Gladsaxe Kommune. Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret. Evaluering af et Trafikpuljeprojekt

Gladsaxe Kommune Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret Evaluering af et Trafikpuljeprojekt Rapport nr. 182 1999

IRRD Information Title: English: Author: Gladsaxe Kommune. Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret Evaluering af et Trafikpuljeprojekt Municipality of Gladsaxe. Mørkhøj located at the Copenhagen area. Evaluation of a pilot project with varying speed limits Anne Eriksson, Gladsaxe Kommune and Lárus Ágústsson, Road Directorate Subject Traffic Control (73) clasification: Accidents-and-the-Road (82) Keywords: Traffic Control 0658 Accident-prevention 1661 Urban Area 0313 Speed 5408 Speed Limit 0624 Average Speed 5409 Measurement 6136 Speed-Contro-Struct-Elem 2833 Public-Participation 0132 Denmark 8028 Abstracts: In 1995, the Municipality of Gladsaxe in the Copenhagen area received the acceptance and a financial contribution from the Traffic Fund of the danish Road Directorate for a pilot project with varying speed limits. ISSN: 0909-4288 ISBN: 87-7491-980-6 The project was divided into two parts: producing a Speed Management Plan for the Municipality of Gladsaxe and the pilot project in Mørkhøj. The idea was to establish a zone in Mørkhøj with a speed limit of 40 km/h and, if this proved to be a succes, to establish similar zones in the entire municipality as suggested in the Speed Management Plan. The speed limit in urban areas in Denmark is 50 km/h. Zones with lower speed limit have never been used before in Denmark. The physical changes consisted of a number of plateaus or raised crossings and a number of bumps in the area of Mørkhøj. The project was inaugurated on October 1st, 1996, and traffic speeds were measured at the beginning, half a year later and after two years. Measurements show a decrease in average speed of up to 32%, corresponding to a decrease in average speed 53 to 36 km/h on one of the roads. A questionnaire, carried out in the spring of 1997, showed that the local inhabitants were satisfied with the project. 75% are of the opinion that 40 km/h or less is a suitable speed limit in Mørkhøj, and 22% are of the opinion that 50 km/h is suitable. 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 1. Resumé... 7 2. Summary... 9 3. Problemerne... 11 3.1 Beskrivelse af Mørkhøj... 11 3.2 Projektet og arbejdsmetoden... 15 3.3 Hastighedsplan for hele kommunen... 13 4. Målene... 15 4.1 Uheldsanalyse... 15 4.2 Trafik- og hastighedsmålinger... 16 4.3 Tryghed... 17 5. Resultaterne... 19 5.1 Arbejdsgruppens forslag... 19 5.2 Borgermøde... 19 5.3 Anlægsarbejdet... 20 5.4 Busser... 21 5.5 Indvielse og kampagne... 23 6. Evaluering... 25 6.1 Hastigheder... 25 6.2 Uheldsanalyse... 27 6.3 Cykeltællinger... 27 6.4 Spørgeskema... 28 6.5 Trafiksaneringen... 28 6.6 Beslutningsprocessen... 30 6.7 Information... 31 6.8 Formidling og erfaringer... 32 7. Konklusion... 33 Oversigtskort... 35 3

Forord Trafikpuljen var i sin nuværende form første gang på finansloven i 1995 som en bevilling med det formål at udvikle, afprøve og formidle nye metoder og løsninger til at forbedre trafiksikkerhed og miljø. Løsninger, der i praksis kan vise, hvordan målene i Regeringens trafikpolitiske redegørelse, 'Trafik 2005' kan realiseres. Den del af Trafikministeriets Trafikpulje, som bliver administreret af Vejdirektoratet, retter sig mod projekter i amter og kommuner og opererer under temaerne: handlingsplaner for trafiksikkerhed hastighedsplaner og differentierede hastighedsgrænser beboerstyret trafiksikkerhed sikkerhed for ældre i trafikken nul-visionen for trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne fremme af sikker cykeltrafik den nationale cykelby helhedsløsninger for støjbekæmpelse I årene 1995-98 har Trafikpuljesekretariatet administreret ca. 110 mio. kr. til demonstrationsprojekter og lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. Den årlige beløbsramme svinger fra godt 8 til knap 40 mio. kr. Da det er en samfinansiering mellem stat og kommuner, er der tale om en samlet projektmasse for mindst det dobbelte. Projektstøtten omfatter 43 demonstrationsprojekter i næsten 30 kommuner. Herudover har næsten 100 kommuner fået støtte til at udarbejde lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. En del af disse projekter er organiseret i et samarbejde mellem amter og kommuner. Alt i alt har Trafikpuljen ydet støtte til 111 kommuner og 11 amter. Et af demonstrationsprojekterne er gennemført i Gladsaxe kommune i årene 1995-1997. I samarbejde med Vejdirektoratet, Gladsaxe Politi og Gladsaxe kommune er der gennemført et forsøgsprojekt om hastighedsplanlægning og differentierede hastigheder. Projektet blev delvist finansieret af Trafikministeriets Trafikpulje med 1 mio. kr. Henning Christiansen Vejdirektør 5

