International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til næste år, og dækker primært over forværrede udsigter for Sydeuropa, mens udviklingen i Nordeuropa tegner mere gunstig. Der er dog store usikkerheder forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket og de fleste peger i negativ retning. Hvis krisen blusser op i Sydeuropa vil de negative effekter smitte af på Danmark. Omvendt kan det gå bedre i europæisk økonomi end ventet, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger. af Senioranalytiker Signe Hansen og stud.polit Niels Storm Knigge. september 1 Analysens hovedkonklusioner Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, mens udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig. Hvis gældskrisen i Sydeuropa blusser op vil det smitte af på resten af Europa, og op mod 1,3 mio. job kan gå tabt. Heraf vil de. være i Italien og Spanien, mens de 7. arbejdspladser vil blive nedlagt i andre europæiske lande Heraf 8. arbejdspladser i Danmark. Omvendt kan det gå bedre, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger, på såvel europæisk som nationalt plan. Det vil kunne skabe tæt på mio. nye job Europa hvoraf de 7. nye arbejdspladser kan forventes at komme i Danmark. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf. 33 771 Mobil 771 sh@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 77 8 Mobil 8 3 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V 33 77 1 www.ae.dk
International prognose September 1 Forventningerne til den internationale økonomi Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Det gælder først og fremmest de europæiske økonomier, men også verdensøkonomiens vækstlokomotiver BRIK-landene, ser nu ud til at tabe lidt af pusten. Nedjusteringerne for europæisk økonomi er dog ikke i det omfang vi så i slutningen af 11 og de første måneder af 1. Forventningen om decideret negativ vækst for EU for 1 er blevet en smule skærpet. For amerikansk økonomi har udsigterne til 1 og 13 været lidt mere stabile, om end der kun ventes en vækst en smule under det normale. Det fremgår af figur 1.A og figur 1.B. Figur 1.A. Vækstskøn for USA Figur 1.B. Vækstskøn for EU 3, 3,,,,, 1, 1,, 1, 1,,, 1, 1,, 1,,, 1,,,, jan feb mar apr maj jun jul aug sep, -, Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep -, 1 1 1 13 1 13 Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, der forventes at slå bak i 1. I Spanien og Italien forventes BNP at falde med hhv. 1½ og godt procent i år. Udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig, og i Danmarks nabolande er prognoserne faktisk blevet opjusteret en smule i løbet af 1. Fx forventes Svensk økonomi at vokse i omegnen af godt en procent i år. Vækstskønnene for 13 er nedjusteret for såvel EU, USA og Danmarks nærmeste handelspartnere. Trods nedjusteringen ventes væksten i Danmarks 1 største samhandelspartnere at blive bedre i 13 end i 1. Den pæne om end ikke prangende vækst i Danmarks primære eksportmarkeder giver forhåbning om pænere vækst i den danske eksportsektor. Udsigterne for Danmarks største samhandelspartnere er klart bedre end udsigterne for EU, der ligeledes er blevet nedjusteret. Hvis prognoserne holder nogenlunde stik vil det være. år i træk med lavvækst (vækst under pct.) eller negativ vækst i EU. Det ventes, at der fortsat vil ske en gradvis genopretning af økonomien i 1 med mere normale vækstrater. Figur viser udviklingen i eurozones BNP siden bunden af forskellige lavkonjunkturer. Under den seneste krise har BNP i de første to år efter bunden fulgt udviklingen som under andre lavkonjunkturer. Men som det fremgår af den stiplede linje, da forventes der kun beskeden fremgang i BNP i de kommende to år sammenlignet med, hvad vi har set under andre lavkonjunkturer i Europa. Figuren understreger, at den nuværende krise har ramt europæisk økonomi særligt hårdt sammenlignet med andre lavkonjunkturer, og at forskellen særligt ligger i den meget træge og langvarige lave vækst I Europa.
