Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag
Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger og initiativer... 13 De følgende kapitlers indhold... 27 Alderen for skolestart... 29 Af Niels Egelund Tidspunkt for skolestart... 30 Udsat skolestart... 31 Konklusion... 35 Referencer... 37 Overgang fra dagtilbud til skole... 39 Af Stig Broströn Indledning og problem... 40 En fortælling om overgang... 40 Problemer i overgang fra børnehave til skole... 41 Skolestartudvalgets anbefalinger vedr. overgang fra børnehave til skole... 44 Skoleparate børn, skoleparat børnehave og børneparat skole... 51 Fælles projekt med de kommende skolestartere... 54
Fælles pædagogiske principper pædagogiske overgangsaktiviteter... 58 God børnehavepædagogik... 59 Afslutning... 62 Referencer... 63 Hvad er en god skolestart?... 67 Af Hans Henrik Knoop Almene videnskabelige holdepunkter vedrørende læring og trivsel i skolen... 68 Særlige holdepunkter vedr. menneskelig sammenhæng og mangfoldighed... 79 Særlige holdepunkter vedr. organisering af skolestarten... 83 Det utænkelige... 83 Referencer... 85 Skolefritidsordninger og pædagogiske læreplaner... 89 Af Kirsten Poulsgaard Historisk set... 90 Fritidspædagogikkens særlige kendetegn... 92 Positioner i relationer mellem børn og voksne... 92 Den usynlige fritidspædagogik i skolens regi... 94 Fordele ved pædagogiske læreplaner i SFO... 95 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger... 96 Forældreindflydelse i helhedsskolen... 98 Referencer... 99
Idræt, bevægelse og fysisk aktivitet for de yngste skolebørn... 101 Af Mia Herskind og Vivian Grønfeldt Hvorfor et fokus på idræt og fysisk aktivitet... 102 Tema 1: Skolestart, bevægelse og fysisk aktivitet... 105 Hvad er bevægelse og fysisk aktivitet fysiologisk set?... 105 Hvad er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet i et pædagogisk-psykologisk perspektiv?... 107 Tema 2: Rum til krop, bevægelse og læring... 109 Materialitet og pædagogik... 109 Arkitekturens og indretningens inspirerende og disciplinerende karakter... 111 Uderum... 112 Tema 3: Idræt, leg og fysisk aktivitet i fritidsordninger... 113 Idræt, leg bevægelse og fysisk aktivitet i fritidsordninger... 113 Idræt i fritidsordningens eget regi... 114 Samarbejdsprojekter... 116 Opsamling og diskussion... 117 Anbefalinger... 119 Referencer... 121 Lektiehjælp er hjælp til skoleliv for udsatte børn... 125 Af Jens Saarup og Trine Pedersen Lektiehjælp kan være mange ting... 127 Nogle børn er uligestillet... 128 Nogle børn er nærmest usynlige... 128 Nogle børn er isolerede... 129
Lektiehjælp foregår bedst i et trygt, socialt, fokuseret og sammenhængende læringsmiljø... 130 Et trygt og positivt samspil mellem barn og voksen... 131 At børnenes indbyrdes relationer inddrages bevidst... 132 At lektiehjælpen fokuseres... 133 At børnene oplever sammenhæng... 135 At gøre forældrene til medspillere... 138 Lektiehjælp skal spille sammen med omgivelserne... 140 Skolens indre kontekst: Etos, ledelse og organisering... 141 Skolens ydre kontekst: Udforske og udnytte nye samarbejdsrelationer... 143 Nye samarbejdsrelationer... 144 Skolen skal være åben, men også et knudepunkt... 145 Lektier i fremtiden... 146 Referencer... 149 Om forfatterne... 151
Forord
Skolestarten er et stort vendepunkt i børns liv. I stort set alle familiers samlinger af fotos vil der være et billede, hvor en dreng eller pige står forventningsfuldt foran skolens indgang med skoletasken på ryggen eller i hånden. I skoletasken er der et penalhus med nye blyanter og farver, og der er en madkasse man er klar til en ny og vigtig fase i livet, men er også meget spændt på, hvad der skal ske. For blot 50 år siden ville de allerfleste børn komme fra deres hjem uden at have erfaringer med at være i en institutionel sammenhæng med andre børn. Man havde fået at vide af forældrene, hvad skolen var, og man var informeret om reglerne: Du må kun tale, når du bliver spurgt, og vil du sige noget, skal du række hænderne op. Selv om der ikke var erfaringer fra en institutionel sammenhæng, var der masser af andre erfaringer fra samværet med børn. I de fleste familier var der 2-3 børn, så man var vant til at have større eller mindre søskende, der på forskellig vis påvirkede og virkede opdragende på hinanden. De fleste steder var der også mange andre børn at lege med, og det gjaldt, hvad enten man levede på landet eller i byer. Børns lege rummer mange sociale elementer, og det typiske var også, at man legede med børn, som var både ældre og yngre end en selv. Der var derfor næsten altid nogle ældre børn, der lærte de yngre børn regler og rammer for legene, og socialiseringen til, hvad det ville sige at være mange børn sammen, skete på uformel basis via kammeratindflydelse. Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte institutioner for børn i førskolealderen at blive almindelige. Børnehaver blev et tilbud for børn, hvis forældre begge arbejdede, og for enlige forældre, men det var først ved kvindernes indtog på arbejdsmarkedet op gennem 1960 erne, at et flertal af børn kom til at frekventere børnehaverne. Børnehaveklassen blev opfundet tidligt i 1900-tallet, men blev først almindelig i 1960 erne og obligatorisk for kommunerne i 1980.
