n r. 87 15. årgang december 2007 87 Tema Nyt fra Centret Frivilligfronten Virksomheders engagement i frivilligt arbejde Projekt om etniske minoriteters civile engagement Frivilligpolitik resultatet af et godt samarbejde
Det sociale ansvar er blevet en stærkt integreret del af det danske erhvervsliv. Den seneste trend på området hedder corporate volunteering og er så småt på vej til Danmark. Begrebet handler om virksomhedernes engagement i frivilligt arbejde. I dette tema kan du læse om trenden med udgangspunkt i et dansk eksempel nemlig Pensionsselskabet Skandias initiativ Idéer for Livet Ambassadører et initiativ som giver medarbejderne mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Temaredaktion: Stine Hove Marsling, Mikkel Lumbye Andersen, Anne Waagstein - Radius Kommunikation Frivillig i arbejdstiden Pensionsselskabet Skandia er en af de første Medarbejderne har også mulighed for at tilmelde danske virksomheder, der giver sine medar- sig det såkaldte Standby Team, der løbende får bejdere fri til at udføre frivilligt arbejde. Ini- ad hoc-opgaver fra hjælpeorganisationerne det tiativet kaldes Idéer for Livet Ambassadører, kan være alt fra pakning af girokort til deltagel- og ud over at tage et socialt ansvar får Skan- se i landsindsamlinger. På den måde er medar- dia gladere medarbejdere og bliver en mere bejderne i Standby Team et ikke bundet af en be- attraktiv arbejdsplads. stemt aktivitet eller et bestemt antal timer, men kan vælge til og fra afhængigt af opgaverne. Til daglig er Thor Bisbjerg pensionsrådgiver i Skandia. Og så er han frivillig i Red Barnets genbrugsbutik i indre by, efter at han som en af de første meldte sig til Skandias projekt Idéer for Livet Ambassadører. Siden februar 2007 har Skandia tilbudt sine medarbejdere, at de to timer om måneden kan få fri til at udføre frivilligt socialt arbejde en ny tendens, der virke, for indtil nu har mere end hver tredje Skandia-medarbejder meldt sig som Idéer for Livet-ambassadør, og der er tilmeldte fra alle medarbejderniveauer fra sagsbehandler til afdelingsleder. rigtigt at tage et medansvar for vores samfund. Evalueringen af initiativet viser også, at vores andet at hente med Idéer for Livet Ambassadører: de mellem Skandia og hjælpeorganisationerne Kræftens Bekæmpelse. Erfaringerne fra Sverige og evalueringen af initiativet her fra Danmark viser, at vi får meget mere igen end de to timer, vi giver medarbejderne: Vi får både gla- Mulighederne er mange, og indtil videre har medarbejderne lavet så forskellige typer af frivilligt landsindsamling og være instruktør for børn, der skal lære at fægte for blot at nævne tre. Først og fremmest gør vi det her, fordi det føles Skandia tager et socialt ansvar, men der er også arbejde som at stå i en genbrugsbutik, deltage i 2 et ønske om at tage et samfundsmæssigt ansvar: de ønsker at gøre en forskel for andre, fortæller Dansk Røde Kors, Red Barnet, Børns Vilkår og Per Wahlström, koncerndirektør i Skandia de i arbejdstiden. Og både i Sverige og i Danmark er Idéer for Livet Ambassadører sat i verden ud fra Per Wahlström, koncerndirektør i Skandia. Idéer for Livet Ambassadører er et samarbej- Først og fremmest gør vi det her, fordi det føles rigtigt at tage et medansvar for vores samfund succesfuld erfaring med at tilbyde frivilligt arbej- medarbejdere engagerer sig som frivillige, fordi Corporate volunteering i samarbejde med 4 danske hjælpeorganisationer Dan Bjergvang, projektleder i Skandia og frivillig Idéer for Livet Ambassadører stammer oprindeligt fra Skandia i Sverige, hvor man har mere end ti års kaldes corporate volunteering. Ideen ser ud til at Det er fantastisk, når børn, der måske har det svært i skolen, kommer til træning og får en succesoplevelse" Initiativ der styrker virksomheden dere og mere motiverede medarbejdere, og samtidig styrker vi Skandias image og