Referat Børne- og Kulturudvalget 10.08.2009 kl. 15:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune
Børne- og Kulturudvalget 10.08.2009 Punkter på åbent møde: 136. Ansøgning om yderligere tilskud til Multihuset i Brovst 1 137. Udarbejdelse af renoverings- og udviklingsplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune - godkendelse af udviklingsplanen 3 138. Godkendelse af rammer vedrørende Pædagogisk Assistent Uddannelsen 10 139. Madordning i daginstitutioner 15 140. Flytning af specialgruppe 23 141. Hjemtagelse af opgaver fra regionen 26 142. Overenskomst vedr. undervisning i interne skoler ved opholdssteder30 143. Udkast til kultur- og fritidspolitik i Jammerbugt Kommune 32 144. Ansøgning om underskudsdækning - Sport og Kulturcenter Brovst 37 145. Moduler i special-sfo tilbud 39 146. U2U - udtrædelse af projekt 41 147. Anlægsregnskab for genopbygning af Thorup-Klim skole efter brand44 148. Genbehandling af organisering af fysio-og ergoterapeutiske ydelser for børn og unge pr. 1. januar 2009 47 149. Udmøntning af budget 2009 vedr. Grejbanken 51 150. Ansøgning om tilskud til "Pileflet- og Kunsthåndværker-Marked" 54 151. Ansøgning om støtte til koncertrækken "Musik i Han Herred 2009" 56 152. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 58 153. Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer 59 Punkter på lukket møde: 154. Børne- og Kulturudvalgets forventninger til Børne- og Familieforvaltningen 155. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 156. Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer Afbud:
Børne- og Kulturudvalget 3 10.08.2009 136. Ansøgning om yderligere tilskud til Multihuset i Brovst 1849-10861/ Carl Stefan Bauditz Beslutningstema Drøftelse af ansøgning fra Brovst Sports- og Kulturcenter om støtte til Multihuset i Brovst Sagsbeskrivelse Formanden for Brovst Sports- og Kulturcenter (nyt navn for Brovst Multihus og hallen) ansøger på bestyrelsens vegne om et yderligere anlægstilskud på 1 mio. kr. Ansøgningen er begrundet i Egnsbank Hanherreds fonds konkurs, idet fonden havde bevilliget et anlægstilskud på 1 mio. kr. Tilskuddet blev aldrig udbetalt, idet fondsbestyrelsen kun ville udbetale tilskuddet i forbindelse med projektets endelige finansiering. Udover anlægstilskuddet bevilligede fonden et driftstilskud på 0,8 mio. kr., som skulle anvendes til markedsføring af det nye multifunktionelle hus. Det var tanken, at beløbet skulle udbetales over en årrække. Af det bevilligede anlægstilskud skulle de 0,5 mio., som fremgår af anlægsbudgettet anvendes til selve Multihuset, medens de resterende 0,5 mio. skulle anvendes til materialer til 2 yderligere omklædningsrum, som skulle opføres af frivillige. De samme frivillige som har præsteret et meget stort arbejde ved opførelsen af Multihuset. Ved opførelse af de 2 yderligere omklædningsrum vil der i alt være 6 omklædningsrum til rådighed. Det kan i den forbindelse oplyses, at sokkel og kloakker til de 2 omklædningsrum er etableret. Det fremgår af den fremsendte ansøgning, at der er gjort endog store forsøg på at finde alternativ sponsorering uden at det er kronet med held. Økonomi og finansiering Der er ikke afsat midler på budgettet, hvorfor en bevilling af den ansøgte støtte vil kræve en tillægsbevilling eller en finansiering af puljer afsat på budget 2009 Høring/borger- og brugerinvolvering Med hensyn til omklædningsrummene har det længe været et stort ønske fra Brovst Idrætsforening, at der var tilstrækkelig omklædningskapacitet. Indstilling
Børne- og Kulturudvalget 4 10.08.2009 Stabschefen for fællessekretariatet indstiller at ansøgningen drøftes. Børne- og Kulturudvalget den 15.06.2009 Der udarbejdes en redegørelse vedrørende de i sagsfremstillingen nævnte forhold. Sagen behandles på ny i Børne- og Kulturudvalget i august 2009. Fraværende: Ingen Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 10. august 2009 Der er til ovennævnte sagsfremstilling udarbejdet følgende supplerende bilag: Redegørelse for Multihusprojektet i Brovst Økonomisk oversigt over anlægsudgifter til Brovst Multihus Driftsbudget udarbejdet af bestyrelsen Referat af møde om Brovst Stadion på Nyvej Indstilling Stabschefen for fællessekretariatet indstiller at ansøgningen drøftes. Bilag: Budget multihus - bestyrelsen Henvendelse vedr. Multihuset i Brovst Notat vedr. multihusprojekt i Brovst Referat fra møde den 11. juni 2009 Økonomisk oversigt anlægsøkonomi Børne- og Kulturudvalget, den 10.08.2009 Ansøgningen drøftes med Brovst Sports- og Kulturcenter, hvorefter sagen genoptages i Børne- og Kulturudvalget. Fraværende: Tilbage til toppen
Børne- og Kulturudvalget 5 10.08.2009 137. Udarbejdelse af renoverings- og udviklingsplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune - godkendelse af udviklingsplanen 1849-27296/ Michael Stilling Beslutningstema Stillingtagen til, hvorvidt der kan igangsættes en analyse af/ udarbejdelse af Udviklingsplan for folkeskolernes bygningsmasse med henblik på fremtidigt at sikre tidssvarende undervisningsfaciliteter. Sagsfremstilling På baggrund af et ønske om at få udarbejdet en fremtidig renoverings/moderniserings- og vedligeholdelsesplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune - og endvidere på baggrund af aktuelle og forventede påbud fra Arbejdstilsynet anses det for værende formålstjenligt at få udarbejdet en langsigtet investeringsplan/udviklingsplan for Skolevæsenets bygninger. Investeringsplanen/Udviklingsplanen, er en langsigtet plan, der evt. kan løbe over 8 10 år. Planen forudsættes at beskrive såvel en renoverings- som en moderniseringsplan, der ved planens gennemførelse sikrer, at samtlige skoler i Kommunen vil kunne honorere formelle krav til arbejdsmiljø og sikkerhed og fremstå i god bygningsmæssig stand. Endvidere fremgår der yderligere af Udviklingsplanen en moderniseringsplan for samtlige Kommunens skoler, således skolens fysiske rammer udvikles til at understøtte den nutidige pædagogik/folkeskolelovens pædagogiske krav og intentioner. Det forudsættes endeligt, at Udviklingsplanen tager højde for den skolepolitik, Fremtidens Skole, der vil være gældende i Jammerbugt Kommune. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i løbet af 2008 formuleres en politik for fremtidens skole i Jammerbugt Kommune, idet der allerede nu er igangsat en proces, som fører frem til en beskrivelse af Fremtidens Skole. Med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag vedrørende skolerenoveringer/moderniseringer/udviklingsplan og sikre en sammenhæng mellem formelle arbejdsmiljømæssige krav vedrørende de bygningsmæssige forhold eventuelle strukturændringer i skolevæsenet (placering af faglokaler m.m.) samt
