SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1
Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem og klubber i Hvidovre Kommune. Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm. Se på drømmen og ikke problemet. Filosoffen Peter Lang Børne og Ungeforvaltningen Udviklingsenheden Hvidovre Kommune Udarbejdet af: Udviklingskonsulent Trille Rikke Garner Udviklingskonsulent Jørgen Steen Jensen 2
Systemiske nøglebegreber!... omfatter relationer, refleksion og handling. Hvordan skaber vi viden? Systemisk tænkning og praksis bygger på teorien om, hvorfor vi forstår det, vi forstår, og hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden. Virkeligheden eksisterer aldrig uafhængig af vores opfattelse. Vi opfatter virkeligheden gennem sanserne. Virkeligheden skabes igennem vores erkendelse af den. Vi erkender hver især forskelligt og fra hver vores ståsted i verden. Virkeligheden forstås dermed som subjektivt oplevet. Mennesker og de sammenhænge, vi indgår i, ses som systemer. Det er gennem relationerne mellem disse systemer, at forandring kan ske. De sammenhænge, vi indgår i, ses som helheder, vi ikke kan sætte os udenfor. Vi bliver selv en del af alt, hvad vi indgår i. Vi deltager alle i systemer, som gensidigt påvirker hinanden. Intet kan forstås isoleret, heller ikke de problemer og udfordringer, man som lærer, pædagog, leder, skolebestyrelse eller kommune står overfor og skal medvirke til at løse. Den systemteoretiske tænkning giver rum til refleksion, så problemer undersøges fra flere positioner og perspektiver. Hvert system/ individ ser verden ud fra sit eget perspektiv og har sin egen opfattelse af verden. Den systemiske tænkning søger at forbinde og skabe indsigt i menneskers mangfoldige relationer og opfattelser. Det centrale er at skabe koordinerede forståelser imellem mennesker. Der er ikke kun én sandhed, men mange sandheder og fortællinger Maturana 3
Sociale systemer... kan fx være en gruppe, en klasse, et lærerværelse, en skole, en familie. Systemer holdes sammen af relationer og præges af samspillet og den kommunikation, der foregår mellem systemerne. Et system, fx en skole/fritidshjem/klub, indgår altid i et større system, som igen indgår i andre systemer. Systemisk tænkning har som grundantagelse, at intet kan forstås isoleret. De problemer og udfordringer, vi står overfor og skal medvirke til at løse, kan heller ikke forstås isoleret. Det enkelte menneske et lukket system Det enkelte menneske er i sig selv et system, men et lukket system, som søger forandring, hvis det giver mening for den enkelte. Ved forandring kobler systemet sig på andre systemer og forandrer sig ved at få ny viden og gøre den ny viden til sin egen. For den enkelte vil der altid være god grund til at handle, som man gør. Det gør man ud fra egen virkelighedsopfattelse, og ud fra ønsket om at mestre de situationer, man befinder sig i, så godt som muligt. Ønsker vi at ændre noget for den enkelte, er det væsentligt at have fokus på at: Mennesker kan ikke forandre sig i et negativt defineret felt. Kontekst Konteksten kan forstås som den sammenhæng eller situation, vi er i. Kontekst kan være undervisnings/pædagogisk miljø eller den ramme, der er sat om en aktivitet. Konteksten bestemmer den måde, vi taler sammen på, og den måde vi agerer på. Fx knytter der sig mange betydninger til begrebet samtale. Det kan være en privat snak, en samtale med børn, en kollegial samtale, eller en forældre samtale. Konteksten vil være forskellig, alt efter hvilken samtale vi deltager i. Vi må hele tiden ved hjælp af sproget afklare konteksten, så vi er enige om, hvilken slags samtale vi befinder os i. 4
Kontekstafklaring... betyder at stille spørgsmål og erkende: Hvor vi er vi? Hvad er situationen? Hvad er formålet? Hvilke sammenhænge systemer indgår vi i? Konteksten findes altid på mange niveauer. Forandringer i konteksten giver forandringer i den enkelte. Vi er som professionelle en del af systemet. Vi er medskabere af relationerne og konteksterne. Relationer Som individer indgår vi hele tiden i relationer til andre. Relationer er de måder, vi er sammen på, og alle relationer er forskellige. Det er i relationen, der er mulighed for forandring. Ved at have fokus på vores relationer og ændre på disse kan vi skabe ændringer i systemer. Relationen kommer før indholdet og er vigtigere end indholdet. Positioner I relationen vil vi altid være i forskellige positioner i forhold til hinanden. Vi indtager forskellige positioner afhængig af den situation/kontekst, vi befinder os i, men vi tildeles også positioner af hinanden. Når vi indtager nye positioner eller tildeler andre en anden position, kan vi ændre relation og kontekst. Når vi korrigerer andre, anerkender vi ikke den andens position. Refleksion Den systemiske tænkning søger rum til refleksion, så problemer undersøges fra flere positioner og perspektiver. Det kan fx give nye forståelses og handlemuligheder i relationen, hvis den ene part ændrer position. Refleksionen giver mulighed for forandring og udvikling hos den enkelte og i relationen. 5