er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger ikke skjul på, at der er noget at hente for alle parter: samfundet, medarbejderne og virksomheden, siger Per Wahlström. peorganisationer kan man som medarbejder selv Medarbejderne ønsker at gøre en forskel Ud over at tilmelde sig aktiviteter hos de fire hjælbyde ind med en aktivitet, hvis en sag står ens hjer- Idéer for Livet Ambassadører er blevet en stor te særligt nær. For eksempel underviser en af Skan- succes i Skandia. Skandias evaluering af initia- dias medarbejdere overvægtige børn i svømning. tivet viser, at følelsen af at gøre en forskel for Skandia vurderer fra sag til sag, hvorvidt en aktivi- andre mennesker har haft størst betydning for tet kan blive en del af Idéer for Livet Ambassadører. medarbejderne: 3
Det er fantastisk, når børn, der måske har det får fri til frivilligt arbejde. Vibeke Molin, CSR-an- svært i skolen, kommer til træning og får en suc- svarlig i Skandia, fortæller: cesoplevelse," fortæller Dan Bjergvang, der er projektleder i Skandia og underviser børn i fægt- Det har været en utrolig spændende proces at ning en gang om ugen. starte Idéer for Livet Ambassadører i Danmark. Vi For flere medarbejdere har initiativet været en Skandia Danmark arbejder med pensionsordninger og har dog kun haft erfaringerne fra Sverige at skæ- sundhedsforsikringer. Virksomheden har knapt 200 ve til, så vi måtte lære hen ad vejen. ansatte og godt 100.000 kunder. nem måde at komme i gang med frivilligt arbejde på. Flere havde længe tænkt på at blive frivillige Samarbejdet med de fire hjælpeorganisationer men kom først i gang, da Idéer for Livet Ambas- blev oparbejdet fra bunden, og i den proces var sadører gav dem en konkret anledning. der mange spørgsmål, der skulle afklares. Det Udveksling af kompetencer var særligt vigtigt at afstemme gensidige forvent- Ud over at hjælpe andre mennesker styrker det organisationerne: ninger til samarbejdet mellem Skandia og hjælpe- frivillige arbejde medarbejdernes kompetencer: At træne giver mig en masse oplevelser og er- frivillige gennem erhvervslivet på den her måde faringer, som jeg sagtens kan føre videre til mit før, så det var helt nyt for både os og dem. Der- daglige arbejde. For eksempel kan træningen ses for har vi selvfølgelig også justeret vores for- som en øvelse i at få det bedste frem i hver af ventninger til hinanden undervejs, fortæller Vi- leder få det bedste frem i mine kolleger, siger Dan Bjergvang. almennyttig fond, der administreres af Skandia. Formål med fonden er at yde støtte til enkeltpersoner, foreninger, organisationer og institutioner, som yder en frivillig og engageret indsats for at opnå et trygt og mere venligt samfund for børn og unge i Danmark. Fonden støtter ildsjæle, der starter initiativer for børn og unge i deres lokalområde. I 2006 fik fonden 300 Hjælpeorganisationerne havde ikke prøvet at få børnene. Det samme skal jeg kunne som projekt- Idéer for Livet blev oprettet i Danmark i 1998 som en beke Molin. Skandia er i gang med at udvikle en drejebog baseret på Idéer for Livet Ambassadører. Formålet er at hjælpe andre virksomheder med at komme i gang med lignende initiativer. Drejebogen er gratis og kan forudbestilles ved at kontakte Vibeke Molin i Skandia. Kontakt CSR-ansvarlig Vibeke Molin, Skandia - Idéer for Livet, Stamholmen 151, 3., 2650 Hvidovre Tlf.: 70 202 909/ 36 886 662, e-mail: ideer.for.livet@skandia.dk www.skandia.dk www.ideer-for-livet.dk ansøgninger og bevilligede 230.203 kroner. Idéer for Livet Ambassadører er evalueret internt i Skandia. Evalueringen er offentlig tilgængelig på Skandias hjemmeside, men kan også rekvireres via Vibeke Molin i Skandia. Skandia arbejder løbende på at udvikle Idéer for Omvendt har Skandias medarbejdere også nogle faglige kompetencer at tilbyde hjælpeorganisationerne. Eksempelvis er Skandias it-medarbejdere med til at vedligeholde