Børne- og Kulturudvalget 6 10.08.2009 tidssvarende undervisningslokaler/bygninger foreslås det, at følgende initiativer iværksættes: 1. 2. afdækning af skolevæsenets bygningsmasse set i forhold til de arbejdsmiljømæssige krav og strukturelle forhold analyse og vurdering af bygningernes kvalitet set i forhold til tidssvarende og fremtidig undervisning De strukturmæssige og bygningsmæssige forhold drøftes - som nævnt ovenstående i forbindelse med det arbejde og den proces om Fremtidens skole i Kommunen, der allerede er igangsat. I forbindelse med afdækningen, analysen og forslag til konkrete lokalemæssige forbedringer/udarbejdelse af Udviklingsplan for Skolevæsenets bygninger inddrages ekstern bistand, såvel teknisk som pædagogisk. Arbejdet påbegyndes ved nedsættelse af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra sikkerhedsorganisationen, skolerne, Børne- og Kulturforvaltningen og Udviklingsafdelingen. Skolechefen er formand for projektgruppen. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Afledt af ovenstående sagsfremstilling bør der på anlægsbudget 2009 afsættes et rammebeløb til honorering af ekstern bistand. På baggrund af Udviklingsrapporten/resultatet af den politiske behandling af Udviklingsplanen skal der endvidere afsættes rammebeløb af en p.t. ukendt størrelse i Kommunens budget i overslagsårene. Høring/borger- og brugerinvolvering Emnet behandles i forbindelse med arbejdet med Fremtidens Skole i Jammerbugt Kommune, et arbejde der p.t. finder sted og involverer samtlige skolebestyrelser, medarbejdere og lokalsamfund i henhold til procesbeskrivelsen for arbejdet. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse at der træffes en principbeslutning vedr. udarbejdelse af en Udviklingsplan for samtlige skoler i Jammerbugt Kommune. at der nedsættes en projektgruppe jf. sagsbeskrivelsen. at projektgruppen fremsender konkret plan for udarbejdelsen af Udviklingsplan i april måned 2008. Børne- og Kulturudvalget den 14.01.2008 Indstillingen anbefales godkendt.
Børne- og Kulturudvalget 7 10.08.2009 Rettelse til punktets overskrift: Der er tale om en "renoverings- og udviklingsplan" ikke en "renoverings- og vedligeholdelsesplan". Afbud Sonia Luther Nielsen (V) Økonomiudvalget den 23.01.2008 Indstillingen anbefales godkendt. Kommunalbestyrelsen den 31.01.2008 Godkendt. Afbud Kim Bennike (O) Mogens Richter (V) Genoptagelse af sag til behandling i Kommunalbestyrelsen d. 30.04. 2009 Kommunalbestyrelsen godkendte d. 21. maj 2008 konkret plan for udarbejdelsen af renoverings- og udviklingsplan, som grundlag for udbudsmateriale. Arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll er efterfølgende efter udbudsrunde valgt som rådgiver på udarbejdelse af planen. Dette blev godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 18. september 2008. Børne- og Kulturudvalget godkendte d. 22. september 2008 den overordnede organisering af arbejdet således: Der nedsættes en styregruppe med politisk deltagelse af formand, næstformand og et medlem af Børne- og Kulturudvalget, et forretningsudvalg ligeledes med politisk repræsentation, brugergruppe A (bestående af repræsentanter for brugerne af Jammerbugt Kommunes folkeskoler), en brugergruppe B (bestående af lærere, pædagoger og repræsentanter fra de respektive lokalområder). Brugergruppe A har til opgave at komme med anbefalinger til, hvilke overordnede kravspecifikationer, som renoverings- og udviklingsplanen skal udarbejdes efter. Denne proces har forløbet fra oktober 2008 til februar 2009, mens proces vedrørende udarbejdelse af den konkrete udviklingsplan for den enkelte skole, forløber i 1. kvartal 2009, hvor brugergruppe B inddrages. Reviderede organisations- og procesplaner er vedlagt. Organisationsplanen er ændret i forhold til den oprindelige for så vidt angår deltagelse af Brugergruppe B i det indledende arbejde med udviklingsplanen. Styregruppen fandt det mest hensigtsmæssigt, at Brugergruppe B først deltager, når den specifikke plan for den enkelte skole skal udarbejdes. Procesplanen er revideret løbende i takt med, at der er sket forskydninger i processen.
Børne- og Kulturudvalget 8 10.08.2009 Processen med Brugergruppe A er forløbet således: 23. oktober 2008 Temamøde med skolebestyrelser, skoleledere, og Børne- og kulturudvalget. 30. oktober 2008 Workshop for Brugergruppe A vedr. udviklingsplanen 26. november 2008 Studietur til Lisbjergskolen i Århus og Nibe skole 11. februar 2009 Behandling af styregruppens indstilling 24. februar 2009 Præsentation af styregruppens indstilling for brugergruppe A, Det Rådgivende Organ for skolevæsenet og Børne- og Kulturudvalget. På baggrund af ovenstående proces har Styregruppen, rådgiver og Brugergruppe A udarbejdet de overordnede kravspecifikationer til Pædagogiske krav og intentioner Bygningsfysiske krav Krav til arbejdsmiljø og sikkerhed Disse kravspecifikationer udgør forudsætningerne for udarbejdelse af en renoverings- og udviklingsplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. Kravspecifikationerne blev udleveret til og præsenteret for Kommunalbestyrelsen på temamøde d. 26. februar 2009 og fremsendes nu til godkendelse. Kravspecifikationerne (A-3 kompendium Udviklingsplan for folkeskoler Jammerbugt Kommune, fra Christensen & Rottbøll, bedes medbragt til mødet.) Der gøres særskilt opmærksom på de bygningsfysiske krav samt kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed, hvor der er opstillet 4 muligheder for hvilken standard bygningerne skal føres op til. Styregruppen indstiller, at mulighed nr. 3 vælges, hvilket betyder, at bygningskonstruktioner, gulv, væg- og loftoverflader samt tekniske installationer føres op til den standard, der allerede nu er planlagt som gældende fra år 2010. Her fokuseres specielt på reduktion af energiforbruget på 25% i forhold til nuværende regler, samt generel etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Som tillæg hertil indstiller styregruppen endvidere, at undervisningslokaler generelt udføres med en efterklangstid på 0,4 sek. Som en del af processen har kravspecifikationerne været forelagt Det Rådgivende Organ for skolevæsenet. Dette består af skolebestyrelsesformænd og skoleledere i Jammerbugt Kommune. Det Rådgivende Organ udtaler sig positivt i forhold til kravspecifikationerne. Rådets bemærkninger er vedlagt som bilag. Sundhedsplejen, Musikskolen og Ungdomsskolen har indsendt bemærkninger, som ligeledes vedlægges som bilag. Såfremt kravspecifikationerne godkendes, vil renoverings- og udviklingsplanen, indeholdende forslag til tidsplan, foreligge til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen d. 26. juni 2009.
