Maskerade for millioner.



Relaterede dokumenter
[Klager] har klaget over, at TV2 Nord har bragt en udokumenteret og ukorrekt oplysning. Han har også klaget over TV2 Nords sagsbehandling.

Kendelse. afsagt den 5. september Sag nr og [Klager] mod. Kolding Ugeavis. JydskeVestkysten

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr ,00 udover købesummen.

Klager. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Geisler og Martin Rønne Østerbrogade København Ø

Undertegnede skal herved forespørge foreningen om tilladelse til overdragelse af andelsbevis [sælgers navn og boligens nr.] til [klagers navn].

NYKØBING - Ved dekret af 28. august 2018 har Skifteretten i Holbæk taget [Klagers far], [Adresse], under konkursbehandling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Klagerne. J.nr aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

[Klager] har klaget over, at han ikke blev oplyst om, at en telefonsamtale blev optaget, og at optagelsen efterfølgende er afspillet i Radio24syv.

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. Dan Risør Slotsgade Hillerød

Klager. J.nr aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center Solrød Strand

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Karakteropslag dato:

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

Klager modtog den 12. januar en ordrebekræftelse, hvorpå der blot stod de 4 deals.

KENDELSE. Indklagede havde en fritidsgrund til salg, som klagerne ønskede at købe.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Klager. J.nr UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Kendelse. afsagt den 15. maj Sag nr [Klager] ApS. mod. Bornholm.nu

Jeg skal nok sørge for, at få disse tilvalg med i skøderne Af salgsopstilling dateret den 28. september 2006 fremgår ikke noget om P-plads.

KENDELSE. Det fremgår af sagen, at klagerne henvendte sig til indklagede med henblik på at få bistand ved en handel.

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé Køge

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, efter at klager ikke accepterede et købstilbud, har krav på betaling af vederlag.

Revisionsfirmaet Georg Mathiasen i/s Vølundsvej 6, Torvet 8230 Åbyhøj. København den 21. december 2007

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé København SV Att.: Reklamejura. København den 5. september 2007

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade København S

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KENDELSE. Indklagede havde 3 ejerlejligheder til salg i en ejendom. Klagerne var interesserede i at afgive bud på en af ejerlejlighederne.

Jeg vil i den forbindelse bede dig indbetale følgende på vores klientkonto i [ ]:

Klager. J.nr li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. DiBa Bolig A/S Axeltorv Næstved

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

København, den 11. september 2014

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

Klager. København, den 8. marts 2010 KENDELSE. ctr. Gunnar Broholm under konkurs v/dahl advokatfirma Kaj Munks vej Herning

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Klagerne. J.nr aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har krav på betaling af et vurderingshonorar som krævet.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede ikke foretog kurssikring for klager.

1 Sagsfremstilling TV2 Nord bragte den 28. september 2016 kl nyhedsindslaget Børnekræftforening mistænkes for fup og svindel.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

meddelelse

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

Kontrolafgift på 600 kr. samt 3 rykkergebyrer på i alt 300 kr.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk *

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har direktør D på vegne af Virksomhed X klaget over indklagede.

Klager. J.nr li. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene Viborg

Klager. J.nr UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade Løkken

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 10. december 2015.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes indklagede, at klager ikke erhvervede en ejendom, som klager var interesseret i.

Klager. J.nr li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé København SV Att.: Reklamejura. København den 23. august 2007

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

REJST: Kunstnerparret i Kongegaardens legatbolig er rejst efter at være sagt op.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Jeg formoder at de hårde hvidevarer mine døtre så i lejligheden, følger med i salget og at der ikke overtages gæld ud over købesummen.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Klagerne. København, den 2. oktober 2008 KENDELSE. ctr. Lars Blach Skovstjernevej Randers

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: og

Sagsfremstilling Af Pressenævnets kendelse af 30. oktober 2017 i sag nr fremgår blandt andet:

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes.