og udvikle hjælpeorganisationernes it-platforme. livet Ambassadører og er netop nu, i samarbejde med hjælpeorganisationerne, i gang med at skræddersy aktiviteter til bestemte medarbejdergrupper i Skandia. Sideløbende udvikler Skandia en drejebog, der skal hjælpe andre virksomheder med at komme i gang med initiativer som Ideer for Livet Ambassadører. Samarbejde fra bunden Det er stadig kun få danske virksomheder, der har erfaring med initiativer, hvor medarbejderne frivillig NOTER National Frivilligpolitik i Norge Frivilligt arbejde er vældigt populært i Norge og nordmændene mener selv, at de med en deltagelsesprocent på 58 % er verdens bedste i frivillighed. Også den norske regering er optaget af frivilligheden. Et nyt initiativ fra den norske regering kom med Stortingsmelding nr. 39, 2007, som lægger op til en ny national politik for frivilligområdet i Norge. Formålet med initiativet er at støtte udviklingen af et levende civilsamfund. Du kan læse Stortingsmeldingen på: www.regjeringen.no 4 Efter udsendelsen af Stortingsmeldingen har der været en del debat. Nogle mener, at det frivillige arbejde nyder godt af regeringens bevågenhed, mens andre stiller sig mere kritiske og mener at Stortingsmeldingen er for instrumentel og udelukkende tænker i nytteværdien af de frivillige organisationer. Det norske Institut for Samfundsforskning inviterede i oktober til debat om Stortingsmeldingen læs de indbudtes kommentarer på hjemmesiden: www.samfunnsforskning.no klik på nyhedsarkivet og find indlægget: Nyttige frivillig? Frivilligt socialt arbejde i dansk politik Under valgkampen stillede Rådet for På www.frivilligraadet.dk kan du læse Frivilligt Socialt Arbejde partiernes so- hvad Hans Andersen fra Venstre, Mette ciale ordførere en række spørgsmål Frederiksen fra Socialdemokratiet, Line om frivilligt socialt arbejde herunder Barfoed fra Enhedslisten og Marianne om økonomi og finansiering, det loka- Jelved fra Det Radikale Venstre mener le samarbejde og bidrag til velfærds- om det frivillige sociale arbejde. frivillig NOTER samfundet. 5
Virksomhedernes ansatte er attraktive frivillige Hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors, Pensionsselskabet Skandia er en af de første virk- Kors, appellerer til, at virksomhederne går hel- Meget frivilligt arbejde handler om sociale rela- Børns Vilkår og Red Barnet tager med glæde imod virksomheder, der ligesom pensionsselskabet Skandia vil give en hånd med i det frivillige arbejde. Hjælpeorganisationerne får hermed adgang til en attraktiv gruppe af frivillige. Den nye type samarbejde stiller dog krav til både hjælpeorganisationer og virksomheder. I dag er det primært via pengedonationer, at danske virksomheder er i kontakt med hjælpeorganisationer: Virksomhederne giver en pose penge til en hjælpeorganisation og viser på denne måde, at de tager et socialt ansvar. Men en ny tendens, hvor virksomhederne giver medarbejderne fri til frivilligt arbejde, hilses velkommen af de danske hjælpeorganisationer: Mange virksomheder vil gerne være med til at tage ansvar for samfundet, og det kan vi hjælpe dem med. Det er simpelthen oppe i tiden at gøre en forskel, og det skal vi benytte os af. Samarbejdet med Skandia er en ny type samarbejde, som giver helt nye muligheder for både virksomheder og for os hjælpeorganisationer, siger Dorthe Lysgaard, der er direktør for Børns Vilkår. somheder i Danmark, der giver sine medarbejdere fri til at lave frivilligt arbejde. Det gør de i samarbejde med de fire hjælpeorganisationer: Dansk Røde Kors, Red Barnet, Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse. Attraktive frivillige For hjælpeorganisationerne åbner den nye type samarbejde med erhvervslivet en dør til en attraktiv gruppe af frivillige: Vi får mulighed for at engagere en attraktiv gruppe, vi ellers har svært ved at nå. De har kompetencer og erfaringer, som vi