Børne- og Kulturudvalget 9 10.08.2009 Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at kravspecifikationerne for renoverings- og udviklingsplanen godkendes Børne- og Kulturudvalget den 30.03.2009 Anbefales godkendt. Fraværende: Afbud Økonomiudvalget den 22.04.2009 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Afbud Eva Rytter Andersen (A) Kommunalbestyrelsen den 30.04.2009 Godkendt. Fraværende: Afbud Genoptagelse af sag til behandling i Kommunalbestyrelsen d. 20.08. 2009 I forbindelse med udarbejdelse af renoverings- og udviklingsplan for folkeskolernes bygningsmasse godkendte Kommunalbestyrelsen d. 30.04.2009 kravspecifikationer for Pædagogiske krav og intentioner
Børne- og Kulturudvalget 10 10.08.2009 Bygningsfysiske krav Krav til arbejdsmiljø og sikkerhed På baggrund af kravspecifikationerne er den samlede renoverings- og udviklingsplan for samtlige folkeskoler i Jammerbugt Kommune nu udarbejdet. Den samlede plan blev udleveret og præsenteret på kommunalbestyrelsens temamøde d. 25. juni 2009 og foreligger nu til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen. (Der er efterfølgende udleveret revideret renoveringsog udviklingsplan.) Planen består i hovedtræk af: Prognoser for elevudviklingen Sammenfatningsskema for anlægsøkonomi mv. Pædagogiske krav og intentioner Bygningsfysiske krav Krav til arbejdsmiljø og sikkerhed Renoverings- og udviklingsplan for hver enkelt skole med tegninger og anlægsøkonomi. Renoverings- og udviklingsplanen tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur og ud fra prognoserne for elevtallet på de enkelte skoler. Der er i planen indarbejdet udvidelsesmuligheder, såfremt dette måtte blive aktuelt. I henhold til skolepolitikken defineres 7. klasserne som en del af udskolingen. I renoverings- og udviklingsplanen er skoler med 0. -7. klasse derfor også opdelt i tre trin indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor 7. klasserne således alene udgør udskolingstrinet. I de tilfælde, hvor SFO/LBO/samdrift bygningsmæssigt er en integreret del af skolen, er disse medtaget i planen. For at efterleve de af kommunalbestyrelsen vedtagne principper for pædagogiske krav og intentioner betyder det, at der for 17 skolers vedkommende vil blive behov for en arealudvidelse af varierende størrelse. Økonomi og finansiering Den samlede udgift til implementeringen af renoverings- og udviklingsplanen andrager kr. 501 mio. Der er ikke med godkendelse af renoverings- og udviklingsplanen truffet beslutning om iværksættelse af de enkelte projekter. Der skal tages særskilt stilling til rådgivningsentreprisen for de enkelte projekter. Høring/borger- og brugerinvolvering
Børne- og Kulturudvalget 11 10.08.2009 Principperne for pædagogiske krav og intentioner, bygningsfysiske krav og krav til arbejdsmiljø og sikkerhed er udarbejdet i samarbejde med Brugergruppe A, hvor medlemmerne er forankret i skolerne samt brugerne af skolerne generelt. Principperne har desuden været forelagt det rådgivende organ, som består af skoleledere og skolebestyrelsesformænd. Processen på den enkelte skole har inddraget en brugergruppe B for hver skole. Brugergruppe B er forankret i den enkelte skole og dennes lokalsamfund. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen, at renoverings- og udviklingsplanen for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune godkendes. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den 10.08.2009 Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen
Børne- og Kulturudvalget 12 10.08.2009 138. Godkendelse af rammer vedrørende Pædagogisk Assistent Uddannelsen 2009-4594/ Lone Engberg Beslutningstema Godkendelse af rammer i forbindelse med etablering af den Pædagogiske Assistent Uddannelse PAU i Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse I forbindelse med trepartsaftalen er der oprettet en ny uddannelse kaldet Pædagogisk Assistent Uddannelsen. Denne afløser den pædagogiske grunduddannelse pr. 1. august 2008. Det første hold elever starter 1. august 2009. Uddannelsesstedet i Region Nordjylland er SOSU Nord i Vodskov. Uddannelsen har en varighed af 2 år og 3 måneder, fordelt mellem 3 skoleperioder og 2 praktikperioder; en periode i normalområdet og 1 periode i specialområdet. Uddannelsen kan søges af alle, som ikke har en uddannelse i forvejen. Kommunerne er pålagt at finansiere uddannelsen samt etablere praktikpladser for et på forhånd fastlagt antal elever. For Jammerbugt Kommune drejer det sig om 7 elever i indeværende år og 9-10 elever de efterfølgende år. Der vil være 27-30 elever ansat, når ordningen er fuldt implementeret. Den kommunale forpligtelse til at ansætte elever ophører i 2015, men det vil stadig være muligt, idet uddannelsen ikke ophører. Der optages elever 2 gange årligt i januar og august. Kommunen udpeger halvdelen af de elever, der skal optages. Den anden halvdel bestemmes af skolen, men i samarbejde med kommunen. Organisering af praktikken Der er 18 børnehaver i Jammerbugt Kommune, 11 børnehaver der fungerer som LBO eller med Samdrift med skolen og 10 SFO ere. Af disse i alt 39 institutioner er der 9 med et børnetal under 50. En praktikant vil således udgøre en væsentlig del af personalet i huset. I 2010 vil der være behov for 11-12 normalpraktikpladser ad gangen. De efterfølgende år 8-10 pladser ad gangen afhængig af dimensioneringen mellem kommunerne. Ud over PAU eleverne er der i Jammerbugt Kommune mellem 12 og 15 pædagogstuderende fast. Disse indgår som en del af institutionernes normering. Der er pædagogstuderende på 15 institutioner i Jammerbugt Kommune (både SFO og børnehaver). At have pædagogstuderende kræver, at institutionen stiller en vejleder til rådighed og afsætter tid til vejledning.
