Udvikling af børns social relationer 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 1
Program Nr. Nissum Mål for dagen: 1. Fælles teoretisk indsigt og reference ramme 2. Indsigt og anvendelse af samtalens muligheder i det anerkendende rum 3. Indsigt i og kompetence til målrettet arbejde med personalegruppens anerkendende fokus 4. At få indsigt i hvordan vi kan omdanne børns problemer til færdigheder 5. At få igangsat et projekt ( Fokus område) 9.00 Velkommen program og mål for kurset 9.15 Grundideen bag udvikling af relationskompetencer udfra en system teoretisk tilgang ( tænk, skriv, par, del og fælles svar 9.45 De historier vi fortæller skaber virkeligheden Øvelse: Systemiske teser 10.15 Pause 10.30 Tydelige voksne udvikler børns sociale kompetencer 10.45 At skabe gyldne øjeblikke i fællesskab ICDP 11.15 Elev øvelse : Redefinering 11.45 Teamet arbejder med relationer 12.00 Frokost 12.45 Teamet arbejder med relationer, Øvelse 13.15 Fra problem til færdighed 13.45 Ben Furman Øvelse incl kaffe 14.30 Plenum 14.45 Hvad har vi lært og været optaget af i dag 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 2
Når du går hjem på onsdag har du indsigt i, og værktøjer til! Har deltagerne indsigt i de overordnede system teoretiske/ relations pædagogiske tilgange Får redskaber til at se muligheder frem for begrænsninger Få værktøjer til at arbejde med børns sociale kompetencer i et relationspædagogisk perspektiv Få redskaber til at teamet kan udarbejde strategier til løsning af børns problemstillinger internt 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 3
Hvorfor sidder vi som vi gør? Læring i fællesskaber / CL 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 4
Hvad er systemisk teori? Erkendelse teori Hvordan forstår vi det vi forstår? Hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 5
Det nye syn på barnet De sidste 20 30 års udviklingspsykologiske forskning dokumenterer, at barnets udvikling og læring må ses, som et resultat og funktion af den kommunikation, som det indgår i med sine omsorgsgivere. Vygotsky Stern Barnet udvikles i mødet med andre og i det, det deler med andre. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 6
Det betyder: Barnets positive og/eller negative oplevelser i samspillet med andre får afgørende betydning for dets selvværd, selvtillid og engagement det bliver forudsætningen for barnets dannelse af identitet, samhørighed, initiativ, oplevelser og synspunkter De betydningsfulde voksne barnets omsorgsgivere må altså være: relationsbevidste og relationskompetente 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 7
Et system! Et system er noget, som hænger sammen, og som afgrænser sig udad mod omverden eller mod andre systemer 1. Et menneske er et system 2. En afdeling/ klasse/hold/ 3. Vi er et system 4. Samfundet er et system 5. En bil er et system 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 8
Hvordan ser verden ud? 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 9
Cirkularitet Gensidig forbundethed Alle hændelser i et system( påvirker hinanden gensidigt gennem uafbrudte interaktionsmønstre. Menneskelige systemer forsøger at opretholde autopoiese og de er selv refererende 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 10
Konstruktivisme Vi skaber vores egen virkeligheder Vi kan kun erkende i forlængelse af vores egen præmisser The Map is not the landscape Univers/ multivers 1. Der findes lige så mange verdner/ virkeligheder, som der er punkter mennesker at betragte virkeligheden ud fra. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 11
Døren til læring og udvikling åbnes indefra Bag enhver frustration, er der en bristet drøm Peter Lang Først relationene, så kommer udvikling og læring Daniel Stern Hjælpekunsten:..At man, når det i sandhed skal lykkedes en at føre et menneske hen et bestemt sted, først og fremmest må man passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er i sig selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 12