kan drage stor nytte af. Men denne gruppe har ofte svært ved at finde tiden til frivilligt arbejde på grund af job og familieliv, siger Dorthe Lysgaard og fortsætter: Når Skandia giver medarbejderne fri til frivilligt arbejde, åbnes en afgørende mulighed for at kombinere travlt arbejdsliv og familieliv med det at være frivillig." Har virksomheden den rigtige indstilling? Samarbejdet mellem hjælpeorganisationer og erhvervsliv stiller dog krav til begge parter. Lars Linderholm, der er projektleder i Dansk Røde hjertet ind i samarbejdet: Vi er meget interesserede i ekstra hænder. Men det er ikke særlig konstruktivt, hvis et samarbejde falder bort, så snart virksomheden får travlt eller kommer i krise. Når medarbejdere over længere tid skal involvere sig i en sag, er det virksomhedens engagement, der skal drive værket. Det har vi for eksempel oplevet i samarbejdet med Skandia her er drivkraften Skandias engagement, siger Lars Linderholm og fortsætter: Samarbejdet skal være en del af virksomhedens strategi og være stærkt forankret i hele organisationen også i den øverste ledelse," siger Lars Linderholm. Tålmodighed og tid er vigtigt Hjælpeorganisationerne opfordrer også erhvervslivet til at væbne sig med tålmodighed. For det tager tid at opbygge og forankre et samarbejde: Alting har sin begyndelse. Det tager tid at bygge et samarbejde op, og derfor er det ikke altid, at virksomhedens forventninger kan indfries med det samme. Der er grænser for, hvor meget social ansvarlighed kan måles, vurderes og effektiviseres, og det skal virksomhederne også indse, siger Dorthe Lysgaard. tioner. Både indbyrdes blandt de frivillige, men også mellem dem, der modtager hjælpen, og de frivillige. Og sociale relationer tager tid at opbygge. Vil man som frivillig gerne komme på et af vores asylcentre, er det vigtigt, at vi ser vedkommende igen. Hvis vi skal sikre stabilitet i arbejdet, og at gode sociale relationer opbygges, så kræver det engagement og tid, siger han. Er hjælpeorganisationerne klar? Det er ikke bare hjælpeorganisationerne, der stiller krav til samarbejdet. Når en virksomhed som Skandia skyder sit initiativ i gang, forventer man, at hjælpeorganisationerne er gearede til opgaven: Vi giver medarbejderne fri to timer om måneden, og så forventer vi også, at hjælpeorganisationerne er i stand til at løfte opgaven. Der skal være en ærlig og tæt dialog mellem os og hjælpeorganisationerne, og der skal være styr på processerne, så vores medarbejdere får en god start på det frivillige arbejde, siger Vibeke Molin, CSR-ansvarlig i Skandia. Gode råd når hjælpeorganisationer og virksomheder skal indgå samarbejde Lav en klar og ærlig forventningsafstemning omkring samarbejdet, hvor ambitionsniveauet afklares. Afklar forventninger omkring udvikling og evaluering af initiativet. Lars Linderholm fra Dansk Røde Kors er enig i, at det kræver tid og tålmodighed at skabe et godt samarbejde: Afklar, hvordan samarbejdet hænger sammen med forretning/aktiviteter og målsætninger er der et værdi- og kompetencefællesskab? Udform skriftligt en samarbejdskontrakt, som indeholder tidshorisonter, retningslinjer for markedsføring, retningslinjer for samarbejdets ophør, og som afklarer økonomiske spørgsmål. Gør det helt klart, hvordan initiativet konkret bliver forankret i virksomheden og hos hjælpeorganisationen. Afklar forventninger til den løbende dialog. Vær sikker på, at de konkrete opgaver, som medarbejderne skal hjælpe med, er realistiske at føre ud i livet, og vær sikker på, at medarbejderne hurtigt kan komme i gang. Aftal kontaktpersoner for virksomhed, hjælpeorganisation og de frivillige medarbejdere. Vi får mulighed for at engagere en attraktiv gruppe, vi ellers har svært ved at nå. De har kompetencer og erfaringer, som vi kan drage stor nytte af. Men denne gruppe har ofte svært ved at få tiden til frivilligt arbejde på grund af job og familieliv Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår 6 7