International prognose September 1 Figur. Udviklingen i eurozonens BNP siden krisens bund Indeks 11 Indeks 11 11 11 18 18 1 1 1 1 1 1 1 1 3 7 8 9 1 11 1 13 1 1 1 1983 Q 1993 Q 3 Q 9 Q Prognose 1 Anm. Indeks 1 = Real BNP ved konjunkturcyklens bund (målt ved output gap), kvartals data. Kilde: AE på baggrund af OECD Employment Outlook 1. Spareplaner trækker fortsat vækst ud af europæisk økonomi Som nævnt er det særligt økonomien i de europæiske lande, navnlig i de sydeuropæiske lande, som halter. Den vækstmæssige krise er dermed tæt forbundet med den gældskrise, som fortsat hænger som en tung sky over de europæiske økonomier. Usikkerheden som er knyttet til gældskrisen er omfattende, og kan sammen med de mange sparepakker, der er gennemført, og fortsat gennemføres, give en forklaring på de meget svage væksttal og lave forventninger til 1. Figur 3 viser den førte finanspolitik i de europæiske lande under krisen. En positiv værdi indikerer, at landet samlet set har strammet finanspolitikken over den -årige periode fra 9-13, mens en negativ værdi indikerer, at landet samlet set har stimuleret økonomien I perioden. Som det ses af figuren er det særligt de baltiske lande og nogle af de sydeuropæiske lande, der har strammet finanspolitikken og fortsat planlægger at stramme til næste år. Hovedparten af landene har gennemført spareplaner fra 9-13 på nær de nordiske lande, Tyskland og Østrig, der samlet set har stimuleret deres økonomier mest for Sverige og Tysklands vedkommende. Men selv for de lande, der har stimuleret økonomien når der ses på den samlede periode fra 9-13, da dækker tallet typisk over en periode hvor økonomierne er blevet stimuleret i de første år og strammet (eller forventes at blive strammet) i de sidste år. De gennemsnitlige opstramningskrav på baggrund af Europa Kommissionens henstillinger er på knap 1 pct. af BNP i år og yderligere 1 pct. til næste år, hvilket understreger at opstramningerne vil fortsætte, til skade for væksten i Europa. 3
International prognose September 1 Figur 3. Finanspolitiske stramninger (+) og stimulanser (-) i Europa 9-13 Procent af BNP 3 1 1 Procent af BNP 3 1 1 - Sverige Tyskland Østrig Danmark Finland Holland Slovenien Luxembourg Frankrig UK Belgien Malta Polen Bulgarien Italien Tjekkiet Slovakiet Spanien Ungarn Cypres Rumænien Irland Portugal Estland Letland Litauen Grækenland - Anm: Data for 1-13 afspejler de finanspolitiske tiltag der er præsenteret i landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Data for Danmark er finansministeriets skøn. Kilde: AE på baggrund af Stabilitets- og Konvergens Programmerne fra foråret 1 samt beregninger fra Finansministeriet. For Grækenland landets andet låneprogram. Europa har valgt sparevejen og hovedparten af de europæiske lande har samlet set strammet finanspolitikken fra 9 og frem til i dag og det til trods for, at væksten i Europa kun lige forventes at blive positiv i år. Der er dog meget der indikerer, at det skader økonomien at stramme finanspolitikken før økonomien er kommet tilbage på ret køl. Det britiske National Institute of Economic and Social Research (NIESR) har udført modelberegninger på britisk data, der viser, at en for tidlig opstramning skader økonomien 1 The concern today is that the Great Recession starting in 8 and the consequent early fiscal tightening policies may lead to significant losses in output and a protracted period of high unemployment. NIESR har regnet på forskellige scenarier for britisk økonomi herunder et scenarie, hvor man hhv. strammer finanspolitikken øjeblikkeligt og et scenarie, hvor man udskyder de finanspolitiske stramninger. Ved sammenligning af de to scenarier konkluderes det at: The analysis ( ) indicates that these concerns are well-founded. Under current policy plans the unemployment rate is expected to remain above 7 percent until 1. Had tightening measures been delayed until economic recovery was well underway, cumulation output on the period 11 1 would have been significantly higher, and the unemployment rate would have been expected to rise no higher than 7 percent over the next decade. Dette understreger det problematiske i, at de europæiske lande konsoliderer før økonomien er tilbage på ret køl. 1 Journal of the National Institute of Economic and Social Research, July 1.
