Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Relaterede dokumenter
Fleksibilitet i arbejdslivet

Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Nøgletalsrapport for

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Jobfremgang på tværs af landet

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Kommunenotat. Aalborg

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Orientering om jobparate ledige over 30 år

RAR-Notat Vestjylland 2015

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Rebild Kommune

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

AMK-Øst 11. januar Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

AMK-Øst 15. januar Status på reformer og indsats RAR Bornholm

Konjunktur og Arbejdsmarked

Nyorientering Seniorpraksis

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

Lizette Risgaard 1. maj 2014

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk :50:42

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Stigende pendling i Danmark

PenSam's førtidspensioner2009

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

Notat om kønsforskelle

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Nr. 1 / November Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Forslag om udvidet ungeindsats

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Er der tegn på skjult ledighed?

Langsigtede udfordringer

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

AMK-Øst 21. april Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

Nøgletalsrapport for

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

HK s seniorpolitik: Fastholdelse i stedet for fratrædelse

Konjunktur og Arbejdsmarked

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Tirsdag den 5.

ASE ANALYSE November 2012

Ældre Sagen Juni/september 2015

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Konjunktur og Arbejdsmarked

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Hvilke kommuner er bedst?

Juni Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kommunenotat. Herning Kommune

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Analyse 11. december 2014

Transkript:

Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne på fremtidens arbejdsmarked, som om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Kampagnen lægger op til, 28. november 2008 i samarbejde med beskæftigelsesministeren afholdte den at virksomheder, seniorer og organisationer tænker i seniorpraksis og senior- Seniortænketanken. aftaler som et alternativ til efterløn og tidlig pension. Seniormedarbejdere er en vigtig og erfaren ressource, som flere virksomheder har fået øjnene op for. Du kan læse mere og få inspiration til seniorpraksis på www.seniorpraksis.dk Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet 10 myter Myterne om seniorer på arbejdsmarkedet er mange. Men hvad er fakta? Myter_12lk.indd 2-3 17/11/08 9:53:34

Det 10 myter Seniorer har ikke fået del i jobfesten 4 Ledigheden blandt seniorer er høj 6 Seniorer presses ud af arbejdsmarkedet 8 Seniorer er mere langtidsledige end andre aldersgrupper 10 Ledige seniorer søger ikke job lige så aktivt som yngre 12 Seniorer efteruddannes mindre end yngre 16 Seniorer kan ikke lære nyt 18 Seniorer diskrimineres ofte på arbejdsmarkedet 22 Det kan ikke betale sig at ansætte seniorer, for de bliver kun i kort tid 24 Seniorer har dårligt helbred 26 Forord kan ikke betale sig at ansætte seniorer, for de bliver kun i kort tid. Det er én af de myter om seniorer på arbejdsmarkedet, jeg støder på rundt i landet. siger noget ganske andet: At seniorer er tre gange mere trofaste over for virksomheden end yngre medarbejdere. Myter kan være stærke og sejlivede. De kan sætte sig så dybt hos både arbejdsgivere og hos seniorerne selv, at de begynder at træffe beslutninger og handle på baggrund af myterne. Det skal vi undgå. Vi skal danne holdninger, træffe beslutninger og handle på baggrund af fakta ikke på baggrund af myter. Under drøftelserne i Seniortænketanken er vi stødt på en række sejlivede myter om seniorer på arbejdsmarkedet. I hæftet her lader vi fakta tage kampen op mod myterne. En stor del af dem kan vi helt aflive, fordi de er lodret forkerte. Andre myter fremstiller situationen alt for forenklet. Her kan fakta være med til at nuancere billedet, så vi kommer tættere på virkeligheden. Claus Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister 3 Myter_12lk.indd 4-5 17/11/08 9:53:35

Seniorer har ikke fået del i jobfesten Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver, hvor stor en del af en aldersgruppe der er i arbejde, er steget mest for de 55-59-årige. Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 64,6 procent i 1997 til 77,8 procent i 2007. Til sammenligning har beskæftigelsesfrekvensen for personer under 50 år været stort set uændret i perioden. For de 35-39-årige var beskæftigelsesfrekvensen for eksempel 82,5 procent i 1997 og 86,0 procent i 2007. Myte 1 Forkert. Mange seniorer har fået job. Seniorerne (50+) er faktisk den aldersgruppe, hvor relativt flest er kommet i arbejde. Siden 1997 er beskæftigelsen for de 55-59-årige steget med over 100.000 personer. Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS). 4 5 Myter_12lk.indd 6-7 17/11/08 9:53:36

