Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.



Relaterede dokumenter
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Fusions- og udviklingsforløb

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Læreplaner og læring i fritiden

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Lær det er din fremtid

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

SKOLEPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Skolereform din og min skole

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Eftermiddagsklubben i Lem

Velkommen til Vestre Skole

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

SFO pædagogik skal frem i lyset

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Indholdsfortegnelse. Forord

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Vi er her for børnenes skyld!

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Klubberne i skolereformen

Pædagogiske læreplaner isfo

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Indhold. Dagtilbudspolitik

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

FREDERIKSHAVN SKABELON TIL UDARBEJDELSE AF MÅL- OG KOMMUNE INDHOLDSBESKRIVELSE PÅ SFO-OMRÅDET Til udmøntning i Frederikshavn Kommunes SFOer (# )

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Kære kommunalbestyrelse

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Folkeskolereform i København

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Folkeskolereformen i København

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Virksomhedsplan for 2014

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

I Assens Kommune lykkes alle børn

BALLESKOLENs informationsmøde

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Børne- og Kulturudvalget

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Transkript:

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse) og SFO klub (4-6 klasse) tilbud. Fremadrettet refereres der til dette som det pædagogiske eftermiddagstilbud i folkeskolen i Halsnæs Kommune. I forbindelse med folkeskolereformen er der ikke foretaget væsentlige lovgivningsmæssige ændringer i forhold til de tidligere mål og indholdsbeskrivelser. Bekendtgørelse om mål- og indholdsbeskrivelser af SFO nr. 699 1 beskriver de lovgivningsmæssige krav til SFOens organisering samt mål og indhold for SFOen. Folkeskolereformens grundlæggende målsætning er: Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af negativ social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Folkeskolens formåls paragraf fremhæver en række målsætninger for folkeskolen. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Disse tre overordnet mål samt folkeskolens formål betyder en praksis ændring i det pædagogiske tilbud, hvor pædagogens rolle i folkeskolen forandres. Disse forandringer beskrives nedenfor, med udgangspunkt i, at alle ansatte har en fælles opgave i folkeskolen, både lærer, pædagoger og medhjælpere. I indeværende beskrivelse forsøges at beskrive først og fremmest det konkrete tilbud mellem 6-8 og 14 17 med respekt for tanken om en skole fra 6-17 jvnf. byrådets beslutning af d.25. februar. Dokumentet er derfor delt op i en konkret beskrivelse af betalingstilbuddet og en beskrivelse af det pædagogiske eftermiddagstilbud i en skole fra 6-17. Først er der en beskrivelse af historikken i forhold til pædagogiske tilbuds udvikling. Pædagogisk historik i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har haft SFO siden 1984 og SFO klub siden 2011. Det pædagogiske grundlag har været den aktivitetsbaserede fritidspædagogik, relations pædagogik og læring. Dette er kommet til udtryk gennem indførelsen af Pædagogisk Læreplaner (PLP), der blev udviklet og indført 2007. PLP har 6 temaer med hver deres mål for børnene. Disse mål har SFOerne arbejdet efter og beskrevet deres aktiviteter i forhold til. De 6 temaer er: Sprog Natur og Naturfænomener Krop og bevægelse Kultur og kulturelle udtryksformer Sociale kompetencer 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163977 Side 1