1. Resumé Gladsaxe kommune fik i 1995 støtte fra Vejdirektoratets Trafikpulje til forsøg med differentierede hastighedsgrænser. Projektet var delt i to dele, en udarbejdelse af en hastighedsplan for hele Gladsaxe kommune og et forsøgsprojekt i Mørkhøj. Idéen var at lave forsøg i Mørkhøjområdet med etablering af en zone med hastighedsbegrænsning på 40 km/t, og hvis dette faldt godt ud, kunne kommunen følge op med zone 40 km/t områder i hele kommunen som foreslået i hastighedsplanen. Selve anlægget bestod i etablering af et antal plateauer i kryds, et antal bump samt porte ved indgangen til lokalområdet. Men projektet har adskilt sig fra en traditionel trafiksanering på nogle væsentlige punkter: der er færre hastighedsdæmpende foranstaltninger end i en traditionel trafiksanering, hvilket gør det billigere der er etableret hastighedsbegrænsning på 40 km/t ved opsætning af zonetavler der kun tillader en maksimal hastighed på 40 km/t en arbejdsgruppe med bl. a. repræsentanter fra området har haft stor indflydelse på projektet informationsniveauet har været højt Projektet blev indviet 1. oktober 1996, og hastighederne blev målt umiddelbart efter, et halvt år efter og to år efter. Målingerne viser et fald i gennemsnitshastigheder på mellem 19 og 32%. En spørgeskemaundersøgelse, der blev lavet i foråret 1997, viste at beboerne var tilfredse med projektet. 75% synes at 40 km/t eller lavere er en passende hastighed i området og 22% mener at 50 km/t er passende. 7

2. Summary In 1995, the Municipality of Gladsaxe in the Copenhagen area received the acceptance and a financial contribution from the Traffic Fund of the danish Road Directorate for a pilot project with varying speed limits. The project was divided into two parts: producing a Speed Management Plan for the Municipality of Gladsaxe and the pilot project in Mørkhøj. The idea was to establish a zone in Mørkhøj with a speed limit of 40 km/h and, if this proved to be a succes, to establish similar zones in the entire municipality as suggested in the Speed Management Plan. The speed limit in urban areas in Denmark is 50 km/h. Zones with lower speed limits have never been used before in Denmark. The physical changes consisted of the construction of a number of plateaus or raised crossings and a number of bumps in the area of Mørkhøj and gates to mark the speed zone limits. However, the project differs from a traditional traffic calming project on several important issues: there are fewer speed-reducing measures (bumps etc.) than in a traditional traffic calming project, which makes it cheaper a speed limit zone of 40 km/h was established by the posting of new zone signs permitting a maximum speed of 40 km/h a project committee including local representatives had important influence on the project the level of information has been high. The project was inaugurated on October 1st, 1996, and traffic speeds were measured at the beginning, half a year later and after two years. Measurements show a decrease in average speeds of up to 32%, corresponding to a decrease in average speed from 53 to 36 km/h on one of the roads. A questionnaire, carried out in the spring of 1997, showed that the local inhabitants were satisfied with the project. 75% are of the opinion that 40 km/h or less is a suitable speed limit in Mørkhøj, and 22% are of the opinion that 50 km/h is suitable. 9

3. Problemerne 3.1 Beskrivelse af Mørkhøj Mørkhøjområdet er et velafgrænset boligområde med blandet bebyggelse, både parcelhusbebyggelse og etageboliger. Vejnettet består af lange, lige veje, i alt 15,5 km. Der er overvejende lokal trafik i området, da der ikke er nogle "smutveje" igennem og heller ingen arbejdspladser der genererer store trafikmængder. Der er fire veje der leder ind i området fra de to store veje der afgrænser Mørkhøj, Mørkhøjvej og Novembervej. Fig. 1. Kort over Mørkhøj med vejnavne og busrute. 11

