NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... 7 Sanktionslovgivning... 8 Metoder til begrænsning af den kommunale skatteudskrivning... 9 Indledning I dette notat ses dels på de provenumæssige konsekvenser for kommunen ved at forhøje grundskyldspromillen og dækningsafgiften, og dels på ændringerne i disponibel indkomst for udvalgte familietyper. Lovgivningen sætter nogle rammer for, hvor højt (og lavt) de kommunale promille- og udskrivningssatser kan fastlægges, ligesom den fastlægger regler for afhængigheder mellem nogle af de kommunale skattekilder. Derudover kompliceres provenuberegningerne af, hvorvidt og hvor meget - der modregnes i merprovenuet ved forhøjelse af skattesatserne via den såkaldte sanktionslovgivning. Principperne for fastsættelse af skattesatser samt beregningsforudsætninger relateret til sanktionslovgivningen er skitseret i bilag. To grundscenarier ved en skattestigning Der er i det følgende regnet på de provenumæssige konsekvenser for kommunen af to grundscenarier: 1. Kommunen hæver skatten og undgår en skattesanktion 2. Kommunen hæver skatten med 50 mio. kr. og bliver ramt af en fuld skattesanktion www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Christian Riis Laursen Tlf. +45 56 67 22 88 Mail koef@koege.dk Side 1 / 9
Ad 1. Kommunen hæver skatten og undgår en skattesanktion I dette scenario er der regnet på en forhøjelse af tre skattekilder: a) Grundskyldspromillen hæves til 26,16 promille, svarende til landsgennemsnittet for 2016 b) Udskrivningsprocenten for indkomstskat hæves til 25,46 pct., så det kommunale provenu omtrent svarer til punkt a. c) Dækningsafgift vedr. erhvervsejendomme fastsættes til lovens maksimum på 10 promille. I alle tre tilfælde er forudsat, at kommunen undgår en skattesanktion. En skattesanktion kan undgås på to måder: Enten ved at få del i en evt. skattepulje, som regeringen og KL aftaler i en økonomiaftale for 2017 eller ved at kommunerne under ét holder skatten uændret. Som det fremgår af tabel 1, udgør kommunens merprovenu ved at hæve enten udskrivningsprocenten til 25,46 eller grundskyldspromillen til 26,16 knap 55 mio. kr. i 2017 stigende til godt 62 mio. kr. i 2020. Merprovenuet ved indførelse af dækningsafgift på 10 promille udgør ca. 39 mio. kr. i 2017 stigende til 45 mio. kr. i 2020. Det bemærkes, at en forhøjelse af grundskyldspromillen for almindelige ejendomme vil have afsmittende på grundskyldspromillen for produktionsjord (hæves til det maksimale 7,2 promille) og dækningsafgifter fra grundværdien på offentlige ejendomme. De provenumæssige effekter er dog beskedne. Tabel 1. Kommunalt merprovenu ved forhøjelse af skattesatser 1.000 kr. 2017 2018 2019 2020 Indkomstskat (fra 24,9 til 25,46 %) 54.829 57.203 59.656 62.141 Grundskyld - (fra 21,038 til 26,16 ) 54.530 56.985 59.491 62.823 Grundskyld produktionsjord (fra 6,24 til 7,2 ) 771 806 841 889 Dækningsafgifter (forretningsejendomme) (fra 0 til 10 ) 39.256 41.024 42.828 45.226 Dækningsafgifter (offentlige ejendomme) forsk. værdi (fra 8,75 til 8,75 ) 0 0 0 0 Dækningsafgifter (offentlige ejendomme) grundværdi (10,52 til 13,08 ) 160 166 174 183 Kilde: Beregninger baseret på grundlag for udskrivning af kommunale skatter 2016-2019, Økonomisk afdeling Ad 2. Kommunen hæver skatten med 50 mio. kr. og bliver ramt af en fuld skattesanktion Såfremt Køge kommune ikke får del en evt. skattepulje i økonomiaftalen for 2017 og kommunerne under ét hæver skatten, vil kommunen blive ramt af en skattesanktion, såfremt byrådet måtte beslutte at hæve skatten. Side 2/9
