Klinisk kompetencevurdering og evaluering

Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Klinisk kompetencevurdering og evaluering

0.0 Forord... i 1.0 Formålet med Klinisk kompetencevurdering og evaluering... 1 2.0 Introduktion til Klinisk kompetencevurdering og evaluering... 1 3.0 Værdigrundlag... 2 3.1 Faglighed... 2 3.2 Ansvarlighed... 2 3.3 Dialog, åbenhed og engagement... 2 3.4 Samarbejde og gensidig respekt... 3 4.0 Definition af læringsudbyttet... 3 5.0 Kompetencekortene... 4 5.1 Beskrivelse af kompetencekortene... 4 5.1.1 Uddannelsesperiode... 4 5.1.2 Forudsætninger... 5 5.1.3 Kvantitet... 5 5.1.4 Mål... 5 5.1.5 Læringsmetode... 5 5.1.5.1 Udøvelse i praksis... 5 5.1.5.2 Selvstudie... 6 5.1.5.3 Undervisning... 6 5.1.5.4 Instruktion... 6 5.1.5.5 Vejledning... 6 5.1.5.6 Supervision... 7 5.1.5.7 Refleksion over praksis... 7 5.1.5.8 Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse... 7 5.1.6 Evalueringsmetoder... 8 5.1.6.1 Summativ evaluering... 8 5.1.6.2 Formativ evaluering... 8 5.1.6.3 Struktureret observation... 8 5.1.6.4 Vurdering af refleksion over praksis... 8 5.1.6.5 Audit... 9 5.1.6.6 Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen... 9 5.1.7 Viden, færdigheder og kompetencer... 9 5.1.8 Referencer... 9 6.0 Kompetencevurdering i praksis... 10 6.1 Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene... 10 6.2 Kursistens forberedelse til kompetencevurdering... 10 6.3 Den undervisningsansvarlige sygeplejerskes forberedelse til kompetencevurdering... 10 6.4 Hvordan foretages kompetencevurderingen... 10 6.5 Hvad nu hvis kompetenceniveauet ikke er tilstrækkeligt... 11 7.0 Kompetencekortene... 1 Kompetencekort 1: Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patient... 1 Kompetencekort 2: Apparatur og klargøring til anæstesi... 4 Kompetencekort 3: Lejring af patient... 8 Kompetencekort 4: Luftvejshåndtering... 11

Kompetencekort 5: Intravenøs anæstesi og neuromuskulær blokade... 15 Kompetencekort 6: Peroperativ sygepleje... 18 Kompetencekort 7: Akut indledning... 22 Kompetencekort 8: Inhalationsanæstesi... 24 Kompetencekort 9: Dokumentation... 27 Kompetencekort 10: Lokal anæstesi... 30 Kompetencekort 11: Anæstesi til adipøse... 33 Kompetencekort 12: Børneanæstesi... 36 Kompetencekort 13: Anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV... 40 Kompetencekort 14: Anæstesiologisk sygepleje ved transport af patient både internt og eksternt... 43 Kompetencekort 15: Vagtdeltagelse... 46 Kompetencekort 16: Den vanskelige luftvej... 49 Kompetencekort 17: Postoperativ observation, pleje og behandling... 51 Kompetencekort 18: Patientforløbs-/situationsbeskrivelse... 55 Fordeling af kompetencekort i uddannelsesforløbet... 57 Dokumentationsskema for kursist... 58

0.0 Forord Første udgave af Klinisk Kompetencevurdering og evaluering blev taget i brug for de kursister, der startede uddannelsen 1. februar 2009. Denne tredje udgave af Klinisk Kompetencevurdering og evaluering er gennemrevideret og ajourført i forhold til tidligere udgaver. Baggrunden for udarbejdelse af materialet var ønsket om at udvikle et redskab til brug ved vurdering af kompetencer i klinisk praksis samt det faktum, at Kvalifikationsramme for videregående uddannelser 1 var udkommet i 2008. Intentionen var at udarbejde et redskab, som kunne bruges undervejs i uddannelsesforløbet, og hvor der blev taget højde for, at der gøres brug af flere forskellige evalueringsmetoder samt at evalueringen foretages af flere forskellige personer. Redskabet bruges som et supplement til de formelle evalueringer, der i forvejen finder sted gennem uddannelsesforløbet, og som er beskrevet i uddannelsesordningen 2. Implementeringsprocessen og den senere brug af redskabet har været en særdeles positiv oplevelse, hvilket gruppen bag udarbejdelsen har taget som udtryk for, at der har været savnet et sådant pædagogisk redskab. Klinisk kompetencevurdering og evaluering, ligesom tidligere udgaver, udarbejdet i pædagogisk arbejdsgruppe, Anæstesiuddannelsen, Region Nordjylland. Medlemmer af pædagogisk arbejdsgruppe er souschef for afsnitsledende sygeplejerske Annette Winther Nielsen, Aalborg Universitetshospital afsnit Nord, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Hanne Hjorth Dalsgaard, ortopædkirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Susanne Krogh Elbæk, hjerte-, thorax- kar-anæstesiafsnit, Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Susanne Jungersen, abdominalkirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd, klinisk vejleder Bente Skov, Sygehus Vendsyssel, anæstesiafsnittet i Hjørring, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Mette Goberg Bille, Sygehus Vendsyssel, anæstesiafsnittet i Frederikshavn, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Lene Christensen, Sygehus Thy-Mors, anæstesiafsnittet i Thisted og uddannelsesleder Tove Olsen, Koncern HR, Ledelse og Kompetenceudvikling. Den reviderede udgave af Klinisk Kompetencevurdering tages i anvendelse for samtlige kursister pr. 1. oktober 2015 hvilket betyder, at det også får indflydelse på de kursister, som er allerede er i gang med kompetencevurderinger. Det er obligatorisk at alle kompetencekort gennemføres inden uddannelsens afslutning. Det er håbet, at denne reviderede udgave af Klinisk kompetencevurdering og evaluering vil blive modtaget lige så positivt af klinisk praksis som 1. udgave samt at dette pædagogiske redskab vil medvirke til at sikre en klinisk uddannelse af ensartet høj kvalitet, uanset på hvilke anæstesiologiske afsnit i Region Nordjylland, uddannelsen gennemføres. Aalborg, 14. september 2015 Tove Olsen Uddannelsesleder Koncern HR Ledelse og Kompetenceudvikling Region Nordjylland 1 Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser bilag til Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 2 Uddannelsesordning for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje, Region Nordjylland

1.0 Formålet med Klinisk kompetencevurdering og evaluering Formålet med at introducere Klinisk kompetencevurdering og evaluering er at få et styringsredskab for den kliniske uddannelsesplanlægning. Målet er at systematisere den kliniske uddannelse, således at den bliver ensartet, målbar, dokumenteret og på sammenligneligt niveau uanset hvor i regionen uddannelsen gennemføres. Det er desuden hensigten at redskabet skal medvirke til at fremme kursisternes faglighed, nysgerrighed, evne til selvrefleksion og selvstændighed. Kompetencekortene er dermed tænkt som en hjælp for kursist og undervisningsansvarlig sygeplejerske/klinisk vejleder ved tilrettelæggelse og strukturering af uddannelsesforløbet med det sigte at fremme kursistens læreprocesser. Klinisk kompetencevurdering og evaluering er således et redskab, der skal medvirke til at sikre, at kursisten inden uddannelsens afslutning behersker det funktions- og ansvarsområde, der er beskrevet i cirkulære om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje 3. 2.0 Introduktion til Klinisk kompetencevurdering og evaluering Klinisk kompetencevurdering og evaluering skal anvendes i planlægningen og opfølgningen af den kliniske uddannelse for den enkelte kursist. Kompetencekortene anvendes i en formativ evalueringsproces 4, der fremadrettet sigter på at identificere muligheder og potentialer for forbedring af kursistens kliniske praksis med henblik på at fremme kursistens læreprocesser. Når kursisten selv vurderer, inden for den givne tidsramme, at være i stand til at gennemføre en kompetencevurdering, anvendes kompetencekortene som et måleredskab for klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske eller klinisk vejleder i en summativ evaluering 5, om kursisten har erhvervet sig kompetencen på et tilfredsstillende niveau. Når kompetencevurderingen gennemføres skifter den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske eller kliniske vejleder rolle fra vejleder til eksaminator. Det er vigtigt at dette rolleskift klargøres for kursisten. Hvis eksaminator vurderer, at kursisten har opnået kompetencen på et tilfredsstillende niveau, kan kursisten således godkendes til at varetage denne del af praksis selvstændigt. Ved selvstændigt skal i denne sammenhæng forstås at kursisten arbejder under supervision af en erfaren anæstesisygeplejerske og /eller anæstesilæge. Graden af supervision vil blandt andet afhænge af, hvor mange gange kursisten har arbejdet med læringsområdet, men kravet er at kursisterne selvstændigt kan varetage det funktionsområde, der er defineret i de forskellige uddannelsesperioder jf. uddannelsesordningen, inden den givne periode afsluttes. Den praktiske gennemførelse af selve kompetencevurderingen vil formentlig i starten fordre, at den undervisningsansvarlige sygeplejerske deltager, enten som aktiv eller observatør, men på længere sigt er det tanken, at de kliniske vejledere også selvstændigt skal kunne gennemføre kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen skal følges op af en evaluering, der koncentrerer sig om at synliggøre kvaliteten af det, der er foregået. I den videre beskrivelse vil betegnelsen vejleder dække over klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, klinisk vejleder eller kontaktsygeplejerske. Når der specifikt er tale om klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske eller klinisk vejleder nævnes disse med de rette betegnelser. 3 Sundhedsstyrelsen, 1997. Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje 4 Formativ evaluering skal styrke og stimulere den uddannelsessøgendes faglige udvikling, for yderligere uddybning se side 9 5 Summativ evaluering er en form for evaluering, hvor det vurderes om en minimumskompetence er opfyldt, for yderligere uddybning se side 9 1

3.0 Værdigrundlag Med udgangspunkt i Region Nordjyllands Virksomhedsgrundlag, som beskriver Vores mission, vores vision og pejlemærkerne for vores arbejde, har arbejdsgruppen drøftet hvilke værdier, der skal komme til udtryk i anæstesisygeplejerskens kompetencer og dermed hvilke værdier Klinisk kompetencevurdering og evaluering efterstræber. 3.1 Faglighed I sin klassiske betydning er faglighed noget, der kendetegner fagfolk. Altså et resultat af en læring, hvor fagfolk gennem deres uddannelse har oparbejdet et sæt af kompetencer. Faglighed er således et udtryk for medarbejdernes faglige kompetencer, og opfattes i denne sammenhæng som det at være i besiddelse af: Faglig viden, som dækker over dels faktuel viden, dels erfaringer at vide hvad og hvorfor. Arbejdsrelaterede færdigheder som er de færdigheder, der skal bruges for at udføre jobbet at vide hvordan. Anæstesisygeplejersker bevæger sig i et felt, hvor der indiskutabelt er brug for en opdateret naturvidenskabelig viden. Dette må ikke afstedkomme, at viden fra det human- og samfundsvidenskabelige område nedprioriteres. Netop de situationer, hvor patienten møder anæstesisygeplejersken, er ofte karakteriseret ved en for patienten uvant situation. Derfor er det af allerstørste vigtighed og betydning, at anæstesisygeplejersken formår at tage vare på den enkelte patient på en sådan måde, at anæstesisygeplejersken hjælper patienten til at mestre den uvante situation. 3.2 Ansvarlighed I sygeplejen og for sygeplejersker generelt spiller ansvar og ansvarlighed en nærværende rolle, både som begreber, for selvopfattelsen og i den konkrete udøvelse af faget. Virksomheden som sygeplejerske er ansvarsfuld og handlinger har konsekvenser for andre mennesker. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt at ansvarsforhold debatteres fordomsfrit i dagligdagen, dels for at oparbejde en ansvarlighedskultur, dels for til stadighed at forstå, hvad ansvaret indebærer, og handle herefter. For arbejdsgruppen betyder ansvarlighed, at man er sit ansvar bevidst og handler ansvarligt i forhold til patienten, professionen, ansættelsesstedet og samfundet 6. Ansvarligheden i forhold til patienten betyder blandt andet, at sygeplejersken skal opbygge et tillidsforhold til patienten, at patienten skal opleve en tryghed ved at have sygeplejersken med sig i sit forløb, at patienten kan være forvisset om at sygeplejersken lever op til sine pligter i relation til omhu og samvittighedsfuld samt forvalter patientrettighedsloven etisk korrekt. Ansvarlighed i forhold til professionen betyder at man til stadighed opdaterer den faglige kunnen og bidrager til udvikling af faget. Dels for fagligt at kunne forklare sine beslutninger og handlinger, dels for at kunne drøfte med sine kolleger, om den praksis man udøver, er den rigtige i forhold til fagets kundskaber og til ens egen fornemmelse af, om den er god og rigtig. 3.3 Dialog, åbenhed og engagement Det er et fælles ansvar som ansatte i Region Nordjylland via dialog, åbenhed og engagement at skabe det inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, vi alle ønsker at arbejde i. Det er arbejdsgruppens opfattelse at en fordomsfri dialog, hvor enhver frit kan give udtryk for sine holdninger og synspunkter, fremmer refleksion over egne og andres handlinger, fremmer videndeling og derved medvirker til at øge sikkerheden for vore patienter. Åbenheden indbefatter ligeledes åbenhed omkring utilsigtede hændelser og nærfejl, ud fra den tese, at åbenheden medvirker til at reducere antallet af utilsigtede hændelser, og derved indirekte medvirker til at øge sikkerheden for vore patienter. 6 Ansvar i sygepleje, Rettigheder og Pligter. Karenlene Ravn, Munksgaard 2003 2