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II

Klager. Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2018 KENDELSE. mod. Lone Bøegh Henriksen A/S Søborg Hovedgade Søborg

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

København, den 27. juni 2011 J. nr K E N D E L S E

kendelse: Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

København, den 14. maj 2008 J.nr

Transkript:

Maskerade for millioner. Efter en langvarig korrespondance med TV 2 klagede NN franchisekonsulent og tidligere indehaver af et designfirma 19. januar til seernes redaktør over at være blevet fremstillet i programmet Operation X: Maskerade for millioner, som blev sendt på TV 2 2. april 2009. NN er som led i denne korrespondance blevet rådgivet vedrørende mulighederne for at klage til Pressenævnet og seernes redaktør. Klagen tog udgangspunkt i det forhold, at hun forud for udsendelsen havde fremsendt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at det kunne have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvis optagelser til brug for programmet blev vist i tv. Erklæringen fra Den Affektive Dagklinik under Region Hovedstadens Psykiatri vurderede endvidere, at en visning af optagelserne ville modvirke nødvendig lægelig behandling. Mit svar af 26. februar 2010: Kære NN Tak for din mail af 19. januar 2010, hvor du klager over det forhold, at en erklæring fra overlæge Jens Knud Larsen fra Psykiatri Center Gentofte af 6. februar 2009 ikke har haft opsættende virkning i forhold til programmet Operation X: Maskerade for Millioner, som blev sendt på TV 2 DANMARK 2. april 2009 kl. 20 samt 8. april kl. 00.55. Sagen blev endvidere, i anonymiseret form, ganske kort omtalt i en opsamlingsudsendelse, Operation X: Fupmagerne går fri, 17. september 2009 kl. 20. Dette program blev genudsendt 22. september kl. 01.55. Du har i din klage anført, at det kunne have forfærdelige konsekvenser, hvis man ikke tog lægeerklæringen til efterretning. Du og din advokat har i henhold til klagen ikke i forløbet ønsket at fremsende uddybende oplysninger om det angivne sygdomsforhold, idet som du skriver - en yderligere detaljeret information fra min side ville være en yderligere krænkelse af privatlivets fred. Du henviser i den forbindelse til lægers tavshedspligt, idet du samtidig anfører, at du var alvorligt syg, og ikke i stand til, at kunne udtale mig eller bare hjælpe advokat og andre, der ønsker at give et helt andet nuanceret billede af det programs anklager. I din klage skriver du desuden om et tilfældigt møde med programvært Morten Spiegelhauer i en butik i hovedstadsområdet i begyndelsen af januar 2010. Han mente jeg derfor nok hadede ham i dag men det gør jeg ikke fordi han både smadrede og reddede mit liv MEN programmet burde aldrig have været vist fordi jeg nu ikke bare i fremtiden skal forsvare og kæmpe mod det MEN jeg er også nødt til, at fortælle jeg har været syg som burde være en privat sag og hvad jeg fejlede!, skriver du i klagen. Jeg har i forbindelse med min behandling af din klage taget udgangspunkt i den korrespondance, der har været mellem dig og redaktionen på Operation X, blandt andet via Trine Lindahl, samt mellem din advokat Michael Havemann og TV 2s advokat Pernille Stærke. Jeg har desuden gennemgået den dokumentation i form af bilag, som du har fremsendt dels via advokat Michael Havemann i starten af marts 2009, dels i forbindelse med din klage til TV 2 fremsendt til undertegnede 6. maj 2009.