Nedsættelsen af statstilskuddet udmøntes dels via en individuel modregning af statstilskuddet til de kommuner, som forhøjer skattesatserne, dels via en kollektiv modregning. Den individuelle modregning nedtrappes gradvist over en fire års periode, mens den kollektive modregning omvendt stiger tilsvarende. Tabel 2 viser kommunens nettoprovenu ved en skattestigning på 50 mio. kr. og med en fuld individuel skattesanktion. Skattesanktionen er uafhængig af, hvilke(n) skattesats(er), der forhøjes. Som det fremgår af tabellen, vil kommunens nettomerprovenu i 2017 med fuld individuel sanktion udgøre 12,5 mio. kr. stigende til 50 mio. kr. i 2021. Merprovenuet stiger i takt med, at den individuelle sanktion bliver mindre, og fra 2021 vil kommunen få det fulde merprovenu. Tabel 2. Kommunalt merprovenu (netto) ved fuld individuel skattesanktion mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021 Merprovenu før sanktion 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Individuel sanktion -37,5-25,0-25,0-12,5 0 Merprovenu efter sanktion 12,5 25,0 25,0 37,5 50,0 Det skal bemærkes, at der ikke taget højde for den kollektive sanktionering, hvor Køge Kommune også skal betale sin andel (godt 1 pct.). Det reelle merprovenu ved en fuld sanktion vil dermed være en anelse mindre end beregnet i tabel 2. Familietypeeksempler Forhøjelse af de personrelaterede skatter indkomstskat og grundskyld vil have konsekvenser for borgernes disponible indkomst (indkomst efter skat) afhængigt af om borgeren bor i lejebolig eller ejerbolig samt borgernes konkrete indkomst. Endvidere vil ændringen i disponibel indkomst for de forskellige familietyper afhænge af om merprovenuet generes ved stigning i indkomstskat eller grundskyld. Derfor regnes på følgende for kommunen rent provenumæssigt identiske jf. tabel 1 - to scenarier: 1. Grundskyldspromille hæves til 26,16 2. Udskrivningsprocent hæves til 25,46 (giver omtrent samme provenu for kommunen som en stigning i grundskyldspromille til 26,16) Side 3/9
Ad 1. Grundskyldspromille hæves til 26,16 Tabel 3 viser ændringen i den disponible indkomst for udvalgte familietyper 1 for borgerne i Køge kommune ved forhøjelse af grundskyldspromillen fra de nuværende 21,038 til 26,16. Tabel 3. Familietypeeksempler disponibel indkomst - forhøjelse af grundskyldspromille til 26,16 Familietyper 1 (kr. pr. år) Gældende skattesatser Grundskyldspromille 26,16 Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn Forskel Indkomst 215.200 215.200 0 i pct. Kommuneskat -39.491-39.491 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -20.453-20.453 0 Disponibel indkomst 155.256 155.256 0 0,0% Enlig LO medarbejder i lejebolig Indkomst 341.656 341.656 0 Kommuneskat -57.201-57.201 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -59.818-59.818 0 Disponibel indkomst 224.637 224.637 0 0,0% LO ægtepar i ejerbolig med 2 børn Indkomst 683.312 683.312 0 Kommuneskat -99.324-99.324 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -113.773-113.773 0 Grundskyld -10.519-13.080 2.561-24,3% Ejendomsværdiskat -10.472-10.472 0 Disponibel indkomst 449.224 446.663 2.561 0,6% Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn Indkomst 982.780 982.780 0 Kommuneskat -165.102-165.102 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -174.628-174.628 0 Grundskyld -21.038-26.160 5.122-24,3% Ejendomsværdiskat -12.830-12.830 0 Disponibel indkomst 609.182 604.060 5.122 0,8% Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn Indkomst 1.475.250 1.475.250 0 Kommuneskat -277.917-277.917 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -338.245-338.245 0 0,0% Grundskyld -42.076-52.320 10.244-24,3% Ejendomsværdiskat -12.830-12.830 0 Disponibel indkomst 804.182 793.938 10.244 1,3% 1 Familietypeberegningerne er baseret på Skatteministeriets typeeksempler, som bl.a. anvendes til vurdering af indkomsteffekter i forbindelse med lovgivningsarbejdet. Skatteministeriets navngivning af familietyperne er også bibeholdt. Side 4/9