Efter at de fleste børn gik i både børnehave og børnehaveklasse, startede der i 1980 erne forsøg på at skabe en mere jævn og gradvis overgang mellem dagtilbud, børnehaveklasse og skole, og senere kom SFO erne med. Forsøgene forløb med varierende succes, og mange af de problemer, der viste sig, skyldtes problemer med at få forskelligt uddannede og organiserede personalegrupper til at arbejde sammen. Heldigvis har mange af de personale- og organisationsmæssige problemer fundet deres løsning, men der tilbagestår stadig en række problemer af praktisk og pædagogisk karakter ved overgangen fra det ene pædagogiske miljø til det næste. Der er også andre motiver til at se på skolestarten. Disse er påpeget i 2006 af først Velfærdskommissionen, dernæst Globaliseringsrådet. Det drejer sig om, at danske unge bliver relativt sent færdige med deres uddannelse, samtidig med at antallet af unge går ned i takt med, at antallet af ældre stiger. Der bliver dermed en mangel på arbejdskraft både til at sikre produktiviteten i den private og offentlige sektor og til at skulle levere velfærdsydelser til den stigende gruppe ældre. Når der mangler arbejdskraft, bliver det logisk at se på, om man ikke kan få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, og det er her iøjnefaldende, at danske unge starter relativt sent på erhvervsuddannelserne, og at skolestarten i Danmark ligger et år senere end i de fleste lande. Det er derfor med god grund, at Folketinget i foråret 2007 har behandlet et forslag om at gøre børnehaveklassen obligatorisk og at lægge læringsaktiviteter med hensyn til læsning ind i børnehaveklassen. Der er også fokuseret på, hvorledes man kan sikre, at den såkaldte negative sociale arv kan mindskes ved tidlig indsats over for børn med særlige behov. Regeringen nedsatte i 2005 et skolestartudvalg, der fremlagde sin rapport i februar 2006. Rapporten og dens bilag foreligger alene i en netbaseret udgave. Med denne bog er der mulighed for en ud-
dybende læsning om de problemstillinger, der er behandlet i skolestartudvalgets rapport. Der er derfor dele af bogens kapitler, der er identiske med teksten i den netbaserede udgave af skolestartudvalgets rapport, men der er i alle tilfælde tilstæbt en mere anvendelsesorinteret fremstilling, ligesom der er suppleret med et kapitel om lektiehjælp, som er et uddrag af rapporten Hjælp til skoleliv, som forfatterne tidligere har udsendt. Skolestartudvalgets anbefalinger er indgået i drøftelserne om ændringer af folkeskoleloven i foråret 2007. Stort set alle væsentlige anbefalinger bortset fra forslaget om i fremtiden at kalde børnehaveklassen for den ny 1. klasse er blevet fulgt af regeringen og forligspartierne i ændringsforslaget til folkeskoleloven. Alle denne bogs forfattere virker til dagligt som forskere og undervisere eller konsulenter inden for områder, der har med skolestart at gøre. Hensigten med bogen er at give inspiration til skoler og forældre, således at man kan sikre børn en så gradvis og problemfri overgang fra dagtilbud til skole som muligt. Marts 2007 Niels Egelund 10