Nr.1. januar 2016. fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Satser for kørsel nedsættes Den høje sats nedsættes med 7 øre, fra 3,70 kr. til 3,63 kr. pr. km. Den lave sats nedsættes med 6 øre fra 2,05 kr. til 1,99 kr. pr. km. Da satserne var størst i 2013 udgjorde den høje sats 3,82 kr. pr. km. og den lave sats 2,13 kr. pr. km. For tredje år i træk nedsættes satsen for kørsel i egen bil for arbejdsgiveren. Skatterådet fastsætter hvert år satserne for kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag. Efter årsskiftet nedsættes satserne for kørsel i egen bil i arbejdsmæssige sammenhænge endnu engang. Skatterådet fastsætter hvert år satserne for kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag. Efter årsskiftet nedsættes satserne for kørsel i egen bil i arbejdsmæssige sammenhænge endnu engang. Den høje sats nedsættes med 7 øre, fra 3,70 kr. til 3,63 kr. pr. km. Den lave sats nedsættes med 6 øre fra 2,05 kr. til 1,99 kr. pr. km. Da satserne var størst i 2013 udgjorde den høje sats 3,82 kr. pr. km. og den lave sats 2,13 kr. pr. km. Årsagen til nedsættelsen angives, at der forventes lavere benzinpriser i 2016 end indregnet i satsen for 2015 samt at bilernes antal kørte km pr. liter brændstof forøges. I satsen for 2015 var indregnet en literpris på benzin på 13,17 kr. pr. liter og det er lidt mere end en liter benzin koster p.t., så det må formodes at være rimelig nok at tage hensyn hertil ved fastsættelsen af satsen for 2016. I satsen for 2016 er indregnet en liter pris på 12,25 kr. Et fald i forhold til sidste år på 92 øre pr. liter. Det betyder et fald i satsen med 6 øre alene givet alt andet uændret i forhold til 2015 beregningsgrundlaget. Derimod kan der jo nok stilles spørgsmål ved den anden del af forklaringen med at bilerne nu kører længere pr. liter brændstof. Det er helt sikkert korrekt i forhold til de oplysninger bilfabrikanterne angiver, men holder det i den praktiske hverdag? I 2015 blev indregnet at en bil kunne køre 15,2 km pr. liter. I 2016 er indregnet at bilen kan køre 15,7 km pr. l. En stigning med 3 pct. Det giver en satsændring på ca. 2½ øre pr. km. Øvrige forhold som indgår i beregningen er prisen på dæk, som skønnes at være steget med 30 kr. pr. stk. Ikke noget der rykker ved beregningen. Forsikring er sat til at blive 200 kr. dyrere pr. år og ejer afgiften er faldet med 580 kr. pr. år. Vedligeholdelse i form af vask og parkering er steget med 108 kr. pr. år. Værditabet på bilen er uændret sat til 30.000 kr. pr. år. Satserne for cykelgodtgørelse samt knallert og scooterkørsel er uændret 0,52 kr. pr. km. (FTF) 1
Lærere har ikke fået lovpligtig opgaveoversigt LOVPLIGTIGT: Uddannelsesforbundets formand er rystet over, at mange lærere på erhvervsskoler, ungdomsskoler og VUC'er ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, som de blev sikret ved indgrebet i deres arbejdstid. Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er rystet over, at skolernes ledelser mange steder ikke lever op til lovens krav. (Martin Foldgast) Selv om det står i loven, at de har krav på det, peger nye tal på, at mange lærere på landets erhvervsskoler, VUC'er, sprogcentre og ungdomsskoler ikke har modtaget den opgaveoversigt, som de ellers blev sikret ved lovindgrebet i lærernes arbejdstid i 2013. Det viser en stor undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har gennemført blandt alle tillidsrepræsentanter på de skoler, der har fået nye regler for lærernes arbejdstid som en følge af lockouten og indgrebet i 2013. 