Personligt og fagligt engagement er en forudsætning for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er i samspillet med andre, vi bliver udfordret, tager stilling samt korrigerer og kvalificerer vore handlinger. Der igennem lærer og udvikler vi os. I 2006 udgav Undervisningsministeriet publikationen Danmarks strategi for livslang læring Uddannelse og livslang opkvalificering for alle. Af publikationen fremgår det, at det er regeringens mål, at livslang læring skal fremmes i alle dele af samfundet og inden for alle områder, hvor menneskers viden, færdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det fastslås endvidere, at det er et ansvar alle har 7. Dermed har vi alle en forpligtelse til at tage ansvar for det fælles læringsmiljø gennem engagement, aktiv medvirken og faglig fordybelse. Et sådant positivt læringsmiljø vil stimulere til, at man udfolder sig, tager ansvar, deler viden med andre og vokser med opgaven. 3.4 Samarbejde og gensidig respekt Gensidig respekt danner grundlag for et godt samarbejde og udtrykkes når vi anerkender hinandens forskellighed og faglige positioner samt søger forståelse af forskellige perspektiver gennem dialog. Samarbejde og gensidig respekt for hinandens faglighed fremmer et godt læringsmiljø, hvor det forudsættes at der i det gode læringsmiljø eksisterer tillid og anerkendelse mellem vejleder og kursist, velvidende at samspillet er præget af asymmetri i kompetencen og i forhold til kundskaber inden for specialet. Det gode samarbejde og den gensidige respekt er også karakteriseret ved at rumme begreber som forskellighed og anstændighed. Det at vi er forskellige, betragtes som frugtbart og bidrager til en positiv udvikling i det daglige arbejde. Anstændigheden drejer sig om vilje til at behandle hinanden ordentligt og vise tillid over for andre i forventning om, at alle gør deres bedste. Faglighed ansvarlighed dialog, åbenhed og engagement samarbejde og gensidig respekt er hermed defineret som nøglebegreber, der skal medvirke til at understøtte sektorens målsætning, og er værdier der kommer til udtryk gennem anæstesisygeplejerskernes aktive medvirken i udøvelsen af en høj faglig kvalitet, dannelsen af sammenhængende patientforløb, god ressourceudnyttelse samt en hensigtsmæssig arbejdsdeling og opgavevaretagelse på tværs i sektoren/sygehusvæsenet. 4.1 Definition af læringsudbyttet Når konkrete uddannelser eller uddannelsesniveauer beskrives sker det i stigende grad ved hjælp af princippet om læringsudbyttet også kaldet slutkompetenceprincippet. Beskrivelsen af læringsudbyttet er f.eks. udgangspunktet for den europæiske kvalifikationsramme (EQF) 8 og i den danske Kvalifikationsramme for videregående uddannelser for Videnskabs- og udenrigsministeriet som trådte i kraft pr. 1. juli 2008 9. Anvendelse af læringsudbyttet ved beskrivelse af uddannelser kan medvirke til at øge gennemsigtighed og gennemskuelighed. Et centralt argument for anvendelsen af læringsudbyttet som beskrivelsesprincip er, at det fremmer gensidig anerkendelse af uddannelser og niveauer på tværs af nationale uddannelsessystemer. Sigtet er ligeledes, at det skal medvirke til at opnå en større international gennemsigtighed og gennemskuelighed med henblik på gensidig anerkendelse af allerede erhvervede kompetencer og kvalifikationer. Målene i uddannelsesordningen for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje er i henhold til denne tankegang formuleret som det læringsudbytte, anæstesikursister skal have opnået i de forskellige uddannelsesperioder og inden uddannelsens afslutning. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier: Viden Færdigheder Kompetencer 9 7 Danmarks strategi for livslang læring Uddannelse og livslang opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet 2006 8 http://www.udiverden.dk/default.aspx?id=6048 9 Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, bilag til Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 3

Kategorien viden handler om området viden og forståelse og inddeles i følgende underkategorier: Vidensfeltet: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teori eller anvendelse af teori og metode samt hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion kursister på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder og praksis eller videnskabelige problemstillinger. Kategorien færdigheder kan karakteriseres som kursisternes centrale kunnen og inddeles i følgende underkategorier: Typen af færdigheder: Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af kursistens evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagegrupper. Kategorien kompetencer omhandler kursisternes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencer konkretiseres i følgende underkategorier: Handlingsrummet: Bredden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Læring: Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Der er således først tale om en kompetence, når man er i besiddelse af den relevante viden og færdighed, og når man kan omsætte denne viden og disse færdigheder til adækvat handling. Ordet adækvat signalerer at kompetence indeholder et element af evaluering og dermed nogle overvejelser over kvalitetsniveauet, hvilket må afgøres i forhold til opgavens art og i forhold til, hvad det er, man har beføjelse til. 5.1 Kompetencekortene Læringsområderne er valgt som indikatorer for den samlede kliniske uddannelse. De er valgt ud fra følgende kriterier/overvejelser: at læringsområdet udgør en kernekompetence at læringsområdet indebærer en risiko for alvorlige komplikationer ved fejl eller at læringsområdet er vigtigt i udøvelsen af den anæstesiologiske sygepleje 5.1 Beskrivelse af kompetencekortene Kompetencekortene er bygget op over en fast skabelon. I læringsområderne er indflettet væsentlige kompetencer der går på tværs af de ovenfor skitserede læringsområder. Disse tværgående kompetencer er: Kommunikation, omsorg, hygiejne, etik og samarbejde. Hvor der er en naturlig samhørighed til læringsområdet, er disse begreber indflettet i kompetencekortet. Hvor denne samhørighed, ikke indlysende optræder, er det således den, der foretager kompetencevurderingen, der dels skal vurdere, hvorledes disse færdigheder udøves, dels skal inddrage begreberne i den opfølgende samtale. Den fastlagte struktur i kompetencekortene beskrives punktvis i det følgende. 5.1.1 Uddannelsesperiode Den angivne uddannelsesperiode præciserer hvilket tidspunkt i den kliniske uddannelse kompetencevurderingen skal finde sted, og den relaterer sig til uddannelsens målsætninger for de kliniske perioder. Det skal således tilstræbes, at kompetencevurderingen finder sted inden for den angivne tidsramme. 4

Uddannelsesperioderne angives som uddannelsens kronologiske længde fra 0 24 måneder. 5.1.2 Forudsætninger Refererer til de forudsætninger, der skal være til stede hos kursisten før kompetencevurderingen kan finde sted. Det kan dreje sig om teoretisk undervisning lokalt/regionalt, på uddannelsens teorimoduler eller gennemførsel af andre kompetencekort. 5.1.3 Kvantitet Kursisten foretager i dagligdagen en løbende registrering og dokumentation af erfaringer (uddybes i afsnit 5.1.7) inden for læringsområdet før gennemførsel af kompetencevurdering og evaluering. Kvantiteten dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato. På visse kort kræves ligeledes dokumentation for den art af erfaringer, der er tale om. Dette gør sig eksempelvis gældende for kortet omkring luftvejshåndtering. I forbindelse med den løbende erfaringsregistrering er det et krav, at kursisten i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis konkret arbejder med indholdet på kompetencekortet. Det kan involvere selvstudium jf. de angivne referencer på kortet, gennemgang af kortets indhold eller dele af det sammen med vejleder, eller det kan involvere kursistens egen gennemgang af kortets indhold i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis og refleksion over eget kompetenceniveau i forhold til de angivne kompetencer på kortet. Det betyder, at for at kursisten kan dokumentere en erfaringsregistrering, skal der være foregået en aktivitet i et givet omfang i tæt tilknytning til udøvelsen af læringsområdet i praksis. Aktiviteten skal på den ene eller anden måde fokusere på de nødvendige færdigheder og den viden, de baserer sig på. Dette vil naturligt sætte en begrænsning for antallet af kvantiteter, der kan registreres i forbindelse med én og samme anæstesi. Det anbefales derfor, at erfaringsregistreringen af en enkelt anæstesi kun involverer et par kompetencekort. 5.1.4 Mål De angivne mål på kompetencekortene er specifikke i forhold til det enkelte læringsområde og angiver kompetencekortets minimumskrav. Disse specifikke mål relaterer sig til Region Nordjyllands uddannelsesordnings målsætninger for de kliniske perioder 10. 5.1.5 Læringsmetode Læringsmetoden relateres til den fremadrettede aktivitet, hvor kursist og vejleder tilrettelægger den kliniske uddannelse, således at det enkelte kompetencekort kan gennemføres. Da anæstesiuddannelsen er en klinisk uddannelse, der bygger på et teoretisk fundament, vil de to grundlæggende læringsmetoder være udøvelse i praksis og selvstudium. I forhold til læringsmetode er det vigtigt at medtænke, at mennesker lærer forskelligt. Når man skal lære noget, er der forskellige foretrukne måder at lære på. Nogle lærer bedst ved at se eller høre, ved at reflektere eller handle ud fra logisk ræsonnement, ved hjælp af intuition eller ved at være analyserende eller visualiserende. Ikke alle er bevidste om, at man har en foretrukken måde at lære på (læringsstil). Hvis man som vejleder vil fremme læringsmiljøet, kan det være hensigtsmæssigt også at tage kursistens læringsstil med i betragtning, da han/hun derved får bedre læringsmuligheder 11. I det følgende gennemgås den betydning læringsmetoderne tillægges i Klinisk kompetencevurdering og evaluering. 5.1.5.1 Udøvelse i praksis Udøvelse i praksis relaterer sig til de kliniske færdigheder som kursisten forventes at komme i besiddelse af. Der sigtes mod en personlig erhvervet kunnen og fortrolighed med de daglige arbejdsopgaver, opnået ved udøvelse og gentagelse. I praksislæringen er det vigtigt at styrke den enkelte kursists fokus på betydningen af at kunne reflektere over sine egne handlinger også i forhold til løbende at lære af egne fejl på en konstruktiv måde. Refleksion er i de senere år blevet et nøglebegreb i forbindelse med læring og udvikling, selv om den præcise sproglige forståelse af begrebet stadig kan være noget diffus. Uanset betydning hersker der stor 10 Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje, Uddannelsesordning for Region Nordjylland, revideret april 2008. 11 Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Red. Helle Brøbecher og Ulle Mulbjerg, 2007 5

enighed om, at muligheden for refleksion over praksis er en af de vigtigste betingelser for læring på arbejdspladsen, og at refleksion danner bro mellem erfaring og læring. At reflektere over de erfaringer, man har gjort sig, er en forudsætning for kvalificeret læring. Refleksion gør, at de etablerede strukturer bliver nedbrudt og derefter rekonstrueret. De læringselementer, man tidligere har tilegnet sig, kan indgå i nye sammenhænge. Personer ændrer og tilpasser sig på den måde aktivt i overensstemmelse med påvirkninger fra omgivelserne. Læringen optimeres, hvis man har mulighed for og tid til at reflektere. Refleksion kræver både tid til at undersøge forskellige handlemuligheder og mulighed for at prøve forskellige handlemuligheder af. 5.1.5.2 Selvstudie Selvstudie anskues ligeledes som en grundlæggende læringsmetode, idet det er en nødvendig forudsætning i forhold til hver enkel kompetencevurdering at være fortrolig med de teoretiske referencer, der er angivet nederst på hvert kompetencekort. De to ovenstående læringsmetoder er i spil i forhold til samtlige kompetencevurderinger og de anses for så selvfølgelige, at de ikke vil fremgå på det enkelte kompetencekort. 5.1.5.3 Undervisning Undervisning er formidling af viden og færdigheder inden for et bestemt fagområde 12. Dette kan foregå som et regulært underviserstyret foredrag, en mere dialogiseret samtaleundervisning eller demonstration af en færdighed. Som tidligere nævnt vil det i undervisningen være formålstjenligt, at vejleder har kendskab til kursistens læringsstil med henblik på at tilrettelægge undervisningen så målrettet som muligt. Der findes flere forskellige læringsstil-tests på Internettet. En blandt disse findes på dette link: http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/test.htm Det anbefales endvidere, at vejlederne orienterer sig om egen læringsstil for at blive bevidst om, hvilke måder man typisk lærer fra sig på. Det er vigtigt at notere sig, at testen kun er vejledende og ikke et endegyldigt svar. Læringsstilsprofilen kan give et billede af, hvor den enkelte har sine stærke sider, og i forlængelse heraf kan man på en hensigtsmæssig måde tilrettelægge sin læring. 5.1.5.4 Instruktion Instruktion er en stærkt vejlederstyret undervisningsform, som er velegnet til at lære elementære procedurer som anlæggelse af intravenøs adgang, intubation m.m. Instruktionen har 5 trin: Vejlederens egen forberedelse Forberedelse af kursisten Demonstration af underviser Gendemonstration af kursist Afslutning og kontrol 5.1.5.5 Vejledning Vejledningen af kursister tager sit udgangspunkt i kursistens forudsætninger og erfaringer. Vejledning har til formål at skabe større indsigt og klarhed i udøvelsen af en færdighed. Vejledningen omfatter følgende faser: førvejledning iagttagelse af praksis, og eftervejledning 13 12 Nudansk ordbog. Politikkens Forlag 2007 13 Vejledning og praksisteori. Per Lauvås og Gunnar Handal 2007 6

Det er kursistens kompetenceniveau, der er afgørende for om vejledningen indeholder alle tre faser. De mest anvendte vejledningsformer er før- og eftervejledning. Formålet ved førvejledning er at forberede kursisten i udøvelse af en given ting. I førvejledningen er det tænkningen hos kursisten, som er udgangspunktet. Det er kursisten, som må beskrive og begrunde, hvilke overvejelser han/hun har gjort sig i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. Vejledningen tager udgangspunkt i disse forestillinger med henblik på at klargøre kursistens teoretiske viden og den praktiske virkelighed. På denne måde er førvejledningen forpligtende og konsekvensrettet, idet vejledningen får praktiske konsekvenser for kursistens videre planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaven. Det er vejlederens opgave at fornemme, hvornår kursisten har behov for yderligere problematisering eller bekræftelse, og at inddrage en bred vifte af mulige scenarier, der kan opstå i relation til den givne arbejdsopgave. Dernæst vil det i nogle tilfælde (afhængig af kursistens kompetenceniveau) være vejlederens opgave at iagttage udførelsen af den konkrete arbejdsopgave. På grundlag af den iagttagne praksis og i forhold til læringsmål/mål for den givne praktikperiode må vejlederen kunne redegøre for, hvor kursisten befinder sig læringsmæssigt og diskutere, hvilke perspektiver der fører videre, og derved gøre kursisten opmærksom på, hvad der kan føre til progression i læreprocessen. Eftervejledningen skal ses i relation til førvejledningens begrundede handlingsvalg og forestillinger om arbejdsopgavens forløb. Ved eftervejledning er formålet således, at man diskuterer, om der har været overensstemmelse mellem det planlagte forløb og det faktisk skete. Kursisten skal helst komme frem til en ny forståelse og kunne integrere denne nye viden. Vejledning er anskuet på denne måde rettet mod en konkret handling. 5.1.5.6 Supervision Supervision er et hjælpemiddel til brug for bedre fagpersonlig forståelse af sig selv og andre. Vejlederen har en større fagpersonlig viden og erfaring end kursisten. Formålet er at hjælpe kursisten til større selvindsigt, opnåelse af faglig udvikling, og at udvikle flere handlefærdigheder 14. Det er vejlederens opgave at stille spørgsmål på en sådan måde, at kursisten bliver guidet frem til selv at opdage løsningerne. Vejlederen kan endvidere sætte et spejl op, så kursisten derigennem får mulighed for at betragte sig selv på afstand, reflektere over egen faglig praksis og kommentere den i faglig dialog med vejleder. Supervision er anskuet på denne måde en form for vejledning, der går over tid, mellem vejleder og kursist. 5.1.5.7 Refleksion over praksis Refleksionsbegrebet kan forstås på mange forskellige måder. Kan være en vejlederstyret og en ikke vejlederstyret aktivitet, der skal fremme kursistens eftertanke. Refleksionsbegrebet kan forstås på mindst to måder: Som en eftertanke hvor man reflekterer eller tænker over noget. Eftertanken fremmer den dybere forståelse af det, man har oplevet i praksis. Som en spejling hvor man spejler sin oplevelse eller forståelse af noget i sig selv. Spejlingen perspektiverer ens egen forståelse af de forløb man har været en del af. 5.1.5.8 Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse Det overordnede mål med udarbejdelsen af en patientforløbsbeskrivelse er, at kursisten kritisk kan analysere og evaluere et konkret patientforløb. Desuden er målet, at kursisten kan synliggøre de aspekter, der har betydning for patientens samlede perioperative forløb 15. 14 Supervision og evaluering to sider af samme sag. Anne Mette Holstein Dirks i Kreativ tænkning og koordinering 15 Den perioperative periode er en samlet betegnelse for den præ-, per- og postoperative periode. 7