Dansk Røde Kors, Red Barnet og Børns Vilkår melder sig alle klar til samarbejdet og ser det også som en mulighed for at udvikle organisationen: Samarbejdet stiller også krav til os hjælpeorganisationer om at tænke i nye baner at tænke i kreative måder at bruge virksomhedens medarbejdere på, så de føler sig udfordrede. De kan for eksempel være med til at udvikle vores organisation ved at hjælpe til administrativt med økonomi eller statistik. Og medarbejdere med en børnefaglig baggrund kan vi konkret bruge på vores BørneTelefon, siger Dorthe Lysgaard fra Børns Vilkår. Camilla Lerberg, som er projektleder hos Red Barnet, understreger, at Red Barnet tænker samarbejdet godt igennem også helt ned i de konkrete opgaver: I samarbejdet med Skandia tilbyder vi nogle projekter, der kan laves på de to timer, som medarbejderne får stillet til rådighed. Medarbejderne kan for eksempel let hjælpe til i vores genbrugsbutikker. Og nogle gange kører vi ud til Skandia og får medarbejderne til at hjælpe med at pakke til vores landsindsamling. Det er en stor hjælp for os, og derfor er vi rigtig glade for samarbejdet. Opgaverne skal matche virksomhedens rammer samarbejdet skal være let for alle. I det hele taget lægger Camilla Lerberg og Red Barnet vægt på, at samarbejdet mellem virksomheder og hjælpeorganisationer skal gennemtænkes grundigt heri indgår også etiske overvejelser: Vi vurderer alle virksomheder, vi samarbejder med. Især tager vi stilling til, om vores værdier og kernekompetencer matcher deres. Det vil for eksempel ikke se så godt ud, hvis vi samarbejder med nogen, der producerer militærtanks. Et sådant samarbejde vil hverken vi eller virksomheden få noget godt ud af. Der skal være en vis logik, som er klar og tydelig for alle - og nem at kommunikere ud. Gensidig glæde Camilla Lerberg mener, at der i fremtiden vil komme meget mere samarbejde mellem virksomheder og hjælpeorganisationer, da alle virksomheder i dag er nødt til at forholde sig til CSR virksomhedernes sociale ansvar. Hun mener ikke, at hjælpeorganisationerne skal være bange for at tabe troværdighed ved at indgå i et tæt samarbejde med virksomheder: I Red Barnet arbejder vi professionelt som en virksomhed - også med branding. Vi er ikke naive; vi er klar over, at begge parter skal have noget ud af samarbejdet, siger hun og fortsætter: Det handler om bundlinjen for begge parter. Og så får virksomhederne gladere medarbejdere og styrket deres image, når de knyttes til vores stærke brand. Og vi får tilført ressourcer til vores arbejde for verdens udsatte børn. Troværdigheden beholder vi, så længe vi indgår seriøse og logiske partnerskaber, og så længe vi afslutter ethvert samarbejde, hvis etikken begynder at halte. Vi vurderer alle virksomheder, vi samarbejder med. Især tager vi stilling til om vores værdier og kernekompetencer matcher deres. Camilla Lerberg, projektleder ved Red Barnet Ny velgørenhedstrend på vej til Danmark Det sociale ansvar er blevet en stærkt integreret del af det danske erhvervsliv. Den seneste trend på området hedder corporate volunteering og er så småt på vej til Danmark. Med corporate volunteering giver virksomheder deres medarbejdere mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Social ansvarlighed er blevet et grundvilkår for at kunne drive forretning, og danske virksomheder udlever og kommunikerer det som aldrig før. Hidtil har CSR (Corporate Social Responsibility) mest haft karakter af donationer og etiske investeringer. Men med den nye trend, corporate volunteering, har CSR-begrebet fået tilført en ekstra dimension: Virksomhederne lader simpelthen medarbejderne udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Det kan være kollegerne, der sammen samler ind til et velgørende formål, eller det kan være den enkelte medarbejder, der giver lektiehjælp på den lokale skole. Corporate volunteering har i mange år været kendt i udlandet, men er nu også ved at vinde indpas i Danmark som aftaler mellem danske virksomheder og frivillige organisationer. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne oplever højere forventninger fra forbrugere, medarbejdere og politikere om at udvise social ansvarlighed, og at de danske hjælpeorganisationer oplever et stigende behov for økonomiske midler og hjælpende hænder: I USA og England har man en stærk tradition for velgørende arbejde og filantropi. Den amerikanske stat er relativt tilbagetrukket på en række sociale områder, så der har altid været behov for frivilligt engagement i den gode sag, siger Mette Morsing, professor ved Copenhagen Business School (CBS) og fortsætter: Det, vi ser i Danmark nu, er to ting: En stat, der træder tilbage på nogle områder, og en international trend, hvor verdens problemer opleves som så store, at vi som samfundsborgere føler, vi bør bidrage mere, siger hun videre som sin forklaring på, at også danske virksomheder er ved at få øjnene op for corporate volunteering. To måder at samarbejde på Corporate volunteering findes i to varianter: addon-modellen og den strategisk integrerede model. I add-on-modellen deltager virksomheden i hjælpeprojekter uafhængigt af, hvad virksomheden ellers laver. Det kan være IT-afdelingen, som bruger en dag på at yde en ekstra indsats over for ældre samfundsborgere eller tager ud og bygger legepladser, eller som går skridtet videre og drager ud for at yde nødhjælpsarbejde i et af verdens brændpunkter. I andre tilfælde foregår indsatsen i virksomhedens eget regi: Nogle McDonald s-restauranter i Danmark har gennemført projekter, hvor de ansatte løber ud og vasker Mette Morsing, professor ved CBS 8 9
Nyt fra CENTRET kundernes biler. Hvis kunderne giver et beløb Opblomstringen af corporate volunteering skyl- Det styrker virksomhedens omdømme, når man For det andet er corporate volunteering et sam- som tak, er pengene gået til velgørende formål. des også en værdiforskydning på det danske arbejdsmarked de senere år: har overskud til at give noget tilbage til det samfund, man er en del af, forklarer Tania Ellis. arbejde på tværs af to væsensforskellige sektorer med forskellige tidshorisonter og arbejdsformer; I den strategisk integrerede model udpeger virksomheden indsatsområder og hjælpeorganisationer, der ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens forretning og kerneydelser. For eksempel gav Novo Nordisk, der producerer insulin, sine medarbejdere mulighed for at levere sunde opskrifter til en kogebog for diabetesbørn. Fordelen ved den strategisk integrerede model er, at virksomheden også får tilført et innovativt element i form af nye, konkrete idéer til produktudviklingen, siger Mette Morsing. Vi har købt os til lykken og har nået et loft for materiel velstand. Nu er der opstået et behov for en ny form for selvrealisering: behovet for at gøre en positiv forskel, forklarer Tania Ellis, der er foredragsholder og forfatter til bogen De Nye Pionerer, der sætter fokus på corporate volunteering. Mette Morsing er enig: Jeg kan se det blandt mine egne studerende på CBS. De tilkendegiver i stigende grad, at de ud over at tjene til føden først og fremmest går efter et job, som de kan være stolte af, og som giver Ifølge Tania Ellis skal man heller ikke undervurdere den oplevelsesøkonomiske gevinst ved det frivillige arbejde: Den sociale indsats kan være en anderledes oplevelse for medarbejderne, der giver variation i hverdagen og bidrager til en positiv arbejdskultur, hvor man har noget at være fælles med sine kolleger om. Nutidens virksomheder skal kunne levere mere end høj løn og materielle frynsegoder, hvis de skal skabe en attraktiv ramme for deres medarbejdere. Endelig skal man ikke glemme, at corporate volunteering