Min afgørelse tager således afsæt i det beslutningsgrundlag, der var til stede, inden TV 2 besluttede sig for at sende programmet 2. april 2009. Baggrund for programmet: Ifølge Bastard Film A/S (i dag Monday Media ApS), som har produceret Operation X: Maskerade for millioner for TV 2 DANMARK A/S, var udgangspunktet for programmet flere af hinanden uafhængige henvendelser vedrørende dine forretningsmetoder, hvoraf henvendelserne fra de tidligere ejere af Mille K., Morten og Vibeke Kemner og den tidligere ejer af Zanz, Dorthe Mortensen blev nærmere behandlet i udsendelsen. I redegørelsen fra Bastard Film A/S, som fremgår af TV 2s advokat Pernille Stærkes brev til din advokat Michael Havemann 2. marts 2009, hedder det således: Ifølge Morten og Vibeke Kemner kom de i kontakt med NN i forbindelse med deres ønske om at udvide deres forretninger i udlandet. NN skulle yde hjælp i form af konsulentbistand. Morten og Vibeke Kemner har fortalt, at NN i den sammenhæng solgte sine ydelser som franchise-ekspert, blandt andet på baggrund af lignende arbejde for en række andre tøjfirmaer. For eksempel har NN påstået, at hun på samme tidspunkt, hvor hun skulle arbejde for Mille K, arbejdede for Brandtex. Brandtex betalte hende én million kroner om måneden. Hun skulle derfor have det samme beløb for sit arbejde hos Mille K. Dette udsagn er underbygget af den faktiske mail, som NN den 20. februar 2003 sendte til Morten Kemner. I mailen skrev NN: Jeg tjener 1 mio. om måneden for mit arbejde hos Brandtex. Denne påstand har redaktionen i efterprøvet hos den daværende administrerende direktør for Brandtex, Michael Kærgaard. Han har oplyst, at NN ikke tjente en krone hos Brandtex. Det eneste han kender til hende, er to samtaler hun har været til i firmaet vedr. stillinger hun ikke fik. I stedet for at sælge Mille K som franchise i udlandet vendte NN, ifølge Morten og Vibeke Kemner, tilbage til dem med et tilbud om at sælge hele virksomheden til et firma ved navn ASCG i Dubai. Disse oplysninger er ifølge Bastard A/S underbygget i rigeligt omfang i form af skriftlig dokumentation. Blandt andet foreligger der en betinget overdragelsesaftale udfærdiget af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard. I den sammenhæng overførte Mille K 4,4 millioner kroner for NNs arbejde til Belselah Consultancy i Dubai. Redaktionen på Bastard Film A/S er i besiddelse af dokumentation for, at der efterfølgende blev overført penge fra Dubai, til NNs konto i Danmark. Salget af Mille K blev aldrig til noget, da direktøren og bestyrelsesformanden for selskabet i Dubai, ifølge NN pludselig kom ud for et voldsomt biluheld, hvor den ene døde og den anden blev lammet. Morten og Vibeke Kemner har efterfølgende, med hjælp fra det danske konsulat i Dubai, forgæves forsøgt at opspore de pågældende personer. Der er heller ingen registrering af firmaet ASCG i selskabsregisteret i Dubai. Efter dette forløb blev NN indkaldt til møder via Mille K s advokat, Rolf Ussing, men NN dukkede ikke op til disse møder. Redaktionen har skriftlig dokumentation i form af de breve advokat Rolf Ussing har skrevet. I relation til firmaet Zanz handlede det igen om en overdragelse af virksomheden. Ifølge Dorthe Mortensen var det i første omgang NN selv, via Aaen of Scandinavia, der skulle skal overtage Zanz. Senere var det Lily Enterprises, der skulle overtage Zanz. Redaktionen ligger inde med skriftlig dokumentation herfor. Dorthe Mortensen betalte penge til NN, angiveligt til vareprøver, men der dukkede aldrig nogen prøver op. Ifølge Dorthe Mortensen fortalte NN, at der var penge på vej fra den engelske investor, John Lister. John Lister