Patientbeskrivelsen skal være på ca. 2 A4 sider inddelt i 4 afsnit: Beskrivelse af det præoperative Beskrivelse af det peroperative Beskrivelse af det postoperative Evaluering af forløbet Udgangspunktet er, at der skal udarbejdes en patientforløbsbeskrivelse i introduktionsperioden, således kursisten får indsigt i det samlede patientforløb. 5.1.6 Evalueringsmetoder Evaluering handler om at se tilbage: Hvordan har undervisningsforløbet virket, hvor meget har den enkelte kursist udviklet sig? Og om at se fremad: Hvad er der behov for at gå mere i dybden med. Hvilke kursister har behov for hvilke nye opgaver? På den måde sikres kursisternes faglige udvikling og vejlederen udvikler sin undervisningsmetode. Tilbagemelding og dialog med den enkelte kursist er naturligvis helt afgørende i den sammenhæng. I Klinisk kompetencevurdering og evaluering gøres der brug af flere forskellige evalueringsmetoder. Nedenstående redegøres der kort for, hvad der er kendetegnende for de respektive metoder. 5.1.6.1 Summativ evaluering Summativ evaluering kender vi fra det formelle uddannelsessystems eksaminer. Den enkelte bliver evalueret med henblik på at opsummere resultatet af læringsprocesser. Der fokuseres på, hvad man faktisk kan. Kompetencerne ses som et produkt, der er kommet ud af læringen. Formålet med den summative evaluering er således at se, om læringsmålene er opnået eller ej. Den summative evaluering bruges i forbindelse med kompetencemålingen. Såfremt kompetencemålingen ikke gennemføres på et tilfredsstillende niveau skal den summative evaluering følges op af en formativ evaluering. 5.1.6.2 Formativ evaluering Formativ evaluering er et pædagogisk redskab. Den enkelte bliver evalueret med henblik på, hvordan han eller hun kan videreudvikle sine kompetencer. Man finder ud af, hvor den enkelte står. Ud fra det kan man tilrettelægge det fremtidige læringsforløb bedst mulig. Formålet med den formative evaluering er således, at styrke og stimulere til faglig udvikling, dialog mellem vejleder og kursist, løbende uformel vurdering af og tilbagemelding på det kliniske arbejde samt vurdering af progression i kompetenceerhvervelsen. 5.1.6.3 Struktureret observation Struktureret observation er en evalueringsform, hvor bedømmeren observerer kursisten, der i praksis udfører den konkrete arbejdsopgave, der på forhånd er defineret på kompetencekortet. Observationen foretages med en struktureret tilgang ved hjælp af en tjekliste. I Klinisk kompetencevurdering og evaluering er de angivne mål for viden, færdigheder og kompetencer den tjekliste, som bedømmeren anvender for at sikre en tilstrækkelig detaljering i vurderingen af kursistens faglige niveau. Vurderingen af hver enkelt kompetence skal udføres i én seance. Enhver form for undervisning/oplæring skal være foregået forinden. Metoden kaldes også fluen på væggen. 5.1.6.4 Vurdering af refleksion over praksis I vurderingen af refleksion over praksis lægges vægt på kursistens evne til at beskrive en dybere forståelse af de aspekter i det forløb, der gøres til genstand for refleksionen, og af de perspektiver, denne forståelse kan have fagligt og personligt fremover. I beskrivelsen fokuseres både på de anæstesiologiske problemstillinger og de kommunikative, omsorgsprægede problemstillinger. Bedømmeren skal tage stilling til om kursisten kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, og hvorledes kursisten kan argumentere herfor. 8

5.1.6.5 Audit Det engelske ord audit betyder direkte oversat revision eller høring. Audit metoden bruges til fagpersoners systematiske evaluering af praksis gennem en systematisk vurdering af forløb i et bagudrettet perspektiv. I auditten gennemgås tre tilfældigt udvalgte anæstesijournaler med henblik på at vurdere, om kvaliteten af dokumentationen i de tre konkrete forløb har været god med udgangspunkt i, om den lever op til de faglige mål, rammer og principper, der er på området. Den faglige vurdering efter auditmetoden kan både tage udgangspunkt i de forløb, der ikke har været tilfredsstillende og i de gode forløb. Nogle gange lærer vi mest ved at se på det, der ikke gik godt andre gang lærer vi mere ved at sætte fokus på det kritisable forløb. Uanset hvad der vælges, så er det læringsperspektivet, der skal være i fokus ved gennemgangen. 5.1.6.6 Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen Den skriftlige patientforløbsbeskrivelse er udgangspunkt for kursistens fremlæggelse for den kliniske vejleder. I forlængelse af fremlæggelsen stiller vejlederen refleksive spørgsmål til relevante aspekter i beskrivelsen. Vejleders vurdering tager udgangspunkt i kursistens evne til: - Planlægge et anæstesiforløb ud fra patientens behov, tilstand og livssituation - At justere anæstesi- og opvågningsforløbet i forhold til den aktuelle situation. - Kritisk at evaluere anæstesiforløbet med henblik på udvikling af egen praksis - At synliggøre aspekter, der har betydning for at skabe helhed i patientens perioperative forløb 5.1.7 Viden, færdigheder og kompetencer Arbejdsgruppens definition af Viden, færdigheder og kompetence er beskrevet i afsnit 4.0, og vil ikke blive yderligere defineret. Arbejdsgruppens definition tager udgangspunkt i Dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser 16. Kvalifikationsrammen omfatter både det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsnøglen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen. Se eventuelt: Europæisk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Målet er at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. I forhold til viden og færdigheder forventes det at kursisten foretager en løbende dokumentation af de gennemgåede områder. I forbindelse med den løbende dokumentation af erfaringer forventes det, at kursisten samtidig gennemtænker den viden og forståelse, de færdigheder og de slutkompetencer, der er påkrævet inden for det pågældende område med henblik på at stimulere til læring i forbindelse med erfaringsopsamlingen. Dette vil naturligt sætte en begrænsning for antallet af erfaringsregistreringer i forbindelse med én og samme anæstesi. Det anbefales at erfaringsregistreringen af en enkelt anæstesi kun involverer et par kompetencekort. 5.1.8 Referencer De teoretiske referencer er for størstedelens vedkommende hentet fra den landsdækkende Pensumbeskrivelse. Der er dog enkelte steder, hvor dette fraviges, idet det har været arbejdsgruppens vurdering, at det i introduktionsperioden kan være en fordel at henvise til lettere tilgængelig litteratur. Denne litteratur benævnes som supplerende litteratur på kompetencekortet. Derudover henvises til dokumenter i PRI-systemet i Region Nordjylland. 16 http:www.udiverden.dk/default.aspx?id=6047 9

6.0 Kompetencevurdering i praksis Kompetencekortene angiver de kompetencer, der efterspørges inden for det pågældende læringsområde. Kompetencekortene udgør en rettesnor for kursisten i forhold til, hvilken viden og forståelse, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer der skal tilegnes, for at kunne varetage de respektive arbejdsopgaver i klinisk praksis på et tilfredsstillende niveau. Vidensområdet på kompetencekortene fokuserer på de teoretiske begrundelser, der ligger bag de praktiske handlinger, hvorfor anvendelse af kompetencekortene i den daglige oplæring vil stimulere til en kobling mellem teori og praksis. På hvert kompetencekort er angivet referencer på den litteratur, der danner det teoretiske grundlag for kompetencen. Det forventes, at alle der deltager i uddannelsesopgaven er fortrolige med den opgivne litteratur. Kompetencekortene er med til at skabe struktur for den oplæring og undervisning vejlederen formidler i den kliniske del af uddannelsen. Kompetencekortene bliver således et centralt redskab i samarbejdsrelationen mellem kursist og vejleder. 6.1 Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene De primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er kursisten og den undervisningsansvarlige sygeplejerske og/eller den kliniske vejleder. Det er de to, som planlægger afviklingen af kompetencekortene i den enkelte uddannelsesperiode. Den undervisningsansvarlige anæstesisygeplejerske er ansvarlig for den overordnede planlægning af den samlede afvikling af kompetencekortene og ansvarlig for, at samtlige kompetencekort er gennemført inden uddannelsen afsluttes. 6.2 Kursistens forberedelse til kompetencevurdering Det anbefales, at der ved opstart af hver uddannelsesperiode lægges en overordnet plan for, hvornår hvilke kompetencekort skal gennemføres, under hensyntagen til hvilke patientkategorier kursisten kommer i berøring med i perioden. Dette skal sikre den nødvendige forberedelsestid til det enkelte kompetencekort. Det er kursisten, der tager initiativet til kompetencevurderingen, når denne vurderer at være i besiddelse af de fornødne kompetencer. Kursisten skal forud for kompetencevurderingen sikre sig at de på kompetencekortene angivne forudsætninger er til stede. Herefter fastsættes, i samarbejde med den undervisningsansvarlige/den kliniske vejleder en dag, hvor kompetencevurderingen skal finde sted. 6.3 Den undervisningsansvarlige sygeplejerskes forberedelse til kompetencevurdering Det er vigtigt, at den undervisningsansvarlige sygeplejerske/den kliniske vejleder som skal kompetencevurdere kursisten, har gjort sig klart, hvad der skal til, for at kursistens viden, færdigheder og kompetencer er på et tilfredsstillende niveau. Forud for kompetencevurderingen skal den kliniske undervisningsansvarlige sygeplejerske/den kliniske vejleder via de tilknyttede kontaktsygeplejersker og egne observationer have gjort sig bekendt med kursistens daglige funktionsniveau. Det er ligeledes vigtigt, at der i Pædagogisk arbejdsgruppe foregår en faglig dialog med henblik på at fastsætte et niveau for kompetencevurderingen og dermed skabe grundlaget for, at kursisterne bliver vurderet på de samme præmisser. 6.4 Hvordan foretages kompetencevurderingen Den undervisningsansvarlige sygeplejerske eller kliniske vejleder har til opgave at vurdere om omfanget og niveauet af den viden, som kursisten kan redegøre for i forhold til de punkter, der er angivet under Viden, er på et tilfredsstillende niveau. Dernæst vurderes kvaliteten af de kliniske færdigheder, som kursisten er i besiddelse af ud fra de punkter kompetencekortet angiver under Færdigheder. Sluttelig vurderes kursistens personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder i forhold til de punkter, der er nævnt under Kompetencer. 10

Ved afviklingen af kompetencevurderingen er det vigtigt at have in mente, at den undervisningsansvarlige sygeplejerskes/den kliniske vejleders rolle er at være eksaminator og evaluator og ikke den fra dagligdagen kendte rolle som instruktør, supervisor og vejleder. Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske eller den kliniske vejleder har således ingen form for aktiv rolle i relation til den kompetence, der skal vurderes, men er udelukkende en flue på væggen (struktureret observation). På den fastsatte dag udvælges et konkret anæstesiforløb på dagsprogrammet, der er egnet i forhold til indholdet på kompetencekortet. Eksaminator foretager en bedømmelse af om de kliniske færdigheder, der præsteres, er på et tilfredsstillende niveau i forhold til de på kompetencekortet angivne færdigheder. Efterfølgende trækker man sig tilbage fra praksis, hvor kursisten i fred og ro kan begrunde sine handlinger og besvare kompetencekortets videns- og kompetencespørgsmål. Sidstnævnte skal gennemføres på maksimalt 45 min., enten i umiddelbar tilknytning til udførelsen af den definerede kompetence eller senere på dagen. Hvis den undervisningsansvarlige sygeplejerske eller klinisk vejleder vurderer at kompetenceniveauet er tilfredsstillende, dokumenteres det på kompetencekortet. 6.5 Hvad nu hvis kompetenceniveauet ikke er tilstrækkeligt Hvis ikke kompetencevurderingen gennemføres på tilfredsstillende niveau, skal kursisten vejledes i forhold til, hvorledes kompetencen tilegnes. Når kursisten vurderer, at dette er opnået, fastsættes en ny dato for gennemførsel af kompetencekortet. På nuværende tidspunkt kan der ikke siges noget generelt om, hvor mange gange kursisten kan evalueres på samme kompetencekort, men efter 2. mislykkede forsøg skal uddannelseslederen orienteres og evt. involveres. 11

7.0 Kompetencekortene Kompetencekort 1: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patient 2. 5. måned Undervisning i modtagelse af patient 10 modtagelser Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan klargøre og modtage elektive patienter i (ASA I II) til anæstesi At kursisten drager omsorg for patienten i modtagesituationen At kursisten bidrager til at øge patientens mestring af situationen At kursisten indhenter data og oplysninger om patienten At kursisten kan monitorere patienten i nødvendigt omfang At kursisten er aktiv medspiller i teamet svarende til eget kompetenceniveau Undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne beskrive overvejelser i forhold til modtagelse af patient ud fra oplysningerne på anæstesiskemaet og planlagt indgreb Skal kunne beskrive overvejelser i forbindelse med modtagelsen af patienten i relation til nærvær, tillid og kommunikation Skal kunne nævne de hyppigste bekymringer patienterne har i forbindelse med anæstesi/operation Skal kunne beskrive hyppige reaktioner for en operationspatient samt hvilke faktorer der medvirker til at gøre patienten tryg Skal kunne redegøre for fasteregler og aspirationsrisiko Skal kunne beskrive retningslinjer for Sikker kirurgi, herunder regler for identifikation og informeret samtykke Skal kunne beskrive regler for opbevaring af patientejendele Skal kunne beskrive patientforløbet i forhold til hvorfor, hvordan og hvornår de forskellige samarbejdspartnere inddrages Skal kunne redegøre for afsnittets principper med hensyn til pårørendes tilstedeværelse i forbindelse med anæstesiindledning 1

Færdigheder: Kursistens dokumentation Præsentere sig for patienten Skal kunne sikre rolige og uforstyrrende omgivelser under samtalen, stille åbne spørgsmål så patienten har mulighed for at give udtryk for egne ønsker og behov Skal kunne behandle fortrolige og intime emner med diskretion Skal kunne indhente oplysninger, der har betydning for anæstesien f.eks. data fra patient og journal, blodprøver, type/bac/bf. Herunder eventuelle anæstesijournaler. Skal kunne foretage relevante justeringer i planlægningen af anæstesien ud fra ovenstående i samråd med anæstesilæge/-sygeplejerske Skal sammen med operationspersonalet gennemføre Tjek ind Skal kunne vurdere patientens aktuelle tilstand Kan i muligt omfang inddrage patientens særlige ønsker og behov Skal kunne vurdere SARI-score (Simplifyed Airway Risk Index) og tage relevante forholdsregler Skal kunne vurdere tandstatus og tage relevante forholdsregler Skal kunne vurdere og forholde sig til oplysninger om allergi Skal kunne forholde sig til patientens oplevelser i forbindelse med tidligere operation og anæstesi Skal kunne vurdere effekten af eventuelt givet præmedicin Skal kunne reagere på oplysninger, der har betydning for lejringen peroperativt Skal kunne sikre at patientens ejendele (briller, tandprotese o.a.) opbevares efter afdelingens procedurer Skal kunne monitorere patienten i nødvendigt omfang og anlægge en velfungerende intravenøs adgang Skal udvise forståelse for eget ansvars- og kompetenceområde i teamsamarbejdet Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Analysere og evaluere modtagesituationen. Ændre strategi i forhold til de indhentede oplysninger i samråd med anæstesisygeplejerske/-læge. Udvise fleksibilitet i forhold til planlagt strategi ud fra patientens behov, ønsker og ressourcer. Kunne redegøre for den valgte monitorering. Kunne skabe trygge rammer. Tilpasse information, kommunikation og adfærd i forhold til patientens behov og den konkrete situation. Arbejde ud fra eget ansvars- og kompetenceområde. 2

Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Rosenstock, Charlotte V. (2014): Præoperativ vurdering, Kap. 1. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jacob(red.): Anæstesi. FADL s Forlag 2014, 1.oplag, 4. udgave, København ISBN: 978-7749-697-4 Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparat, Kap. 2. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jacob(red.): Anæstesi. FADL s Forlag 2014, 1.oplag, 4. udgave. København ISBN: 978-7749-697-4 Sand, Olav m.fl. (2007); Fysiologi en grundbog. Munksgaard Danmark. 1. udgave. 2. oplag, København. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 PRI-dokumenter: Anæstesijournal og Opvågningsjournal https://pri.rn.dk/sider/19834.aspx Forebyggelse af tandskader ved generel anæstesi https://pri.rn.dk/sider/19787.aspx Informeret samtykke til behandling https://pri.rn.dk/sider/12019.aspx Lægemidler og medicinering ved anæstesi https://pri.rn.dk/sider/6177.aspx Perifert venekateter (Venflon ) https://pri.rn.dk/sider/12299.aspx Præoperativ luftvejsvurdering https://pri.rn.dk/sider/5231.aspx Præoperative fasterutiner https://pri.rn.dk/sider/18427.aspx Sikker Kirurgi https://pri.rn.dk/sider/20872.aspx Vurdering forud for invasiv behandling i anæstesi https://pri.rn.dk/sider/10234.aspx Vurdering forud for procedurer i anæstesi https://pri.rn.dk/sider/8158.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Valeberg, Berit T. ( 2011): Stress og mestring, Kap. 19. I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe. 2.udgave, 1. oplag, 2011, Oslo. ISBN: 978-82-7950-134-3 Valeberg, Berit T. ( 2011): Preoperativ informasjon og vurdering, kap 20. I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe. 2.udgave, 1. oplag, 2011, Oslo. ISBN: 978-82-7950-134-3 Valeberg, Berit T. ( 2011): Mottak av pasient, kap 21. I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe. 2.udgave, 1. oplag, 2011, Oslo. ISBN: 978-82-7950-134-3 3

Kompetencekort 2: Apparatur og klargøring til anæstesi Dækker landsdækkende kompetencekort inklusive pensum til den teoretiske prøve Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: 3. 6. måned Undervisning om apparatur 20 klargøringer Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan foretage klargøring til anæstesi At kursisten kan foretage en korrekt funktions- og tæthedskontrol At kursisten kan anvende anæstesiapparatur på en sikker måde At kursisten kan rengøre anæstesiapparatur i henhold til de hygiejniske foreskrifter Undervisning, instruktion, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne beskrive anæstesiapparatets opbygning i højtrykssystem, doseringssystem, patientsystem og evakueringssystem (udsugning) Skal kunne redegøre for principperne i opbygningen af et cirkelsystem, herunder: Ensretterventilernes placering og betydning Absorberens funktion og egenskaber Ventilationsposens placering APL/overskudsventilens placering og betydning Krav til friskgasflow samt betydning af friskgasflowets placering i cirklen Skal kunne redegøre for funktionen af: Vinkelventil med påsat ventilationspose (Mapleson klassifikation C) anbefalet friskgasflow samt friskgasflowets betydning for genånding Selvekspanderende ventilationspose, ensretterventil herunder reservoirposens betydning for FiO2 Skal kunne beskrive alarmfunktionerne i afsnittets anæstesiapparat samt give eksempler på vigtigste alarmer 4

Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne beskrive karakteristika ved ilt trykflaske, og forklare hvordan det sikres, at der ikke monteres en trykflaske med forkert indhold Skal kunne beskrive det overordnede funktionsprincip for fordamperen Skal kunne udregne iltindholdet i en trykflaske Skal kunne redegøre for respiratorens funktionsprincip: Volumenstyring/trykstyring og principperne herfor Skal kunne redegøre for systematikken i fejlfindingen af utæt anæstesiapparat Skal kunne redegøre for afsnittets udskiftningsprocedure mellem anæstesier herunder: Funktions- og tæthedskontrol Udskiftning af udstyr / utensilier Rengøring Håndtering af medicin efter anæstesien Skal kunne redegøre for afsnittets procedure i forhold til løbende kontrol, vedligeholdelse og rengøring af anæstesiapparatur Skal kunne forklare principperne / forskellen på kalibreret og ukalibreret udsug Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne afmontere og montere patientsystemet på anæstesiapparatet samt tilkoble apparatet til centralt anlæg med overholdelse af de hygiejniske retningslinjer Skal kunne foretage system- og lækagetest af anæstesiapparatet ifølge producentens instruks samt dokumentere dette Skal kunne udskifte kuldioxidabsorberen på anæstesiapparatet (i brug) og dokumentere dette Skal kunne demonstrere indstilling af respirator i forhold til tidalvolumen/minutvolumen, frekvens, alarmgrænser og PEEP Skal kunne foretage funktionstest af selvekspanderende ventilationspose Skal kunne foretage fremstilling til anæstesi, herunder: Monitoreringsudstyr Medicin Udstyr til luftvejshåndtering Utensilier til anlæggelse af i.v. adgang Infusionsvæsker Sug Lejringsudstyr Andet udstyr: Eksempelvis bairhugger, blodvarmer, infusionspumper m. m. Skal kunne foretage påfyldning af fordamper i brug 5

Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Kunne forklare handlinger i forbindelse med evt. svigt i den centrale iltforsyning. Diskutere fordele og ulemper ved anvendelse af cirkelsystem. Redegøre for mulige apparatfejl, konsekvenserne heraf og relevante handlinger i forbindelse hermed Varetage optrækning og håndtering af medicin i henhold til gældende kliniske retningslinjer. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Falck Larsen, Claus et al. (2008): Luftveje og ventilation. Kap. 7, s. 81. I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. 1. udgave. ISBN:978-87-03-02828-6 Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet. Kap. 2. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Husum, Bent (2007): Anæstesiapparatet, Kap. 4. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.): Anæstesi. Fadl s Forlag. 1.oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Jansen, Erik, C. og Secher, Niels, H (2007): Forberedelse til anæstesi, Kap. 5. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.): Anæstesi. Fadl s Forlag. 1.oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Dybwik, Knut: Respiratorbehandling (2000), kap. 6, s. 101 108. Gyldendal Akademisk Forlag, 2. udgave, udleveres. Forsmo, Anders (2011): Anestesisapparatur og ventileringsmetoder. Kap. 15, s. 253-256. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 PRI- dokumenter Forebyggelse af tilbageløb af farmaka ved intravenøs anæstesi Lægemidler og medicinering ved anæstesi Under fanen Infektionshygiejne: 5.1.7 Tilsætning af lægemidler til infusionsvæsker 5.1.8 Ampuller, hætteglas, sprøjter og kanyler 5.2 Anæstesiapparater og tilbehør 9.1 Affaldshåndtering Håndtering af apparatur til klinisk brug Anæstesiapparat Primus fra Dräger Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Lokale retningslinjer for: 6

Funktions- og tæthedstest af anæstesiapparatur Medicinhåndtering/sprøjteregler Vejledninger for diverse infusionspumper, blodvarmere o.l Supplerende litteratur: Iltens vej i anæstesiapparatet: http://www.draeger.com/local/products/primus_trainer_de/flashpage.htm?lang=en#id=d1100 7

Kompetencekort 3: Omfatter. Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Lejring af patient Rygleje og/eller GU leje 4. 6. måned Undervisning i lejring 10 anæstesiforløb med patienter i rygleje/gu leje Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan lejre patienten og forebygge lejringskomplikationer At kursisten ud fra teoretisk viden samt kendskab til afsnittets retningslinjer kan begrunde overvejelser ved lejring af patient i rygleje/gu leje Undervisning, instruktion og vejledning Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal kunne beskrive de mest udsatte nervers anatomiske forløb og deres innervationsområder Skal kunne redegøre for de hyppigst forekommende lejringsskader Skal kunne redegøre for relevante forholdsregler til forebyggelse af tryk- og nerveskader samt overstrækning af led hos patienter i forhold til: Hoved/nakke Overekstremiteter Underekstremiteter Øjne Skal kunne beskrive de respiratoriske og cirkulatoriske ændringer der forekommer i forbindelse med ryglejring af patienten Skal kunne beskrive afdelingens instrukser for lejring samt ansvarsfordeling i forhold til lejring Skal kunne redegøre for etiske overvejelser i forbindelse med lejring af patienten 8

Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal demonstrere fortrolighed med operationslejets funktioner, hovedgærde, højdejustering, trendelenburg, anti- trendelenburg, og lejets funktion i relation til den konkrete operation Skal sikre at lejet er velfungerende og relevant lejringsudstyr og eventuelle hjælpemidler hertil er til stede og intakte inden patienten ankommer Skal kunne lejre patienten i samarbejde med teamet, jf. afsnittets instruks Skal demonstrere evne til at indsamle relevante data fra journalen samt inddrage patienten i det omfang, det er nødvendigt. Skal udføre optimal lejring peroperativt af patientens: Hoved/nakke/øjne Skuldre/arme Ben/knæ/hæle Skal sikre at operationsskjorte og underlag er uden folder Skal forebygge varmetab og unødig blottelse af patienten Skal kunne dokumentere lejring, lejringsændringer og utilsigtede lejringsændringer Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Vælge den optimale lejringsløsning på baggrund af oplysninger fra patient og journalen og under hensyntagen til det operative indgreb og risikoen for lejringskomplikationer. Kunne begrunde afvigelser fra gældende instruks og dokumenterer disse på anæstesijournal. Sikre optimal lejring i forhold til risikoen for lejringskomplikationer peroperativt. Sikre sig postoperativt - ud fra patientens aktuelle status - hensigtsmæssig forflytning og optimal lejring i sengen. Medvirke til at overholde de sygeplejeetiske retningslinjer i forhold til patientens integritet og blufærdighed. Gennemført tilfredsstillende Ja Nej Dato Underskrift Referencer: Hølmer,Per (2010): Forebyggelse af lejringskomplikationer, kap 8 i : Rørvik, Anette K og Sebens, Susanne (red) Operationssygepleje. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 1. udgave. Drageset, Sigrunn og Haugen, Arvid Steinar (2011): lejring av operasjonspatienten. Kap 16 i : Hovind, Inger Liv (red) ; Anestesisykepleie. 2. udgave. 1. oplag. Forlaget Akribe AS ISBN 978-82-7950-134-3. 9

Lange, Kai H. W. (2014) Anæstesiologiske komplikationer. Kap 14, s. 313-314. i : Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red) ; Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, københavn. ISBN: 978-87-7749-697- 4. Sygeplejeetiske retningslinier, www.sygeplejeetiskeretningslinier.dk Supplerende litteratur: Sigrunn Drageset og Arvid Steinar Haugen (2011): Leiring av operasjonspasienten. Kap. 16. s 261-271. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 10

Kompetencekort 4: Forudsætninger: Kvantitet: Luftvejshåndtering Kompetencekort 2: Apparatur og klargøring til anæstesi Maskeventilation: 20 (maskeventilation af min. 20 min.s varighed) Larynxmaske: 20 Intubation: 10 Dokumentation (dato): Maskeventilation Larynxmaske Intubation Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan sikre patienten frie luftveje At kursisten kan sikre patienten sufficient ventilation At kursisten kan handle hensigtsmæssigt i situationer, hvor frie luftveje og ventilation er truet At kursisten anvender en systematisk tilgang i prioritering af opgaver Undervisning, instruktion og vejledning Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal kunne redegøre for de præoperative fasteregler og aspirationskomplikationer samt indikation for akut indledning Skal kunne beskrive observationer i forhold til præoperativ luftvejsvurdering: Luftvejsanamnese, lungefunktion og SARI-score, herunder mallampatiklasse og Cormack Lehane Skal kunne redegøre for måder på hvordan præoxygeneringer bør foretages til forskellige 11

patientkategorier Skal kunne redegøre for fordele/ulemper ved præoxygenering Skal kunne redegøre for indikation og kontraindikation for larynxmaske Skal kunne redegøre for hvilken indflydelse de valgte farmaka har af betydning i forhold til anæstesiindledning og instrumentering af luftvejen Skal kunne redegøre for korrekt procedure og tidspunkt for fjernelse af larynxmaske Skal kunne redegøre for korrekt procedure og tidspunkt for ekstubation Skal kunne redegøre for hvor afsnittets udstyr til luftvejshåndtering er placeret herunder også bakken til uventet vanskelig intubation Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne præoxygenere ved anæstesiindledning Skal kunne klargøre til intubation og anlægggelse af larynxmaske Skal kunne beherske maskeventilation Skal kunne beherske anvendelsen af tungeholder Skal kunne foretage anlæggelse og fjernelse af larynxmaske Skal kunne foretage intubation og ekstubation Skal kommunikere vurderinger og observationer med relevans for luftvejshåndteringen i forbindelse med laryngoskopi Skal beherske at kunne tilkalde hjælp ved vanskelig luftvej og handle i forhold til eget kompetenceniveau i situationen Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: kunne vurdere og planlægge luftvejshåndteringen ud fra præoperativ luftvejsvurdering i den konkrete situation identificere handlemuligheder på baggrund af indsamlede oplysninger i forhold til luftvejshåndteringen. demonstrere optimal lejring i forhold til luftvejshåndtering. kunne afpasse præoxygeneringen til den konkrete situation 12

redegøre for overvejelser i forhold til præoxygenering i den konkrete situation. Fuld? Delvis? demonstrere korrekt teknik til sikring af frie luftveje under maskeventilation. demonstrere korrekt teknik til oral intubation og ekstubation herunder redegøre for: optimalt tidspunkt i forhold til anæstesidybde etablering af tilfredsstillende oversigt ved intubation forsvarligt tidsforbrug og antal forsøg forebyggelse af skader på tænder, nakke, læber og tunge observation af korrekt tube placering demonstrere korrekt teknik til anlæggelse og fjernelse af larynxmaske herunder redegøre for: optimalt tidspunkt i forhold til anæstesidybde forsvarligt tidsforbrug og antal forsøg forebyggelse af skader på tænder, nakke, læber og tunge observation af korrekt placering revurdere sine beslutninger, tænke fremad og forudse potentielle risici. redegøre for handlemuligheder ved uventet vanskelig maskeventilation og intubation. udvise autoritet og gennemslagskraft i forhold til eget kompetenceområde i forbindelse med luftvejshåndteringen. udveksler information og koordinerer aktiviteter med team samarbejdspartnere. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Kristensen, Michael S. ( 2014): luftvejshåndtering. Kap 4. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob(red); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Rasmussen, Lars S. (2014) : Indledning af anæstesi. Kap 10 I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob(red); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Rosenstock, Charlotte. (2014). Præoperativ vurdering. Kap 1. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob(red); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Dasiam (2013) : Anæstesi til den akutte voksne patient. www.dasa im.dk Sand, Olav et al (2007) :Fysiologi en grundbog. Kap 10, s. 380-383. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Tallet, Henry C (2014) Anesthesia Complications. Kap 22, s 463-467. I: Nagelhout John J og Plaus Karen L.(red); Nurse Anesthesia. Fifth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4557-0612-9. Kai H W Lange. ( 2014) Anæstesikomplikationer kap 14 s. 297-301 i : Rasmussen Lars og Steinmetz, jacob (red) Anæstesi. Fadl`s Forlag. 1. oplag. udgave København ISBN 978-87-7749-697-4 PRI-dokumenter: Præoperativ luftvejsvurdering https://pri.rn.dk/sider/5231.aspx Præoperative fasterutiner https://pri.rn.dk/sider/11828.aspx Uventet vanskelig luftvej https://pri.rn.dk/sider/10012.aspx 13

Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Katrin Espe og Inger Liv Hovind (2011): Sikring av luftveier. Kap. 14. s. 224-245. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 14

Kompetencekort 5: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Intravenøs anæstesi og neuromuskulær blokade 4. 6. måned Undervisning i intravenøs anæstesi Kompetencekort 1: Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patient Kompetencekort 2: Apparatur og klargøring til anæstesi 10 gange intravenøs anæstesi Dokumentation (dato): Mål: At kursisten kan administrere en intravenøs anæstesi under hensyntagen til: præparaternes farmakologiske egenskaber patientens aktuelle status det kirurgiske indgreb det postoperative forløb Læringsmetode: Evalueringsmetode: Undervisning, instruktion og vejledning Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal have kendskab til betydningen af farmakodynamikken ved de anvendte farmaka: Dosering, anslagstid, virkning, bivirkning, virkningsvarighed, elininationsveje, mulige interaktioner Skal have kendskab til den kliniske betydning af farmakokinetikkens 4 komponenter: Absorption, fordeling, metabolisme, eliminering Skal have kendskab til den kliniske relevans af: Halveringstid, fordelingsrum, kontekstsensitiv halveringstid Skal kunne redegøre for overvejelser i relation til omsorg for patienten i anæstesiens forskellige faser Skal kunne redegøre for korrekt monitorering af neuromuskulær blokade Skal kunne redegøre for overvejelse i relation til awareness 15

Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne demonstrere korrekt monitorering af den neuromuskulære blokade Skal under indledning af anæstesien demonstrere evne til: Hensigtsmæssig dosering af de valgte farmaka Korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene Relevante systematiske kliniske observationer Observation af anæstesidybde Skal under vedligeholdelse af anæstesien demonstrere evne til: Hensigtsmæssig justering af de valgte farmaka Relevante systematiske kliniske observationer Observation af anæstesidybde Kontinuerlig observation af i.v. adgang Skal under afslutningen af anæstesien demonstrere evne til: Hensigtsmæssig planlægning af postoperativ smertebehandling Hensigtsmæssig seponering af anæstesi Korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene Korrekt tidspunkt for revertering Skal have overblik over og kunne anvende infusionspumperne på en sikker måde Skal kunne demonstrere korrekt hygiejnisk og sikkerhedsmæssig procedure ved håndtering af medicin og sprøjter under og ved afslutning af anæstesi Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Reflektere over overvejelser vedr. valg af farmaka. Reflektere over den valgte dosering. Integrere information fra kirurgi og anæstesi i håndteringen af situationen. Engagere sig aktivt i at tilpasse og koordinere aktiviteter til den aktuelle situation. Diskutere og evaluere det konkrete anæstesi- og patientforløb. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Rasmussen L. og Steinmetz J. (red.): Intravenøs anæstesi, kap. 5, s. 81-101 + s. 192 + Muskelrelaxantia, kap. 7, s. 119-141, I: Anæstesi, FADL s Forlag 4. udgave. 1. oplæg. København 2014. ISBN 978-87-7749-697-4 16

Næss, Tone og Trude Strand (2011): Farmakologi forståelse og klinisk utøvelse. Kap. 11, s.151-157. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. Falck Larsen C., Roed J. og Falck Larsen J.: Anæstesi og smertebehandling, kap. 9, s. 126 131 + s. 178 (udvalgte sider) I: Traumatologi, Munksgaard Danmark, 1.udgave 2.oplag København 2011. ISBN-13 978-87-628-0601-6, ISBN-10 87-628-0601-7 Tone Næss og Trude Strand (2011): Farmakologi forståelse og klinisk utøvelse. Kap. 11. s 151-195. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 www.medicin.dk PRI-dokumenter: Infektionshygiejniske retningslinjer for sygehuse og sektorer i Region Nordjylland link: www.infektionshygiejne.rn.dk Specielt 5.1 5.4 2.1 6.3 + 6.4 Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. 17

Kompetencekort 6: Uddannelsesperiode: Peroperativ sygepleje 4. 6. måned Skal gennemføres inden afsluttet introduktionsperiode Forudsætninger: Bestået kompetencekort nr. 1-5 Kvantitet: 20 anæstesier Dokumentation (dato): Mål: At kursisten kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter ASA I - II under hensyntagen til patientens tilstand og behov At kursisten kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i det tværfaglige team på operationsstuen At kursisten teoretisk kan begrunde konkrete handlinger i forhold til anæstesi til elektive patienter ASA I II Læringsmetode: Evalueringsmetode: Undervisning, instruktion, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation af en anæstesi med kirurgitid over 1 time Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal have viden om væsentlige opmærksomhedspunkter for individuelt tilpassede sygeplejefaglige handlinger med udgangspunkt i kompetencekort 1-5 Skal kunne redegøre for observation og behandling i forhold til væske og blodkomponentterapi, herunder - beregne patientens blodvolumen - medvirke til planlægning af komponentterapi i forhold til afsnittets retningslinjer Skal kunne redegøre for de væsentligste komplikationer til hypotermi samt hvordan dette forebygges under anæstesi Skal kunne udregne patientens respiratoriske minutvolumen og den alveolære ventilation Skal kunne redegøre for observationspunkter i forhold til valgte respirationsmodus Skal kunne beskrive hvordan respiratoriske komplikationer under kontrolleret ventilation forebygges og behandles 18

Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne kombinere færdighederne fra kort 1-5 Skal kunne observere patientens hæmodynamiske tilstand og kunne handle hensigtsmæssigt ud fra dette. Præoperativ status Monitoreringsværdier Peroperativt væsketab Væske og erstatningsterapi efter afsnittets retningslinjer Vurdere behov for KAD Skal observere korrekt placering og fiksering af tube/larynxmake og være observant på cufftryk, evt. ved brug af cufftrykmåler Skal sikre at patientens kropstemperatur opretholdes og redegøre for, hvornår der gøres brug af: Tæpper Termotøj Overlevelsesfolie Termotæpper Bairhugger Væskevarmer Monitorere patientens temperatur efter afsnittets retningslinjer Skal sikre at patientens sikkerhed varetages under operation ved at: Arrangere udstyr og monitorere på en måde som muliggør fri adgang til systematisk observation af patient, udstyr, operationsfelt og blødning Holde arbejdsfeltet ordentligt og ryddeligt, så udstyr og medicin er lettilgængeligt Være medansvarlig for at de hygiejniske principper på operationsstuen overholdes Medvirke til at de 5 trin gennemføres Give kort og præcis rapport om patient og ordinationer ved evt. afløsning og/eller overlevering til andet afsnit Dokumentere korrekt og fyldestgørende Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Selvstændig identificere og demonstrere en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje peroperativt. Udvise opmærksomhed på anæstesiapparaturet og handler på potentielle og reelle fejl under anæstesien. Demonstrere viden om vejledninger, behandlingsregiomer, dokumentationskrav, m.m. Demonstrere handlinger svarende til eget ansvars- og kompetenceområde - Demonstrere evne til at erkende og forstå sammenhænge. - Demonstrere evne til at forudse og tænke fremad. - Vurdere og balancere muligheder. Medvirke til respektfuld kommunikation og adfærd på stuen under hensyntagen til patientens integritet. Demonstrerer evne til at erkende og forstå sammenhænge omkring teamsamarbejdet på operationsstuen. Udviser samarbejdsevner og gennemslagskraft, herunder at koordinere aktiviteter og vurdere roller og kompetencer. Udviser teamadfærd og støtter teamets medlemmer. 19

Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Alle referencer på kort 1 5 I: Rasmussen, S. Lars m.fl. (red.): Anæstesi, Fadl s Forlag. 1. oplag, 4 udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet, kap. 2, side 25 42 Stensballe, Jakob og Johansson, Pa r, I (2014): Væskebehandling og erstatning af blodtab, Kap.9, side 173 190 Lange, Kai H. W. (2014): Anæstesiologiske komplikationer, Kap 14, side 295 318 Sørensen, Anne Marie og Lippert, Anne (2014): Kommunikation, samarbejde og teamfunktion, Kap. 15, side 319 326 Bodelsen, Mihael (red. ) et al (2012): Anæstesi i praksis, Kap 9. I: Anæstesi - en introduktion, Munksgaard, 1 udgave, 1 oplag, København,. ISBN: - 13: 978-87-1076-1 Jon Odom-Forren (2014): Postanaesthesia Recovery. Kap. 50 s. 1234-1244. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Fifth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4557-0612-9 PRI-dokumenter: Sikker kirurgi https://pri.rn.dk/sider/20872.aspx Medicinering - Lægemiddeldispensering https://pri.rn.dk/sider/12203.aspx Lægemidler og medicinering ved anæstesi https://pri.rn.dk/sider/6177.aspx Patientidentifikation på somatiske sygehuse i Region Nordjylland https://pri.rn.dk/sider/14552.aspx Forebyggelse af tilbageløb af farmaka ved intravenøs anæstesi https://pri.rn.dk/sider/19803.aspx Vejledning om mærkning af medicin på anæstesiafdelinger. https://www.retsinformation.dk/ VEJ nr. 10243 af 29/11/2007 Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland https://pri.rn.dk/sider/6658.aspx Balanceret komponent terapi https://pri.rn.dk/sider/10175.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Katrin Espe og Inger Liv Hovind (2011): Valg af anestesimetode. Kap. 12. s 196-199. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Lunde Ellen Marie (2011): Klinisk overvåkning og monitorering. Kap. 13. s 200-223 I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Forfatter ikke angivet (2011): Væskebehandling, elektrolytt- og syre-base-balanse. Kap. 10. s 132-150 I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. 20

Valeberg Berit T. (2011): Rapport og overvåkning efter anestesi. Kap. 24. s 345-352. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 21

Kompetencekort 7: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Akut indledning 5. 8. måned Klinisk og teoretisk undervisning i akut indledning af anæstesi Kompetencekort 1: Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patient Kompetencekort 4: Luftvejshåndtering 6 akutte indledninger af anæstesi Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan identificere patienter hvis tilstand kræver akut indledning At kursisten under vejledning kan udføre en sikker procedure omkring den akutte indledning At kursisten under vejledning kan dosere og administrere de valgte anæstetika Undervisning, instruktion og vejledning Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal kunne redegøre for de vigtigste patientgrupper hvor der er indikation for akut indledning og risici ved akut indledning Skal kunne redegøre for indikation for anlæggelse af ventrikel-/duodenalsonde Skal kunne begrunde de anvendte teknikker for akut indledning, fx lejring, præoxygenering, cricoidea tryk Skal kunne redegøre for valg af udstyr (monitorerings- og intubationsudstyr) Skal kunne beskrive forholdsregler i forbindelse med vækning af patient Skal kunne redegøre for valg af anæstetika og fravalg af anæstetika til akutindledning Skal kunne redegøre for kontraindikationer til suxa Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne klargøre nødvendigt udstyr Skal kunne demonstrere og anvende færdigheder i korrekt lejring 22

Skal kunne formidle information til patienten omkring præoxygenering og evt. crocoideatryk Skal kunne præoxygenere på tætsluttende maske, intubere og sikre tubens placering Skal demonstrere færdighed i at ekstubere patienten på sikker vis Skal kunne redegøre for overvejelser i forbindelse med nedlæggelse af sonde Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Træffe beslutninger og udføre handlinger svarende til eget ansvars- og kompetenceområde. Planlægge systematisk og løse opgaverne under hensyntagen til kliniske standarder. Kommunikere med patienten på et individuelt tilpasset niveau. Inddrage de indhentede oplysninger og tilpasse handlinger herefter. Kommunikere således at samarbejdspartnere er forberedte og rollefordeling er aftalt i forhold til den akutte indledning Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Rasmussen, Lars S. (2014): Indledning af anæstesi, kap. 10, side 191 198, I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jacob(red.): Anæstesi. FADL s Forlag 2014, 1.oplag, 4. udgave, København ISBN: 978-7749- 697-4 Supplerende litteratur: Espe, Katrin og Hovind, Inger Liv ( 2011): Sikring av luftveier, kap 14. s 237-241 I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe. 2.udgave, 1. oplag, 2011, Oslo. ISBN: 978-82-7950-134-3 PRI-dokumenter: Anæstesi til den akutte voksne patient Kan ikke maskeventilere, kan ikke intubere situationen (KIM KIT) Uventet vanskelig luftvej Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur DASAIM: Anæstesi til den akutte voksne patient http://www.dasaim.dk/wpcontent/uploads/2013/10/instruks_anaest_akut_pt.pdf 23

Kompetencekort 8: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Inhalationsanæstesi Den af afdelingen hyppigst anvendte inhalationsanæstetika 4. 10. måned Kompetencekort 6: Peroperativ sygepleje Undervisning i inhalationsanæstesi på regional temadag 10 inhalationsanæstesier, evt. med i.v. indledning Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan administrere inhalationsanæstesi ved indledning, vedligeholdelse og afslutning af anæstesien At kursisten kan handle relevant i forhold til patientens tilstand, gasmonitoreringens værdier og det kirurgiske indgreb At kursisten kan administrere inhalationsanæstesi under hensyntagen til forureningsrisikoen Instruktion, vejledning, undervisning samt refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal kunne redegøre for indikationen for anvendelse af inhalationsanæstetika ved maskeinduktion og vedligeholdelse af anæstesi Skal kunne beskrive principperne for maskeinduktion, herunder tidsfaktoren og end-tidale værdi i forhold til anlæggelse af venflon, intubation og nedlæggelse af larynxmaske Skal have kendskab til inhalationsanæstetikas farmakokinetik (absorption, fordeling, metabolisme og elimination) herunder også fordelingskoefficient, partialtryk og opløselighed Skal have kendskab til inhalationsanæstetikas farmakodynamik (dosis, anslagstid, virkning, bivirkning, virkningsvarihed og mulige interaktioner) Skal kunne redegøre for symptomer på og behandling af malign hypertermi Skal kunne redegøre for forholdsregler i forhold til patienter med kendt disposition for malign hypertermi Skal kunne redegøre for MAC begrebet og den relaterede end-tidale værdi Skal kunne redegøre for faktorer/patientkategorier hvor MAC er forøget eller reduceret Skal kunne redegøre for anæstetistens muligheder for at ændre anæstesidybden 24

Skal kunne redegøre for hvordan inhalationsanæstetika kombineres med epiduralanæstesi og perifere blokader Skal kunne beskrive principperne for low-flow anæstesi Skal have kendskab til sammenhængen mellem friskgasflow, fordamperindstilling og tilført mængde inhalationsanæstetikum Skal kunne redegøre for det basale iltbehov, kunne udregne patientens aktuelle iltforbrug samt kunne udregne det aktuelle ilttilbud i forhold til friskgasflowet Skal have kendskab til sammenhængen mellem risikoen for awareness og end-tidale- /MAC-værid Skal kunne redegøre for hvorledes forurening med inhalationsanæstetika elimineres i forbindelse med: Maskeinduktion Intubation Anvendelse af larynxmaske Sugning Extubation Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal kunne demonstrere korrekt procedure ved påfyldning og håndtering af fordamper i henhold til afdelingens retningslinjer Skal kunne demonstrere justering af fordamperens indstilling på en sikker måde Skal kunne observere anæstesidybden Skal kunne demonstrere gode arbejdsrutiner der sigter på elimination af udslip af anæstesigas. Punktudsug Lokaludsug Ved sugning, absorberskift og vækning Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Anvende inhalationsanæstetika under hensyntagen til forureningsrisiko. Planlægge den konkrete inhalationsanæstesi og systematisere opgaveløsningen ud fra afdelingens rutiner og kliniske standarder. Vurdere og justere anæstesidybden under det peroperative forløb med udgangspunkt i vitale værdier, kliniske observationer, patientens alder og tilstand, gasmonotoreringens værdier og det kirurgiske indgreb. Skærpe opmærksomheden når situationen kræver det og løbende vurderer egen håndtering af situationen så potentielle problemer forudses. Kunne administrere en anæstesi med hensigtsmæssig overgang fra i.v. indledning til inhalationsanæstesi 25