39 procent af de adspurgte svarer, at lærerne på deres skole ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, mens 61 procent oplyser, at de har fået den. Ingen dialog Samtidig oplyser 58 procent, at der ikke har været dialog om udformning af opgaveoversigten. Det er rystende. Det er et stort problem, fordi opgaveoversigten kan være med til at fastholde kvaliteten i undervisningen og samtidig være med til at sikre, at lærerne ikke får et overlæs af opgaver. Men man må sige, skolernes ledelser i udpræget grad ikke lever op til lovens bogstav, siger 2 formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan. Hun påpeger, at Folketinget netop lagde vægt på, at der skal være dialog mellem ledere og lærere om opgaveoversigten. I lyset af at det var noget, Folketinget lagde vægt på, så er det noget rystende, at man simpelthen ikke konsekvent følger op på den del af lovkravet. Det er de lokale skoleledelsers ansvar at invitere til dialog, men mange steder er dialogen der slet ikke, siger Hanne Pontoppidan. Fælles forståelse om opgaver Hun påpeger, at opgaveoversigten er meget nyttig, fordi den skal være med til at skabe en fælles forståelse blandt ledere og lærere om opgaver, der skal løses og hvor meget de skal fylde i arbejdsugen. Dermed er den også med til at skabe sikkerhed hos lederne for, hvad de får for lærernes arbejdskraft og hos lærerne for, at de ikke arbejder ud i det blå ud fra en eller anden imaginær ønskeseddel, som man ikke kender, siger Uddannelsesforbundets formand. Ifølge formanden for Danske Erhvervsskoler Lederne, Peter Amstrup, skal lærerne selvfølgelig have deres opgaveoversigt. Tvivl om procenterne Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at procenterne virkelig er så høje. Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle siger, at der slet ikke har været en dialog, selv om der måske har været dialog. Men man er bare ikke tilfreds med dialogen, siger han. Erhvervsskoleledernes formand understreger, at både skoleledelser og lærere skal have tid til at øve sig i arbejdet med opgaveoversigterne. Med overenskomsten skete der jo det, at ledelserne fuldstændig fik retten til at definere, hvad folk skal lave ligesom på alle andre arbejdspladser. Det har ikke været populært blandt lærerne. Men de skal som arbejdstagere acceptere, at det er ledelsen, der bestemmer, og at ledelsen må bruge det værktøj. Nu får ledelserne pligt til at gå i dialog med underviserne om, hvad det så er, vi forventer, de bruger tiden til. Det har lederne jo været uvant med, for vi kommer fra en tid, hvor det
grundlæggende var op til lærerne selv så de skal også øve sig, siger Peter Amstrup. (Altinget) Temadag: På vej mod ledelse En temadag om at gå fra medarbejder til leder: Masser af dygtige medarbejdere har et potentiale for ledelse, men det skal opdages, opmuntres, udvikles og understøttes. OAO og FTF vil gerne som faglige organisationer yde et bidrag til opgaven med at finde medarbejdere med potentiale for ledelse. Vi vil gerne bidrage til at lette vejen til det første lederjob. Foto: Jesper Ludvigsen Generationsskiftet blandt offentlige ledere handler ikke kun om at rekruttere ledere nok, men også om, hvilke lederprofiler man ønsker. Langt de fleste offentlige ledere er glade for deres job. Dette til trods for, at mange ledere i starten af deres lederjob føler sig isoleret og uden kolleger eller netværk i jobbet og ladt alene med både praktiske og relationelle udfordringer. Langt de fleste overvinder disse udfordringer, men en bedre forberedelse til og støtte i det første lederjob kan lette vejen for mange nye ledere. Tilmelding og fakta Målgruppe: Offentlige ledere og medarbejdere med interesse for ledelse. Hvornår: Fredag den 5. februar 2016 fra kl. 9.30-13.00. Hvor: Hotel Scandic Århus Vest, Rytoften 3, 8210 Århus. Invitation Download invitation (PDF) Tilmelding: Senest den 29. januar 2016. Gå til tilmelding her Pris: 995 kr. pr. deltager. Ved afbud den 1. februar 2016 eller