har overfor Bastard Film fortalt, at han oprettede Lily Enterprises på Gibraltar i januar 2008 i forbindelse med samarbejdet med NN. Ifølge John Lister skulle Aaen of Scandinavia lægges ind under Lily Enterprises, da NN ikke kunne starte firma i Danmark på grund af personlig konkurs. John Lister har endvidere fortalt, at han aldrig har været interesseret i at købe Zanz. Ifølge Dorthe Mortensen betalte hun 493.000 kr. til NN, hvilket hun kan dokumentere via kontooverførsler og bilag fra NN. NN har overfor Dorthe Mortensen erkendt, at hun skylder hende disse penge. Det har vi dokumentation for, på en optagelse fra et møde de holder på D Angleterre. NN erkendte det også, da hun blev interviewet til programmet. Ifølge Dorthe Mortensen manglede hun de 493.000 kr. til at betale moms og lønninger, hvorefter hun gik konkurs. De 493.000 kr., som Dorthe Mortensen bl.a. skulle bruge til at betale moms og lønninger i Zanz, har NN blandt andet brugt til tøj, møbler og gardiner i sin private husholdning. Dette kan ifølge Bastard Film dokumenteres via bilag. Et beløb på 60.000 kr. som Dorthe Mortensen af NN fik oplyst blev brugt til betaling af det franske firma Alviolor, blev i stedet sat direkte ind på NNs konto. Dokumentationen for dette findes i form af et kontoudtog. Dorthe Mortensen har i banken fået bekræftet, at kontoen som pengene blev overført til, tilhørte NN. I forbindelse med sine forretninger med både Mille K og Zanz fremkom NN med en række påstande om hendes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Disse oplysninger, er for en stor dels vedkommende også offentligt tilgængelige i det CV, som NN har lagt ud på hjemmesiden Linkedin. For at dokumentere, hvad hun siger om sig selv i forretningsmæssige sammenhænge, optog Bastard Film et møde i virksomheden Ticket to Heaven, hvor NN sagde følgende:..samtidig tog jeg også en uddannelse på Harvard i USA. Det var mere business orienteret og det var så franchising der blev min core business. Redaktionen har kontaktet Harvard University, der ikke har nogen registrering af NN som studerende. Da vi interviewer NN om dette, indrømmer hun da også, at hun ikke har en Business uddannelse på Harvard, men at hun har taget et engelsk kursus der. Ifølge NNs CV, var hun i 1989 ansvarlig for åbningen af samtlige McDonald s restauranter i Skandinavien: I became responsible for all McDonald s units from the day one it was decided to open somewhere till it was actually finished and ready to be opened. Ifølge Christian Madsen, som er administrerende direktør i McDonald s Danmark A/S, arbejdede NN som sekretær i McDonald s, og var altså ikke ansvarlig for det hun påstår. Ifølge NNs CV var hun International Merchandise Manager i Ecco A/S. Ecco A/S har sendt redaktionen en erklæring, hvori de skriver, at hun har været ansat som International Merchandiser, men ikke som International Merchandise Manager. Om Foodcorp/Miss Jensen skriver NN i sit CV: This company was based on a business idea that was created by me. It was a food based concept based on Scandinavian food products sold through own franchise based units. In the end of 1997 we had orders representing on a world wide basis for more than Euro 100 million. In 1997 His Highness office in Abu Dhabi bought the rights for the Middle East. I lived in Dubai for a period of time during this assignment.

På mødet hos Ticket to Heaven siger hun: Hvis I tager herhjemme i dag, alt hvad der på tankstationer er med wienerbrød og småkager det har jeg startet i tidernes morgen og flyttede til Jylland til Vejen til Brørup tror jeg det hedder. Og så gik vi i gang med at planlægge en fabrik dernede og så skulle vi producere alle vores produkter på bake off lavet i et totalt franchise koncept på dansk. Pastry, buttercookies, gourmet, kaffe, te og det hele - og gik i gang med at lancere det i udlandet. Ifølge Viggo Momsen, som er tidligere medlem af Brørup Erhvervsinvest, der stillede lokaler til rådighed for virksomheden, blev der aldrig bagt så meget som en småkage i det firma. Om hendes arbejde i firmaet Cultivator siger NN på mødet med Operation X: Jeg kom til Cultivator på et tidspunkt og sad og arbejdede oppe i Hørsholm med franchise. Jeg har stort set haft ansvaret for Sydafrika, England og hele Skandinavien og har haft rigtigt mange store kendte kunder herhjemme og i udlandet og har udviklet flere koncepter. Ifølge Claes Hestehave, direktør for Cultivator, er dette ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Om Aaen of Scandinavia siger NN på mødet med Operation X: Jeg har udviklet et skandinavisk livsstilskoncept for fire år siden. Brugte næsten 20 millioner på det fik tilbudt 160 millioner for rettighederne her i sommer. Har aldrig nogensinde fået det på markedet endnu, men det er alt indenfor beklædning, fødevarer det er tøj, cremer, parfumer, kosmetik alt med bolig. Bastard Film har talt med følgende investorer, der ifølge dem selv har skudt omkring tre millioner kroner i NNs koncept: Søren Glud, Sigge Enk, Steen Gede fra Unicare, John Lister, Henrik Ø. Madsen, Jakob Brusgaard Larsen fra Jysk. Ingen af de nævnte investorer kan genkende NNs udlægning af projektets status. Bastard Film har i den sammenhæng også talt med Rene Gundesbøl, der har udført arbejde for 240.000 kr. i forbindelse med udarbejdelsen af en reklamefilm. Pengene har han dog ikke fået betalt. Bastard Film har også talt med kommunikationsbureauet GCI Mannov, der siger de har udført arbejde for 30.000 kr. uden at de har fået betaling. Så vidt redegørelsen fra Bastard Film A/S som citeret i brevet fra Pernille Stærke 2. marts 2009. Oplysninger vedrørende sygdomsforholdet: TV 2 DANMARK A/S og redaktionen på Bastard Film A/S har forud for programmets udsendelse modtaget skriftlige oplysninger vedrørende dit sygdomsforhold. Første gang var 3. februar i en mail fra dig til journalist Sofie Rud på redaktionen af Operation X. JEG ER SYGEMELDT - OG HOSPITALSINDLAGT! - HVAD GØR VI?, skrev du, og fulgte dagen efter op med endnu en mail: Kære Sofie Tak for din omsorg.