International prognose September 1 Også for USA er de offentlige finanser et helt centralt spørgsmål for økonomien lige nu. USA har fortsat meget store offentlige underskud og en høj gæld som kun kan matches af de allermest gældsplagede europæiske lande. Som følge af de store underskud står USA over for en markant politisk opgave i efteråret, når budgettet for 13 skal vedtages. Såfremt der ikke nås en aftale træder massive offentlige besparelser og/eller skattestigninger i kraft automatisk, som følge af en tidligere aftale. Der tales om en såkaldt Fiscal Cliff ( finanspolitisk klippe ) som de amerikanske politikere står overfor. De automatiske opstramninger svarer til mia. dollars eller ca. pct. af BNP. En så massiv opstramning vil slå luften fuldkommen ud af det spinkle amerikanske opsving med store negative afledte konsekvenser for resten af verdensøkonomien. Det er derfor afgørende at Republikanere og Demokrater får lavet en aftale. Der er en klar forventning om, at der vil blive indgået en aftale, men selv med en aftale må man forvente en betydelig finanspolitisk stramning i USA til næste år på mellem ½ og 3 procent af BNP alt efter hvilken aftale, der kommer i hus. En aftale ændrer dog ikke på, at USA fortsat har underskudsproblemer underskuddet på de offentlige finanser var i 11 på knap 1 pct. af BNP, og ventes af OECD at blive godt 8 pct. af BNP i 1 og, pct. i 13. Pengepolitiske lempelser på vej Til trods for de mørke skyer, der er trukket ind over Europa, er der dog kommet små tegn på opklaring for de mest gældsplagede europæiske økonomier. Henover sommeren og særligt i august og september måned er renterne på statsobligationerne for flere af de mest gældsplagede lande gået ned. Udviklingen for renterne i de såkaldte PIIGS-lande, Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien er illustreret i figur. Figur.A. Rente på -årige statsobligationer Figur.B. Rente på 1-årige statsobligationer 9 8 7 3 1-1 1 11 1 9 8 7 3 1-1 1 1 8 1 11 1 1 1 8 års, PIIS gennemsnit Tyskland 1-års, PIIGS gennemsnit Tyskland Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på -årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien og Spanien (PIIS). Vægtet med bruttogælden i 11. Grækenland er udeladt pga. databrud og vilde udsving i den årige rente i 1. Kilde: AE pba. MacroBond Financial og OECD Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 1-årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien (PIIGS). Vægtet med bruttogælden i 11. Kilde: AE pba. MacroBond Finacial og OECD Som det ses af figurerne, var der efter sommeren 11 en opblussen af gældskrisen med stærkt stigende renter til følge for de gældsplagede lande. Usikkerheden aftog imidlertid igen fra efteråret 11 ind i begyndelsen af 1. Så kom der imidlertid en nye runde med en stigende tendens henover foråret 1 for såvel de -årige som de 1-årige statsobligationer. Denne tendens er vendt henover sommeren, og særligt i de seneste uger er renterne faldet markant i de mest gældsplagede lande. Renteforskellen på den korte rente i det vægtede gennemsnit og Tyskland er nu på det laveste niveau siden juni 11, og forskellen på den 1-årige rente er på vej samme vej. Samtidig har både ECB og FED på det seneste meldt ud, at ny hjælp er på vej i form af opkøb af statsobligationer.