Planlægge og gennemføre anæstesiafslutning med hensigtsmæssigt tidspunkt for ekstubation Planlægge og iværksætte en hensigtsmæssig postoperativ smertebehandling Evaluere og reflektere over det konkrete patientforløb Reflektere over inhalationsanæstesis anvendelse i kombination med opoider, relaksantia, epiduralanalgesi og perifere blokader Udviser teamadfærd Udviser handlekraft og autoritet i forhold til eget kompetence og ansvarsområde. Evaluere og reflektere over det konkrete patientforløb Reflektere over inhalationsanæstesis anvendelse i kombination med opoider, relaksantia, epiduralanalgesi og perifere blokader Administrere en inhalationsanæstesi med hensigtsmæssigt tidspunkt for ekstubation Kommunikere med og drage omsorg for patienten i anæstesiens faser Kunne planlægge og iværksætte en hensigtsmæssig postoperativ smertebehandling. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Carlsson, Palle S. (2014): Inhalationsanæstestetika. Kap. 6. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Carlsson, Palle S. og Jens Ole Dich (2006): Moderne inhalationsanæstesi en Introduktion; Abbott Laboratories A/S.1.udgave august 2000 ISBN: 87-983204-6. ( PRI-dokumenter: Diagnostik og behandling af malign hypertermi under anæstesi Anæstesi til patient med kendt disposition for malign hypertermi https://pri.rn.dk/sider/11934.aspx https://pri.rn.dk/sider/13507.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur Hovind, Inger Liv (red.): Anestesisykepleie, s.157- s.165 I: Akribe AS 2.Utgave 1.opplag Oslo, 2011 ISBN 978-82-7950-134-3 26

Kompetencekort 9: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Dokumentation af anæstesiforløb sikre patientovergange 6. 12. måned Bestået kompetencekort 6: Peroperativ sygepleje Måles ikke efter kvantitet Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan dokumentere observationer, pleje og behandling under anæstesi. At kursisten kan dokumentere eventuelle komplikationer og utilsigtede hændelser. At kursisten kan medvirke til at fremme kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under anæstesi. Herunder kunne anvende anæstesijournalen som arbejdsredskab i vurderingen af potentielle/aktuelle problemstillinger i forbindelse med tidligere, nuværende og fremtidige anæstesier At kursisten kan medvirke til at skabe sammenhæng i patientforløbet og fremme patientsikkerheden. At kursisten anvender sikker mundtlig kommunikation (ISBAR). At kursisten kan udnytte anæstesijournalen som et vigtigt juridisk dokument i forhold til patientens og egen retsstilling ved en eventuel klage- /erstatningssag. Undervisning, vejledning samt refleksion over praksis Struktureret observation Refleksion over praksis Viden: Kursistens Dokumentation Skal kunne begrunde dokumentationens betydning for den sygeplejefaglige kvalitet: Sikkerhed for patienten Kvalitetssikring Kvalitetsudvikling Kontinuitet og sammenhæng i patientforløb Skal kunne beskrive de juridiske aspekter ved dokumentation Skal kunne nævne 3 eksempler på hændelser der skal indberettes som utilsigtet hændelse og forklare hvorfor Skal kunne beskrive formålet med og proceduren ved indberetning af utilsigtede hændelser, samt begrunde vigtigheden af at udvise åbenhed herom Skal kunne beskrive hvad der kan være medvirkende til at skabe et åbent miljø for registrering af utilsigtede hændelser i afsnittet Skal kunne forklare ISBAR og cloosed loop 27

Færdigheder: Kursistens Dokumentation Skal dokumentere sygeplejehandlinger fyldestgørende, præcist og letlæseligt på anæstesiskemaet ud fra lokale retningslinjer, herunder: Identifikation af patienten Kontrol af apparatur Ansvarlige for anæstesien Anlæggelse af venflon Målte værdier, medicinadministration og medicindispensering Eventuelt opståede utilsigtede hændelser Lejring herunder ændringer af lejring Postoperative ordinationer Patientens status postoperativt Patientens ejendele Sikker kirurgi tjek Revurdering af: Allergi, medicin, tandstatus og faste Skal agere i forhold til retningslinjer, når en utilsigtet hændelse indtræffer Skal kunne anvende ISBAR og cloosed loop Skal kunne demonstrere overblik, klar kommunikation og samarbejde i forbindelse med patientovergange Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Udpege eventuelle styrker og mangler ved den foreliggende dokumentation. Reflektere over anæstesijournalen som juridisk dokument. Reflektere over helheden i patientforløb og teamsamarbejdet. Reflektere over mulige kvalitetssikringstiltag ud fra en retrospektiv gennemgang af det samlede perioperative forløb. Anvende præcis, faglig begrundet, respektfuld og målrettet kommunikation. Anvender på sikker vis ISBAR Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift 28

Referencer: Pott, Frank Christian og Belhauge, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet. Kap. 2, s. 40-41. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Sørensen, Anne Marie og Anne Lippert (2014): Kommunikation, samarbejde og teamfuntion, kap. 15, side 319 324, I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jacob(red.): Anæstesi. FADL s Forlag 2014, 1.oplag, 4. udgave, København ISBN: 978-7749-697-4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010): Sundhedsloven, Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010. Patientsikkerhed. Kap. 61, 198-202. www.retsinfo.dk Ministeriet for Sundhed og forebyggelse (2013): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Vejledning nr. 9019 af 15/01/2013. www.retsinfo.dk PRI-dokumenter: Informeret samtykke til behandling - https://pri.rn.dk/sider/12119.aspx https://pri.rn.dk/sider/udvidet.aspx?k=patientidentifikation https://pri.rn.dk/sider/20872.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Lokale retningslinjer om dokumentation på anæstesijournal 29

Kompetencekort 10: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Lokal anæstesi Spinale og epidurale (centrale) blokader uden kombination med generel anæstesi 7. 12. måned Gennemført introduktionsperiode og de dertil hørende kompetencevurderinger på tilfredsstillende vis 10 blokader i enten spinal- og/eller epiduralanæstesi Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan planlægge, udføre og vurdere anæstesiforløbet hos patienten i lokalanæstesi, så det tilpasses den enkelte patients behov At kursisten i sine handlinger viser respekt for patientens integritet i forbindelse med anæstesiforløbet At kursisten ud fra teoretisk viden kan begrunde overvejelser i forbindelse med lokalanæstesi At kursisten kan handle adækvat på evt. opståede komplikationer Instruktion, undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne redegøre for optimal lejring ved anlæggelse af blokade Skal kunne redegøre for fremstilling til epidural- eller spinalanæstesi Skal kunne redegøre for blokadens udbredelse i forhold til indgrebets art og lejring Skal kunne begrunde valg af lokalanæstetika Skal kunne redegøre for farmakodynamikken ved følgende lokalanæstetika: Marcain, Marcain Tung, Lidokain, Lidokain med adrenalin og Ropivakain Skal kunne redegøre for komplikationer samt forebyggelse og behandling af disse Skal kunne redegøre for forskelle på spinale og epidurale blokader samt fordele og ulemper ved disse Skal kunne nævne typiske bekymringer hos en patient i lokalanæstesi Skal kunne redegøre for overvejelser for omsorg til den vågne patient 30

Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne klargøre relevant apparatur, medicin og utensilier til spinal eller epidural anæstesi Skal kunne klargøre til anlæggelse af spinal- eller epiduralanæstesi Skal kunne informere patienten, så denne føler sig tryg i forbindelse med anlæggelse af blokaden og under hele anæstesiforløbet Skal kunne demonstrere korrekte hygiejniske procedurer ved klargøring og anlæggelse af lokalanæstesi Skal kunne medvirke til optimal lejring ved anlæggelsen af blokaden under hensyntagen til patientens integritet, blufærdighed og særlige behov Skal kunne vurdere blokadens effekt og udbredelse i forhold til indgrebets art Skal kunne observere og handle adækvat på opståede komplikationer Skal medvirke til forebyggelse af varmetab hos patienten i lokalanæstesi Skal kunne samarbejde med andre faggrupper og medvirke ved prioritering af arbejdsopgaver Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Fremkomme med handlemuligheder/løsningsforslag, hvis blokaden er insufficient eller operationstiden er længere end forventet. Diskutere fordele/ulemper ved sedation af patienten i lokalanæstesi, samt vurdere behovet for sedation. Tilgodese den vågne patients behov for kommunikation og information. Diskutere, evaluere og reflektere over det konkrete forløb. Medvirke til respektfuld kommunikation og adfærd på stuen under hensyntagen til patientens værdighed og integritet og herunder medvirke til: o Et godt samarbejde på operationsstuen o At sikre sig at givne budskaber er modtaget og forstået o At kommunikation og færden tilgodeser personalets vekslende behov for koncentration o At eventuelle uenigheder opstået på operationsstuen løses efter anæstesien Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift 31

Referencer: Fichtner Bendtsen, Thomas. Kølsen Petersen, Jens Aage: Regional analgesi. Kap. 8 I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jacob: Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag. 4. udgave. København. ISBN: 9788777496974 PRI-dokumenter: Spinale og epidurale katetre (5.1.6). Klinisk retningslinje. Infektionshygiejnen. Region Nordjylland. Epiduralkateter. Klinisk instruks. Anæstesi og intensiv specialet. Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Næss, Tove og Strand Trude: Farmakologi Forståelse og klinisk utøvelse. Kap 11 I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe AS 2011. 1. opplag. 2. utgave. Oslo. ISBN-13: 978-82-7950-134-3 Valeberg, Berit T.: Patienter i regionalanestesi. Kap. 23 I: Hovind, Inger Liv (red.): Anæstesisykepleie. Akribe AS 2011. 1. opplag. 2. utgave. Oslo. ISBN-13: 978-82-7950-134-3 32

Kompetencekort 11: Anæstesi til adipøse Omfatter: Patienter med BMI > 35 Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: 12. 20. måned Gennemført 1. del af anæstesiuddannelsen og de dertil hørende kompetencevurderinger på tilfredsstillende vis Undervist i anæstesi til adipøse (bariatriske) patienter på teorikurset 5 anæstesier til adipøse kan indhentes fra 9. måned Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan planlægge, udføre og vurdere sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til patienter med BMI > 35 At kursisten ud fra teoretisk viden kan redegøre for de overordnede principper for anæstesi til adipøse At kursisten kan reflektere over etiske aspekter i forbindelse med anæstesi til adipøse Instruktion, undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne redegøre for den præoperative luftvejsvurdering Skal kunne redegøre for håndtering af luftvejen, herunder præoxygering, ventilation og respiratorindstilling Skal kunne redegøre for afdelingens specialudstyr (BT-manchet, puder, leje) Skal kunne redegøre for optimal lejring af den adipøse pt. med henblik på intubation Skal kunne redegøre for overvejelser forud for ekstubation Skal kunne begrunde valg af anæstetika samt doseringen af disse (herunder farmakokinetikken) Skal kunne redegøre for væsketerapi til adipøse Skal kunne redegøre for cirkulatoriske og pulmonale problemer hos adipøse Skal kunne redegøre for postoperative komplikationer specielt relateret de adipøse samt forebyggelse af disse 33

Skal kunne redegøre for etiske overvejelser i forbindelse med anæstesi til adipøse Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne klargøre stuen til den adipøse patient i henhold til afsnittets rutine/retningslinje Skal kunne lejre patienten optimalt præ-, per- og postoperativt Skal demonstrere luftvejshåndtering herunder maskeventilation samt in- og ekstubation Skal kunne dosere anæstestika ved indledningen, peroperativt og ved afslutning af anæstesien Skal kunne handle i overensstemmelse med afsnittets retningslinjer omkring den postoperative smertebehandling til adipøse Skal kunne handle i overensstemmelse med afsnittets retningslinjer omkring væsketerapi til adipøse Skal kunne overflytte patienten til opvågningsafsnit under hensyn til hensigtsmæssig lejring og monitorering Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at reflektere over: De specielle problemstillinger vedrørende anæstesi til adipøse, herunder egen håndtering af situationen Betydningen af teamets fælles forståelse af situationen, herunder bevarelse af patientens integritet Teamsamarbejdet, herunder betydningen af at anvende præcis kommunikation. Egen andel i forhold til at skabe kvalitet i anæstesiforløbet, herunder håndteringen af eventuelle etiske dilemmaer. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Jens Kristian Behrens (2014): Anæstesi til overvægtige,, Kap. 11.3 I: Anæstesi, Lars.S. Rasmussen, Jacob Steinmetz (red.) FADL`s Forlag 4. Udgave, 1. oplag, ISBN 978-87-7749-697-4 Maura S. McAuliffe, Poul Gregg Gambrell, Melydia J. Edge: Obesity and Anesthesia Practice,. Kap. 43, side 1050 1069, I: John J. Nagelhout, Karen L. (2010): Obesity and Anesthesia Practice (red.) Nurse Anesthesia, Fifth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 34

Gerd-Elin Aune (2011): Overvektige patienter, Kap. 29. I: Hovind, Inger Liv (red.): Anestesisykepleie. Akribe. 1. opplag, 1. utgave, Oslo, ISBN: 978-82-7950-134-3 PRI-dokumenter Anæstesi til adipøse patienter - https://pri.rn.dk/sider/9642.aspx Anæstesi og lejring af svært adipøse patienter - https://pri.rn.dk/sider/13743.aspx Anæstesi til den bariatriske patient - https://pri.rn.dk/sider/10528.aspx Anæstesi for adipøse obstetriske patienter - https://pri.rn.dk/sider/17533.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Artikler udleveret på teoretisk kursus: Palle Toft og Arne Jørgensen: Anæstesi og svært adipøse patienter. Ugeskrift for læger 2006; 150 (20): 1206-1208 35