senere refunderes deltagerbetalingen ikke. OAO og FTF vil gerne som faglige organisationer yde et bidrag til opgaven med at finde medarbejdere med potentiale for ledelse. Vi vil gerne bidrage til at lette vejen til det første lederjob. Derfor tilbydes et nyt forløb til medarbejdere i kommuner, regioner og stat, som har brug for at afprøve og udvikle deres potentiale for ledelse. Forløbet er kort og intensivt og kombinerer kompetencegivende uddannelse med en mentorordning. Hvad indebærer det at gå fra at være kollega til leder, og hvad skal man som potentiel leder være særligt opmærksom på? Hvordan kan ledere spotte og hjælpe potentielle ledere på vej? Ofte er det fagligt dygtige medarbejdere, der udpeges og forfremmes til ledere af medarbejdere, men at blive en succes i den nye position som leder forudsætter, at der sker et skifte i værdier, prioriteringer, afvikling og tillæring af nye færdigheder. Som medarbejder motiveres man ofte af at præstere gennem egen faglig indsats og samarbejde med kolleger. Lederen af medarbejdere skal derimod skabe resultater sammen med og gennem andre, og det kalder på helt nye værdier, færdigheder og prioriteringer, f.eks. at kunne uddelegere opgaver, sætte mål for andre, vurdere deres indsats og give feedback. Er du en erfaren leder med god refleksionsevne og med lyst til at være mentor for et ledertalent? Nye ledere kan ikke fortsætter med at gøre det, der gjorde dem succesfulde som 3
medarbejdere, men hvad skal der så til for, at du som ny leder kan blive en succes? At udvikle sig fra kollega til leder kræver hjælp og støtte fra omgivelserne. Hvordan kan ledere spotte og hjælpe potentielle ledere på vej i lederudviklingsprocessen? Det vil Egon Petersen, der er chefkonsulent ved LEAD-enter NeXT level og ekstern lektor i Ledelse og Organisation, Aalborg Universitet, Institut for Økonomi og Ledelse, lægge op til debat om, med udgangspunkt i ledelsesteorien, Leadership Pipeline i den offentlige sektor. Herudover vil der være to personlige fortællinger om, hvad der overraskede, og hvilke nye kompetencer, der var brug for ved overgangen fra medarbejder til leder: Charlotte Ibsen er socialfaglig leder i Hvidovre kommune og Morten Jensen er tidligere fængselsbetjent og nu afdelingsleder i Nyborg Statsfængsel. 12.30 13.00 Afslutning på dagen og let frokost. (FTF) Venlige tillidsfolk får mest indflydelse Evnen til at opbygge gode relationer er tillidsrepræsentantens stærkeste adgang til indflydelse. Det viser en stor europæisk undersøgelse blandt arbejdsgivere. Program for temadagen: 09.30-10.00 Kaffe/te og morgenbrød. 10.00 10.10 Velkomst ved formand for FTF s Lederråd og formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. 10.10-10.25 Præsentation af FTF s og OAO s førlederprogram På vej mod ledelse ved Områdechef Susanne Søndergaard Hansen, VIA University College, Århus. 10.25-11.25 Hvad skal der til for at lette vejen for nye ledere? Og hvordan kan du spotte potentielle ledere blandt dine medarbejdere? Ved Egon Petersen. 11-25-11.30 Pause. 11.35-12.30 Fra medarbejder til leder. Ved socialfaglig leder Charlotte Ibsen fra Hvidovre kommune og afdelingsleder Morten Jensen fra Statsfængslet i Nyborg. I flere generationer er venlighed fra tillidsmandens side blevet tolket som følgagtighed med ledelsen, siger Søren Viemose (Foto: Jesper Ludvigsen) Farvel til den kampberedte tillidsmand, der fremfører sine gode argumenter med patos og styrke og ikke åbner flanker over for arbejdsgiveren ved at vise blødsøden venlighed - og som har styr på ret og vrang i aftaler og overenskomster. Goddag til den venlige, hjælpsomme og optimistiske tillidsmand, der er god til at opbygge og pleje relationer til arbejdsgiveren. Sådan lyder i forkortet form opskriften på at få indflydelse som moderne tillidsrepræsentant - hvis man spørger arbejdsgiverne. Og det har forskerne gjort i det store europæiske forskningsprojekt, NEIRE II, som kortlægger samarbejde og forhandlingsklima mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i 11 europæiske lande. En del af undersøgelsen er baseret på svar fra 600 leder og HR-chefer fra tre sektorer: Finans, produktion og videregående uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen blev afsluttet sidste år, men forskerne har arbejdet videre med delresultater. 4