Kommunikation er kropssprog, toneleje og mimik, som er afgørende for de budskaber, vi sender til andre. Al adfærd er kommunikation. Det talte sprog udgør kun en lille del af de budskaber, vi sender. Mennesker opfatter og forstår kommunikation forskelligt. Du siger ikke det, du siger Du siger det, der bliver hørt Du gør ikke det, du gør Du gør det, der bliver oplevet... med andre ord: Det er modtageren, der bestemmer budskabet. Sprogets betydning Vores sprog er grundlaget for måden, vi tænker på. Den historie, vi har med os, og det sprog, vi har til rådighed, danner tilsammen udgangspunkt for de muligheder, vi har for at danne et billede af os selv og af omverdenen. Sproget skaber efterfølgende den virkelighed, vi indgår i. Det er afgørende vigtigt, hvilket sprog vi anvender. AI (Appreciative inquiry) og Anerkendelse Anerkendelse er ikke det samme som ros og værdsætning. At anerkende betyder dybest set at knytte an til andres erkendelse. For at anerkende forskellige perspektiver, må vi forholde os åbent og nysgerrigt, spørgende og anerkendende i vores tilgang. Anerkendelse er med andre ord identitetsskabende. Når man bliver anerkendt, får man en oplevelse af, at man er noget. Når man bliver kritiseret uden anerkendelse, fører det til en følelse af, at man ikke er noget. Når man ikke bliver anerkendt, magter man ofte ikke at udfolde sig, udnytte sine evner og være kreativ. Anerkendelse tager sit udgangspunkt i individets egen indre oplevelsesverden, som altid har sin egen gyldighed, uanset hvordan det kommer til udtryk. Vi må derfor udvikle vores evne til at indgå i hinandens oplevelsesverden, da denne er udgangspunktet for dialogen. Vi viser anerkendelse ved at acceptere den andens logik. 6
Drømme og visioner... ved at fokusere på drømme og visioner for fremtiden, skabes energi i nuet, som kan anvendes til at skabe handlinger, der medfører konstruktiv udvikling. Selvværd Selvværd, selvtillid og selvagtelse er det fundament, vi bygger en positiv identitet på. Relationer til andre mennesker er udgangspunktet for at bygge fundamentet. Alle mennesker har forudsætninger, færdigheder og styrker, som de på bedste vis benytter til at mestre de situationer, de kommer ud for i deres liv. Den narrative praksis Den narrative praksis bygger på en grundlæggende ide og antagelse om, at mening i begivenheder og hændelser løbende skabes og vedligeholdes gennem de historier, vi indgår i. De historier, vi fortæller om os selv, bliver påvirket af vores samspil med andre. Fortællingerne er derfor hele tiden i bevægelse, afhængigt af hvem vi er sammen med. Formålet med den narrative praksis er ikke at erstatte en dårlig eller negativ fortælling med en god eller positiv fortælling, men at øge nuancerne og facetterne i fortællingen, så den bliver mere righoldig og nuanceret. Dermed øges vores handlerum. PRINCIPPER FOR FORANDRING 7
Systemiske metoder og praksis Nogle eksempler Du arbejder systemisk, når du... lægger vægt på at føre/ igangsætte dialoger. Det kan bringe dig, dine kolleger og samarbejdet videre. bidrager til udvikling ved at lytte, stille spørgsmål og være nysgerrig frem for at lede efter problemer, tage stilling, give karakterer og råd. forstår og tackler en udfordring eller opgave i lyset af dennes lokale kontekst. forstår og tackler en udfordring eller opgave i lyset af jeres relationer og synsvinkler og jeres måder at samtale og samhandle på. forstår og respekterer, hvordan det som børn og voksne gør, giver mening for dem, dvs. at se andres synsvinkler og handlinger som meningsfulde. for en stund fralægger dig psykologiseringer, diagnoser, fejlfinding og ekspertsyndrom. styrer forandring gennem skiftende positioneringer. anerkender, at barnet ikke er problemet, men at det er problemet, der er problemet. 8 Børne- og Ungeforvaltningen August 2012 Layout : UK Tryk: KLS Grafisk Hus