International prognose September 1 Først annoncerede ECB s Centralbankdirektør Mario Draghi, at ECB nu ubegrænset vil opkøbe statsobligationer via det såkaldte OMT-program. Et sådan opkøb er nye toner fra den europæiske centralbank og det må som udgangspunkt forventes, at de europæiske renter vil stabilisere sig yderligere i den kommende tid, med mindre der opstår nye problemer i de gældsplagede lande. Senest har FED's centralbankdirektør Ben Bernanke lovet, at den amerikanske pengepolitiske rente forbliver historisk lav som minimum til medio 1 samtidig med, at FED vil opkøbe statsobligationer for mia. dollars om måneden i en ubegrænset periode ind til der begynder at ske forbedringer på arbejdsmarkedet i form af faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. Det er ikke første gang den amerikanske centralbank pumper penge ud i økonomien, men denne gang sendes der et kraftigt signal om, at FED har tænkt sig at gøre alt, hvad der står i dens magt for at få sat gang i det amerikanske arbejdsmarked igen. Scenarier for Europa Der er stadig stor usikkerhed forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket. Udviklingen i dansk økonomi afhænger i høj grad af udsigterne i Europa, så hvis det kommer til at gå hhv. værre eller bedre i europæisk økonomi, da vil det smitte af på forventningerne til dansk økonomi. Hovedparten af usikkerhederne for europæisk økonomi peger i negativ retning. Der er en risiko for at situationen i Europa vil udvikle sig værre end antaget i vores prognose. Den største risiko er stadig relateret til de gældsprægede europæiske lande, herunder især Sydeuropa. En yderligere eskalering af krisen, fx som en konsekvens af utilstrækkelig eller for sen politisk indgriben, kan have store realøkonomiske konsekvenser. På den anden side er det også en mulighed, at Europa formår at komme ud af krisen hurtigere end først antaget. Den seneste aftale fra topmødet i slutningen af juni er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men skal Europa ud af krisen, da må der gennemføres yderligere politiske tiltag både på europæisk og nationalt plan. Hvis de nødvendige politiske tiltag gennemføres, er det muligt at få europæisk økonomi tilbage på sporet hurtige end først antaget I det følgende har vi regnet på de makroøkonomiske effekter af de to alternative scenarier for Europa. Beregningerne er baseret på den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Negativt scenario: Dårligere udvikling i Spanien og Italien Der er stadig stor usikkerhed forbundet med udviklingen i Europa særligt i Sydeuropa. I det følgende har vi regnet på et scenario, hvor forbrug og investeringer i Spanien og Italien udvikler sig værre end antaget i prognosen. En sådan udvikling kunne være en reaktion på politiske uenigheder i fremtiden, eller en negativ reaktion på de igangværende finanspolitiske stramninger. Det kan give en negativ indvirkning på markederne og resultere i faldende tillid til økonomien. En negativ stemning, i kombination med en yderligere forværring af den sydeuropæiske økonomi, vil kunne påvirke Spanien og Italien negativt, og forværre situationen for de to lande, der allerede kæmper hårdt med at få gang i økonomien. Resultatet af et sådant scenarie er, at BNP-niveauet i Spanien og Italien vil blive lavere end forventet. En mere detaljeret beskrivelse af scenarierne er vist i boks 1.