Det betyder: Relationen Barnet( Mennesker) Udvikles i mødet med andre og i det, det deler med andre Barnets positive og/eller negative oplevelser i samspillet med andre får afgørende betydning for dets selvværd, selvtillid, engagement og læring det bliver forudsætningen for barnets dannelse af identitet, samhørighed, initiativ, oplevelser og synspunkter De betydningsfulde voksne barnets omsorgsgivere må altså være: relationsbevidste og relationskompetente 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 13
Appreciatice Inquiry & Den anerkendende tænkning og samtale positiv forandring via anerkendende og nysgerrige spørgsmål AI handler om at fortælle de gode historier, oplevelser og succeser til/om hinanden. At gå på opdagelse efter, hvad der giver liv, energi og glæde At fokusere på det der virker, frem for på det problematiske og det, der ikke virker. At gå fra fejlfinderup til anderkenderup 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 14
Fortsat Bag ideen ligger antagelsen om, at det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed eller som Grundtvig siger: Ordet skaber, hvad det benævner Sproget er ikke kun beskrivende, det er skabende og handlende En anden antagelse er: Det, vi fokuserer på bliver vores virkelighed. (Rosenthaleffekten) En tredje antagelse er det heliotropiske princip: mennesker, der udsættes for anerkendelse og positiv tænkning, vokser og folder sig ud, som planten der flyttes fra et mørkt rum ud i sollyset. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 15
Fra fejlfinderup til anerkenderup Mennesket er et socialt væsen, hvis frem og tilbagegang afhænger af kvaliteten af de relationer og kontakter, der etablerer med personer i dets nærmeste omgivelser. Alle har en succeshistorie og i enhver succeshistorie er der et stort potentiale for udvikling 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 16
forsat Udvikling sker på basis af erfaringer og ved at tage udgangspunkt i de positive bliver udvikling lettere Undersøgelse og forandring kan ikke adskilles når vi igangsætter en undersøgelse, igangsætter vi samtidig en forandring 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 17
Positiv og negativ cirkel er nærværende værdsætter guider/anviser opmuntrer viser indføling Siger: Jeg synes - -, Jeg vil have - - taler med barnet bekræfter ressourcer tilbyder viser interesse tager barnet alvorligt forbyder taler ned til anvender ironi & sarkasme Siger: du skal - -, du er - - truer ignorerer er ligegyldig udviser foragt overser underkender 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 18
Signaler Signaler fra barnet bliver mødt af omgivelserne på forskellig vis. Måden, hvorpå vi reagerer, vil få afgørende indflydelse på barnets selvopfattelse og oplevelse af succes eller fiasko Et barn, der har mødt mange voksne i en negativ cirkel, skal have MANGE oplevelser med voksne i en positiv cirkel, før det tror på den positive hensigt og selv lever op til den 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 19
Mange børn ved ikke, hvad vi forventer af dem. De ved særdeles godt hvad vi IKKE forventer og hvad vi IKKE vil finde os i. Gad vide hvad der ville ske, hvis vi for alvor begyndte at tage ansvar for at fortælle/lære børnene om det, vi finder rigtigt i forskellige situationer? 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 20
Mangel og eller ressource tænkning Opmærksomhed på problemer, fejl og mangler: lineær tænkende At løse problemet: Problem identifikation Årsagsanalyse Løsningsmuligheder Handleplan Opmærksomhed på ressourcer, værdier og Ønsker At skabe fremtiden: cirkulær tænkende Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønskværdig fremtid Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbillederne. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 21