Personlige kompetencer. Derudover har SFOerne i Halsnæs kommune fremlagt Mål og indholdsbeskrivelser for SFOerne i 2008, der dog nu kræver teknisk tilretning. I disse er beskrevet lektiecafe og sammenhænge med kommunens øvrige politikker samt pædagogiske tiltag. Pædagoger har indgået i arbejdet i indskolingen og i samarbejde med lærerne. I dette arbejde indgår også den fælles opgave med fælles børn. Denne opgave forholder sig til formålsparagraffen i folkeskolen. Pædagogikken har været baseret på læring gennem leg og aktiviteter. Således har de aktiviteter, der er foregået udenfor den traditionelle undervisning været aktiviteter på tværs af alder og hvor aktiviteten tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Målet er at bidrage til børnenes udvikling frem mod at være sociale, demokratiske medborgere, der stoler på sig selv og kan træffe reflekteret valg. I praksis har pædagogen været den gennemgående figur i en skole fra 6-17, fra børnene modtages i morgen SFO, gennem deres undervisning og til sidst i SFOen og SFO klubben om eftermiddagen. Pædagogerne har haft fokus på børn, der trives og således er klar til at lære. Et fokus på børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed, og pædagogerne har støttet barnets udvikling i samarbejde med skolen og forældrene ved at sikre en tryg, omsorgsfuldt hverdag, hvor børn udfordres og udvikler dig. Derfor er det godt, at mange børn allerede i dag møder pædagoger både i undervisningen, SFO' en og SFO klubben. Beskrivelse af betalingstilbuddet fra 6-8 og 14-17. Skoledagen er blevet en time længere for børnene i indskolingen og børnene skal være en time mindre i fritidstilbuddet. På mellemtrinnet er det gennemsnitlig 1½ times længere skoledag. Det er en målsætning, at både morgen og eftermiddagstilbuddet har ressourcerne og det faglige indhold, så det forsat er et attraktivt tilbud, der bidrager til det enkelte barns udvikling. Der vil stadig være en balance mellem voksenorganiserede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Der vil som tidligere være fokus på at inddrage krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, og der vil være en målrettet indsats i forhold til at støtte børn med særlige behov. Forældresamarbejdet vil i højere grad end tidligere blive et samarbejde, hvor teamet omkring barnet giver reflekteret tilbagemelding til forældrene samt indgår i dialog med forældrene og barnets udvikling i forhold til de 3 mål i folkeskolereformen. Det vil forsat være pædagogen, der er den gennemgående figur i barnets skoledag fra 6 til 17. Det pædagogiske tilbud skal også indgå i opbygningen og fastholdelsen af traditioner, der giver børnene et meningsfuldt sammenhængende børneliv i skolen. Derudover skal det pædagogiske tilbud sikre brobygning til børnehaverne med fokus på den forsatte læringsudvikling hos børnene. Dette er i tråd med de politiske målsætninger om børns læring i dagtilbud og skole. Idet der lægges flere ressourcer mellem 8.00 til 14.00 betyder det, at den pædagogiske ressource om eftermiddagen er tilsvarende mindre. Dette har en betydning i forhold til aktivitets niveauet i ydertimerne på samme måde timerne mellem 8.00 til 14.00 bidrager til løsningen af den fælles opgave. Fra kl.6 til 8 og fra 16 til 17 er det pædagogiske eftermiddagstilbud normeret med en minimumsnormering med 2 medarbejdere. Fra kl. 14 til kl. 16 er normeret med en belastningsgrad på 15. I skolefrie uger dækker belastningsgraden fra kl. 8 til kl.16. Den normeringsmæssige konstruktion har en betydning for ressourcerne og derved indholdet af tilbuddet. Som udgangspunkt vil indholdet i det pædagogiske tilbud sætte fokus på følgende i tidsrummet kl.6 til kl. 8 og kl. 16 til kl.17 (ydertimerne): Fra kl.6 til 8 og fra kl.16 til kl.17 Vores tilgang til børnene vil stadig være præget af pædagogisk indsigt, omsorg for det enkelte barn og en aktiv deltagelse i børnenes hele liv, både i skole, fritid og hjemmeliv. Side 2

Vi styrker børnenes egen medbestemmelse i forhold til valg af aktiviteter. Et sundt morgenmåltid og et sundt eftermiddagsmåltid Vi arbejder med at starte og afslutte dagen for børnene således der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det har betydning for børnenes udbytte af dagen Som udgangspunkt vil indholdet i det pædagogiske tilbud sætte fokus på følgende i tidsrummet kl.14 til kl. 16: Fra kl. 14 til kl.16 Vores tilgang til børnene vil stadig være præget af pædagogisk indsigt, omsorg for det enkelte barn og en aktiv deltagelse i børnenes hele liv, både i skole, fritid og hjemmeliv. Der vil stadig være en balance mellem voksenorganiserede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Pædagogen inddrager legen som en væsentlig del af læringsaktiviteterne. Legen indgår som en naturlig del af observationer og arbejdet med børnenes relationer, personlige- og sociale kompetencer. Vi styrker børnenes egen medbestemmelse i forhold til valg af aktiviteter. Der vil være fokus på kost og motion. Vi vil stadig bruge de pædagogiske læreplaner som et styre/arbejdsredskab i vores tilrettelæggelse af aktiviteter gennem året. Dokumentation og evaluering er en naturlig del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Vi vil stadig have fokus på et godt forældresamarbejde - herunder aktiv deltagelse i den daglige forældrekontakt, samt planlægning og afholdelse af forældresamtaler. Vi vil stadig sikre brobygning til børnehaverne og varetage et konstruktivt samarbejde med andre institutioner og samarbejdspartnere. Vi vil forsat udvikle samarbejdet med foreninger, sportsklubber og andre eksterne samarbejdspartnere. Vi vil stadig have fokus på at skabe et godt miljø, hvor både børn og voksne trives og udvikles. Beskrivelse af det pædagogiske tilbud fra 6-17. Til 1. August 2014, når Folkeskolereformen træder i kraft, vil en endnu større del af de pædagogiske kompetencer blive inddraget i folkeskolen. Pædagogfagligheden bliver en større del af den samlede skoledag. Pædagogerne vil stadig have en væsentlig rolle som klasse pædagoger, men dernæst skal pædagogerne varetage en stor del af den understøttende undervisning i skoletiden. Derudover kan pædagogen varetage kompetencesamtaler med det enkelte barn som et led i teamets fordeling af arbejdsopgaver. Læs mere i beskrivelsen af kompetencesamtaler. Side 3