Provokerende Søren Viemose, forhandlingsrådgiver og én af initiativtagerne til NEIRE II-projektet, tøver ikke med at fremhæve undersøgelsens vigtigste resultat: "Undersøgelsen viser helt klart, at den faktor med størst betydning for, om tillidsrepræsentanterne har indflydelse og får indgået holdbare aftaler, det er evnen til at opbygge og bevare gode relationer. Dvs. at tillidsmanden optræder, så andre har lyst til at have en god relation til vedkommende. I gamle dage var det vigtigst at have gode argumenter og kunne fremføre dem med patos. Det har ikke nær så stor betydning i dag", siger han. I forhold til det mere gængse og traditionelle billede af en tillidsmand, kan den konklusion godt virke provokerende, påpeger han. "I flere generationer er venlighed fra en medarbejderrepræsentants side blevet tolket som følgagtighed, måske sammenspisthed med ledelsen og måske ligefrem svaghed. Det gjaldt om at være en barsk og udfarende tillidsmand ved forhandlingsbordet og have styr på regler og overenskomster. Men resultatet af vores undersøgelse viser, at den indstilling sjældent er den bedste i 2015. De steder, hvor tillidsfolkene har mest indflydelse og indgår holdbare aftaler, er kendetegnet ved en voksen, venlig, nøgtern og professionel samarbejdsrelation mellem tillidsfolk og arbejdsgivere", siger Søren Viemose. Sociale færdigheder scorer højt Vigtigst er evnen til at opbygge relationer. Næsten lige så vigtigt for at få indflydelse som tillidsmand er ifølge undersøgelsen sociale færdigheder, dvs. evnen til at være hjælpsom, venlig, generøs og optimistisk ift.at tro at man kan finde en løsning med arbejdsgiveren. En tredje vigtig faktor for at få indflydelse som TR er ifølge Søren Viemose, at man kan håndtere kompleks information. "Og det kan man, når man har forstand på det, der bliver talt om. Det betyder, at arbejdsgiverne får en gevinst ud af at informere og dele viden med de tillidsvalgte", siger han. 5 Regelforkæmperen scorer negativt Evnen til at forhandle er selvfølgelig også med på plus-listen, men ligger længere nede end de sociale færdigheder. Først langt nede på indflydelses-barometeret ligger overblik over aftaler og overenskomster. Der faktisk er tale om negativ effekt i forhold til de arbejdsformer, der giver mest indflydelse, hvis man primært bygger sin indsats på juridiske argumenter og kompetencer, viser undersøgelsen. "Fra at være én der fremfører kritik af ting, der ER sket, er den moderne tillidsmand mere én der præger tingene FØR de sker", siger Søren Viemose. (FTF) Nyt cirkulærer om Satsregulering for tjenesterejser Finansministeriet udsender nye cirkulærer om hhv. Tjenesterejseforsikringen og Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser. Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser (gældende) Finansministeriet har udgivet nyt cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser. Download Cirkulære som PDF (0,22 Mb) (Moderniseringsstyrelsen) Mange ledere er ikke klædt på til at håndtere medarbejderstress Når ansatte har problemer med stress, føler langtfra alle ledere sig godt rustet til at hjælpe dem med at håndtere det, viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Lederne.