Som tidligere nævnt vil jeg naturligvis meget gerne svare på de spørgsmål I måtte have. I den kommende periode er den eneste mulighed et skriftligt interview. I må derfor sende nogle mere præcise spørgsmål end dem, du tidligere har sendt. Så vil jeg svare på dem og fremlægge relevant dokumentation. Jeg vil fortsat også gerne vide, hvornår programmet planlægges bragt. Ser frem til at høre fra jer. Mvh NN 10. februar sendte Trine Lindahl en mail til TV 2s redaktør Lasse Bjerre med en kopi af en erklæring fra overlæge Jens Knud Larsen fra Den Affektive Dagklinik under Region Hovedstadens Psykiatri, af hvilken det fremgik, at på given foranledning skal det herved erklæres, at det skønnes at have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for ovennævnte [NN, min anmærkning L.B.], hvis en tv-optagelse til programmet Operation X vises i tv. En sådan eventuel visning vil også modvirke nødvendig lægelige behandling. 19. februar 2009 omtalte advokat Michael Havemann i et brev til TV 2s advokat Pernille Stærke i indirekte vendinger erklæringen fra overlæge Jens Knud Larsen, idet han fastslog, at et program som dette vil altid være voldsomt skadende for den person, der omtales og dennes børn og øvrige familie. Som De allerede er orienteret om, vil skaden konkret for min klient som følge af hendes tilstand være så meget desto mere alvorlig, skrev advokat Michael Havemann, som tilføjede: På denne baggrund skal jeg meddele følgende: Jeg indskærper Deres forpligtelse til at foreholde min klient samtlige de konkrete direkte og indirekte beskyldninger, programmet vil indeholde samt påståede bevisligheder herfor, således at der gives reel mulighed for at afvise/bevise disse. Jeg beder samtidig om, at De genovervejer relevansen af de faktiske oplysninger, som er efterspurgt i emailen af 9. februar til min klient fra redaktionschef Kasper Vilsmark fra Bastard Film A/S, således at min klient ikke holdes fuldtidsbeskæftiget ved at fremskaffe unødvendigt/ligegyldigt materiale. 30. marts fulgte advokat Havemann op med endnu et brev til Pernille Stærke, hvor det angivne sygdomsforhold blev omtalt: I Deres brev af 26. marts 2009 omtaler De endvidere, at TV 2 og/eller Bastard Film A/S ikke har modtaget nogen dokumentation for, at NN er syg. Dette bestrides, idet det gøres gældende, at den allerede fremsendte erklæring fra overlæge Jens Knud Larsen i tilstrækkeligt omfang dokumenterer, at min klient er syg, og det kan ikke i denne forbindelse pålægges min klient at fremskaffe yderligere dokumentation og/eller konkretiserende oplysninger om hendes sygdom/sygdomsforløb. Det er klart, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis TV 2 vælger at sende udsendelsen på denne baggrund. TV 2s holdning