Ledigheden blandt seniorer er høj Personer over 60 år har den laveste ledighed blandt alle aldersgrupper. Kun 1,1 procent af personerne over 60 år var ledige i september 2008. Det er en væsentlig lavere ledighed end for mange andre aldersgrupper. Eksempelvis er 2,2 procent af de 25-29-årige ledige, og den gennemsnitlige ledighed for alle aldersgrupper er 1,6 procent. De 50-59-årige har derimod en ledighed på højde med den gennemsnitlige ledighed. 1,6 procent i den aldersgruppe var ledige i september 2008. Myte 2 Forkert. Personer over 60 år har den laveste ledighed. Og de 50-59-åriges ledighed ligger på niveau med den gennemsnitlige ledighed. Ledigheden er samtidig faldet mest for de 50-59-årige det seneste år. Den er faldet med 1,1 procentpoint fra september 2007 til september 2008. Til sammenligning er det gennemsnitlige fald for alle aldersgrupper 0,9 procentpoint. Kilde: Danmarks Statistik. 6 7 Myter_12lk.indd 8-9 17/11/08 9:53:37

Seniorer presses ud af arbejdsmarkedet Ca. 38.500 personer gik på efterløn i 2007. Tre fjerdedele af dem kom fra et job. Den resterende fjerdedel kom fra ledighed eller overgangsydelse. Andelen, der kommer fra job, har været stigende siden 2001, hvor seks ud af ti kom fra job. Andelen, der går på efterløn fra job, stiger generelt med alderen. Blandt de 60, 61 og 62- årige kom hhv. 65, 75 og 95 procent fra beskæftigelse i 2007. Myte 3 Forkert. Flertallet af dem, som går på efterløn, vælger at gå fra job til efterløn. Kilde: Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger. 8 9 Myter_12lk.indd 10-11 17/11/08 9:53:39

Seniorer er mere langtidsledige end andre aldersgrupper I 2007 var 49 procent af de 50-54-årige ledige seniorer i dagpengesystemet langtidsledige 1. Det er ikke meget højere end for andre aldersgrupper. Til sammenligning var 47 procent af de 40-49-årige ledige langtidsledige, og gennemsnittet for alle aldersgrupper var 49 procent. Langtidsledigheden er til gengæld højere for de 55-59-årige, hvor 67 procent af de ledige er langtidsledige. Myte 4 Så entydigt er det ikke. Der er stor forskel på langtidsledigheden blandt seniorer fra den ene aldersgruppe til den anden. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM og egne beregninger. 1 En langtidsledig er en person, der har været ledig eller i aktivering i over et år 10 11 Myter_12lk.indd 12-13 17/11/08 9:53:40

Ledige seniorer søger ikke job lige så aktivt som yngre Blandt de 50-59-årige ledige vil ni ud af ti gerne have et job, og blandt dem søger omkring otte-ni aktivt efter arbejde. Det er mere end de tilsvarende tal for yngre ledige. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik. Blandt de seniorer, der ikke søger arbejde, oplyser flest som årsag, at de venter på at gå på efterløn eller pension. Myte 5 Forkert. Ledige seniorer vil hellere have et job end yngre, og de søger mere aktivt efter det. Kilde: Særudtræk på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. 12 13 Myter_12lk.indd 14-15 17/11/08 9:53:41

Siden 1997 er beskæftigelsen for de 55-59 årige steget med over 100.000 personer Myter_12lk.indd 16-17 17/11/08 9:53:42

Seniorer efteruddannes mindre end yngre 27 procent af de beskæftigede 50-54-årige og 22 procent af de 55-59-årige har i løbet af et år deltaget i et offentligt støttet efteruddannelsesforløb. Gennemsnittet for alle beskæftigede er 32 procent. Relativt færre i aldersgruppen 55-59 år deltager dermed i offentligt støttet efteruddannelse. En anden undersøgelse viser, at omkring halvdelen af de beskæftigede 50-59-årige har deltaget i et internt efteruddannelsesforløb på virksomheden i løbet af 2004. Det svarer nogenlunde til, hvor stor en del af alle beskæftigede der har deltaget. Andre undersøgelser viser, at beskæftigede over 50 år deltager mindre i efteruddannelse end andre. OECD skriver bl.a., at arbejdstagerne deltager mindre i efteruddannelse, jo ældre de bliver. Der er færre, der efteruddanner sig, og de deltager også i færre timer. Flere analyser peger på, at seniorer får mindre efteruddannelse end yngre, og en enkelt viser samtidig, at seniorer får mere efteruddannelse, end de selv efterspørger. Myte 6 Så entydigt er det ikke. Omfanget af seniorers efteruddannelse svinger fra den ene aldersgruppe til den anden. Kilder: Ageing and Employment Policies, Denmark, OECD 2005, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen Agenda, 23. august 2007, AKF (2005): Analyse af voksen-, efter- og videreuddannelse brugerundersøgelse. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 16 17 Myter_12lk.indd 18-19 17/11/08 9:53:44