FTF foreslår, at alle nye ledere med personaleansvar inden for det første år gennemfører en solid efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø. Den dag en ansat banker på lederens dør på grund af stress, er det ikke sikkert, at lederen kan give den bedst mulige hjælp. 71 procent af organisationen Ledernes medlemmer mener nemlig, at de kun i mindre eller nogen grad føler sig klædt på til at håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med medarbejderstress. Det viser en ny undersøgelse blandt 4467 af deres medlemmer. Hos offentligt ansatte i Akademikernes Centralorganisation er der samme tendens, viser en undersøgelse offentliggjort i sidste uge i Ugebrevet A4. Undersøgelserne bakkes op af tidligere rundspørger blandt 1.500 ledere i FTF. Her svarede 68 procent, at de kun i nogen eller meget lille grad følte sig rustet til at tackle problemer med medarbejdernes stress. Og det er ikke overraskende, at mange ledere mangler viden om det her emne, vurderer Malene Friis Andersen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): "Stress er heldigvis ikke noget, som lederne skal håndtere akut hver dag. Derfor er det naturligt, at både nyere og unge ledere ikke har opbygget erfaring med at håndtere stress hos medarbejderne. Det ville være bedst, hvis de allerede havde et beredskab af viden og redskaber, inden de står i situationen og skal hjælpe ansatte med stress," siger hun. De færreste får uddannelse Stress er et problem, som lederne ifølge undersøgelsen prioriterer højt. 95 procent svarer, at det er en vigtig del af ledelsesopgaven at håndtere stress blandt medarbejderne. Alligevel får kun få ledere med personaleansvar tilstrækkelig uddannelse i det psykiske arbejdsmiljø. Det viser et særtræk fra en undersøgelse fra 2012 foretaget af NFA blandt 2.394 ledere og virksomhedsrepræsentanter, hvor godt en tredjedel svarede, at de ikke får nogen uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, mens knap hver femte svarede i ringe grad. Ifølge Malene Friis Andersen kan uddannelse af ledere være en vej til at sikre, at de er klædt på til at løfte opgaven, men det er afgørende, at der også er erfaringsudveksling mellem ledere inden for organisationen, hvis man vil problemet til livs: "Uddannelse er en rigtig god måde at forbedre ledernes kompetencer, men det kan også ske igennem god mesteroplæring fra de mere erfarne ledere, som ved, hvordan de skal forebygge og håndtere stress hos deres ansatte, " siger hun. Hvad kan lederen gøre? Malene Friis Andersen udgiver snart en håndbog til ledere om stress blandt medarbejderne og har derfor en række konkrete råd til, hvad en leder kan gøre for at både at forebygge og håndtere problemet: "Forebyggelsen handler om god basal personaleledelse. Lederne skal kende deres medarbejdere, hjælpe dem til at prioritere, og de skal sikre, at medarbejderne har de fornødne informationer, kompetencer og ressourcer til at kunne klare de arbejdsopgaver, som de står over for," forklarer hun. "Håndteringen handler om at spotte stress ved for eksempel at kende til potentielle adfærdsændringer. Samtidig skal man vide, hvordan man som leder skal reagere på sin bekymring og tage samtalen med sin stressede medarbejder." (FTF) 6
Nyt udvalg skal sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse Alt for mange unge får ikke den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Én ud af fem er ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter de går ud af 9. klasse. Regeringen nedsætter derfor et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, og unge på kanten skal have den hjælp, de har behov for og i rette tid. Og så skal flere unge generelt få en bedre og mere direkte vej til den uddannelse og det job, der matcher deres kompetencer. Det er nogle af målene for det arbejde, som regeringen nu sætter i gang. De unges vej gennem ungdomsuddannelsessystemet spiller en afgørende rolle for deres videre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Baggrunden for den nye indsats er, at der er alt for mange unge, der ikke kommer i gang, falder fra undervejs, starter på en ny uddannelse og falder måske fra igen. "I dag er der for mange unge, der bliver skoletrætte, og ikke kommer ordentligt videre i uddannelsessystemet. Derfor gør regeringen nu en ekstra indsats for at hjælpe unge på kanten, så de ikke mister grebet om deres liv. Der er ingen lette løsninger, men der er masser af eksempler på uddannelsesforløb, godt samarbejde, der virker lokalt, og hvor skoler, kommuner og virksomheder i forening arbejder for de unge. De eksempler skal vi lære af, så vi kan sikre, at langt flere unge får en mere direkte vej til uddannelse eller arbejde, der