødløg og basilikumblade og server salaten med fuldkornsboller. 59

Hvilke typer kød kender I? Hvilke typer kødpålæg kender I? Hvad vil det sige, når noget er magert? 62

Kød indeholder vigtige stoffer, som kroppen har brug for. Bl.a: Proteiner Vitaminer (fx B-vitaminer) Mineraler (fx jern, zink og selen) Når man vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får man de gode næringsstoffer fra kødet og ikke så meget mættet fedt. For meget mættet fedt er ikke sundt for kroppen (kan øge risikoen for hjertekarsygdomme). Fødevarestyrelsen anbefaler: At man vælger kød og kødprodukter med max 10 % fedt At man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin (ca. 700-750 g rå vægt). Det svarer til 2-3 gange til aftensmad om ugen og lidt kødpålæg. 63

Nøglehullet 1. Foran jer har I et produkt med og et uden Nøglehullet. Kig på de to produkters varedeklarationer. 2. Hvilke forskelle ser I? 64

Sans kødudskæringer I skal tilberede tre forskellige kødudskæringer ud fra opskriften på næste dias. Undersøg følgende før og efter tilberedningen: 1. Undersøg det rå kød: Se og duft til kødet. Beskriv farven på kødet. Hvordan vil du beskrive duften? Hvor sidder fedtet på kødet? 2. Undersøg mens du spiser: Hvad skal der til for, at du siger: Uhm..., når du spiser kød? Hvilke ord bruger du, når du beskriver et lækkert stykke kød? Skærer du fedtet fra, inden du spiser kødet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke retter med kød er dine yndlingsretter? Hvorfor? 65

Svinekød I skal bruge (tilberedningstid ca. 15 min.) 1 svinemedaljon, ca. 2½ cm tyk 1 svinekotelet, ca. 2 cm tyk 1 nakkekotelet, ca. 1½ cm tyk 3 knivspids salt (en pr. kødstykke) Peber 1 spsk. Rapsolie Sådan gør I 1. Dup kødet tørt med køkkenrulle. 2. Krydr med salt og peber. 3. Varm olien på en pande ved høj varme. Det skal syde, når kødet kommer på panden. 4. Brun alle 3 kødudskæringer 1 minut på hver side. Skru derefter ned til middel varme, og steg dem færdige til de er lige netop gennemstegte. Materialer Køkkenrulle 1 pande 1 paletkniv Stegetid efter bruningen Medaljoner: ca. 2 min. på hver side. Koteletter: ca. 3 min. på hver side. Nakkekoteletter: 4-5 min. på hver side. 66

Hvilke mejeriprodukter kender I? Hvad betyder magre mejeriprodukter? Hvorfor skal vi helst spise magre mejeriprodukter? 69

Mejeriprodukter indeholder bl.a.: Proteiner Vitaminer Mineraler (fx calcium) Det er passende at drikke ¼-½ liter mælkeprodukt hver dag. Vælger man magre mejeriprodukter, og ikke de fede, får man mindre mættet fedt. For meget mættet fedt er ikke er sundt for kroppen, da det kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger magre mejeriprodukter: Fx skummetmælk, minimælk eller kærnemælk (mælkeprodukter) Fx yoghurt med max 0,7% fedt (surmælksprodukter) og oste med maks. 17 % fedt (30 +). 70

Blindsmagning af mælk 1. Mon I kan smage, hvad der er hvad? 2. Kig på næringsdeklarationen på de fire mælkekartoner. Hvilke forskelle er der i mængden af fedt? Smagsprøve nr. 1 Skummetmælk Minimælk Letmælk Sødmælk 2 3 4 71

Forsøg med mælk I skal bruge 3 måleglas 100 ml 1 måleglas 10 ml 1 pipette 100 ml økologisk skummetmælk 100 ml økologisk letmælk 100 ml økologisk sødmælk Sudan III-opløsning Sådan gør I 1. Hæld de tre mælk i hvert sit 100 ml måleglas. 2. Tilsæt 2 ml Sudan III-opløsning i hvert af de tre måleglas med pipetten 3. Sæt en hånd på glasset som låg og ryst. 4. Lad blandingen stå i 15-30 min. 5. Hvad ser I? 72

Blindsmagning af dip 1. Tilbered de forskellige dip ud fra opskriften på næste dias 2. Mon I kan gætte hvilket surmælksprodukt, de forskellige dip er lavet på? 3. Sæt ord på, hvordan de forskellige dip smager 4. Kig på næringsdeklarationen på de fire surmælksprodukter 5. Hvilke forskelle er der i mængden af fedt? Smagsprøvenr. Skyr Ca. 0,2 % Fromage frais ca. 0,3 % Cremefraiche 9 % Cremefraiche 38 % 1 2 3 4 73