Enlig pensionist med ATP i lejebolig Indkomst 181.142 181.142 0 Kommuneskat -34.148-34.148 0 0,0% Øvrige indkomstskatter -16.530-16.530 0 Disponibel indkomst 130.464 130.464 0 0,0% 1) Beregninger baseret på Skatteministeriets typeeksempler, der bl.a. anvendes til vurdering af ændringer i disponibel indkomst i forbindelse med lovgivningsarbejder. Modellen er dog udvidet med grundskyld, så den omfatter alle kommunale skatter. Målt i pct. af disponibel indkomst varierer tabet fra 0 pct. til 1,3 pct. Tabet af disponibel indkomst sker blandt husejerne, idet tabet her varierer fra 0,6 pct. for et LO ægtepar i ejerbolig med to børn til 1,3 pct. for Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn. Det skyldes, at grundskyldspromillen i beregningen hæves fra de nuværende 21,038 promille til 26,16 promille. Lejerne har derimod ingen merudgifter, fordi de ikke betaler grundskyld. Det bemærkes, at eksemplet alene illustrerer konsekvenser for borgernes disponible indkomst som følge af direkte ændringer i skattebetalinger. Det kan tænkes, at en stigning i grundskyldspromillen vil have andre konsekvenser, som potentielt kan indvirke på de disponible indkomster. Dels kan ejere af lejeboliger (boligselskaber og private udlejere) tænkes at overvælte en del af merudgiften knyttet til grundskyld over på lejerne. Det vil i givet fald betyde, at huslejen vil stige i lejeboliger og dermed reducere den disponible indkomst efter husleje. Dels kan det ikke udelukkes, at huspriserne påvirkes af grundskyldspromillen. En stigning i grundskyldspromillen vil således muligvis indebære et formuetab for husejere. Ad. 2. Udskrivningsprocent hæves til 25,46 (giver samme provenu for kommunen som en stigning i grundskyldspromille til 26,16) Tabel 4 viser ændringen i den disponible indkomst for udvalgte familietyper for borgerne i Køge kommune ved forhøjelse af udskrivningsprocenten fra 24,9 til 25,46. I dette scenario varierer tabet mellem 0,47 pct. (Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn) og 0,61 pct. (Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn ). Alle familietyper mister således (målt i procent af disponibel indkomst) nogenlunde det samme i disponibel indkomst. Det bemærkes, at en Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn ved en stigning i den kommunale skat slipper med 2.452 kr. mindre i topskat jf. Øvrige indkomstskatter. Det skyldes det såkaldte Skrå skatteloft, som indebærer en reduktion i topskatten, hvis den samlede skat (stats- og kommuneskat) overstiger 51,95 pct. af personlig indkomst. Det provenutab, som staten påføres ved forhøjelse af udskrivningsprocenten, skal delvist finansieres af Køge kommune. Side 5/9
Tabel 4. Familietypeeksempler disponibel indkomst - forhøjelse af udskrivningsprocent til 25,46 Familietyper 1 (kr. pr. år) Gældende skattesatser Udskrivningsprocent 25,46 Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn Forskel Indkomst 215.200 215.200 0 i pct. Kommuneskat -39.491-40.380 888-2,249% Øvrige indkomstskatter -20.453-20.453 0 Disponibel indkomst 155.256 154.368 888 0,572% Enlig LO medarbejder i lejebolig Indkomst 341.656 341.656 0 Kommuneskat -57.201-58.488 1.286-2,249% Øvrige indkomstskatter -59.818-59.818 0 Disponibel indkomst 224.637 223.350 1.286 0,573% LO ægtepar i ejerbolig med 2 børn Indkomst 683.312 683.312 0 Kommuneskat -99.324-101.558 2.234-2,249% Øvrige indkomstskatter -113.773-113.773 0 Grundskyld -10.519-10.519 0 0,000% Ejendomsværdiskat -10.472-10.472 0 Disponibel indkomst 449.224 446.990 2.234 0,497% Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn Indkomst 982.780 982.780 0 Kommuneskat -165.102-168.815 3.713-2,249% Øvrige indkomstskatter -174.628-174.628 0 Grundskyld -21.038-21.038 0 0,000% Ejendomsværdiskat -12.830-12.830 0 