Børne- og Kulturudvalget 13 10.08.2009 Det er således ikke alle institutioner, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere PAU eleverne. Børne- og Kulturforvaltningen vil indgå i en dialog med institutionerne om, hvor de mest hensigtsmæssigt kan placeres. Praktikken i specialområdet skal koordineres med Social- og Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen og evt. regionen, som har udtrykt velvillighed til at tilbyde praktikpladser. Der vil skulle indgås aftale med regionen herom. Den første specialpraktik starter i uge 14 i 2011. På specialområdet er mulige kommunale praktikpladser: Anlægsvejens Børnehave Krabben Demensafsnit på plejehjem. Der vil også kunne godkendes praktikpladser på de private opholdssteder, men de har ingen forpligtelse til at optage elever og der vil skulle indgås en aftale omkring økonomi. I 2011 vil der være behov for 11-12 specialpraktikpladser ad gangen. De efterfølgende år 8-10 pladser ad gangen afhængig af dimensioneringen mellem kommunerne. Det forventes, at praktikpladserne findes indenfor egne institutioner. Vejledning Det forventes, at der vil skulle uddannes medarbejdere via AMU kurser for at kunne varetage vejlederfunktionen. Normering Ifølge KL er det intentionen med den nye uddannelse, at eleverne indregnes i institutionernes daglige opgave- og aktivitetsplanlægning. Med den øgede praktiklængde får kommunerne ifølge KL bedre mulighed for at indregne eleverne i praktikinstitutionernes personalenormering. Man vil dog ikke fra KL s side nærmere foreslå en normeringsandel, men henviser til praksis i den enkelte kommune vedrørende SOSU elever. Der vedlægges notat fra voksenhandicapafdelingen, som beskriver praksis på området generelt og den arbejdsværdi, som SOSU-eleverne repræsenterer. Der er i økonomiaftalen for 2009 afsat en samlet ramme til finansiering af kommunale følgeudgifter i forbindelse med trepartsaftalen, såsom øget vejledning, supervision samt øgede personaleadministrative udgifter. Denne finansiering afspejler, at kommunerne med trepartsaftalen vil skulle ansætte elever fra en forventet svagere elevgruppe, og at disse elever i praktik ikke kan forventes at frigøre ressourcer svarende til den fulde elevløn. Forskellen mellem den enkelte elevs arbejdsværdi og den samlede udgift ved at have eleven i praktik er således kompenseret. Ovenstående fremgår af supplementskrivelsen til budgetvejledningen for 2009. På SOSU området er der oprettet en central pulje, hvortil alle distrikter
Børne- og Kulturudvalget 14 10.08.2009 indbetaler solidarisk via budgettræk. Det foreslås, at en lignende pulje oprettes for PAU eleverne for den periode, hvor eleverne er i praktik. Fordelene ved dette er, at det kan undgås at ansætte midlertidigt personale i de perioder, hvor der ingen praktikanter er. Ved en central pulje vil det generelt være langt mere smidigt at administrere ordningen, idet det vil være uden personalemæssige konsekvenser, såfremt en elev evt. stopper eller bliver syg i en praktikperiode. Erfaringerne fra SOSU området er, at det giver uddannelsesafdelingen en større pædagogisk/faglig frihed til fordeling af eleverne, idet der kan være specielle behov at tage hensyn til. Alternativet til oprettelse af en central pulje er, at den enkelte institution betaler elevens løn i praktikperioden. Der vil i så tilfælde udelukkende kunne oprettes praktikpladser, hvor der er naturlig personalemæssig afgang eller behov for nyansættelser, idet det vil være overenskomststridigt at afskedige medarbejdere for at kunne ansætte praktikelever. Såfremt den enkelte institution skal betale for elevens løn foreslås det, at PAU eleverne indgår i normeringen i institutionerne i praktikperioderne med et timetal på 15. Dette er beregnet ud fra, at der forventes at være lige mange o/25 årige og u/25-årige. Dernæst er der beregnet et vægtet gennemsnit mellem uuddannet og uddannet personale. En uddannet skal frigøre ca. 12 timer og en uuddannet ca. 17 timer. Der vil være perioder, hvor der ikke er elever i praktik, hvorfor der vil skulle ansættes midlertidigt personale i disse perioder, således at institutionen er dækket ind i forhold til de normerede timer. Løn- og kørselsudgiften i skoleperioderne foreslås indregnet i basisbudgettet som en central udgift. Dette adskiller sig fra SOSU området, hvor distrikterne også betaler elevernes løn i skoleperioderne. Administration Som det fremgår af ovenstående er der i økonomiaftalen for 2009 afsat en samlet ramme til finansiering af kommunale følgeudgifter i forbindelse med trepartsaftalen, herunder udgifter til administration. På baggrund af de administrative opgaver, der løses i forbindelse med SOSUeleverne vurderes det, at der vil være følgende administrative opgaver for PAU eleverne: - Møde med skoleoptag på SOSU-Nord i forbindelse med udtagelse af ansøgninger - Samtaler med hver enkelt elev inden ansættelse - Indberetning til løn og personale til oprettelse af elevkontrakt - Fordeling af eleverne til praktikstederne - Breve til eleverne før hver praktikstart med div. praktiske oplysninger - Møder på SOSU-Nord - Diverse telefoniske henvendelser - Personlige samtaler med eleverne efter behov (personlige/faglige problemer
Børne- og Kulturudvalget 15 10.08.2009 eller sygdom ) - Dokumentation i forbindelse med samtaler, forlængelse af kontrakter/opsigelser. - Udarbejdelse af uddannelsesplaner (revideres løbende). - Syge- og raskmeldinger Det vurderes, at de administrative ressourcer som skal anvendes på PAUeleverne svarer til ca.10 timer ugentligt. Tallet fremkommer ved en sammenligning med de administrative ressourcer, som anvendes på samme opgave i forbindelse med SOSU eleverne sat i forhold til antallet af elever og antallet af praktikuger. På SOSU-området anvendes ca. 37 timer ugentligt til gennemsnitligt 54 elever, som har knap så lang gennemsnitlig praktiktid som PAU eleverne. Det foreslås derfor, at der tilføres 10 timer ugentligt pr. 1. august 2009 til administration af ordningen. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Eleverne skal have løn under hele uddannelsen. Der skelnes mellem normalelever - under 25 år og voksenelever - over 25 år. Kommunerne skal refundere eleverne for udgiften til kørsel mellem hjem og skole, som ligger ud over 20 km. I skoleperioden gives AER refusion på næsten hele udgiften til løn og kørsel. Udgiften til de administrative ressourcer vurderes at være kr. 36.000,- i 2009 og de efterfølgende år kr. 90.000,- beregnet ud fra en timepris på kr. 173,-. Der forventes følgende udgifter: Løn og kørselsudgif t i skoleperiod e Administratio nsudgifter I alt central udgift Løn i praktikperiode (til solidarisk opkrævning i institutionerne) 2009 107.407 36.000 143.407 0 2010 265.097 90.000 355.097 1.087.308 2011 319.390 90.000 409.390 1.241.923 2012 377.717 90.000 467.717 1.951.538 2013 270.658 90.000 360.658 2.007.308 Udgiften er beregnet ud fra et gennemsnit af unge- og voksenelever og et gennemsnitligt antal km.
