GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013
OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af autonomi. Lærerne er ivrige efter at modtage professionel feedback. Evalueringsvejledere har potentialet til at støtte professionel feedback på skoler. Teamsamarbejde giver mulighed for kollegial sparring. Væsentlige udfordringer Der er ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning. Ekstern lærervurdering sker kun i et begrænset omfang. Lærere har få muligheder for at få feedback og kunne have gavn af mere pædagogisk lederskab. Manglende forbindelser mellem lærervurdering, lærerens kompetenceudvikling og skolens udvikling. OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark 2
så lidt om undervisning! Klassen: Et socialt fællesskab med forskellige typer regler Lærerens intention om at eleven får en intention om at lære noget (bestemt) FAGLIGT INDHOLD Undervisning LÆRER Kompetencer Erfaringer Værdier Asymmetrisk relation ELEV ELEV Kompetencer Erfaringer Værdier Den færdige opskrift findes ikke 3
Men der findes meget viden om, hvad der medvirker til at skabe god undervisning, og hvilke kompetencer læreren derfor har brug for! Og den viden kan i høj grad bruges som overskrifter i diskussion og udvikling af egen og hinandens undervisning 4
Undersøgelse af elevers læringsudbytte John Hatties forskningsprojekt bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på 52.000 studier med 83 millioner elever. Betingelser tilknyttet skoleniveau og organisering er blevet tillagt overdreven stor betydning Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte Lærernes positive støttende feed back til eleverne har stor effekt Hattie, J. (2009): Visible learning 5
VÆSENTLIGE LÆRERKOMPETENCER 1. Relationskompetence 2. Faglig/fagdidaktisk kompetence 3. Ledelseskompetence. Lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde har langt bedre indlæringsresultater. Det er der nu evidens for. Interview med professor Sven Erik Nordenbo i Asterisk (juni-juli 08) 6
Hvad er god undervisning? Hvad ved vi fra forskningen om, hvad der virker i undervisningen? 7
Egen forforståelse i spil Hvad er for dig kendetegn på god undervisning? Del med naboen 8
10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)
1. Klar strukturering af undervisningen Undervisningen er klart struktureret, når der i lige høj grad for lærere og elever er en rød tråd i lektionen Den ydre side: Classroom-management Overholdelse af regler og brug af ritualer Udvikling af hensigtsmæssige rutiner Den indre side: Metodisk forløb En indre logik mellem de forskellige trin i undervisningen Klar opgaveformulering Informerende introduktion Jf. Meyer 2005
2. En betydelig mængde ægte læretid Den ægte læretid er den tid, eleverne faktisk anvender på at opnå de tilstræbte mål. Den tid, der er afsat til undervisningen er altså ikke identisk med ægte læretid. Indikatorer Undervisningen begynder og slutter til tiden Organisatoriske opgaver ordnes før eller efter timen Disciplinærproblemer løses stilfærdigt og lempeligt så vidt muligt uden for selve undervisningen Jf. Meyer 2005
3. Læringsfremmende arbejdsklima Elever lærer bedst i et trygt og omsorgsfuldt klima. Respekt Regelklarhed Ansvar Retfærdighed Er nøgleord Omsorg Indikatorer Læreren behandler eleverne med respekt. Eleverne tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Klimaet understøtter, at eleverne tør stille spørgsmål og deltage i undervisningen. Jf. Meyer 2005
Karakteristika hos de 6 lærere i en undersøgelse af kompetente klasseledere Et miljø i klassen, hvor fejl og misforståelser hilses velkommen Det er vigtigt, at alle byder ind, og man må gerne gøre det forkert, for der ligger rigtig mange gode informationer i at gøre noget forkert. Læreren som leder 2010 13
3. Læringsfremmende arbejdsklima - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1.200 elever i 7. klasse er blevet spurgt, hvordan de oplever relationerne til lærerne på godt og ondt. 14