Pædagogerne skal i samarbejde med lærerne i teamet omkring den enkelte klasse, planlægge og udføre den understøttende undervisning og bygge videre på teamets mål for klassen som helhed og for det enkelte barn. Pædagogen skal gennem sin faglighed bidrage til teamets udvikling og arbejde med læringsprogression for det enkelte barn. Det særlige fokus på barnet gennem dagen giver barnet en mere sammenhængende skoledag, hvor indholdet i det pædagogiske tilbud om morgenen og om eftermiddagen i endnu højere grad kan smelte sammen med skoledagens indhold. Pædagogen har således mulighed for at planlægge aktiviteter om eftermiddagen, der kan tilgodese børnenes behov og understøtte læringsmålene i skolen. Udover ovenstående indeholder tilbuddet fra 6 til 17 alle de elementer som er beskrevet i det pædagogiske tilbud fra kl. 6-8 og fra kl. 14 til 17 Pædagogen og den øvrige af del skolen. De pædagogfaglige kompetencer skal gennem god ledelse bruges relevant og målrettet i hele skolen. Det betyder at både på mellemtrinnet og udskolingen skal det være muligt at sætte pædagogfaglige tilbud ind, der bidrager til enten udviklingen for det enkelte barn eller for grupper eller klasser, hvor denne faglighed bidrager til løsningen af opgaven i skolereformen. På samme måde skal den pædagogfaglige viden sættes i spil i ressourcecenter, læringscenter, ledelse mm. Den pædagogisk ledelse i den fælles skole og i det pædagogiske eftermiddagstilbud baserer sig på ledelse, der er uddannet indenfor det pædagogiske område og som deltager ansvarsfuldt, ligeværdigt og aktivt i den samlede ledelse på skolen. Den pædagogiske ledes indgår i den flerfaglige ledelse på skolen fra kl. 6 til 17. Indsatsområder. Med udgangspunkt i folkeskolereformens tre mål, formålsparagraffen, byrådsbeslutningen af 25. februar 2014 samt de brændende platforme vedtaget af direktionen afføder det en række indsatser for at komme i mål med udviklingen af det pædagogiske tilbud i Halsnæs Kommune. Aktivitet Pædagogens undervisningskompetencer samt faglig udvikling. Udvikling af flerfaglige team med fokus på børnenes læring og læringsprogression Anvendelse af den pædagogfaglige kompetence i hele skolen. Pædagogens rolle og ansvar i forhold læringsmål indenfor fagene, understøttende undervisning, motion og bevægelse, kompetencesamtaler og faglig fordybelse. Pædagogiske læreplaner skal udvikles og sammensmeltes med læringsmålene i folkeskolen samt de tre mål i folkeskolereformen. Ansvarlige/partnere BUL, skoleledelserne i samarbejde med UCC og på baggrund af kompetenceudviklingspuljen. Skoleledelserne Skoleledelserne BUL, skoleledelserne, pædagogerne Pædagogerne, lærerne, skoleledelserne og BUL Side 4

Overgangen i det pædagogiske arbejde fra dagtilbud og til skole herunder arbejdet med pædagogiske læreplaner og sprog mm. Udviklingen af ledelse af den pædagogfaglige medarbejder i skolen samt pædagogisk udvikling. Udvikling af arbejdet med de sociale og personlige kompetencer samt læringsmålene for disse. Pædagogerne, skoleledelserne, dagtilbudslederne og BUL Skoleledelserne, BUL, kompetencemidler til styrkelse af skoleledelserne. Skoleledelserne, Pædagogerne Side 5