Børne- og Kulturudvalget 16 10.08.2009 I Jammerbugt Kommune er der i budgettet for 2009 afsat kr. 200.000,-, som dækker udgifterne til administration, kørsel og løn i skoleperioden for indeværende år.. Høring/borger- og brugerinvolvering FagMED Dagtilbud er orienteret om ansættelsen af PAU eleverne. Der er modtaget brev fra BUPL med kommentarer. Dette brev vedlægges som bilag. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at at at at løn- og kørselsudgifter i skoleperioderne indregnes i basisbudgettet for 2010 og overslagsårene at alle børnehaver, SFO ere og LBO ere solidarisk betaler elevernes løn i praktikperioderne institutionernes udgift til praktikperioden administreres gennem en central pulje, hvortil institutionerne indbetaler via budgettræk ud fra de enkelte institutioners lønsum. der tilføres 10 ugentlige timer svarende til ca. kr. 90.000,- på årsbasis pr. 1.8. 2009 til administration af ordningen og at udgiften hertil indregnes i basisbudgettet. Bilag: Brev fra BUPL Børne- og Kulturudvalget, den 10.08.2009 Børne- og Kulturudvalget anbefaler at løn i praktikperioden finansieres centralt i overslagsårene. Indstillingen anbefales i øvrigt godkendt, således at de 355.097 kr. indregnes i basisbudgettet for 2010 og så fremdeles jfr. tabel i sagsfremstillingen for de efterfølgene år. Finansiering af løn i praktikperioden behandles i forbindelse med Budget 2010. Fraværende: Tilbage til toppen
Børne- og Kulturudvalget 17 10.08.2009 139. Madordning i daginstitutioner 2009-5980/ Noël Mignon Beslutningstema Med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er det aftalt mellem KL og Regeringen, at kommunerne senest den 1. januar 2010 skal indføre madordninger i form af et sundt dagligt frokostmåltid i samtlige daginstitutioner frem til skolestart. Forslag til procesplan samt takster for madordningen fremsendes til Børneog Kulturudvalgets behandling. Sagsbeskrivelse Den 1. januar 2010 skal alle dagtilbud levere et sundt frokostmåltid til alle børn hver dag. Det bliver obligatorisk at deltage i madordningen, medmindre barnet har lægedokumenteret fødevareallergi, eller anden sygdom der gør at forældrene kan fritages for at betale til ordningen. Umiddelbart giver det følgende udfordringer: 1. 2. 3. 4. Hvem skal producere maden (egenproduktion eller ekstern levering)? Hvilke krav skal der stilles til maden? Hvilken standard har køkkenerne i daginstitutionerne i forhold til hel eller delvis madproduktion? Hvilken pris skal maden laves for (takstforhøjelse)? Hvem skal producere maden M.h.t. produktion af maden er der tre muligheder: 1) 2) 3) Daginstitutionen producerer selv maden. Det kan være i form af en smør selv ordning eller i form af at lave varm mad eller lign. Det skal her bemærkes, at hvis daginstitutionerne vælger at lave varm mad, skal køkkenernes indretning og drift leve op til krav beskrevet i Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner. Det er der en del af køkkenerne i daginstitutionerne, som ikke lever op til. Via en eller flere eksterne leverandører. En madordning er ikke omfattet af EU-udbudsreglerne, men alene af de almindelige tilbudsregler. Der kan dermed laves aftaler med en eller flere private leverandører. De tilbud, der indhentes, skal dog være til en fast pris, da prisen skal takstfastsættes ens for alle daginstitutionerne. Kommunen leverer selv maden fra Mad & Måltid. Det vil kunne give en
Børne- og Kulturudvalget 18 10.08.2009 bedre udnyttelse af det nye køkken, og medvirke til at bringe prisen ned på andre områder f.eks. ældreområdet. Endelig er der mulighed for at kombinere de forskellige muligheder. Administrationen foreslår, at der vælges en kombination af den første og sidste mulighed, således at bestyrelsen for den enkelte dagsinstitution selv beslutter, om den vil have maden leveret fra Mad & Måltid eller om den selv vil producere den. Hvilke krav skal der stilles til maden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet en vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner. Den tager udgangspunkt i et anbefalet kost og ernæringsbehov, som er knyttet til alder og fysisk aktivitet. Den angiver de overordnede retningslinier for anbefalet indtag af fedt, kulhydrater, proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler. Administrationen foreslår, at den mad der serveres i daginstitutionerne skal leve op til disse anbefalinger, hvad enten daginstitutionen producerer maden selv eller får den leveret. Hvilken standard har køkkenerne i daginstitutionerne i forhold til hel eller delvis madproduktion Administrationen har p.t. ikke noget overblik over standarden i daginstitutionernes køkkener. Der er dermed heller ikke noget overblik over, hvordan mulighederne for egenproduktion er. Arbejdstilsynet har i forbindelse med loven udarbejdet noget materiale, som gør at lederne på dagsinstitutionerne forholdsvis let selv kan vurdere, hvilke krav deres køkken opfylder. Administrationen foreslår, at dette overblik skabes hurtigst muligt, og at det præsenteres på ét af Børne- og Kulturudvalgets møder i maj 2009. Hvilken pris skal maden laves for I forbindelse med loven om indførsel af madordninger blev det forudsat, at ordningen skulle være forældrefinansieret. Kommunen kan derfor hæve forældrebetalingen fra 25%, som den er i dag, til 30% af de budgetterede bruttodriftsudgifter. heri indregnes merudgifterne til madproduktion. På baggrund af denne ændring kan det beregnes, hvad ordningen vil koste i forældrebetaling, hvis ordningen skal være udgiftsneutral for kommunen. Beregning af forældrebetaling før og efter madordnings indførsel Forældrebetaling før madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave 5.524 Forældrebetaling 25% 1.381 Forældrebetaling efter madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave 5.524