Kompetencekort 12: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Børneanæstesi Alderstrin 2 12 år 9. 20. måned Gennemført 1. del af anæstesiuddannelsen og de dertil hørende kompetencevurderinger på tilfredsstillende vis Kvantitet: 10 børneanæstesier med mest mulig aldersspredning. Mindst 5 inhalationsanæstesier Dokumentation (dato, barnets alder og anæstesiform): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan planlægge, udføre, analysere og vurdere sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til børn over 2 år Instruktion, undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation og vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne beskrive overvejelser i forhold til modtagelse af barnet ud fra oplysningerne på anæstesiskemaet, herunder: Alder, højde og vægt Operationstype Særlige ønsker og behov Luftvejsvurdering Tandstatus Tidligere anæstesier Medicinstatus Skal kunne beskrive de alderssvarende reaktioner hos et barn samt hvilke faktorer der medvirker til at gøre barnet trygt Skal kunne beskrive overvejelser i forhold til modtagelse af barnet i relation til nærvær, tillid og kommunikation Skal kunne beskrive overvejelser omkring et barn, der ikke vil/kan samarbejde Skal kunne redegøre for fasteregler Skal kunne redegøre for afsnittets principper med hensyn til forældres tilstedeværelse i forbindelse med anæstesiindledning og opvågning Skal kunne beskrive principperne for de i afsnittet anvendte børneanæstesisystemer Skal kunne redegøre for anatomiske og fysiologiske karakteristika af betydning for det 36

anæstesiologiske forløb: luftveje respiration puls og blodtryk temperaturregulering Skal have viden om medicindosering til børn, og afsnittets tilgængelige børnedoseringsskemaer Skal have viden om afsnittets strategi for postoperativ smertebehandling af børn og børns reaktion på smerter Skal have viden om farmakodynamik og farmakokinetik ved de anvendte anæstesimidler til børn Skal kunne beskrive fordele og ulemper ved henholdsvis maskeindledning med inhalationsanæstetika og intravenøs indledning Skal kunne beskrive fordele og ulemper ved henholdsvis inhalationsanæstesi og ved intravenøs anæstesi Skal kunne beskrive/begrunde valg af anæstesisystem herunder det kompressible volumens betydning Skal kunne beskrive væskebehandling til børn, og udregne barnets blodvolumen samt erstatning af blodtab Skal have viden om larynxspasme herunder årsager, forebyggelse og behandling Skal kunne beskrive andre mulige årsager til øvre luftvejsobstruktion Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne montere det korrekte anæstesisystem på anæstesiapparatet, samt indstille monitor og anæstesiapparat korrekt Skal kunne anvende de i afsnittet anvendte børneskemaer Skal kunne foretage fremstilling til børneanæstesi, herunder: Monitoreringsudstyr i korrekt størrelse, saturationsmåler, blodtryksmanchet og EKG Medicin trukket op i relevante sprøjtestørrelser Udstyr til ventilation, herunder maske, larynxmaske, tube, tungeholder og ambupose Utensilier til anlæggelse af i.v. adgang Infusionsvæsker Sug Punktudsug Lejringsudstyr Andet udstyr: eksempelvis udstyr til hypotermiprofylakse, blodvarmer, infusionspumper Skal kunne beregne korrekt medicindosering Skal samarbejde med andet personale på stuen, herunder aftale rollefordeling i forløbet 37

Skal, under hensyntagen til ordineret anæstesi, planlægge indledning af anæstesi med barn og forældre Skal demonstrere kommunikation til barn og forældre i forhold til barnets alder, udviklingstrin og behov Skal kunne anlægge venflon samt fiksere denne sikkert Skal under indledning af anæstesien demonstrere evne til: At anvende korrekt teknik ved maskeindledning af barn under hensyntagen til forureningsrisiko At observere anæstesidybde Korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene At foretage relevante kliniske observationer At yde omsorg for forældre Skal under vedligeholdelse af anæstesien demonstrere evne til: Hensigtsmæssig justering af valgte farmaka At foretage relevante kliniske observationer At observere anæstesidybde Kontinuerlig observation af iv-adgang Skal under afslutning af anæstesien demonstrere evne til: Hensigtsmæssig planlægning af postoperativ smertebehandling Hensigtsmæssig seponering af anæstesi Korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til: at identificere og demonstrere en helhedsorienteret sygepleje til det konkrete barn svarende til eget ansvarsområde at imødekomme barnets alderssvarende fysiske, følelsesmæssige og udviklingsmæssige behov at demonstrere evnen til at udvise teamkompetencer at kursisten medvirker til at indgåede aftaler i forhold til præanæstesiologisk samtale overholdes. at reflektere over det konkrete anæstesiforløb Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Sten W. Henneberg(2014): Børneanæstesi. Kap. 11.1 I: Lars.S. Rasmussen, Jacob Steinmetz (red.)fadl`s Forlag 4. Udgave, 1. oplag, ISBN 978-87-7749-697-4 38

Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G. (2008): Børneanæstesi. Kap 3: Jepsen, Søren. Det kardio-respiratoriske system. Kap. 4: Henneberg, Steen W: Temperaturregulering. Kap. 5: Hansen, Tom G.: Pædiatrisk anæstesiologisk farmakologi. Kap. 6: Henneberg, Steen W.: Væskebehandling. Kap. 7: Lund, Jeppe: Udstyr til børneanæstesi. Kap. 8: Holm-Knudsen, Rolf: Præoperativ vurdering og forberedelse af barn og forældre. Kap. 9: Sørensen, Tove: Sygeplejemæssige aspekter i børneanæstesi. Kap.10: Hesselbjerg, Lars og Holm-Knudsen, Rolf: Luftvejshåndtering. Kap 23: Aagaard, Gitte: Postoperativsmertebehandling af børn. Kap.30: Kjærgaard, Søren: Postoperativ behandling og observation. I: FADL s Forlag A/S Copenhagen, 1. udgave, ISBN 978-87-7749-437-6. Vedrørende dosering af Atropin se: www.pro.medicin.dk Rita Fanghol og Astrid Valla (2011): Barn, Kap. 25.. I: Hovind, Inger Liv (red.): Anestesisykepleie. Akribe. 1. opplag, 1. utgave, Oslo, ISBN: 978-82-7950-134-3 Palle Carlsson og Jens Ole Dich: Anæstesi til børn. Kap. 17, s 91 96 I: Palle Carlsson, Jens Ole Dich, Moderne inhalationsanæstesi en introduktion. Abbott Laboratories A/S. 1. udgave, 2006 ISBN-nr: 87-983204-1-6 PRI-dokumenter: Anvendelse af Emla-creme til forebyggelse af smerter ved venepunktur eller lignende: Præoperative fasterutiner: Børneanæstesi generel beskrivelse Akut intubation af børn Beskrivelse af anæstesiologisk børnevagt i Region Nordjylland Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. 39

Kompetencekort 13: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV ASA gruppe III: Alvorlig systemisk sygdom afgrænset funktionel indskrænkning ASA gruppe IV: Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende 12. 20. måned Gennemført 1. del af anæstesiuddannelsen og de dertil hørende kompetencevurderinger 10 anæstesiforløb med patienter i ASA gruppe III og IV, heraf minimum 5 patienter i generel anæstesi Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan planlægge, udføre, analysere og vurdere anæstesiologisk sygepleje til komplicerede patientforløb At kursisten ud fra teoretisk viden samt kendskab til afsnittets retningslinjer kan begrunde overvejelser for anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV At kursisten kan samarbejde relevant med anæstesiolog og andre samarbejdspartnere omkring plejen og behandlingen af patienten Undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne begrunde overvejelser omkring planlægning, fremstilling, udførelse og afslutning af anæstesiforløbet Skal kunne redegøre for dosering af anæstesimidler og anæstesigas under hensyntagen til patientens ASA klassificering og alder Skal kunne redegøre for hvilken indflydelse patientens præoperative tilstand og sygdomsforløb har for anæstesien Skal kunne redegøre for de tiltag, der er blevet iværksat eller kunne iværksættes for at optimere patientens tilstand forud for anæstesien Skal kunne redegøre for mindst tre typiske komplikationer ved induktion af anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV Skal kunne redegøre for mindst tre faktorer som kan have betydning for afslutningen af anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV Skal kunne redegør for væske-, elektrolyt- og blodkomponentterapi 40

Skal kunne redegøre for overvejelser i forhold til ventilationsstrategi Skal kunne redegøre for fordele/ulemper ved henholdsvis generel og regional anæstesi Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal i samarbejde med anæstesiolog kunne planlægge anæstesiforløbet ud fra den præanæstesiologiske vurdering Skal kunne ændre strategi ud fra kliniske observationer ved patientens ankomst Skal kunne monitorere patienten relevant ud fra den præanæstesiologiske vurdering Skal kunne medvirke til optimering af patientens tilstand før induktion Skal kunne informere patienten relevant ud fra dennes tilstand Skal udvise omsorg for patient og evt. pårørende Skal peroperativt kunne handle relevant på kliniske observationer og målte værdier fra: hjerte- kredsløb ventilation væskebalance syre/base status anæstesidybde Skal kunne samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt med teamet omkring patienten Skal i samarbejde med anæstesiolog kunne planlægge afslutningen af anæstesiforløbet Skal kunne give en fyldestgørende rapport ved overlevering af patienten til andet afsnit Kompetencer: At kursisten udviser kompetence til at evaluere og reflektere til at: Identificere og demonstrere en helhedsorienteret sygepleje svarende til eget ansvarsområde Kalde hjælp og søge sparring ved tvivl eller usikkerhed om beslutninger Tilpasse opgaveløsning til situationens alvor ud fra teamets ressourcer og skelne mellem vigtige og mindre vigtige opgaver Anvende systematisk faglig vurdering og tidligere erfaringer som beslutningsgrundlag Skærpe opmærksomheden når situationen kræver det. Tænke fremad i forløbet og planlægge løsning af potentielle problemer Forholde sig refleksivt til egne beslutninger Demonstrere evnen til at udvise teamkompetencer Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift 41

Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Stenballe, Jakob og Pär I. Johansson (2014): Væskebehandling og erstatning af blodtab. Kap. 9, I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Rasmussen, Lars s. (2014): Anæstesi til ældre. Kap. 11.2, I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.): Anæstesi. FADL s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Jakobsen, Carl-Johan (2014): Anæstesi til patienter med hjertesygdom. Kap. 11.4, I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Lange, Kai H. W. (2014): Anæstesiologiske komplikationer. Kap 14, I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Lunde Else Marie (2011): Klinisk overvåkning og monitorering. Kap. 13. s. 200-223. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Børmark Sidsel R. (2011): Dokumentasjon. Kap. 6. s. 70-74. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Forfatter ikke angivet (2011): Væskebehandling, elektrolytt- og syre-base-balanse. Kap. 10. s 132-150 I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Tone Næss og Trude Strand (2011): Farmakologi forståelse og klinisk utøvelse. Kap. 11. s 151-195. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Valeberg Berit T. (2011): Rapport og overvåkning etter anestesi. Kap. 24. s 345-352. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 DASAIM: Vejledning i perioperativ væskebehandling PRI-dokumenter: Anæstesi til den kritisk syge patient (Aalborg Sygehus) kan anbefales. Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. 42

Kompetencekort 14: Anæstesiologisk sygepleje ved transport af patient både internt og eksternt Uddannelsesperiode: 12. 20. måned Forudsætninger: Undervisning i anæstesiologisk sygepleje ved transport af patient både internt og eksternt Kvantitet: Har ydet anæstesibistand til klargøring og transport af mindst 5 patienter under transport, hvoraf mindst én skal være mellem to sygehuse Dokumentation (dato): Mål: At kursisten har viden om, hvilke retningslinjer der er gældende for patienttransporter i Region Nordjylland og kunne handle herefter. At kursisten ud fra patientens behov for anæstesiologisk sygepleje kan: klargøre patienten til transport afvikle transporten evaluere transporten Læringsmetode: Evalueringsmetode: Instruktion, undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation Vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne nævne forskellige indikationer for transporter, både interne og eksterne Skal kunne beskrive, hvorledes patienten stabiliseres og klargøres til transport, herunder vurdering af: luftvej respiration cirkulation bevidsthedsplan smerter Skal ud fra patientens tilstand kunne redegøre for det nødvendige valg af: monitoreringsudstyr sprøjtepumper ventilationsudstyr/transportrespirator Skal have viden om indhold i almindelige ambulancer, herunder: genoplivningsudstyr O2 (volumen) og sug elektriske forhold (220V) 43

Monitoreringsudstyr (LP 12) Patientvægtskapacitet Skal kunne redegøre for ansvarsfordelingen mellem læge og anæstesisygeplejersken Skal kunne begrunde og reflektere over valg af klargjort medicin og væske/blod Skal kunne nævne det vigtigste indhold af: transporttasker transportmedicinkasse Skal kunne redegøre for de juridiske forhold ved rammeordinationer både generelle anæstesiologiske og i forhold til den konkrete patient Skal have viden om visitation, logistik og kommunikation i forhold til anæstesiledsagede patienttransporter Skal have viden om: patientsikkerhed sikkerhed for personale under transport Skal kunne redegøre for dokumentation af patientdata under transport, herunder også udfyldelse af transportskema/checkliste Skal have viden om, hvilke muligheder, der er for assistance, hvis der opstår alvorlige komplikationer hos patienten eller svigt af udstyr i ambulancen Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne vurdere patientens tilstand efter A-B-C-D-E-principperne Skal sammen med lægen medvirke til at klargøre og stabilisere patienten i det omfang det er muligt samt vurdere forventede komplikationer under transporten Skal sikre sig at patienten er informeret om transport/overflytning Skal orientere sig om informationsniveauet til eventuelle pårørende samt medvirke til kontinuitet i information til modtagende afsnit Skal sikre sig, at de logistiske forhold i forbindelse med transporten er i orden Skal kunne klargøre, checke og anvende relevant udstyr efter afsnittets procedure Skal kunne demonstrere korrekt dokumentation af observationer og behandling på anæstesiskema transportregistreringsskemaer/checklister Skal kunne tage vare på patientens værdigenstande under transporten efter afdelingens retningslinjer Skal kunne vurdere og udregne forbrug af: O2 medicin væske/blod 44

Skal kunne give relevant rapport om transporten til modtagende afsnit Skal kunne varetage egen og patientens sikkerhed i ambulancen Skal kunne medbringe relevante journalpapirer, prøve- og undersøgelsessvar etc. Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Analysere, planlægge, udføre og evaluere en patienttransport ud fra patientens tilstand og med høj grad af sikkerhed for såvel personale som patient. Demonstrerer professionel omsorg for patienten under hele transporten. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Christensen, Erika F. (2010): ABC-princippet I akutbehandling. Kap. 2. I: Callesen, T. og Antonsen, K. (red.); Den akutte patient. Munksgaard Danmark. 2. Udgave. 2. Oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (2008): Rekommandation for ledsaget ambulancetransport. www.dasaim.dk Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 1, 2 og 8. Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0. Steinmetz, Jacob (2014): Traumeanæstesi. Kap 16.4. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Ministeriet for Sundhed og forebyggelse (2013): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Vejledning nr. 9019 af 15/01/2013. www.retsinfo.dk Thomsen, Annemarie B., (2010): Monitorering af den akutte patient. Kap. 3. I: Callesen, T. og Antonsen, K. (red.); Den akutte patient. Munksgaard Danmark. 2. Udgave. 2. Oplag. ISBN 987-87-628-0777-8 ACCEPT-modellen, Pensumbeskrivelsen emne 35 PRI-dokumenter: Anæstesiledsagede patienttransporter https://pri.rn.dk/sider/15717.aspx Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet. 45

Kompetencekort 15: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Vagtdeltagelse 18. 21. måned At kursisten kan agere selvstændigt indenfor anæstesisygeplejerskens funktionsområde Introduceret til afsnittets arbejdsopgaver i vagten Kvantitet: 4 følgevagter Dokumentation (dato): Mål: At kursisten selvstændigt kan indgå i vagtberedskabet i uddannelsens sidste to måneder Det forudsættes at vagtberedskabet ud over kursisten består af en tilstedeværende anæstesisygeplejerske. Endvidere skal det vurderes om aktiviteten i vagten er af en sådan karakter, at deltagelse i vagt har en uddannelsesmæssig værdi. Læringsmetode: Evalueringsmetode: Undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation i en vagt og vurdering af refleksion over praksis i en efterfølgende dagvagt Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne redegøre for afsnittets arbejdsopgaver i vagten Skal kunne redegøre for afsnittets vagtberedskab. Herunder regler og tidspunkter for tilstedeværelsesvagt og rådighedsvagt fra vagtværelse/bolig Skal kende placeringen af afsnittets akutmedicin til: Hjertestop Anafylaksi Forgiftninger Skal kunne redegøre for egen rolle i forbindelse med melding/modtagelse af akut patient: Operation Afsnittets specialerelaterede patientkategorier og aktiviteter Hjertestop Traume Anafylaksi Respirationsproblemer Skal kunne redegøre for indhold og placering af afsnittets udstyr til Vanskelig luftvej 46