Disponibel indkomst 609.182 605.469 3.713 0,610% Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn Indkomst 1.475.250 1.475.250 0 Kommuneskat -277.917-284.167 6.250-2,249% Øvrige indkomstskatter -338.245-335.793-2.452 0,725% Grundskyld -42.076-42.076 0 0,000% Ejendomsværdiskat -12.830-12.830 0 Disponibel indkomst 804.182 800.384 3.798 0,472% Enlig pensionist med ATP i lejebolig Indkomst 181.142 181.142 0 Kommuneskat -34.148-34.916 768-2,249% Øvrige indkomstskatter -16.530-16.530 0 Disponibel indkomst 130.464 129.696 768 0,589% 1) Beregninger baseret på Skatteministeriets typeeksempler, der bl.a. anvendes til vurdering af ændringer i disponibel indkomst i forbindelse med lovgivningsarbejder. Side 6/9
Bilag Beregningsforudsætninger Lovgivningen om kommunale skatter tilsiger, at der er en afhængighed mellem skattesatserne. Byrådets fastsættelse af en given skattesats fastlægger således automatisk niveauet for andre skattesatser. Vurdering af de provenumæssige ændringer ved regulering af en given kommunal skattesats skal således baseres på et skøn for de samlede provenumæssige ændringer inklusiv øvrige berørte skattekilder. For at øge incitamentet til holde de kommunale skatter i ro er der med virkning fra 2009 indført en såkaldt sanktionslovgivning, som automatisk udløser en økonomisk straf, hvis kommunerne under et ikke overholder det aftalte skattetryk. Forhøjer en kommune skattesatserne udfordres skattetrykket fastlagt i de årlige aftaler mellem regeringen og KL. Det øger risikoen for aktivering af sanktionslovgivningen. Overvejelser om skatteforhøjelser bør derfor vurderes i sammenhæng med risiko for økonomisk tab knyttet til sanktionslovgivningen. Gennem årene har regeringen bl.a. i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger - i bestræbelserne på at holde de kommunale skatter i ro anvendt forskellige værktøjer. F.eks. har der gennem en årrække været afsat en pulje, som har finansieret provenutab i kommuner, som har sat skatten ned. Værktøjerne har bidraget til, at risikoen for en samlet skatteforhøjelse på landsplan er mindsket. Og dermed risikoen for aktivering af sanktionslovgivningen. I dette bilag skitseres de anvendte beregningsforudsætninger under iagttagelse af ovenstående overvejelser. Kommunale skatter Kommunerne kan opkræve skat af indkomstskat (jf. LBK nr 725 af 25/06/2006) og af ejendomsskat (jf. LBK 1104 af 22/08/2013). For så vidt angår indkomstskat fastsætter Byrådet den såkaldte udskrivningsprocent, som forenklet udtrykt skal sikrer et budget i balance. Skattesatserne vedrørende ejendomsskat er derimod på flere områder indbyrdes afhængige, idet der gælder følgende: Den kommunale grundskyldspromille for almindelige ejendomme skal mindst udgør 16 og højest 34. Grundskyldspromillen for produktionsjord fastsættes automatisk med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end for almindelige ejendomme, dog højest 7,2 promille. Dækningsafgiften af grundværdi for offentlige ejendomme fastsættes ligeledes automatisk svarende til halvdelen af grundskyldspromillen for almindelige ejendomme, dog højest 15. Dækningsafgift af forskelsværdi for offentlige ejendomme opkræves med en promille på maksimal 8,75. Dækningsafgift af forskelsværdi for forretningsejendomme kan opkræves med en promille på maksimal 10. Side 7/9