På vejene Juni Allé - Rybjerg Allé - Pilegårdsvej kører der busser og det er disse veje der er de mest befærdede i området. Mørkhøjområdet er uheldsbelastet. Det blev konstateret allerede ved en sortpletudpegning udført af kommunen i 1991. Da vejene er lange og lige, bliver der kørt forholdsvis hurtigt i området, og dette, plus strækninger med tæt beliggende krydsninger, bidrager til de mange uheld, se afsnit 4.1. 3.2 Projektet og arbejdsmetoden Da muligheden for at gennemføre områdevis nedsætning af hastigheden blev nævnt i forbindelse med Trafik 2005 og den efterfølgende trafikpulje 95, mente kommunen at det var oplagt at se nærmere på muligheden for at forbedre forholdene i Mørkhøj. Kommunen søgte derfor støtte fra Trafikpuljen til et projekt med differentierede hastighedsbegrænsninger i Mørkhøj. Der blev, som en af betingelserne for at opnå støtte, nedsat en styregruppe med deltagere fra kommunen, Vejdirektoratet og Gladsaxe politi. Denne gruppe havde det overordnede ansvar for projektet. Styregruppen udarbejdede et projektdokument for at definere målene med projektet. Dette beskrives senere i rapporten. For at forankre Mørkhøjprojektet og for at få bedre kendskab til de problemer som beboerne oplevede, blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af styregruppen og repræsentanter for lejere, grundejere og skolebestyrelser i området og desuden HT og Dansk Cyklist Forbund. Det var i denne arbejdsgruppe selve trafiksaneringen blev diskuteret efter oplæg fra kommunen. Metoden med at nedsætte arbejdsgrupper i forbindelse med lokale trafiksaneringer var tidligere prøvet i Gladsaxe kommune i forskellige sammenhæng. Det har vist sig at være en effektiv måde for at få afdækket de trafikale problemer, som beboerne oplever til hverdag. I kombination med de traditionelle analyser, som hastighedsmålinger og uheldsanalyser, giver det et næsten komplet billede af de trafikskabte problemer i et område. Arbejdsgruppen holdt 5 møder i løbet af efteråret 1995 og udgav i februar 1996 et notat om Mørkhøj der indeholdt: beskrivelse af arbejdsgruppen og dens kommissorium problemformulering, herunder trafikmålinger og uheldsanalyse løsningsforslag arbejdsgruppens anbefalinger. 12

3.3 Hastighedsplan for hele kommunen Sideløbende med Mørkhøjprojektet blev der udført en hastighedsplan for hele Gladsaxe kommune. Hastighedsplanen foreslår en opdeling af hele kommunen i zoner med en tilladt hastighed på højst 40 km/t. På de kommunale trafikveje foreslås dog bibeholdt 50 km/t, og på de amtslige foreslås hastighedsbegrænsninger på 50-70 km/t. Ring 3, Ring 4 og Frederiksborgvej er alle stærkt trafikerede amts-/statsveje, der løber igennem Gladsaxe. Et gennemgående træk i hastighedsplanen er, at virkemidlerne til gennemførelse af zone 40 km/t er meget begrænsede. I vidt omfang forventes hastighedsbegrænsningerne gennemført kun ved skiltning. På nogle bestemte strækninger i lokalområdene foreslås hastighedsdæmpende foranstaltninger. For at undersøge om hastighederne kan reduceres på denne måde, blev princippet afprøvet i Mørkhøj. 13

4. Målene Styregruppen udarbejdede et projektdokument, i overensstemmelse med proceduren for et trafikpuljeprojekt. Her blev projektets mål beskrevet. På det tidspunkt dokumentet blev skrevet, var problemerne ikke undersøgt til bunds endnu. En stor del af arbejdet i den tidligere nævnte arbejdsgruppe gik derfor ud på nærmere at beskrive problemerne. I projektdokumentet defineredes de overordnede mål: at forbedre trygheden for trafikanterne at forbedre sikkerheden for først og fremmest de lette trafikanter at bidrage til smukkere byrum Der blev opstillet følgende projektmål: 30% færre tilskadekomne fra 1995 til 1997 20% lavere gennemsnitshastigheder 5% flere cyklister For at kunne vurdere om hvorvidt projektmålene blev opnået, blev der lavet hastighedsmålinger og uheldsanalyse for området, før hastighedsbegrænsningen blev gennemført. 4.1 Uheldsanalyse Mørkhøjområdet havde ialt 228 politiregistrerede uheld i perioden 1983-1994, dvs 19 per år i gennemsnit. Uheldenes fordeling på vejnettet kan ses på figur 2. I perioden skete der i alt 76 personskadeuheld med 4 dræbte, 43 alvorligt tilskadekomne og 37 let tilskadekomne. Uheldenes fordeling på årstal viser hverken en stigende eller faldende tendens i antal uheld pr. år. Halvdelen af de 228 uheld skete på Mørkhøjvej, som også indgik i uheldsanalysen. På vejene inde i området var Rybjerg Allé den mest uheldsbelastede med 27 uheld, svarende til 12% af alle uheld, og Juni Allé havde 20 uheld, svarende til 9%. 58% af uheldene var mellem to motorkøretøjer. 22% forekom mellem cykel/knallert og fodgænger. 36% af personskadeuheldene var uheld mellem bil og cykel/knallert eller fodgænger. 92 af de 228 uheld var krydsuheld. 15