Central venekateter Arterietryk Hjertestop Opvarmning og afkøling af patient Behandling af brandsårspatient Skal kunne redegøre for afsnittets retningslinier i forbindelse med afhentning og opbevaring af blodkomponenter Skal kunne redegøre for proceduren med identifikation af indkomne bevidstløse patienter på skadeskort Skal kunne redegøre for afsnittets actionscards og/eller instrukser herunder overvejelser over egen rolle i opgavevaretagelsen Skal kunne redegøre for hvilke muligheder personalet har for håndteringen af reaktioner på kritiske/ekstreme hændelse Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal ved vagtens begyndelse i samarbejde med ansvarshavende anæstesisygeplejerske danne sig overblik over igangværende aktiviteter samt forestående arbejdsopgaver Skal kunne agere hensigtsmæssigt ved melding af akut patient Skal kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til fremstilling til og modtagelse af den akutte patient Skal kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til afslutning af den akutte patient Skal deltage i planlægning og prioritering af arbejdsopgaver i forhold til ressourcer Skal deltage i oprydning og klargøring til næste patient/dag Skal kunne agere i henhold til actioncards/instrukser i forhold til: Afsnittets specialerelaterede patientkategorier og aktiviteter Traume Hjertestop Skal kunne bestille og evt. afhente blodkomponenter i henhold til PRI-dokument Skal demonstrere evne til opslag i PRI-systemet Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at reflektere over: Arbejdsopgaver i vagten Modtagelse og behandling af patienter med akutte lidelser Egen andel i hele vagtteamets kommunikative og etiske holdninger under hele forløbet Skal udvise samarbejdsevner og forståelse for samarbejdspartneres reaktioner i forbindelse med modtagelse og behandling af akutte patienter. 47

Skal kunne evaluere og reflektere over det akutte patientforløb i samarbejde med eventuelle samarbejdspartnere. Skal kunne fremkomme med overvejelser i forhold til krisereaktioner hos involverede. Skal demonstrere kompetence til at handle inden for eget ansvars- og kompetenceområde. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Alle tidligere referencer. 48

Kompetencekort 16: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Den vanskelige luftvej Håndteringen af den uventede vanskelige luftvej på den bedøvede patient og den planlagte fiberoptiske intubation på den vågne patient 13. - 24. måned Gennemført 1. del af anæstesiuddannelsen og de dertil hørende kompetencevurderinger 5 forventede/uventede vanskelige intubationer, hvor der anvendes andet intubationsudstyr end ved den normale intubation. Alternativt anlæggelse af 5 intubationslarynxmasker. Dokumentation (dato): Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten på baggrund af teoretisk viden og erhvervede færdigheder kan sikre frie luftveje og handle hensigtsmæssigt ved enhver anæstesi. At kursisten kan identificere eventuelle problemer med luftvejhåndteringen. At kursisten kan kommunikere og samarbejde således at, anæstesiforløbet hos patienter med vanskelige luftveje håndteres optimalt. Undervisning, vejledning og refleksion over praksis Struktureret observation og vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne beskrive hvordan den vanskelige luftvej identificeres Skal kunne beskrive indikationer til patienter der skal vågen fiberoptisk intuberes Skal kunne beskrive det typiske anæstesi forløb ved vågen fiberoptisk intubation Skal kunne nævne typiske bekymringer hos den vågne patient der skal fiberoptisk Intuberes samt begrunde den anæstesiologiske sygepleje under forløbet Skal kunne redegøre for indholdet på bakken til vanskelig intubation samt kende bakkens placering i afsnittet Skal kunne redegøre for luftvejsalgoritmen ved den uventede vanskelige luftvej Skal kunne redegøre for hvilke teknikker der kan anvendes til anlæggelse af lokal Anæstetika Skal kunne redegøre for valg af medikamenter til sedering af den vågne patient til fiberoptisk intubation Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne stille frem til vågen intubation efter afsnittets procedure 49

Kan samle fiberscopet og funktionskontrollere det ifølge afsnittets procedurer Skal kunne rengøre fiberscopet ifølge afsnittets procedurer Skal kunne lejre patienten således intubationsforholdene er optimale Udvise professionel adfærd under hele forløbet ved at yde korrekt anæstesiologisk sygepleje til patienten der skal vågen intuberes Kan samarbejde med anæstesilægen under den vågne fiberoptiske intubation Skal kunne klargøre og anvende intubationslarynxsmaske Fastrach Skal kunne klargøre Cooks intubationskateter Skal kunne klargøre og anvende udstyr i bakken til vanskelig intubation Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til at: Beherske den anæstesiologiske sygepleje til den vågne patient, herunder kommunikation og information Samarbejde med den anæstesilæge og samarbejdspartnere og ligge strategi for håndteringen af den vanskelige luftvej Ændre strategien i et anæstesiforløb med uventede problemer med luftvejshåndteringen Anvende algoritmen ved den uventede vanskelige intubation Diskutere, evaluere og reflektere over håndteringen af den vanskelige luftvej Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Valeberg, Berit. (2011): Preoperativ informasjon og vurdering. Kap. 20. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. Rosenstock, Charlotte V. (2014): Præoperativ vurdering. Kap. 1. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. PRI-dokumenter: Præoperativ luftvejsvurdering Kliniske vejledninger: Uventet vanskelig intubation Vågen fiberoptisk intubation af voksne Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste. 50

Kompetencekort 17: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Postoperativ observation, pleje og behandling 12. 21. måned i opvågningspraktikken Gennemført 1. del af uddannelsen Introduceret til opgaverne i opvågningsafsnittet, herunder også placeringen af afsnittets udstyr, akutmedicin og gennemgang af actioncards og instrukser Kvantitet: Modtaget, observeret og plejet 15 patienter postoperativt Dokumentation (dato) Mål: Læringsmetode: Evalueringsmetode: At kursisten kan redegøre for overvejelser i forbindelse med postoperativ observation, pleje og behandling At kursisten selvstændigt kan modtage, observere og pleje patienter med ukomplicerede forløb og under supervision ved komplicerede forløb, kirurgisk og anæstesiologisk At kursisten udviser handlingskompetence på opståede komplikationer i opvågningsperioden At kursisten medvirker til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløbet. At kursisten kan reflektere over etiske aspekter hos patienten og pårørende i opvågningsperioden Vejledning, undervisning og refleksion over praksis Struktureret observation af plejen af 2-3 opvågningspatienter samt vurdering af refleksion over praksis Viden: Kursistens dokumentation Skal kunne redegøre for postoperative basisobservationer, mulige komplikationer samt behandling af disse: Respiratoriske Kardiovaskulære Restkurarisering Bevidsthedsniveau Smerter Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) Postoperativ hypotermi og shivering Væske- og transfusionsterapi Diurese og udskillelse Decubitus Skal kunne redegøre for relevante data, observationer og handlinger på anæstesiskemaet 51

Skal kunne redegøre for scoringsmetoder til vurdering af smerter Skal kunne redegøre for principper for en sufficient smertebehandling Skal kunne redegøre for forebyggende behandling af PONV samt faktorer der øger risikoen for at få PONV Skal have kendskab til afsnittets rammeordinationer Skal kunne redegøre for meldeprocedure ved hjerte- og respirationsstop Skal kunne redegøre for opvågningsafsnittets principper for pårørendes tilstedeværelse Skal kunne redegøre for udskrivningskriterier Færdigheder: Kursistens dokumentation Skal kunne klargøre til og modtage opvågningspatienten jf. afsnittets rutiner evt. PRIdokument Skal kunne gøre relevant status over patientens tilstand ved modtagelsen Skal kunne sikre sig de relevante oplysninger i forbindelse med anæstesien og det kirurgiske indgreb. Skal kunne monitorere patienten ud fra klinisk vurdering og afsnittets instrukser Skal kontinuerligt udføre postoperative observationer og sygeplejeopgaver Skal kunne administrere en sufficient postoperativ smerte - og kvalmebehandling Skal kunne observere og handle adækvat på opståede komplikationer i henhold til afsnittets retningslinjer og rammeordinationer Skal kunne vurdere udbredningen af den regionale anæstesi Skal kunne administrere postoperativ væske- og transfusionsterapi Skal tage medansvar for etisk korrekt behandling af patienten under hele opvågningsforløbet Skal dokumentere de udførte sygeplejehandlinger Skal selvstændigt kunne udskrive patient fra opvågningsafsnittet og give fyldestgørende rapport ved overflytning til stamafdeling 52

Kompetencer: At kursisten i relation til viden og færdigheder udviser kompetence til: At reflektere over problemstillinger i opvågningsperioden, både generelt og i forhold til de konkrete forløb At reflektere over opvågningssygeplejerskens koordinerende rolle i forhold til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløbet At udøve professionel omsorg for patienten under hele opvågningsforløbet. At reflektere over det etiske dilemma mellem at informere pårørende og tavshedspligten i forhold til patienten. At samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt med teamet omkring patienten. Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift Referencer: Odom-Farren Jan (2010): Postanaesthesia recovery. Kap. 50, SIDE 1224 1243, I: Nagelhout, John J. og Zaglaniczny, Karen L. (red.); Nurse Anesthesia, Fifth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-14557- 0612-9 Felsby, Sven (2014): Opvågning. Kap. 12. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Stensballe, Jakob og Johansson, Pa r, I (2014): Væskebehandling og erstatning af blodtab, Kap.9.I: Anæstesi, Fadl s Forlag. 1. oplag, 4 udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Landsudvalgets Pensum- og Teoriprøvegruppe (2012): Overflytningsrapport. (Udleveret på teorikurset) Mathiesen Ole og Jørgen B. Dahl, (2014) Postoperativ smertebehandling. Kap. 13. I; Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 Valeberg, Berit T. (2011): Rapport og overvåking etter anestesi. Kap. 24. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie. 2. udgave. 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-13 Dasaim (2003): Udskrivningskriterier, Version 5, del III. www.dasaim.dk Landsudvalgets Pensum- og Teoriprøvegruppe (2014): Overflytningsrapport til opvågningsafsnit PRI-dokumenter: Patientens ophold i opvågningsenheden https://pri.rn.dk/sider/redirector.aspx?docid=6959, Aalborg Universitetshospital kan anbefales Patientidentifikation på sygehuse og i sektorer i Region Nordjylland, https://pri.rn.dk/sider/redirector.aspx?docid=14552 Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland, https://pri.rn.dk/sider/6658.aspx 53

Ovenstående nævnte PRI-dokumenter må ikke betragtes som en udtømmende liste, idet der hele tiden tilkommer nye dokumenter, lige såvel som der sker opdateringer af de eksisterende. Derfor skal der kontinuerligt ske opslag i PRI-systemet, for at få den aktuelle oversigt, der er gældende for de enkelte afsnit. Supplerende litteratur: Basisobservationer af patienter, Opvågningsafsnittet, Anæstesien, 4. afdeling Tavshedspligt, Sundhedsloven Kapitel 9 www.retsinfor.dk De sygeplejeetiske retningslinjer http://www.dsr.dk/ser/sygeplejeetiskeretningslinjer/sider/sygeplejeetiskeretningslinier.aspx 54

Kompetencekort 18: Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Patientforløbs-/situationsbeskrivelse Et samlet patientforløb (præ-, per- og postoperativt forløb) 2. 7. mdr. Anæstesikursist Kvantitet: 1 Dokumentation (dato): Mål: At kursisten opnår forståelse for betydningen af at skabe helhed og kontinuitet i det perioperative patientforløb At kursisten for forståelse for betydningen af et positivt tværfagligt samarbejde At kursisten er bevidst om sikre patientovergange At kursisten har fokus på mulig kvalitetsudvikling i den anæstesiologiske sygepleje At kursisten får mulighed for kritisk at analysere og evaluere egen anæstesiologisk praksis At kursisten mundtligt kan drøfte hvilket videnskabsteoretisk og metodisk perspektiv eventuelle kvalitetsudviklende områder kan belyses ved hjælp af Læringsmetode: Evalueringsmetode: Udarbejdelse af en beskrivelse af et selvoplevet perioperativt patientforløb Vurdere kursistens evne til at koble den beskrevne praksis med relevant teori med det formål at kursisten opnår ny forståelse Struktur: Refleksionsopgaven udføres med samme patient, valg af patient tilpasses kursistens uddannelsesniveau Kursisten deltager i den præ-anæstesiologiske samtale sammen med en anæstesilæge o Der indhentes accept fra patienten Kursisten planlægger, udfører og justerer hele anæstesiforløbet sammen med vejleder Kursisten følger patienten til opvågningsafsnittet og udfører sammen med en opvågningssygeplejerske den postoperative sygepleje Kursisten følger patienten til stamafdelingen, aflægger rapport over forløbet Kursisten foretager postoperativt tilsyn, samme dag eller dagen efter Kursisten udarbejder det skriftlige produkt over patientforløbet o Dokumenter at der er indhentet accept frapatienten o Beskriv den præ-anæstesiologiske samtale o Beskriv anæstesiforløbet o Beskriv den postoperative periode o Evaluer egen praksis o Foreslå eventuelle udviklingsområder til den anæstesiologiske praksis o Min. 2 og max. 5 A sider o Afleveres til vejleder en uge forud for kompetencevurdering 55

Kompetencevurdering vurdere kursistens evne til: kritisk at analysere egen praksis at udforme et skriftligt produkt at planlægge, udføre og evt. justere det individuelle perioperative patientforløb at identificere eventuelle kvalitetsudviklende områder at identificere eventuelle etiske dilemmaer at formidle relevant information i forbindelse med patientovergangene at drøfte hvilket videnskabsteoretisk og metodisk perspektiv eventuelle kvalitetsudviklende områder kan belyses ved hjælp af Gennemført tilfredsstillende Dato Ja Nej Underskrift 56

Fordeling af kompetencekort i uddannelsesforløbet Kompetencekort/måned 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 1 Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patienten 2 Apparatur og klargøring til anæstesi 3 Lejring af patient 4 Luftvejshåndtering 5 Intravenøs anæstesi 6 Peroperativ sygepleje 7 Akut indledning 8 Inhalationsanæstesi 9 Dokumentation 10 Lokal anæstesi 11 Anæstesi til adipøse 12 Anæstesi til børn 13 Anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV 14 Anæstesiologisk sygepleje ved transport af patient, internt og eksternt 15 Vagtdeltagelse 16 Den vanskelige luftvej 17 Postoperativ obs., pleje og behandling 18 Patientforløb Tages i intro. perioden Tages i opvågningspraktik 57

Dokumentationsskema for kursist: _ Kompetencekort/måned 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Dato Sign. 1 Anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af patienten 2 Apparatur og klargøring til anæstesi 3 Lejring af patient 4 Luftvejshåndtering 5 Intravenøs anæstesi 6 Peroperativ sygepleje 7 Akut indledning 8 Inhalationsanæstesi 9 Dokumentation 10 Lokal anæstesi 11 Anæstesi til adipøse 12 Anæstesi til børn 13 Anæstesi til patienter i ASA gruppe III og IV 14 Anæstesiologisk sygepleje ved transport af patient, internt og eksternt 15 Vagtdeltagelse 16 Den vanskelige luftvej 17 Postoperativ obs., pleje og behandling 18 Patientforløb sygeplejerske Klinisk undervisningsansvarlig 58