matcher deres kompetencer. Det skal ekspertgruppen blandt andet se nærmere på," siger børne-, undervisnings-, og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby. formand for Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Han skal lede arbejdet, der frem mod udgangen af 2016 skal komme med en række analyser, anbefalinger og debat- og diskussionsoplæg. Gruppen består af i alt syv udvalgte eksperter, der hver især har en stærk tilknytning til ungdomsuddannelserne og de unge. Unges vej gennem uddannelsessystemet ligger mig meget på sinde. Der er ingen tvivl om, at der er en række udfordringer mellem skole og videre uddannelse. En særlig udfordring er de unge, der på mange planer er udfordret undervejs på rejsen gennem folkeskolen over ungdomsuddannelserne til arbejdsmarkedet og livet i det hele taget. Nu sætter jeg mig i spidsen for et arbejde, der skal gøre den vej bedre. Der er en dybt meningsfuld opgave, siger Stefan Hermann. Gruppens øvrige syv medlemmer er bredt sammensat af eksperter fra uddannelsesog forskningsverdenen samt erhvervslivet. Ekspertgruppens medlemmer Oversigt over ekspertgruppens medlemmer: Stefan Hermann, Rektor, Professionshøjskolen Metropol. Else Sommer, Tidl. administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune. Gert Møller, Forstander, Korsør Produktionshøjskole. Noemi Katznelson, Professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet København. Marianne Simonsen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Torben Risgaard Strand, Operations Director, Thermo Fisher Scientific. Jesper Arkil, administrerende direktør, Arkil Holding Det bliver rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, der bliver 7 (UVM)
Nye lønsatser for statsansatte 1. april 2016 Pr. 1. april 2016 reguleres lønsatserne for statsansatte med 0,80 procent. Det svarer til det generelt aftalte i forbindelse med OK15 aftalen for statsansatte. Tjenestemandspensionerne bliver tilsvarende forhøjet med 0,80 procent pr. 1. april 2016. Pr. 1. april 2016 reguleres lønsatserne for statsansatte med 0,80 procent. Det svarer til det generelt aftalte i forbindelse med OK15 aftalen for statsansatte. Reguleringsordningen er suspenderet pr. 1.4.2016 og privatløns værnet gav ikke anledning til nogen negativ lønregulering, hvorved det generelt aftalte også blev det endelige resultat. Ved den generelle forhøjelse bliver den særlige reguleringsprocent til beregningen af lønsatserne forhøjet fra 2,1746 til 2,9882 procent i forhold til grundbeløbene 31.03.2012. Tjenestemandspensionerne bliver tilsvarende forhøjet med 0,80 procent pr. 1. april 2016. Tjenestemandspensionerne beregnes i forhold til grundbeløb fastsat i prisniveauet 1.10.1997 og reguleringsprocenten forhøjes fra 135,1817 til 136,2583 procent. Lønsatserne vil fremgå af FTF s lønkort pr. april 2016. Lønkortet er sendt til bogtrykkeren og vil blive fremsendt til abonnementerne i løbet af februar måned. Såvel lønsatserne for statsansatte som tjenestemandspensionssatserne for statens tjenestemandspensionister pr. 1. april 2016 er åbnet på FTF s lønsektion www.ftf.info Pr. 1. april 2016 er der ingen generelle lønsatsændringer for ansatte i kommuner og regioner. Her skal henvises til det orange lønkort pr. 1. januar 2016, som blev udsendt sammen med det blå lønkort pr. 1. 8 oktober 2015 i august/september måned 2015. Men i kommuner og regioner er en del af aftaleresultatet udmøntet i form af organisationsaftaler og disse udmøntes som hovedregel pr. 1. april 2016 i denne overenskomstperiode. Oplysninger om enkelte af disse ændringer for enkelte organisationer kan også hentes på FTF s lønsektion www.ftf.info Næste lønkort med generelle lønsatsændringer kan forventes udsendt og offentliggjort i august måned med de nye lønsatser for ansatte i kommuner og regioner pr. 1. oktober 2016. Pr. 1. oktober 2016 er der ingen ændringer i lønsatserne for statsansatte. Næste satsændringer herefter er pr. 1. april 2017 for statsansatte, men den følgende lønregulering for ansatte i kommuner og regioner finder sted 1. januar 2017. Minister vil bremse frås på erhvervsskoler "Pengene har ikke været brugt på en ordentlig måde," siger undervisningsministeren, der nu vil stramme op med tilsyn og nye retningslinjer for erhvervsskolerne. (Flemming Leitorp) (FTF) KONSEKVENS: Undervisningsministeren strammer grebet om erhvervsskolerne efter kritik af overforbrug fra Rigsrevisionen. Erhvervsskolerne finder kritikken helt ude af proportioner. Med nye retningslinjer og skærpet tilsyn vil undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skride ind over for landets erhvervsskoler for at sikre, at skolerne ikke fråser med de offentlige midler.