Opskrift på dip I skal bruge (4 personer) ½ dl purløg 1 dl surmælksprodukt (skyr, cremefraiche 9 %, cremefraiche 38 %, fromage frais) 4 gulerødder Sådan gør I 1. Skyl purløg og hak det. 2. Hæld surmælksproduktet op i en skål, tilsæt purløg og rør rundt. 3. Stil dippen på køl. 4. Skræl gulerødderne og skær dem i stave. 74

Kender I nogle fødevarer og produkter, der indeholder meget fedt? Hvorfor er det mon vigtigt for os at få fedt? Hvorfor må vi ikke få for meget fedt? Hvad tror I, mættet fedt er hvilke fødevarer er der mon mættet fedt i? 77

Kroppen har brug for fedt. For meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, derfor skal man spare på mættet fedt. Vælg planteolier (fx rapsolie og olivenolie), flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Eksempler på fødevarer med umættet fedt: planteolier som fx olivenolie og rapsolie, avokado, nødder og fede fisk som fx laks, makrel, ørred og sild. 78

Kend fedtet I skal lave to plancher på computeren, som viser i hvilke fødevarer, der er et højt indhold af mættet og umættet fedt. Mættet fedt Fx fede kødprodukter, fuldfede oste, fede mejeriprodukter og smør Umættet fedt Fx planteolier, avokado, nødder, laks, makrel og sild 79

Spis mindre mættet fedt hvordan? 1. Skriv i jeres eget felt de måder, I tænker, at man kan spare på det mættede fedt. 2. Fremlæg hver især jeres punkter for gruppen. 3. Bliv enige om tre gode måder at spare på det mættede fedt skriv dem i det midterste felt på arket: Mødes på midten. 80

Spis mindre mættet fedt hvordan? (fortsat) Mødes på midten Hvordan kan man spare på fedtet? 81

Fra mættet til umættet fedt 1. Læs opskriften på næste dias igennem 2. Kig på, hvordan I kan ændre i opskriften, så der skæres mest muligt ned på det mættede fedt. Når det er muligt, skal I erstatte det mættede fedt med umættet fedt. 82

Porre-gulerodstærte Du skal bruge Dej 2½ tsk. blødt smør 90 g hvedemel, 1½ dl 120 g rug- eller grahamsmel (2 dl) ¼ tsk. groft salt 1 æg 3½ spsk. vand 1 spsk. hvedemel til udrulning Fyld 2 porrer eller 3 store løg 4 gulerødder eller 2 persillerødder, 280 g 100 g oksekød, 16-20 % fedt 3 æg 1½ dl sødmælk 1 spsk. hvedemel ½ tsk. groft salt peber 50 g reven ost Tilbehør 300 g fuldkornsboller eller brød 1 agurk i stænger 83

Porre-gulerodstærte (fortsat) Sådan gør du 1. Pensl en tærteform med 24 cm i diameter med 1 tsk. af smørret. 2. Kom resten af smørret i en skål med hvedemel, rugmel og salt. 3. Saml dejen med æg og vand. 4. Lad dejen hvile tildækket 30 min. i køleskabet. 5. Tænd ovnen på alm. ovn 175 grader 6. Drys lidt mel på et bord og tryk dejen lidt ud på et bordet. 7. Drys lidt mel over dejen og udrul dejen med en kagerulle. 8. Kom dejen i formen. Forbag bunden i 10 min. på midterste ovnribbe. 9. Rens og skyl porrerne godt. Skær dem i tynde skiver. 10. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. 11. Svits oksekødet på en pande. 12. Rør oksekød, porrer, gulerødder, æg, mælk, hvedemel, salt, peber og ost sammen i en skål. Fordel massen i tærteformen. 13. Bag tærten ca. 45 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe til den er gennembagt og gylden. 84

Hvad er salt egentlig for noget? Hvordan tænker I, man kan spare på salt i sin hverdag? 87

Børn og voksne over 9 år bør højst indtage 5-6 g salt om dagen For meget salt kan være medvirkende årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og visse kræftformer. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter, fastfood og morgenmadsprodukter bidrager også med en del. Det er en god ide, at man smager på maden, før man salter, både når man laver mad og ved bordet. 88

Bliv klog på salt Gå ind på: www.altomkost.dk > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Salt Du får 1 min. til at skimme hjemmesiden og finde svar på disse spørgsmål: 1. Hvor meget salt får mænd dagligt i gennemsnit? 2. Hvad skal saltindholdet ned på dagligt? 3. Nævn to helbredsproblemer, man kan få ved at spise for meget salt? 4. Nævn 5 fødevarer, der har højt saltindhold? Bagefter skal du gå mere i dybden med hjemmesiden. Læs teksten og skriv de informationer, du skal finde, ind i et to-kolonne-skema. Se spørgsmålene i skemaet på næste dias. 89