Seniorer kan ikke lære nyt Undersøgelser viser, at seniorer er lige så kreative og innovative, som deres yngre kollegaer. Kreativiteten falder ikke med alderen. Både seniorers lyst og evne til kreative og innovative opgaver ligger fuldt ud på linie med yngres. Undersøgelser med udgangspunkt i den kognitive neurovidenskab viser, at den biologisk skrumpende hjerne kan rumme en fortsat voksende viden, erfaring og ekspertise. Den erfarne hjerne kan arbejde økonomisk, så ældre så at sige kan få mere ud af mindre. Myte 7 Forkert. Evnen til at lære nyt forsvinder ikke med alderen. Kilder: Seniorernes kompetencer Det Nationale Kompetenceregnskab, 2005. Dr.med. Henning Kirk: Med hjernen i behold, 2008. 18 19 Myter_12lk.indd 20-21 17/11/08 9:53:45

Ledige seniorer søger mere aktivt efter job end yngre Myter_12lk.indd 22-23 17/11/08 9:53:47

Seniorer diskrimineres ofte på arbejdsmarkedet En undersøgelse viser, at Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor der sker mindst diskrimination på grund af alder på arbejdspladsen. Ifølge undersøgelsen har 1,1 procent af 1.500 danskere oplevet aldersdiskrimination på arbejdspladsen, mens eksempelvis 14 procent i Østrig og 10 procent i Holland har oplevet det samme. Flere undersøgelser viser dog, at især ledige seniorer oplever at blive sorteret fra af virksomhederne på grund af alder. Fx mener 78 procent af ledige 55-59-årige HK-medlemmer, at virksomhederne i høj grad eller meget høj grad vælger seniorer fra. Myte 8 Så entydigt er det ikke. Sammenlignet med andre lande diskrimineres seniorer i Danmark meget lidt på grund af alder på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser peger dog på, at mange ledige seniorer oplever, at virksomhederne sorterer dem fra på grund af alder. Kilde: Ageing and Employment Policies, Denmark, OECD 2005, på basis af undersøgelse fra 2000 foretaget af The European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions. Ledige 55 til 59-årige HK medlemmer, HK/Catinét, 2001. 22 23 Myter_12lk.indd 24-25 17/11/08 9:53:48

Det kan ikke betale sig at ansætte seniorer, for de bliver kun i kort tid Seniorer bliver på den samme virksomhed i længere tid end yngre. Hver anden lønmodtager under 25 år forlod i 2004 deres job, mens lidt flere begyndte på et nyt job. Blandt lønmodtagere i 50-årsalderen gjaldt det kun 15 procent. Samme billede tegner sig, når man ser på jobskift i løbet af 2006. 11 procent af lønmodtagerne under 30 år har skiftet job mere end en gang i løbet af 2006. Det samme har kun tre procent blandt seniorerne (50-59-årige). Myte 9 Forkert. Seniorer er tre gange mere trofaste over for virksomheden end yngre medarbejdere. Kilde: Ældre og Arbejdsmarkedet (DA), 2006. Arbejdsdirektoratet, baseret på Det centrale oplysningsregister (COR), 2006. 24 25 Myter_12lk.indd 26-27 17/11/08 9:53:49

Seniorer har dårligt helbred Tal for sygefraværet i den kommunale sektor viser, at 25-29-årige typisk er syge tre gange om året, mens 55-59-årige kun er syge to gange i løbet af et år. Til gengæld er seniorerne i gennemsnit syge i cirka 7,5 dage mod kun 5 dage for yngre, hver gang de er syge. Myte 10 Så entydigt er det ikke. Seniorer har sjældnere sygefravær end yngre. Men seniorer er syge i længere tid, når de først er syge. Tal for modtagere af sygedagpenge (med sygeperioder på over to uger) viser samme mønster: Der var i løbet af 2007 ca. 45.000 personer mellem 25-29 år, der på et tidspunkt modtog sygedagpenge. Det svarer til 13,7 procent af befolkningen i denne aldersgruppe. Tilsvarende tal for personer mellem 55-59 år er omkring 56.000, svarende til 15,4 procent af befolkningen i denne aldersgruppe. Personer mellem 25-29 år modtog i gennemsnit sygedagpenge i 7,1 uger mod 12,1 uge for seniorer i 2007. Kilde: Danmarks Statistik: Fraværsstatistikken, 2006, Dagpenge ved sygdom, 2007 og Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 2007 samt egne beregninger. 26 27 Myter_12lk.indd 28-29 17/11/08 9:53:50