Det sker efter, at Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer i efteråret anklagede erhvervsskolerne for manglende sparsommelighed med blandt andet cheflønninger og regelbrud på en række forskellige områder. Blandt andet kritiserede Rigsrevisionen, at skoleledere i en række tilfælde har været indplaceret i højere lønrammer end bevilget. Behov for opstramning Vores initiativer understreger, at vi har taget sagen alvorligt og der var der også grund til. Jeg vil ikke botanisere i, hvordan statsrevisorer definerer frås og overforbrug, men jeg synes egentlig bare, at deres sprogbrug understreger, at pengene ikke har været brugt på en ordentlig måde, siger undervisningsministeren til Altinget. Efter Rigsrevisionens rapport har Folketingets statsrevisorer konkluderet, at "der er behov for, at der på alle erhvervsskoler strammes op med hensyn til administrationen af ledelsens løn- og ansættelsesvilkår, tjenesterejser, repræsentation og kørsel". Nye retningslinjer på vej Derfor udsender Undervisningsministeriet om kort tid et såkaldt hyrdebrev til samtlige erhvervsskoler, hvor reglerne indskærpes. Brevet vil også indeholde nye retningslinjer for blandt andet repræsentation og gaver til ansatte. Desuden vil ministeriet i 2016 gennemføre et tilsyn af skolernes brug af resultatlønskontrakter, ligesom ministeriet planlægger konkret opfølgning over for de skoler, som Rigsrevisionen specielt har hæftet sig ved i undersøgelsen. Vi har en presset økonomi, hvor alle må holde for. Derfor er det også vigtigt, at vi får luget ud i den slags brug af midler til uddannelse, så vi sikrer, at pengene bruges til at skabe god kvalitet i vores uddannelser, siger Ellen Trane Nørby. Hos Danske Erhvervsskoler er direktør Lars Kunov tilfreds med at få lukket sagen, der har givet dønninger i erhvervsskolernes verden. 9 Men han stiller sig samtidig uforstående over for Rigsrevisionens konklusioner og hele sagens forløb. "Konklusioner ude af proportioner" Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at gældende regler skal overholdes. Det er skatteborgernes penge, vi har med at gøre. Og selvfølgelig må man ikke give en blomstergave, hvis der ikke er bemyndigelse til det, og selvfølgelig skal lederne huske at have kørselstilladelsen i orden, siger Lars Kunov og tilføjer: Men derfra og så til at drage en generel konklusion om manglende sparsommelighed og høre ministeren bruge det i et samråd som et argument for, at vi kan spare et trecifret millionbeløb, er der uendelig langt, lyder det fra Danske Erhvervsskolers direktør. Han er specielt fortørnet over denne udtalelse fra formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF), til Altinget: Så synes man måske ikke helt, at man får løn som fortjent, sådan i bred forstand, og så kan man fristes til at belønne sig selv, måske især hvis man synes, at man i forvejen har en lidt trøsteløs tilværelse, fordi det er nemmere at få elever trukket ind på gymnasierne end på erhvervsskolerne, sagde Peder Larsen, da Altinget løftede sløret for sagen i efteråret. Han skylder stadig at uddybe, hvor i rapporten han finder belæg for det. Jeg har det rigtig skidt med den udtalelse. Der er ikke nogen, der har siddet og bevilget sig selv lønforhøjelser i det her. Ja, der er nogle administrative fejl, ja, der er nogle fejl med mindre beløb. Men der er tale om små beløb, og derfor har jeg det svært med, at det pludselig bliver kørt ind i en proces med kritik af manglende sparsommelighed og krav om, at vi skal spare et trecifret millionbeløb, siger Lars Kunov. Bevidst ordvalg Han påpeger også, at skolerne aldrig er blevet partshørt af Rigsrevisionen, hvilket blandt andet har betydet, at rapporten indeholder fejlagtige oplysninger om en skoles engagement som sponsor for en ishockeyklub.