Arbejde med teserne: Arbejd i grupper med 4 5 i hver. Tidsforbrug: 20 minutter 1. I skal nu i gruppen fortælle hinanden om jeres udvalgte teser. Vær nysgerrig på hinandens opfattelser af teserne. 2. I skal finde ud af hvilke to teser, I vil sige noget om i plenum, begrund 3. Vælg en der i plenum fremlægger gruppens valg og begrundelser, evt. kort om debatten i gruppen 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 22
Teoretisk forståelsesramme Systemisk tilgang: 1. Alle mennesker har gode intentioner 2. Vi er med til at skabe personen (folk er dem de er sammen med) 3. Den enkelte konstruerer sin egen virkelighed kortet er ikke landskabet 4. Modtageren bestemmer budskabet 5. Man kan ikke ikkekommunikere alt hvad vi gør er kommunikation 6. En diagnose er ligeså meget en diagnose af giveren, som det er en diagnose af klienten, der undersøges 7. Den enkelte rummer selv løsningen på et problem zonen for nærmeste udvikling 8. Problemer, dilemmaer, fejl er udviklende kilde til ny viden og erfaringer 9. Den enkelte og gruppen rummer viden og potentialer, der kan løse problematikken (vi ved mere end vi ved) 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 23
Systemiske teser: 10. Den, der ikke er en del af løsningen, er en del af problemet 11. Lineær tankegang er forældet cirkulær tankegang er nødvendig i en kompleks verden. 12. Negativ feedback antages at være hæmmende for en udviklingsproces. Anerkendende feedback er en kilde til udvikling 13. Den gode samtale indeholder samtale om samtalen 14. Konteksten er alt! Konteksten bestemmer handlingen Systemisk tænkning er fremadrettet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden med henblik på forandring til det bedre. Det er forskellen der gør en forskel! 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 24
Team erklæring 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 25
Teamerklæring Alene: 1. Læs teserne igennem enkeltvis og sæt et mærke ved den/de teser, som Du ikke forstår Du er uenig i Siger dig noget særligt Vælg en af disse teser Ping pong pen: Skuldermakker Fortælle på skift hinanden om jeres udvalgte teser. Vær nysgerrig på hinandens opfattelser af teserne. Team: Bordet rundt 4 minutter Find fælles erklæret fokus punkter for teamet 4 med minutter ( Kan rumme flere punkter) Hjørner: Hjørnet rundt: Hvad blev Jeres erklæring? 4 minutter Plenum: Har vi fået supplerende ideer? 2 minutter
Udgangspunkt for tænkningen bag anerkendende / værdsættende relationer Menneskesynet Samtalen og historierne der fortælles i samtalen Historierne skaber systemets sandheder Mennesket gør det bedste, det kan Det behov i den menneskelige natur, der stikker dybest, er trangen til at blive værdsat 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 27
Hvem er omsorgspersonerne. Barnets roller: Familierollen Skolerollen Institutionsrollen Foreningsrollen Venskabsrollen kamme rater Forældrene Barn Lærer/ pædag oger 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 28
Hvad er opgave? frit efter Jens Rasmussen medium kode refleksivitet Familien Kærlighed Elsket / ikke elsket Orientering om at være elsket Skole Elev Undervisning/ ikke undervisning Orientering om at lære Venskab Tillid Tillid/ mistillid Orientering om vække tillid Forening Medlems skab Medlem ikke medlem sfo Barn +/ - Social læring / leg Orientering om være på hold Orientering om accept/ lære 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 29
Lærer/pædagog vores vigtigste værktøj. Tydelighed Har ansvaret for relationen Anerkendende grænsesætning Troværdighed/ autenticitet Rollemodel Selvværd 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 30
Den anerkendende samtale Samtalens tre faser: Trin 1: Egen afklaring og forberedelse Vil du gennemføre samtalen? Vil du vælge at gøre noget ved sagen? Hvilke forandringer er det jeg ønsker? Trin 2: Samtalens gennemførelse Trin 3: Fastholdelse og aftaler 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 31