International prognose September 1 Boks 1. Det negative scenario i detaljer I det negative scenarie antages det, at forbrug, erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer falder svarende til et fald i BNPniveau i både Spanien og Italien på ½ pct. i 1, yderligere ¾ pct. i 13, og yderligere ¾ pct. i 1 Således at BNP niveauet akkumuleret set vil være pct. lavere i 1 ift. grundscenariet. De negative effekter på forbrug, investeringer og vækst i Spanien og Italien vil hurtigt sprede sig til resten af de europæiske lande i takt med at efterspørgslen falder i Spanien og Italien. Dette skyldes, at de europæiske lande er meget tæt forbundet via handelen. Figur og viser den samlede effekt på den europæiske økonomi, hvis den økonomiske situation i Sydeuropa udvikler sig værre end først antaget. Det europæiske BNP vil stige mindre, hvis tingene går dårligere i Sydeuropa, end det er forudsat i basisscenariet. I 1 vil velfærdsomkostningerne i form af tabt BNP være 8 mia. euro. Det betyder, at BNP-væksten i Europa vil være pct. i stedet for, pct. i år. BNP-væksten vil også være,3 pct.point lavere i både 13 og 1 i det negative scenarie end i grundforløbet. Når vi ser på den samlede periode, vil det negative chok i Spanien og Italien resultere i et BNP-niveau i EU, der er,8 pct. lavere i 1, end det ville have været uden det negative chok. Det fremgår af figur. Figur. Effekt på BNP-vækst, EU (negativt scenario) Procent 3, 3,,, 1, 1,,, 1 13 1 11-1 Procent 3, 3,,, 1, 1,,, Grundforløb Negativt scenarie Den europæiske beskæftigelse vil også blive ramt. I 1 vil den europæiske beskæftigelse være 1,3 mio.kr. lavere end den ville have været uden det negative chok i Sydeuropa. Yderligere forværring af situationen i Spanien og Italien betyder, at beskæftigelsen i 1 vil ligge på samme niveau som i 1. Figur viser en dekomponering af jobtab i årene fra 1 indtil 1 ift. grundforløbet. Det ses hvordan det kun er omkring halvdelen af jobtabet i Europa, der opstår direkte i Spanien og Italien. I 1 tabes 1.3. arbejdspladser som følge af det negative chok i Spanien og Italien, men kun lige omkring. af de job er tabt i Spanien og Italien. De resterende ca. 7. job er tabt i andre europæiske lande, som er ramt gennem den handelsrelaterede spill-over effekt. 7
International prognose September 1 Det påvirker også dansk økonomi, når det går dårligere i Sydeuropa. Af de 7. tabte job i resten af Europa, kan vi forvente at have mistet ca. 8. arbejdspladser i Danmark i 1, hvis krisen i Sydeuropa blusser op. I 1 vil godt 1 job gå tabt herhjemme, i 13 vil job være gået tabt og i 1 vil der samlet set være 8 danskere, der har mistet jobbet som en konsekvens af de værre udsigter i Spanien og Italien. Figur. Jobtab som følge af det negative chok i Spanien og Italien Tusinde job 1. 1. 1. 8 1 13 1 Spanien Italien Andre europæiske lande Tusinde job 1. 1. 1. 8 Tabel 1 viser mere detaljeret, hvordan de enkelte europæiske lande er ramt. Tabel 1. Effekter i de enkelte EU-lande (negativt scenarie, akkumuleret effekt i 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Spanien -, -38 Italien -, -33 Tyskland -, -189 Polen -, -8 UK -,3-3 Holland -, - Frankrig -,1 - Belgien -, -1 Danmark -, -8 Finland -, - Sverige -, -11 EU -,8 1.31 8
International prognose September 1 Det ses af tabellen hvordan det foruden Spanien og Italien, er de eksportorienterede økonomier, der rammes mest. Hvor hårdt de enkelte lande er ramt afhænger både af, hvor eksportorienteret landet er, samt hvor meget de eksporterer til Spanien og Italien. I Tyskland betyder det negative chok, at BNP er, pct. lavere i 1 end den ville have været uden den forværrede udvikling i Spanien og Italien. I Danmark vil BNP være, pct. lavere i 1 end det ville have været uden en forværring af situationen i Sydeuropa. I år vil forværringen betyde, at BNP vokser med,1 procentpoint