4. Indholdsmæssig klarhed Indholdet i undervisningen forklares tydeligt så der skabes sammenhæng. Forskning viser, at eleverne lærer af, at undervisningens indhold relateres til tidligere lektioners faglige indhold. Indikatorer: Elevernes tidligere erfaringer og hverdagsforestillinger inddrages (Vertikal og horisontal transfer) Klarhed i opgaven Man gør sig umage med at nedfælde arbejdsresultater og fastholder delresultater Der foretages regelmæssige gentagelser og sammendrag. Jf. Meyer 2005
Citat fra lærer Jeg ved bare, at forforståelsen skal i spil til at starte med, ellers går eleverne per automatik i indre eksil. Der bruger jeg meget ofte tankekort. Læreren som leder 2010 16
Sumning med naboerne Hvad tænker I om de første kendetegn? Er der noget, I kan genkende hos jer selv /hos kollegerne? 17
5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, at genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Jf. Meyer 2005
Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår, hvor de fejler, misforstår, er uengagerede Hattie 2009 19
Mere om feed back jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 20
6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. Jf. Meyer 2005
7. Individuelle hensyn Alle elever gives chancen for at udvikle deres motoriske, intellektuelle, emotionelle og sociale potentiale Væk fra den fiktive gennemsnitselev! Indikatorer på individuel støttepraksis Eleverne arbejder med forskellige opgaver og kommer langt inden for rammerne af deres muligheder Alle elever opfordres til at tænke over deres individuelle fremgang Præstationsstærke elever har efter aftale med læreren både ret til og mulighed for at fravælge rutineprægede opgaver og i stedet arbejde med selvvalgt stof Alle elever er bekendt med, at der findes forskellige forventninger til deres præstationer. Jf. Meyer 2005
8. Intelligent træning Når der trænes med metoder, der er tilpasset indhold og formål øges udbytte og motivation. Indikatorer: Der trænes ofte og kortvarigt Eleverne har forstået, hvad de skal øve sig på og hvordan Læreren følger og giver feed back Der er differentierede træningsopgaver Der findes appellerende og selvforklarende øvematerialer. Materialerne muliggør en kontrol af udbyttet af læringen individuelt eller i par Jf. Meyer 2005
9. Transparente præstationsforventninger Lærerens tydelige forventninger til elevernes præstationer: Indikatorer: At gøre forventninger gennemskuelige indebærer at: give eleverne løbende tilbagemeldinger om deres fremskridt hyppigt og differentieret Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Eleverne er informerede om opgavernes sværhedsgrad eller arbejder med materialer, der er udformet på en måde, så de selv kan vurdere sværhedsgraden Jf. Meyer 2005
10. Stimulerende læremiljø Når klasse- og faglokalet fremviser: en god orden en funktionel og æstetisk (didaktisk!) indretning de nødvendige hjælpemidler (tavle, computer osv.) Således at lærere og elever gør rummet til deres let kan undervise og lære i rummet Jf. Meyer 2005 25
Sumning 1. Hvilken grad af fælles forståelse af god undervisning har I på din skole? 2. Er der noget fra oplægget, du ville kunne bruge ift. at kvalificere denne forståelse? Mikael Axelsen 26
To dynamiske bevægelser i udviklingen af undervisning Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad har børnene lært? Hvad har børnene lært af? 27
Jeg har altid betonet, at forskeren må have lov til at tage enkelte variabler ud af helheden og forske i disse. Læreren er til gengæld nødt til hele tiden at arbejde med alle mulige variabler og samtidig have helheden for øje. Enkelt er det ikke, men hvorfor skulle det være enkelt? Det er jo en del af rigdommen i at undervise, og enhver lærer kan finde og udvikle sin egen stil Uddannelsesforskeren Pertti Kansanen fra Helsinki s universitet i et brev til Hilbert Meyer citeret fra Meyer2005 28
Referencer og forslag til litteratur Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, J. (2009). Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. New York: Routledge Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark - Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner Linder, Anne. (2006). Relationskompetence. En guide til bedre samspil for professionelle omsorgsgivere og opdragere. http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/vaerktojer/relationskompetence/ anne-linderudgivelsen.pdf 29
Pause til kl. 30