Samtalens faser 1. Afklaring af rammer og mål Kontekstafklarende spørgsmål 6. Afrunding & Evaluering Evaluerende og lærende spørgsmål processen 2. Afdækning af emnet Lineære spørgsmål 5. Målsætning, planlægning og opfølgning Handlingsafklarende spørgsmål 4.Nye perspektiver Refleksive/hypotetiske spørgsmål 3. Undersøge sammenhænge og mønstre Cirkulære og refleksive spørgsmål 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 32
Neutralitet Er en position, ikke en egenskab Neutralitet er desinteresseret interesse At kunne rumme folk, der hvor de er Er ikke at holde med nogen Er ikke at have noget for med nogen Er at holde med løsningen Den neutrale position bruges til at undersøge udfordringen fra mange forskellige vinkler 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 33
Passende forstyrrelser Sædvanlige spørgsmål giver sædvanlige svar skaber ikke forandring Usædvanlige spørgsmål er spørgsmål som forstyrrer for meget forstyrrelse giver modstand for lidt forstyrrelse skaber kedsomhed tilpasse forstyrrelser skaber læring og udvikling 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 34
Spørgsmål der inviterer til forstyrrelser Spørgsmål, der introducerer positions eller perspektivskift rundt om statuen Hvad tror du forældrene tænker om det? (børnene, pedellen, dine kolleger?) 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 35
Spørgsmål der inviterer til forstyrrelser Spørgsmål, der introducerer skift i tid: Hvornår så du det første gang? Hvad var anderledes, inden du gjorde denne iagttagelse? Hvad er det, der gør det særlig relevant for dig at beskæftige dig med denne udfordring lige nu? Hvis du tænker et år frem, hvordan ser situationen så ud? 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 36
Lineær logik/lineære spørgsmål Lineære spørgsmål er spørgsmål til: indholdet, historien, persongalleriet, logikken, årsagerne, virkninger, forklaringerne. De bruges i starten og slutningen. Hvornår startede det? Hvad skete der så? Hvem er ellers involveret? Hvad har du tænkt dig at gøre? Hvornår tager du næste skridt? Hvem kan hjælpe dig? 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 37
Lineær tænkning Vi leder efter begyndelsen Vi leder efter årsager Vi leder efter gåder Vi leder efter skyld Hvorfor? er vores bedste spørgsmål 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 38
Cirkulær tænkning Den systemiske gåde er: Hvordan kan det være, det bliver ved? Hvordan får vi det til at holde op? Hvorfor? Er et for svært spørgsmål Skylden er aflyst Fokus på forandring Fokus på fremtiden 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 39
Appreciative Inquiry Anerkendende og værdsættende undersøgelse Hvad fungerer? Hvad drømmer du om? Hvordan skal det blive virkelighed? 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 40
Afslut den anerkendende samtale Afrund samtalen med aftale om handling Konkrete små forbedringer, som eleven gør, forældrene gør eller læreren gør Aftal, hvad vi tager fat i på næste møde Hvis der er for lang tid til næste møde, hvordan følger vi så op? Evaluer selve samtalen 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 41
Øvelse 1 samtale: to Observatør, en spørger og en der fortæller 1. Fortæl mig om en episode, du er særlig stolt af? En situation hvor relationen/ anerkendende tilgang lykkedes Hvad skete der Hvem var tilstede og hvad gjorde de? Hvad gjorde succesen mulig? Hvad var anderledes denne gang, fra andre gange? Hvilke elementer fra oplevelsen kan vi lære af? 2. Plenum (Hjørner) 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 42
Øvelse 2 skulder makkere Vælg et problem, du ønsker løst fra din hverdag Brug 10 minutter på samtalen og 5 minutter på samtale om samtalen Plenum 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 43
Systematiseret arbejde med relations og anerkendende pædagogik. Den relations og ressource orienterede pædagogik lægger vægt på børnenes positive egenskaber og opøver pædagogerne til at tilrettelægge pædagogiske processer ud fra børnenes potentialer/ det de kan. Systematikken ligger i at systematisere det gode og herudfra finde handlestrategier der tilgodeser det enkelte barn. Lærere/Pædagogen skal i denne sammenhæng udvikle egen bevidsthed, om det de selv kan og er gode til i samvær og i relationerne til børnene. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 44