"Proportionerne i det her undrer os stadig," siger direktøren. Han understreger, at han er meget bevidst i sit valg af ord. Jeg vil ikke stille mig op og råbe om injurier og drama. Hvis alle havde holdt de sobre prorportioner, havde det her været en bedre sag, siger han. (Altinget) Nye kurser i LP. -------------------------------------------------------- Kursus i mediehåndtering og håndtering af sociale medier. -------------------------------------------------------- Kursus omkring pensioner, efterløn mv. Udbydes efter sommerferien. -------------------------------------------------------- AL-opfølgningskursus 2016 21. - 22. september på Munkebjerg -------------------------------------------------------- Møder: 18/02-16 Bestyrelsesmøde Kalundborg 05/04-16 Bestyrelsesmøde Horsens (LP) 10
LP s bestyrelse: Aage Langeland, formand Gravlevvej 16 B, 9520 Skørping Tlf. direkte: 98 39 30 00 Mobil: 61 50 25 99 Mail: al@produktionsskoleledere.dk ------------------------------------------------------- Arne Pallisborg, næstformand Odense Produktionshøjskole Elsesminde Tlf. direkte: 66 17 48 02 Mobil: 21 79 42 02 Mail: ap@elsesminde.dk ------------------------------------------------------- H.C. Mouritsen, kasserere Horsens Udviklings og Produktionshøjskole Tlf. direkte: 25 55 56 06 (mobil) Mail: hcm@hups.dk ------------------------------------------------------ Susanne Talbot Lille Vildmose Produktionsskole Tlf. 98 33 17 99 Mail: administration@kongbrod.dk ------------------------------------------------------ Jesper Lübbert, sekretær Produktionsskole Nordsjællands Uddannelsescenter Tlf: 47 72 43 00 Mobil: 21 65 85 46 Mail: jl@pnuc.dk ------------------------------------------------------ Tupaarnaq Lennert, suppleant Kalundborgegnens Produktionsskole Tlf.: 59 29 38 33 Mail: tl@k-p-s.dk ------------------------------------------------------ Christian Saggau, suppleant Produktionsskolen Sundet Tlf. 30 94 00 00 Mail: csa@ps-sundet.dk ------------------------------------------------------ Leif Jeppesen, formand seniorklubben Tlf.: 24 21 10 64 Mail: Bente.Leif@gmail.com Løntjek og lønstatistik. Tilbuddet om et løn tjek står stadig ved magt. Ring til formanden for at lave en aftale om et besøg, eller en aftale om at få tilsendt foreningens lønstatistik. Medlem af LP Ønsker du at blive medlem af LP, kan det ske ved at henvende sig til formanden eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside, og der udfylde indmeldelsesblanketten. Faglig hjælp Medlemmer der har brug for hjælp i deres egenskab af arbejdsgiver, yder foreningen også en vis grad at service. Vi har i bestyrelsen besluttet at arbejde ud fra følgende procedure: 1. Henvendelse til foreningen, gerne i god tid, for at få de første råd. Henvendelsen skal ske til formand eller næstformand. 2. Henvendelse Undervisningsministeriet, juridisk kontor. Her vil man ligeledes kunne få råd og vejledning 3. Henvendelse til advokatkontor, anbefalet af LP. LP har udvalgt 2 advokatkontorer, som vi kan anbefale skolerne at bruge, hvis sagen går i hårdknude. Se i øvrigt foreningens hjemmeside www.produktionsskoleledere.dk Det får du som medlem i LP. Hjælp, råd og vejledning i forbindelse med dine løn- og ansættelsesforhold Vejledning og hjælp i lønforhandlinger Råd og vejledning i jobbet som arbejdsgiver(arbejdsgiverservicering) Kurser sammen med andre ledere En organisation uden lærerindflydelse Adgang til en billig sundhedsforsikring Sundhedsforsikring LP har aftalt en billig sundhedsforsikring med Tryg Forsikring for foreningens medlemmer og deres familier. Al materiale herunder tilmeldelsesskemaer kan findes på LP`s hjemmeside: www.produktionsskoleledere.dk 11 Aage Langeland 27.01.16