mindre end antaget i vores prognose. I 13 og 1 vil de forværrede udsigter kunne trække væksten yderligere ned med knap, procentpoint om året, jf. figur 7. Figur 7. Effekterne på dansk BNP-vækst Titel Titel,, 1, 1, 1, 1,,,, 1 13 1, Grundforløb Negativt scenarie Tabel viser mere detaljeret, hvordan et negativt chok i Italien og Spanien vil ramme dansk økonomi. Samlet set vil det negative chok i Sydeuropa trække dansk eksport ned med 1 pct. frem mod 1. Tabel. Akkumulerede Effekter på Danmark som følge af det negative chok i Spanien og Italien 1 13 1 BNP (faste priser) pct. -,1 -,3 -, Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct. -,3 -,9-1, Privatforbrug (faste priser) pct. -,1 -, -,3 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct. -, -, -1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr. - - -9 Beskæftigelse, 1 personer -1 - -8 Anm: Akkumulerede effekter. 9
International prognose September 1 Positivt scenario: Yderligere politisk handling Hvis de nødvendige politiske tiltag bliver taget, er det muligt at få den europæiske økonomi tilbage på sporet hurtigere end først antaget. I det følgende har vi beregnet effekten af et positivt scenario, hvor politikerne handler både på europæisk plan og nationalt plan. I papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" præsenteres en investeringsplan for Europa. I det positive scenarie antager vi, at den foreslåede investeringsplan gennemføres på europæisk plan. Til trods for at mange europæiske lande har problemer med de offentlige finanser, da har hovedparten af de europæiske lande et højt privat opsparingsoverskud. Det indikerer, at der er likviditet og kapital til stede i Europa. Situationen for de offentlige finanser varierer fra land til land. Nogen lande (særligt de sydeuropæiske) har intet andet valg end at konsolidere, men det gælder langtfra alle lande, og der er stadig lande med et vist økonomisk råderum. Figur 8 viser forventet private opsparingsoverskud og offentlig saldo i 1 i udvalgte europæiske lande. Som det ses, så har de lande, der er markeret med rødt, både stort privat opsparingsoverskud samt relativt beskedne offentlige underskud. Disse lande har en (begrænset) mulighed for at stimulere økonomien finanspolitisk. Samtidig er der et stort skjult potentiale i opsparingsoverskuddene. På nationalt plan er det antaget, at landene med finanspolitiske råderum (markeret med rødt i figuren) vil stimulere deres økonomier moderat i de kommende år. Figur 8. Privat opsparingsoverskud og offentlig saldo 1 Procent af BNP 1 Procent af BNP 1 1 1 - - -1-1 Holland Danmark Sverige Tyskland Østrig Tjekkiet Belgien Irland Ungarn UK Spanien Euroområdet Frankrig Portugal Grækenland Finland Italien Polen USA Privat opsparingsoverskud (pct. af BNP) Offentlig saldo (pct. af BNP) Note: Lande markeret med rød i figuren har relativt store private opsparingsoverskud og relativt små offentlige underskud og/eller gæld. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Boks giver en mere detaljeret beskrivelse af det positive scenario. http://www.feps-europe.eu/uploads/documents/shifting-europe-from-austerity-to-growth-feps-ipd-eclm-3.pdf 1
International prognose September 1 Boks. Det positive scenario På europæisk plan: Det antages, at investeringsplanen præsenteret i papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" bliver implementeret. Det antages, meget konservativt, at det er halvdelen af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 13, der vil gå til investeringer og to tredjedele af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 1 og 1, der vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringer i EU af 1/ procent af BNP i 13 og 1/3 procent af BNP i 1 og en fastholdelse af dette niveau i 1. På det nationale plan: Det antages, at de europæiske lande med et vist råderum (defineret som de 7 lande