ICDP International Child Development Program Metoden har til hensigt at støtte pædagogens hverdagsbevisthed ( det vi ved i forvejen) og vores erfaringer. Sigter mod at fremme pædagogens oplevelse af barnet som person, medmenneske og ligeværdigt. Sigter mod at opøve pædagogen til at se det enkelte barns muligheder og potentialer At læreren som udgangspunkt gør meget af det gode At systematisere det gode og der med finde fremtidsrettede handler muligheder. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 45
Interaktionsniveauer Fremme af kvaliteten i samspillet mellem omsorgsgiver og barn. Acceptere Anerkende Respektere Elske Respektere Heri ligger i at barn og pædagog tør underlægge sig hinanden i tillid til at det kan ske uden overgreb. Her er selverkendelse og anerkendelse hinandens gensidige afhængige. Et miljø hvor der er plads til at fejle og som oser af tryghed og tillid. Accept fx se barnet i et mere nuanceret lys. Dets hele personlig hed og særegne. Dette uden undertone af misbilligelse. Møde Forstå Her skal bruges intuition og empatiske evner. Hvad ligger bag adfærden. Der bliver stillet ind på Barnets frekvens. Et klem på skulderen, et smil, velkommen eller lign. se øjenkontakt så barnet føler sig set Henning Rye. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 46
De tre dialoger og de otte temaer for godt samspil Dialog former De otte samspilstemaer Omsorgs person Den emotionelle ekspressive dialog 1. Vis at du er glad for barnet 2. Følg barnets initiativ 3. Intim dialog 4. Anerkendelse Den meningsskabende og udvidende dialog 5. Fælles opmærksomhed 6. Give mening 7. Udvid og giv forklaringer Barn Den regulerende dialog 8a. Planlægning trin for trin. Understøttende 8b. Schaffolding, graderet støtte 8c. Positiv grænsesætning 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 47
De otte (ni) samspilstemaer Følelsesmæssig kommunikation: Vis positive følelser vis du er glad for barnet Juster dig i relation til barnet og følg dets udspil og initiativ Tal med barnet om de ting det er optaget af og prøv at få en samtale i gang Giv ros og anerkendelse for det barnet kan 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 48
Formidling og berigelse: Hjælp barnet Med at samle sin opmærksomhed, så I har en fælles oplevelse af tingene i omgivelserne( sagen) Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen ved at vise følelser og entusiasme Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 49
Hjælp barnet med at kontrollere sig selv,ved at sætte grænser på en anerkendende måde og giv alternative handlemuligheder gerne i fællesskab. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 50
Det store Barn Hjælpe barnet til modstandskraft, selvstændighed og moralsk ansvarlighed. Her handler det om realistiske/ tilpasse udfordringer, således at barnet oplever mestring. Det betyder at pædagogen skal forsøge at vejlede barnet,i at samarbejde om opgaver og skabe mulighed for et medansvar for opgave løsningerne. Samtidig skal vi understøtte barnets ansvarlighed ved at kræve, at det står til ansvar for sine handlinger og at et ansvar har konsekvenser. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 51
Øvelse: Redefinering Vælg et barn der Fylder i din SFO/skole Hvilke positive Kompetencer/ sider er der hos det barn? Hvilken forandring ønsker du dig? Hvilken forandring ønsker du hos dig selv i relationen? Hvilket samspilstema ønsker du at arbejde inden for? Tænk samspilstemaet ind i forholdet mellem dig selv og barnet, nævn nogle situationer, hvor du nærmede dig dit mål for forandring. Dig selv i samspil med barnet. Barnet samspil med dig og de andre. Hvordan kan disse iagttagelser bruges fremtidsrettede og handlingsorienterede. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 52