Bliv klog på salt (fortsat) 90

Regn med salt - Janne og Mortens måltid Janne og Morten er på skovtur sammen. De smurte madpakker sammen, inden de tog af sted. Du skal beregne, hvor meget salt Janne og Morten spiser. På en næringsdeklaration står der ikke altid, hvor meget salt der er i varen, men hvor meget natrium der er. I skemaet på næste dias kan du se, hvor meget natrium de forskellige fødevarer indeholder. Du skal gange dette tal med 2,5 for at få, hvor meget salt det er Ex: 0,5 g natrium i 100 g rugbrød 0,5 * 2,5 = 1,25 g salt i 100 g rugbrød Hver madpakke indeholder: 100 g fuldkornsrugbrød, 20 g leverpostej, 30 g agurk, 10 g spegepølse, 10 g makrel i tomat, 100 g gulerod, 130 g æble, 500 g vand. 91

Regn med salt - Janne og Mortens måltid (fortsat) 92

Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker? Hvornår mener I, det er i orden at spise slik, kager og drikke sodavand? Hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? 95

6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Når man spiser søde sager, er der ikke så meget plads til sund mad, og så er der en risiko for, at man bliver overvægtig. Fødevarestyrelsen anbefaler, at skolebørn højst spiser 45-55 g sukker om dagen (Der er 50 g sukker i ½ liter sodavand). Man kan spare på sukkeret ved: Ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag. Slukke tørsten i vand. Spise frugt i stedet for andre søde fristelser, fx til mellemmåltid og dessert. 96

Gæt på sukker 1. Se på, hvor meget sukker forskellige produkter indeholder kig på de efterfølgende dias. 2. Hvor meget sukker anbefales børn i jeres alder højst at spise om dagen/om ugen? 97

Gæt på sukker (fortsat) Hvor mange sukkerknalder tror I, hvert produkt indeholder? 98

Gæt på sukker (fortsat) En sukkerknald svarer til ca. 2 gram 99

Lav smoothie 1. Fremstil en smoothie ud fra opskriften på næste dias. 2. Udregn hvor stort sukkerindholdet er i smoothien. Gå ind på www.foodcomp.dk. NB: Hvis I bruger frosne bær, så husk at koge dem et minut, så I er sikre på at undgå virus. 3. Sammenlign sukkerindholdet i opskriften på smoothien med sukkerindholdet i 1 liter cola. Hvis I vil lave smoothien derhjemme, kan I bytte frugten ud med andre frugter kun fantasien sætter grænser! 100

Smoothie (fortsat) Det skal du bruge Ca. 1 kg friske, rensede og bær (evt. frosne bær) 1 banan 2 dl yoghurt naturel max 0,5% fedt 2 dl appelsinjuice 4 spsk. citronsaft 16 isterninger Sådan gør du 1. Rens bærerne godt og skræl bananen og kom dem i blenderen (hvis bærerne er frosne, skal de koges 1 min. i en gryde, inden de kommes i blenderen.) 2. Kom yoghurt, appelsinjuice og isterninger i en blender. 3. Blend godt til det har en god konsistens. 4. Smag til med citronsaften. 5. Server i glas med sugerør og frugtpynt. 101

Hvad drikker I i løbet af en uge? Hvad drikker I mest af? Hvad, synes I, slukker tørsten bedst? Hvorfor er det vigtigt, at man drikker vand? 104

Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker ens væskebehov uden at man tager på i vægt. I Danmark, hvor det ikke er så varmt, er det som regel nok at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet. Drik vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. 105

Energi i drikkevarer Gå ind på: Altomkost.dk > Test-dig-selv > Madberegneren Undersøg energiindholdet i: juice, vand, saft og skummetmælk. Svar på følgende: 1. Hvor mange glas vand kan du drikke, før du når op på samme energiindhold som to glas saftevand? 2. Hvor meget energi indtager du, hvis du drikker 1 glas juice til morgenmad, 2 glas saftevand i løbet af dagen og 2 glas skummetmælk til aftensmaden? 3. Hvor meget energi indtager du, hvis du drikker 1 glas skummetmælk til morgenmad, 2 glas vand i løbet af dagen samt 1 glas vand og 1 glas skummetmælk til aftensmaden? 106

Reklamér for vand 1. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man slukker tørsten i vand. I skal i små grupper lave en reklame, der udbreder budskabet til unge mennesker 2. Skal det være en trykt eller levende reklame? 3. Skal det være en idol-, skræmme- eller ekspertreklame? 4. Lav jeres reklame 5. Præsenter jeres reklame for resten af klassen 107

Vand med smag 1. Hvordan kan du få vand til at smage af noget, uden energiindholdet øges betydeligt? 2. Kom med ca. 5 ideer til, hvad man kan tilsætte vandet? 108

Lav iste og citronvand Iste Citronvand Du skal bruge Du skal bruge 1 liter vand Hvid, grøn eller rød te Isterninger Evt. et par stilke citronmelisse og lidt friske bær 1 liter vand 1 økologisk citron Isterninger Sådan gør du Sådan gør du Lav teen og stil den på køl. Inden servering kommes lidt citronmelisse, friske bær og isterninger i teen. Vask citronen og skær den i skiver eller små både (fjern stenene). Hæld koldt vand i en kande og tilsæt citroner og isterninger.