TV 2 DANMARK A/S og Bastard Film A/S har fra starten af forløbet fastholdt, at den samfundsmæssige interesse i at få indsigt i de mekanismer, der får mennesker til at foretage store investeringer eller foretage ansættelser på grundlag af gode kommunikationsevner og pyntede baggrunde, titler mv. overstiger hensynet til NN, som det hed i et brev fra TV 2s advokat til advokat Michael Havemann 10. marts. Samtidig har man, som det for eksempel anføres i Pernille Stærkes brev af 2. marts, i overensstemmelse med de presseetiske regler forelagt dig de anførte kritikpunkter, ligesom man har givet dig mulighed for genmæle. Dette skete ifølge det oplyste første gang 28. januar 2009, hvor samtalen varede i ca. to timer. I forbindelse med dette interview ytrede du ønske om yderligere et interview, hvor du fik mulighed for at fremskaffe dokumentation. Dette ønske blev imødekommet, men du afviste senere yderligere deltagelse i programmet. Du har skrevet, at du var villig til at give et skriftligt interview, men dette blev afvist af Bastard Film med henvisning til, at der var tale om en tv-udsendelse. Det fremgår endvidere af brevet fra Pernille Stærke, at TV 2, på grundlag af den to timer lange samtale den 28. januar og den efterfølgende korrespondance, herunder også en mail af 9. februar 2009, står uforstående overfor, at du skulle være i tvivl om temaet for din deltagelse i programmet og de spørgsmål til dine kvalifikationer, som blev rejst i forbindelse med de nævnte sager. NN har haft lang tid til at fremskaffe den dokumentation, der skal understøtte hendes CV, men endnu er intet blevet fremlagt. På baggrund af ovennævnte redegørelse fra Bastard Film A/S er det TV 2 s opfattelse, at redaktionen har efterprøvet rigtigheden af de oplysninger, der viderebringes, ligesom holdet bag Operation X har forelagt disse oplysninger for NN og har strakt sig langt for at i mødekomme hendes ønske om et nyt interview, der kunne træde i stedet for konfrontationen den 28. januar 2009, hedder det 2. marts i brevet til advokat Michael Havemann. Du har 9. marts 2009, via advokat Michael Havemann, fremsendt en redegørelse samt 18 bilag, blandt andet en række avisudklip, til dokumentation af sagen. Den fremlagte redegørelse og de fremskaffede modbeviser understøtter endvidere, at Bastard Film A/S ikke har de fornødne beviser for og ikke i tilstrækkeligt omfang har efterprøvet rigtigheden af de beskyldninger, der agtes fremført, idet redegørelsen og de fremskaffede modbeviser dokumenterer, at de væsentligste beskyldninger og langt over hovedparten af de øvrige beskyldninger er decideret ukorrekte, hed det i advokat Michael Havemanns følgebrev 9. marts. Et brev af 2. april fra advokat Michael Havemann bragte ingen nye oplysninger hverken om sygdomsforholdet eller i form af dokumentation imod de fra Bastard Film A/S side fremførte kritikpunkter. Min konklusion Efter min opfattelse er der tale om en sag vedrørende ganske alvorlige forhold, hvor en række skadelidte uafhængigt af hinanden er stået frem med oplysninger om betydelige tab på økonomiske engagementer med dig.