Metoder til at få øje på de gyldne øjeblikke i fællesskab Selv observation Kollegafeedback Videofeedback Problemrettet vejledning 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 53
Selvobservations Første trin i udviklingen af pædagogens relationskompetencer Metode der giver bevidsthed om egne ressourcer i relation til en særlig opgave. Den er ikke sårbar, da den kan beholdes for sig selv. Med arbejdet ud fra relationsprofilen kan dagbogen være et godt hjælpe middel. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 54
Kollega feedback Vil du hjælpe mig med at se på mit arbejde? Vigtigt: Fokuspunkter Her kan der være tale om forskellige områder, men man kan også vælge samspilstemaerne. FX hvordan viser jeg positive følelser over for Bente 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 55
Videofeedback Fokuspunkt. Drejebogen Det er den pædagog der bliver skygget, der bestemmer, hvilke steder i videoen at fokuspunktet lykkedes, og det er udgangspunktet for efterfølgende vejledning. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 56
Problemrettet vejledning i personalegruppen Problemrettet vejledning i personalegruppen Hensigt: gensidig erfaringsudveksling, på måder at løse problemer på. Materialer: papir og blyant Hver gruppe vælger en referent og en tids tager ( sørger for at planen overholdes. 2 og 4 57 Fase 1: Hver deltager præsenterer kort et reelt problem fra egen praksis. Referenten noter. 5 min. Fase 2: Deltagerne vælger i fællesskab, hvilket problem de vil bringe op i plenum. 3 min Fase 3: Problem holderen redegør nærmere for problemet. 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen
Problemrettet vejledning i personalegruppen Fase 4: Afklaringsrunde. Alle deltagere stiller på skift opklarende spørgsmål. ( Det endelige problem skitseres og formuleres af problemholderen selv. Det endelige problem nedskrives). 5 min. Fase 5: Problemholderen, fortæller hvad vedkommende har tænkt at gøre ved problemet, dette noteres. 2 min Fase 6: Hver deltager giver et godt råd, dette fortsættes til alle har meldt pas. Rådene noteres med rådgiverens egen formulering. 5 min Fase 7: Problemholderen sætter nu + og ud fra de råd som problemholderen kan bruge. Dette kommenteres ikke. 2 min 58 Næstemøde: 5 minutter hvor problemholderen fortæller hvad vedkommen er lykkedes med. Efterfølgende: Gruppen reflekterer i fællesskab over de fordele de ser ved denne arbejdsform skriv. 5 min I hvilke sammenhænge er metoden anvendelig? Hjørner: 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen
De 15 trin Trin 1 Omdan problem til færdighed Find ud af, hvilke færdigheder barnet har behov for at lære for at overvinde problemet Amtscentret for Undervisning
Trin 2 Bliv enige om den færdighed, som skal læres Tal med barnet om sagen og bliv enige om, hvilken færdighed det skal begynde at lære Amtscentret for Undervisning
Trin 3 Tal om fordelen ved færdigheden Hjælp barnet med at blive opmærksom på fordelen ved at lære færdigheden både for det selv og andre Amtscentret for Undervisning
Trin 4 Find på et navn til færdigheden Lad barnet give færdigheden et navn Amtscentret for Undervisning
Trin 5 Vælg en superhjælper Lad barnet vælge et dyr eller et andet væsen til at hjælpe med at lære færdigheden Amtscentret for Undervisning
Trin 6 Få fat i personer, der kan hjælpe og støtte barnet Lad barnet bede en række personer om at hjælpe sig Amtscentret for Undervisning
Trin 7 Styrk barnets selvtillid Hjælp barnet med at tro, at det kan lære færdigheden Hvordan vil I gøre det? Amtscentret for Undervisning
Trin 8 Planlæg en fest Planlæg i god tid sammen med barnet, hvordan tilegnelsen af den nye færdighed skal fejres Amtscentret for Undervisning
Trin 9 Vis færdigheden Bed barnet om at fortælle og vise, hvordan det vil opføre sig, når det har lært færdigheden Amtscentret for Undervisning
Trin 10 Fortæl det til andre Hjælp barnet med at fortælle andre, hvilken færdighed det er i gang med at lære Amtscentret for Undervisning