Børne- og Kulturudvalget 19 10.08.2009 Merudgift til madordning 395 Ny bruttodriftsudgift 5.919 Forældrebetaling 30% 1.776 Kommunal udgift før (pr. mdr): 4.143 Kommunal udgift efter (pr. mdr): 4.143 Som det ses af beregningen, skal forældrebetalingen hæves fra 1.381 kr. til 1.776 kr. pr. mdr., hvis det skal være udgiftsneutralt for kommunen. Det svarer til 19,75 kr. pr. dag pr. barn. Udgifterne skal dække alle omkostninger til mad, løn og transport. Forudsat 11 betalingsmåneder og 1.400 børn svarer det til en forøget indtægt på i alt 6,1 mio. kr. Her skal der dog tages hensyn til, at 27 % af kommunens budgetterede indtægter på forældrebetaling for børnehaver rent faktisk finansieres af kommunen selv på grund af søskenderabat og pædagogiske fripladser. Det betyder, at af den nævnte nye forældreindtægt på 6,1 mio. kr. dækker forældrebetalingen ikke 27 % = 1,6 mio. kr. Dette vil således være en kommunal merudgift enten som en mindreindtægt på madordningen eller som en merudgift på søskenderabat og pædagogiske fripladser. Foreløbige erfaringer fra andre kommuner viser ligeledes, at det er vanskeligt at etablere en madordning, der er udgiftsneutral for kommunen. Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med beregning af priser og finansiering af madordningen. Forslag til procesplan: Mar. Mar. Apr. Apr. Apr. Maj Proces og økonomi besluttes i Børne- og Kulturudvalget Forslag til madplan udarbejdes af Mad & Måltid. Forslaget skal bygge på en økonomi på 395 kr. pr. mdr. og skal leve op til anbefalingerne i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Forslaget skal desuden indeholde noget om fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med, at daginstitutionen er på tur osv. Forslaget skal opdeles med et bud på hhv. 50%, 75% og 100% af daginstitutionerne som deltagere Forslag til madplan og fleksibilitet behandles af børnehaveledere. Daginstitutionernes bestyrelser orienteres om processen. Forslag justeres på baggrund af input fra børnehavelederne. Forslag til madplan behandles af BKU og sendes til høring i daginstitutionernes bestyrelse. Denne del kan evt. kombineres med
Børne- og Kulturudvalget 20 10.08.2009 prøvesmagning. Aug. Okt. Nov. Justeret forslag behandles og vedtages i BKU. Børnehaverne giver bindende tilbagemelding til Mad & Måltid om, hvorvidt de vil benytte tilbudet fra januar 2010. Orientering af forældrene. Retsgrundlag Dagtilbudsloven og lov nr. 1148 af 3. december 2008. Økonomi og finansiering Der arbejdes fortsat med de økonomiske konsekvenser. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslaget sendes til høring blandt lederne af daginstitutionerne og efterfølgende i daginstitutionsbestyrelserne. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der arbejdes videre med en model, hvor daginstitutionerne kan vælge mellem egenproduktion og leverancer fra Mad & Måltid at der i første omgang laves en aftale med Mad & Måltid for et år, og at det efterfølgende evalueres med henblik på, om det skal fortsætte på samme måde at den mad der serveres i daginstitutionerne skal leve op til anbefalinger i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvad enten daginstitutionen producerer maden selv eller får den leveret at der frem til maj skabes et overblik over køkkenernes standard i forhold til madproduktion at at der arbejdes med beregning af takster og finansiering. at forslag til procesplan godkendes. Børne- og Kulturudvalget den 30.03.2009 Procesplanen blev godkendt. Der arbejdes videre med madordningen i henhold til indstillingen.
Børne- og Kulturudvalget 21 10.08.2009 Fraværende: Afbud Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget den 15. juni 2009 Siden sidste møde er der arbejdet videre med området, og status er nu, at der arbejdes med en model, hvor Mad & Måltid tilbyder en smør selv ordning, hvor alle ingredienser leveres fra Mad & Måltid, at projektet er blevet lidt forsinket pga. den usikkerhed der er og har været om Mad & Måltids fremtid, at der arbejdes med en løsning, hvor en udlicitering af Mad & Måltid vil indbefatte at også leverancen af mad til daginstitutioner er omfattet af licitationen, at Mad & Måltid har præsenteret en model for daginstitutionslederne, som lever op til anbefalingerne i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at institutionslederne har taget godt imod forslaget, at der endnu ikke er foretaget en større undersøgelse af, om alle daginstitutionernes køkkener lever op til Fødevarestyrelsens krav til madproduktion, men at det vurderes, at det for de fleste institutioners vedkommende vi være mindre forandringer der skal ske, når der er tale om en smør selv ordning. Det kan dreje sig om nye bordplader, og indkøb af køleskabe. Mad & Måltid har i første omgang præsenteret en model. Der er ikke lavet økonomiberegninger på, hvad det vil koste. Udgangspunktet er naturligvis, at der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Erfaringerne fra andre kommuner er, at det er vanskeligt at få ordningen til at hænge sammen uden, at det medfører merudgifter for kommunen. Det skyldes hovedsageligt, at udgiften til fripladser og søskenderabat skal betales af kommunen. Ud over udgiften til Mad & Måltid må der også regnes med en merudgift til løn til ekstra personale i daginstitutionerne i forbindelse med afviklingen af måltiderne.