er markeret med rødt i figur 13) vil stimulere økonomien med ¼ procent af BNP i 13 og yderligere ¼ procent af BNP i 1 og fastholde dette niveau i 1, hvilket resulterer i at BNP-niveau er øget med ½ procent af BNP i 1. Hvis de politiske tiltag bliver taget, kan det hjælpe europæisk økonomi i den rigtige retning. Med tiltag på nationalt og europæisk plan vil det europæiske BNP stige mere end det er forudsat i grundforløbet i prognosen. I 1 vil BNP i EU være 1 mia. euro højere end i grundforløbet. Den øgede stimulus og EIB-lån vil øge BNP-væksten allerede næste år. I stedet for en samlet vækst i EU på 1, pct., vil BNP vokse med 1,7 pct. I 1 vil BNP vokse med, pct.point mere end i grundforløbet, hvilket resulterer i en BNP-vækst på,1 procent i 1. I alt vil BNP vokse med 1 pct. mere fra 1 til 1 i det positive scenarie end i grundforløbet, jf. figur 9. Figur 9. Effekter på BNP-væksten, EU (positivt scenarie) Procent Procent 3 3 1 1 1 13 1 1 1-1 Grundforløb Positivt scenarie Figur 1 viser jobskabelsen i EU, hvis de politiske tiltag tages. I 13 vil mere end ½ million arbejdspladser blive skabt i EU, som et resultat af øgede stimulanser og den øgede EIB-långivning. I alt løftes beskæftigelsen i EU tæt på millioner i 1 som et resultat af indsatsen. 11
International prognose September 1 Figure1. Jobskabelse i EU i det positive scenario Mio. job, Mio. job, 1, 1, 1, 1,,,, 13 1 1, I Danmark, der både stimulerer økonomien nationalt samt får gavn af den europæiske investeringsplan, vil der kunne skabes ca. 7. nye job som en konsekvens af de politiske tiltag. Som det fremgår af figur 11 er det især i 13 og 1, at tiltagene vil skabe arbejdspladser. Figur 11. Jobskabelse i Danmark i det positive scenarie Tusinde job 3 1 1 13 1 1 Tusinde job 3 1 1 Tabel 3 giver et mere detaljeret billede af, hvilke positive effekter det vil få for dansk økonomi. De nationale stimulanser kombineret med den europæiske investeringspakke vil øge dansk BNP med 1,3 procent frem mod 1, sammenlignet med en situation uden yderligere stimulanser og EIB låntagning. Samlet set vil de politiske tiltag øge erhvervsinvesteringerne med 3, pct. og det private forbrug med 1,1 pct. frem mod 1. 1
International prognose September 1 Tabel 3. Effekterne på Danmark af politiske tiltag på europæisk plan og nationalt plan 13 1 1 BNP (faste priser) pct.,8 1,3 1,3 Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct., 3, 3, Privatforbrug (faste priser) pct.,,8 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct.,7 1, 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr. 7 11 11 Beskæftigelse, 1 personer 11 3 7 Anm: Akkumulerede effekter. Tabel nedenfor viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i 1. BNP-effekten afhænger af landespecifikke multiplikatorer, stimulus og investeringsandele. Vi ser i sagens natur de største virkninger i de lande, der er en del af både den nationale stimulering samt indsatsen på europæisk plan. Samlet for EU vil BNP stige med 1 pct. som følge af investeringsplanen, og tæt på millioner arbejdspladser vil blive skabt. Tabel. Landespecifikke effekter (positivt scenarie, akkumuleret effekt in 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Tyskland 1, 3 Polen 1, 19 Spanien 1,1 19 Italien,7 1 UK,7 1 Holland 1, 17 Frankrig, 83 Belgien 1, Sverige,9 3 Danmark 1,3 7 Finland,8 1 EU 1, 1.91 I ovenstående tal er det kun den direkte effekt af øget EIB-långivning og national stimulus, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringsplanen vil øge forbrugere og investorers tillid i den private sektor. Det er også sandsynligt, at de øgede investeringer og stimuli kan hjælpe til lavere rentespænd på statsobligationer især i Sydeuropa. Hvis tilliden øges og renterne falder, som følge af den øgede investering og stimulering, så vil de positive virkninger for vækst og beskæftigelse være endnu større. 13