Trin 11 Træn færdigheden Aftal med barnet, hvordan det kan øve færdigheden og lad det vise hvad det allerede kan Amtscentret for Undervisning
Trin 12 Husk færdigheden Lad barnet fortælle, hvordan det vil have at andre reagerer, hvis det glemmer færdigheden Amtscentret for Undervisning
Trin 13 Fejr succesen Når barnet har tilegnet sig færdigheden, er der tid til at fejre og give barnet mulighed for at takke alle dem, der har hjulpet til Amtscentret for Undervisning
Trin 14 Giv færdigheden videre Tilskynd barnet til at lære et andet barn den nye færdighed Amtscentret for Undervisning
Trin 15 Videre til næste færdighed Find sammen med barnet ud af hvilken færdighed, der skal læres næste gang Amtscentret for Undervisning
Små anerkendende projekter Før lærerne forlader en klasse nævner de noget, der er gået rigtig godt i klassen Før lærerne forlader lærerværelset og går til en ny klassen, nævner de noget, de glæder sig til i næste time Når en ny lærer/vikar introduceres på lærerværelset bedes vedkommende om at fortælle om gode oplevelser fra skolen, han kommer fra, og om håb og drømme for det fremtidige arbejde Ugens garderobe Mandag morgen fortæller hvert barn, hvad det har nydt allermest i weekenden I en klasse trækkes hver uge et navn op af en hat. Det navn bliver ugens stjerne. Der tegnes en stjerne og det barnet værdsættes for i løbet af ugen, skrives ind i stjernen. (Bringes hjem til forældrene) Lærere lader deres klasser vide at de er den bedste klasse på skolen, fordi de er.. Eleverne arbejder med den ideelle klasse hvordan er den, hvordan skal man være overfor hinanden i frikvartererne, i timerne 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 74
En simpel struktur : Tænk par del Trin1 : Læreren stiller opgaven. Opgave: Hvad har vi lært og været optaget af i Trin 2: Individuel tænke tid, her tager deltagerne egne notater og overvejer løsningsmuligheder 5 minutter Trin 2: Dialog med sidemanden (Skuldermakker), hvor de to diskuterer deres overvejelser og arbejder sammen hen imod fælles løsningsforslag tag flere notater, udvider listen Trin 4 : Det fælles løsningsforslag præsenteres for og diskuteres med det andet par i teamet, lav en fælles liste en til hver Trin 5 : Stående fremlæggelse (1,2,3,4) 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 75
Evauering 3 ting jeg har lært i dag 2 ting jeg vil fortælle en kollega om 1 ting jeg vil ændre/ have fokus på Andet: 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 76
Børn Kan, Ben Furman, Social pædagogisk Forlag, Hans Reitzel Forlag Team serien, Teamets arbejde med relationer og ressourcer, Kristine Sort Jensen, Lene Thaarup, Eva Termansen, Kroghs Forlag Fornemmelser for rummelighed; relationspædagogik i praksis. J. Friis og A. Bjerre. Udgiver ACU Herning Relationsarbejde i institutioner og skole, K. Hundeide, Dafolo Forlag Flow, opmærksomhed og relationer, R. Kristensen og F. Andersen, Dafolo Forlag 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 77
Litteraturliste Girafsprog empatisk kommunikation, et sprog fra hjertet,. et redskab til konfliktløsning. Claus Bülow, 3. udgave skab Dit Liv Forlaget Konflikt løsning, Ursula Markholm, Management Bogklubben 1996 Ikke voldelig kommunikation, Giraf sprog, Marshall B. Rosenberg, 3 udgave, 3 oplag 2007, Borgen Goddag, Giraf, Janne Hejgaard, Landtryk 2003 Moderne Psykologi, temaer, Birgit Bruun og Anne Knudsen, Billesø & Baltzer 2007 Grib konflikten, om konstruktiv konflikthåndtering i skolen, Det kriminalepræventive råd i samarbejde med center for konfliktløsning Den gode cirkel 2, Carl Olav Hansen, Special pædagogisk forlag 2006 En samtale to vindere, Anne Suzette Humle, Schultz 2. udgave, 2. oplag 2001 Konflikter løser vi selv!, Hans Boserup og Susse Humle, Dansk Forening for mediation Dansk forligsnævn, 1. udgave 1996 Konfliktløsning efter en vinder metode, Hans Boserup og Susse Humle, Alinea 2000 Viljen til Sejr, Arne Nillson, Peopels Press 180609 Henriette Skaarup Gejel Jensen 78