Børne- og Kulturudvalget 22 10.08.2009 Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der arbejdes videre med en smør selv model at at der arbejdes videre med beregning af takster og finansiering børnehavernes bestyrelser indkaldes til at møde, hvor forslaget fremlægges med henblik på kommentarer og justeringer Børne- og Kulturudvalget den 15.06.2009 Godkendt. Socialdemokraterne ønsker at Jammerbugt Kommune anmoder Indenrigsministeriet om udsættelse for igangsætning af madordningen til 2011. Fraværende: Inge Pedersen (A) Afbud Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget den 10. august 2009 Siden sagen sidst blev behandlet i Børne- og Kulturudvalget, er der lavet en aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2010. Af aftalen fremgår det at: Tidspunktet for indførelse af ordningen flyttes til 2011, idet kommuner, der er klar, kan indføre frokostmåltid allerede i 2010. Kommunerne vil i løbet af 2010 kunne indføre ordningen gradvist, herunder for en andel af kommunens børn i daginstitutioner. Kommunerne tilføres 400 mio. kr. fra 2011 som et løft af bloktilskuddet. Kommuner, der indfører frokostordninger i daginstitutioner i 2010, vil få udbetalt deres forholdsmæssige andel af bloktilskudskompensationen fra tidspunktet for indførelsen. For Jammerbugt Kommune betyder det, at bloktilskuddet hæves med 3 mio. kr. pr. år. Dermed bliver det også langt lettere at sammensætte et godt og sundt frokostmåltid i daginstitutionerne. De tilbagemeldinger der er kommet fra Mad & Måltid har gået på, at det hidtidige budget til mad har været meget skrabet. Da sagen sidst blev behandlet, blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med beregning af takster og finansiering. Forvaltningen vil på
Børne- og Kulturudvalget 23 10.08.2009 baggrund af aftalen mellem KL og regeringen foreslå, at der arbejdes videre med en madpris på 17 kr. pr. måltid, hvilket er 2 kr. mere end det, der hidtil er arbejdet ud fra. at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 30 børn at der arbejdes ud fra at forældrebetalingen hæves fra 1.381 kr. pr. mdr. til 1.796 kr. pr. mdr. svarende til en stigning på 415 kr. pr mdr. De nærmere beregninger bag dette fremgår af nedenstående oversigt. Beregning af forældrebetaling før og efter madordnings indførsel Årsvirkning alle Forældrebetaling før madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave 5.524 85.069.600 Forældrebetaling 25% 1.381 21.267.400 Forældrebetaling efter madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave 5.524 85.069.600 Merudgift til madordning 462 7.114.800 Ny bruttodriftsudgift 5.986 92.184.400 Forældrebetaling 30% (Ny lovgivning) 1.796 27.655.320 Kommunal udgift pr. mdr. pr. barn før 4.143 Kommunal udgift pr. mdr. pr. barn efter 4.190 Difference ved ny ordning i alt - årsvirkning 726.880 Pris pr. måltid (mad) 17 Timer i bh pr. 30 børn á 150 kr. i timen 1 Timeudg pr. barn 5 Pris pr. måltid (mad + løn) 22 Ny ekstraudgift forældrebetaling søskenderabat og fripladser (27%) 1.724.738 Merudgift i alt 2.451.618 Af oversigten fremgår det også, at det med disse priser vil koste kommunen 726.880 kr. om året at det vil koste kommunen yderligere 1.724.738 kr. til søskenderabat og fripladser (Dette beløb er beregnet ud fra, at der i 2010 vil være uændret andel, som skal have friplads eller søskenderabat). at de samlede merudgifter vil være på 2.451.618 kr., hvilket skal forholdes til, at bloktilskuddet forhøjes med 3 mio kr. Aftalen mellem KL og Regeringen rummer også mulighed for at skubbe starttidspunktet.
Børne- og Kulturudvalget 24 10.08.2009 Forvaltningen vil her foreslå, at starttidspunktet flyttes til 1. august 2010, dog således at de institutioner, der ønsker at indføre ordningen tidligere, får mulighed for det. Begrundelsen herfor er, at der på det tidspunkt efter planen er en afklaring af køkkensituationen, og at madordningen til daginstitutionerne kan medtages i den kommende licitation. Derudover er der daginstitutioner, som har et konkret ønske om at indføre ordningen allerede fra 1. januar 2010. Fra velfærdsministeriet sendes et forslag vedrørende gradvis opstart i høring i august måned, med forventet endelige vedtagelse i november 2009. Forslaget vil kunne ses på høringsportalen. Vedtages dette kan institutionerne starte op, når de er klar. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til godkendelse i Kommunalbestyrelsen at at at at at starttidspunktet flyttes til 1. august 2010, dog således, at de institutioner der ønsker at indføre ordningen tidligere, får mulighed for det der arbejdes videre med en madpris på 17 kr. pr. måltid der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 30 børn der arbejdes ud fra at forældrebetalingen hæves fra 1.381 kr. pr. mdr. til 1.796 kr. pr. mdr. svarende til en stigning på 415 kr. pr mdr. der snarrest indkaldes til et orienteringsmøde for daginstitutionernes bestyrelser, hvor de orienteres om indhold og muligheder. Bilag: Ansøgning fra Thomasmindeparken Beregning til 1 time pr. 20 børn pr. uge Børne- og Kulturudvalget, den 10.08.2009 Anbefales godkendt, idet Børne- og Kulturudvalget anbefaler at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 20 børn pr. uge. Forældrebetalingen justeres som konsekvens heraf. Fraværende:
Børne- og Kulturudvalget 25 10.08.2009 Tilbage til toppen
Børne- og Kulturudvalget 26 10.08.2009 140. Flytning af specialgruppe 2009-12213/ Harriet Meisner Beslutningstema Forslag om flytning af specialgruppen for børn med særlige behov fra Halvrimmen Børnehave til Kaas Børnehave fra 1. Januar 2010. Som konsekvens heraf opsigelse af lejeaftale af Hanbohus. Sagsbeskrivelse Specialgruppen i Halvrimmen Børnehave har ikke optimale fysiske rammer i forhold til at tilgodese de særlige behov børnene har. Grupperummet er lille og fungerer som gennemgang til børnehavens kontor. Endvidere er der kun tilknyttet et lille tilstødende lokale som specialgruppen kan anvende. I Kaas Børnehave står en afdeling ubenyttet, som følge af faldende børnetal. Der er egen indgang og et større grupperum med køkkenafdeling. Det er muligt at opdele rummet i to med foldedøre. Endvidere er der et lille tilstødende lokale. Lokalet er en tilbygget pavillon i god stand. Det er Forvaltningens vurdering at de fysiske rammer i Kaas vil kunne skabe bedre arbejdsbetingelser for specialgruppens virke. Det vil give mulighed for at kunne tilgodese de individuelle behov for ro og struktur børnene har. Børnene i specialgruppen har et stort behov for at kunne trække sig tilbage fra den øvrige børnegruppe i børnehaven, og derfor er lokaler i Kaas meget velegnede med egen indgang, ingen gennemgang til øvrige lokaler samt mere ro i forhold til spisning. Køkkenet i Halvrimmen ligger umiddelbart op af grupperummet og giver derfor larm omkring oprydning og opvask. Børne- og Kulturudvalget besluttede i mødet d. 16. april 2009 at forlænge lejeaftalen af Hanbohus til 31. juli 2010, således at Skovgruppen i Hanbohus kunne kompensere for det manglende antal børnehavepladser i Halvrimmen. Der er endnu ikke fremsendt lejeaftale til underskrift hos KFUM-spejderne, der ejer Hanbohus. Hvis specialgruppen flyttes vil det være muligt at have alle børnene i Halvrimmen Børnehave. Det skal nævnes at der i forårsmånederne 2010 og 2011 kan blive nogen overbelægning. Fra 2011 forventes antallet af børnehavebørn i Halvrimmen at falde, således at der ikke længere vil være pladsproblemer. Det vurderes derfor ikke at være relevant at udbygge børnehaven, såfremt specialgruppen flyttes. Forvaltningen vurderer at det vil være muligt at finde løsninger lokalt, i de