Sagen om Mille K s konkurs er ganske vist af ældre dato, idet den daterer sig til 2003. Konkursen i Zanz var til gengæld ny på udsendelsestidspunktet, idet den stammer fra efteråret 2008. Det lange tidsforløb herunder også oplysninger til Bastard Film A/S i forbindelse med Brandtex, McDonald s, Foodcorp/Miss Jensen, Cultivator, Søren Glud, Sigge Enk, Steen Gede fra Unicare, John Lister, Henrik Ø. Madsen, Jakob Brusgaard Larsen fra Jysk, Rene Gundesbøl og GCI Mannov underbygger indtrykket af, at der er tale om forretningsmetoder, som har været benyttet i en længere årrække. Du har efter min vurdering ikke fremsendt dokumentation for, at de oplysninger, som fremsættes i udsendelsen, er ukorrekte. Det gælder særligt oplysninger vedrørende Mille K s og Zanz s konkurser. Vedrørende forløbet omkring Mille K, skriver du således, at det er korrekt, at mit konsulenthonorar blev overført til Belselah Consultancy, som tilhører mit barns far SB, samt at beløbet senere er overført til min konto i Danmark. Det var Morten Kemner selv, som ønskede konsulenthonoraret skulle overføres til selskabet i Dubai, da han på den måde kunne slippe for at betale moms af beløbet. Beløbet, som jeg fik udbetalt af Belselah Consultancy har jeg svaret moms af til de danske myndigheder. Bilag herfor haves. Der er ikke fremlagt dokumentation for hverken momstransaktionen eller påstanden om, at Morten Kemner ønskede at undgå at betale moms. Videre hedder det, at med hensyn til de 4.4 millioner, så svarer de 400.000 cirka til mit konsulenthonorar (bilag herfor haves), mens de 4 millioner var det beløb som Morten Kemner/Mille K kunne rejse til betaling af penge under bordet til ASCG efter eget ønske og valg! Det beløb som ASCG krævede var dog væsentlig større, hvilket betød at Sharif Belselah betalte ca. 5 millioner. Beløbet er svarende til det gældsbrev, som ligger hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard, hvor Sharif Belselah fik aktier som sikkerhed i Mille K indtil handlen blev gennemført. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for disse oplysninger, ligesom det ikke er forsøgt sandsynliggjort, hvorfor Morten Kemner/Mille K skulle betale penge under bordet til ASCG for at sælge sin virksomhed til samme. Vedrørende Zanz skriver du i din redegørelse, at jeg ligger inde med flere regninger, hvor Dorte Mortensen selvstændigt har handlet på mine vegne uden at være bemyndiget hertil, herunder underskrevne aftaler på vegne af ''Aaen of Scandinavia" og ''Aaen Group samt bestilt varer for mere end kr. 100.000,00 uden min viden eller godkendelse. Du fremlægger ikke dokumentation for disse beskyldninger. Tilsvarende skriver du, at et af kritikpunkterne imod mig i relation til Zanz er, at jeg har modtaget kr. 60.000,00 fra Dorthe Mortensen, som skulle være brugt til betaling af det franske firma Alviolor, men at disse i stedet er sat direkte ind på min konto. Det er korrekt, at Dorte Mortensen overførte kr. 60.000,00 til min konto. Disse penge er imidlertid senere overført til det spanske firma Alviolor, som betaling for vareprøver, der er leveret hos Zanz på Amagerbrogade 17 og senere overdraget til mig på Borgergade. Denne oplysning, som også burde være forholdsvis let at dokumentere ved hjælp af en attesteret kontoudskrift, er heller ikke vedlagt.

En række andre forhold, som du omtaler i din redegørelse til TV 2 af 9. marts 2009, tjener heller ikke til at modbevise påstandene fra Bastard Film A/S. Vedrørende dit forhold til Brandtex skriver du således, at det er korrekt, at jeg ikke har fået 1 million om måneden for mit arbejde med Brandtex. Det, som jeg - på en indrømmet lidt kejtet måde - prøver at indikere i e-mailen af 20.februar2003, er, at jeg på daværende tidspunkt havde brugt så meget tid på Mille K, at jeg indirekte mistede indtjening på andre kunder, heriblandt Brandtex, som jeg sideløbende pitchede på!, skriver du i din redegørelse. Vedrørende Foodcorp A/S henviser du til mail af 5. marts 2009 fra Michael Bødker Sørensen, som du har vedlagt som dokumentation i sagen. Heraf fremgår imidlertid, at der for eksempel ikke var tale om reelle ordrer på 100 mio. euro, men om et letter of intent, ligesom han tilføjer, at taler vi om bake off på tankstationer osv. så er det en sandhed med modifikationer. Tilsvarende fremgår det i de af dig fremsendte avisudklip, at du allerede i midten af 1990erne oplyste at have en franchising-uddannelse fra Harvard University i USA et forhold, som du i forbindelse med sagen har erkendt ikke er korrekt. Der var tale om et sommerkursus i engelsk. Samlet set er der efter min opfattelse tale om en sag af bred almen interesse, hvor det konkrete forløb omkring Mille K s og Zanz s konkurser tjener til at illustrere den overordnede præmis omkring tvivlsomme forretningsmetoder og ønsket om at få indsigt i de mekanismer, der får mennesker til at foretage store investeringer eller foretage ansættelser på grundlag af gode kommunikationsevner og pyntede baggrunde, titler mv. I den afvejning, der er foretaget i sagen, er jeg derfor enig med TV 2 DANMARK A/S i, at hensynet til dig måtte vige i forhold til de samfundsmæssige hensyn, selv om jeg bestemt har forståelse for det sygdomsforløb, du har været igennem. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at rette kritik mod TV 2 DANMARK A/S. Med venlig hilsen Lars Bennike Seernes redaktør TV 2 DANMARK A/S