Sanktionslovgivning Den såkaldte sanktionslovgivning er reguleret i Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning (jf. LOV nr. 709 af 25/06/2010). Heraf fremgår, at staten nedsætter tilskuddet til kommunerne, hvis den samlede skatteudskrivning for kommunerne under et forhøjes som følge af forhøjelse af de kommunale udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller eller promillerne for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Nedsættelsen af statstilskuddet udmøntes dels via en individuel modregning af statstilskuddet til de kommuner, som forhøjer skattesatserne, dels via en kollektiv modregning. Individuel modregning For kommuner, der forhøjer skattesatserne, vil op til 75 pct. af det samlede kommunale merprovenu ved skatteforhøjelserne blive modregnet i budgetåret. I det første og andet overslagsår efter budgetåret falder den individuelle modregning til 50 pct. og i det tredje overslagsår til 25 pct. Herefter bortfalder den individuelle modregning. Det bemærkes, at nedsættelsen af statstilskuddet som nævnt ovenfor kun aktiveres, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger som følge af stigning i udskrivningsprocenterne mv. I bedste fald vil hele merprovenuet ved en forhøjelse af grundskyldspromillen derfor tilfalde kommunekassen. I værste fald vil provenuet ved forhøjelse af grundskyldspromillen som følge af individuel modregning - kun udgør 25 pct. af merprovenuet i budgetåret, hvorefter den stiger til 100 pct. efter 5 år. Det er i regneeksemplet forudsat, at den individuelle sanktion udløser et provenutab i Køge kommune på 75 pct. af merprovenuet i budgetåret, 50 pct. i første og andet overslagsår og 25 pct. i tredje overslagsår. Det følger af loven om skattesanktionen, at opgørelsen af den kommunale skattestigning skal korrigeres for medfinansieringen af det skrå skatteloft. Den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft indebærer, at kommuner, der hæver udskrivningsprocenten, vil skulle medfinansiere statens eventuelle udgifter til et nedslag i topskatten (skrå skatteloft), som er udløst af den kommunale skattestigning. Hvis kommunens skatteforhøjelse til dels modsvares af en nedsættelse af topskatten, som finansieres af den pågældende kommune, vil det reducere kommunens nettoprovenu af skatteforhøjelsen. Det betyder, at kommunens skatteforhøjelse fratrækkes et beløb svarende til merudgiften til medfinansieringen af det skrå skatteloft. Kollektiv modregning Hvis sanktionsloven aktiveres, vil der ligeledes ske en kollektiv modregning i form af nedsættelse af det generelle statstilskud. Nedsættelsen af det generelle statstilskud svarer til det merprovenu ved skatteforhøjelser, som ikke er omfattet af den individuelle modregning jf. ovenfor, og fordeles til kommunerne efter folketal. Side 8/9
Metoder til begrænsning af den kommunale skatteudskrivning Ramme til skattestigning Siden indførelsen af skattesanktionen har der i økonomiaftalen af flere omgange været aftalt en ramme til skattestigninger. Kommunerne har derpå ansøgt Social- og indenrigsministeren om en andel af denne ramme til skattestigninger. Skatteforhøjelser inden for denne ramme vil i tilfælde af en sanktion ikke blive sanktioneret individuelt. Statspulje til finansiering af provenutab ved skattenedsættelse For at styrke aftaleniveauet har regeringen i enkelte år indført en belønningsordning for de kommuner, der sætter skatten ned. I praksis er der tale om en tilskudspulje, der giver tilskud til enkeltkommuner, der sætter skatten ned. Herved dækkes en del af kommunens provenutab ved en skattenedsættelse. Der er med de etablerede puljer blevet givet tilskud til skattenedsættelser i en periode på 4 år. I det første år kan tilskuddet højst udgøre 75 procent af provenutabet, og derefter højst udgøre 50 procent i det andet og tredje år for i fjerde og sidste år at udgøre højst 25 procent. I kommuneaftalen for 2016 er forudsat en uændret kommunal skattefastsættelse for kommunerne under ét, idet det dog er aftalt, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette blev der etableret en tilskudsordning til de kommuner, som satte skatten ned i 2016. Det er uvist, om der for 2017 videreføres en lignende ordning. Side 9/9