Børne- og Kulturudvalget 27 10.08.2009 forårsmåneder hvor overbelægningen er størst. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Besparelse i forhold til tidligere besluttet: Husleje Hanbohus 1.01.2010 31.07.2010 kr. 70.000 Buskørsel fra Halvrimmen til Hanbohus (estimeret) kr. 26.000 Rengøring Hanbohus kr. 38.500 I alt kr.234.000 Besparelsen på rengøringen er beregnet ud fra bevilligede kr.55.000 for perioden 01.10.09 31.07.10. Beløbet dækker således over 55.000/10*7. Der kan ikke indregnes en besparelser på helårsplan, da det kun er besluttet at fortsætte skovgruppen indtil 31.07.10. Der forventes ikke ekstraudgifter i forbindelse med kørsel ved en flytning, da børnene i specialgruppen i dag kommer fra hele kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ledere og personale i såvel Halvrimmen som Kaas børnehaver er orienteret. Der kræves ingen yderligere varsling. Personalet i specialgruppen har orienteret forældrene om en eventuel flytning. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at følgende forslag sendes i høring hos forældrene i specialgruppen samt personalet i henholdsvis Halvrimmen og Kaas Børnehave: specialgruppen i Halvrimmen Børnehave flyttes til Kaas Børnehave fra 1. januar 2010. Skovgruppen i Hanbohus nedlægges pr. 31. december 2009 at lejemålet af Hanbohus forlænges indtil videre for perioden 1. oktober 2009 til 31. december 2009. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den 10.08.2009 Godkendt. Forslaget sendes i høring, hvorefter sagen genbehandles i Børne- og
Børne- og Kulturudvalget 28 10.08.2009 Kulturudvalget. Fraværende: Tilbage til toppen
Børne- og Kulturudvalget 29 10.08.2009 141. Hjemtagelse af opgaver fra regionen 2009-12592/ Jesper Lykke Christensen Beslutningstema Hjemtagelse af opgaver fra regionen i henhold til beskrivelse i Udviklingsplan 2009 vedrørende etablering af Kommunikationscenter. Sagsbeskrivelse De fire gamle kommuner i Jammerbugt havde et veletableret samarbejdet med amtets taleinstitut (NAT). Kommunerne henviste en række småbørn og skoleelever, hvor det blev vurderet, at der var brug for en særlig ekspertise. Kommunerne betalte et takstbeløb for ydelsen og amtet finansierede forskellen op til den reelle omkostning for opgaven. På den baggrund var der før 2007 ikke reel mulighed for, at den enkelte kommune kunne løfte opgaven alene. Efter kommunalreformen har Taleinstituttet samme kvalitet i udførelsen af opgaverne. Da Jammerbugt Kommune nu skal betale det fulde beløb for ydelserne og har et langt større børnegrundlag, beror det på en faglig vurdering, om vi selv kan løse opgaverne med mindst samme kvalitet og inden for rammen af den udgift vi har for de enkelte ydelsesområder. Der bliver i første omgang ikke tale om et kommunikationscenter med fast lokalitet, da det vurderes, at der ikke pt. er de nødvendige bygningsmæssige faciliteter til stede med central beliggenhed. Der er allerede ved PPR Jammerbugt højt kvalificerede fagpersoner, som kan løse de 4 aktuelle opgaver der vil dog naturligvis være behov for specifik opkvalificering. Når faggruppen (tale/høre/læse) i givet fald skal suppleres, vil der endvidere blive beskrevet ønsker til specifik faglighed, som kan matche nogle af de 4 opgaver. Det er dog væsentligt, at Taleinstituttet fortsat har mulighed for at opretholde beredskabet på de mest komplicerede opgaver, og at det derfor er i Jammerbugt Kommunes (børn og forældre) interesse ikke fuldstændigt at fjerne det økonomiske og faglige grundlag for Taleinstituttets drift. Der er dog en række opgaver, som det vil være umiddelbart indlysende at hjemtage af følgende grunde: Indsatsen vil foregå i nærområdet og vil opleves som mere tilgængelig for børn og forældre.
Børne- og Kulturudvalget 30 10.08.2009 Der vil være mulighed for en tættere kontakt mellem udføreren af opgaven og forældre / professionelle. Der vil kunne foretages en indsats for flere børn og forældre inden for samme økonomiske ramme. Der vil gives et fagligt løft til hele børne- og skoleområdet i Jammerbugt Kommune. Der vil være en økonomisk besparelse ved reducerede omkostninger til kørsel og opgave. Følgende 4 ydelsespakker foreslås hjemtaget fra 1. januar 2010: A. Læseobservation af skolebørn udredning ( ordblinde elever) B. Dysfonologigruppe - skolebørn, gruppe ( taleskole ) C. Dysfonologigruppe - småbørn, gruppe ( taleskole ) D. Specialgrupper - individuelt tilbud ½ år (børn med multiple funktionsvanskeligheder i Blå Stue ved Anlægsvejens Børnehave) Samlet set kan der løses flere opgaver for færre ressourcer. Retsgrundlag Folkeskolelovens 20. Økonomi og finansiering Der er en foretaget en eksakt udgiftsopgørelse for 2008. Den er opgjort som betaling til regionen for ydelser, der er leveret af Taleinstituttet. Dette beløb forventes ikke at blive reduceret, hvis Jammerbugt Kommune fortsat betjenes af Taleinstituttet på de pågældende områder. Den beskrevne indsats, som ønskes hjemtaget fra 2010, finansieres inde for rammen af den fremskrevne 2008-udgift. Der er ikke foretaget en præcis opgørelse over kørselsudgifter. Der er dog en klar forventning om, at der vil være en besparelse, når børn køres til centralt liggende tilbud i Jammerbugt Kommune og ikke til Taleinstituttet i Aalborg. PPR forventer ved hjemtagelse af opgaverne, følgende opgaveydelser i 2010: A. Læseobservation af skolebørn udredning. Her er en forventning om, at der vil være større søgning end i 2008, hvor tilbuddene lå ved Taleinstituttet i Aalborg. Der regnes med 20 elever i 2010 mod 15 i 2008. Undersøgelsen og de efterfølgende møder finder (som nu) sted på elevens distriktsskole. Den forventede stigning er begrundet i, at Taleinstituttet pt. opererer med venteliste, hvor der kan være ventetid på op til et halvt år, og at dette