gavner samfundet. Det kan støtte op det kræver en høj grad af gensidig respekt. Og for det tredje er det vigtigt, at virksomhedslederne sikrer sig, at der reelt støttes op om den gode sag at den bliver et tilvalg for medarbejderne frem for en påtvungen personalepolitik. CSR er kommet for at blive Globalt og lokalt ansvar er blevet en stadig mere integreret del af erhvervslivets virkelighed. Der er en klar tendens til, at donationer og velgørenhedsindsatser fra de private virksomheder er i vækst, mens andelen af offentlige midler til frivilligt arbejde er faldende: Den øgede privatisering gør, at der i fremtiden vil blive stillet højere krav til frivilligområdet om gennemsigtighed og effektivitet. Tania Ellis, forfatter og foredragsholder. Udlandet er foran I udlandet, specielt i USA og Storbritannien, har corporate volunteering været kendt siden slutningen af 90 erne. I Storbritannien har 18 procent af den samlede arbejdsstyrke været på en arbejdsplads, hvor der var programmer med frivilligt arbejde for de ansatte. 4,3 procent af indtægterne i de britiske frivillige organisationer kommer fra det private erhvervsliv og tallet er fortsat stigende. Corporate volunteering i udenlandske virksomheder: PriceWaterhouseCoopers Defpa Bank Dell Computers Body Shop Timberland Cadbury Schweppes Barclay s Bank KPMG Arsenal Football Club Lloyds TSB Jagten på meningsfuldhed Corporate volunteering løser nogle problemer i forhold til at hverve frivillige. Mange mennesker går nemlig rundt med drømmen om at udføre frivilligt arbejde, men får ikke gjort det i praksis. Socialforskningsinstituttet peger i en rapport fra 2005 på to barrierer: Folk har svært ved at finde tid eller overskud til at udføre frivilligt arbejde fra kl. 17, når arbejdsdagen er slut, og børnene skal hentes. Samtidig forklarer mange, at de mangler overblik over, hvad de konkret kan gøre. Corporate volunteering frigiver ekstra tid og tilbyder konkrete projekter, som er nemme for den enkelte medarbejder at byde ind på og er dermed med til at lette adgangen til frivilligt arbejde. dem en fornemmelse af at yde et meningsfuldt bidrag til samfundets udvikling. Gevinster ved samarbejdet Den nye type partnerskab mellem private og frivillige organisationer giver mange slags afkast: Indadtil oplever virksomhedslederne, at de kan lære noget af de frivillige organisationers måde at gøre tingene på eksempelvis hvordan man motiverer sine medarbejdere. Samtidig bidrager den frivillige indsats til medarbejdernes personlige og faglige kompetenceudvikling og styrker holdånden. Evalueringer fra britiske virksomheder viser ligefrem, at frivilligt arbejde kan resultere i færre sygedage. Der er også gevinster at hente udadtil: om løsninger på sociale problemer i lokalsamfundet og give øget livskvalitet til såvel dem, som udfører det frivillige arbejde, som dem, der modtager det. Etiske overvejelser Der er altså meget positivt at hente ved corporate volunteering. Men før virksomhederne og hjælpeorganisationerne kaster sig hovedkulds ud i det, skal begge parter gøre sig nogle etiske overvejelser: For det første fletter samarbejdet den frivillige organisation tæt sammen med virksomhedens HR-afdeling. Derfor er det vigtigt at sikre, at der er et værdimatch, ikke mindst på den etiske front. Den øgede privatisering gør, at der i fremtiden vil blive stillet højere krav til frivilligområdet om gennemsigtighed og effektivitet. For private donatorer stiller krav på samme måde, som forbrugerne gør. De vil vide præcist, hvad deres penge går til, forklarer Tania Ellis. Der ligger i fremtiden også en anden udfordring i den stigende konkurrence på frivilligområdet. De mange velgørende internetkoncepter og virksomheder, der støtter den gode sag, giver øget støj på linjen og gør det nødvendigt for de frivillige organisationer at brande sig selv og deres sag i endnu højere grad. 10 11