Fig. 2. Uheld i Mørkhøjområdet i perioden 1983-1994 4.2 Trafik- og hastighedsmålinger Der blev foretaget målinger på udvalgte veje. Målningerne viste generelt et højt hastighedsniveau, især på Rybjerg Allé, Juni Allé, Novembervej og Mørkhøjvej, som kan ses på figur 3. Der blev gennemført cykeltællinger i fire udvalgte kryds, som er markeret på figur 3. 16

Fig. 3. Gennemsnitshastigheder før hastighedsbegrænsning 4.3 Tryghed Arbejdsgruppen drøftede nogle af de oplevede problemer i området. For høje hastigheder var et stort problem, men der var også andre. Der var bl. a. uklare vigepligtsforhold i nogle kryds og dårlige oversigtsforhold. Der blev peget på, at der burde tages særlig hensyn til den gennemgående sti, som krydser næsten alle veje i området. 17

5. Resultaterne 5.1 Arbejdsgruppens forslag På baggrund af arbejdsgruppens kortlægning af problemerne, blev der lavet et forslag til trafiksanering. I Gladsaxe kommune er der tidligere udført trafiksaneringer på vejstrækninger og i hele boligområder, og der er brugt forskellige typer af hastighedsdæmpende foranstaltninger. I Mørkhøjprojektet blev der valgt at lave cirkelbump i fuld vejbredde, og i udvalgte kryds blev der lavet hævede plateauer, alt i rød asfalt. Det har været Gladsaxe kommunes erfaring, at cirkelbump er en billig foranstaltning, der har en god hastighedsdæmpende effekt. Da det i Mørkhøj drejede sig om godt 15 km vej, var det en fordel at vælge foranstaltninger, der var effektive i forhold til omkostningerne. Et vigtigt diskussionspunkt i arbejdsgruppen var, om hastighedsbegrænsningen i området skulle sættes ned til 30 km/t eller til 40 km/t. Det oprindelige oplæg fra konsulenten var 30 km/t, men dette blev nedstemt af beboerne og politiet, som mente at 40 km/t var mere rimeligt. Der var dog en vej i området, der allerede var hastighedsdæmpet til 30 km/t, Ilbjerg Allé, hvor Mørkhøj skole og biblioteket ligger. Her blev det selvfølgelig skiltet med zone 30 km/t. Det samme var gældende for en række interne boligveje. 5.2 Borgermøde Marts 1996 blev der afholdt et borgermøde i området. Før mødet havde alle husstande i Mørkhøj fået tilsendt en invitation i form af en folder, hvori arbejdsgruppens projektforslag præsenteredes. I folderen var der et kort over området hvor placeringen af de hastighedsdæmpende foranstaltninger blev vist. Der kom ca 150 beboere til mødet, og der fremkom flere synspunkter til projektet, bl. a. ønsker om flere bump. Der var stor tilfredshed med at der skulle laves hastighedsbegrænsning i området. 19

5.3 Anlægsarbejdet Selve anlægsprojektet blev udført august-september 1996. Anlægget bestod af 6 hævede plateauer i kryds, 16 cirkelbump, heraf 8 ud for en gennemgående sti, og desuden de fire "porte" med zone 40 skilte. Der indgik derudover 6 plantebede med beplantning. Bumpene og plateauerne blev udført i rød asfalt med rød granit. I alt kostede anlægget ca 1.44 mio. kr. Hvis trafiksaneringen var blevet udført efter vejreglerne, med indbyrdes afstand mellem de hastighedsdæmpende foranstaltninger på ca. 150 m, ville dette betyde mere end dobbelt så mange foranstaltninger i området. Først var det tænkt, at udformningen af portene, dvs de fire indfartsveje, skulle være markant, f. eks. med søjler eller lignende. Men det blev selve skiltene der fik en karakteristisk udformning, med lave, kraftige, mørkeblå galger, og 40 km/t zonetavle. Zonetavle og vejkantplakat, brugt i forbindelse med kampagne. Zonetavlen er værd at nævne specielt. I Danmark har vi tre generelle hastighedsbegrænsninger, motorvej 110 km/t, landevej 80 km/t og byzone 50 km/t. I Mørkhøj blev der, som forsøg, introduceret en ny zone-type, zone 40 km/t, med en lavere hastighed end ellers i byzone. Skiltene blev opsat med dispensation fra afmærkningsbekendtgørelsen. 20

Cirkelbump i Mørkhøj. Cirkelbumpene og plateauerne blev udformet efter vejreglerne, dimensioneret til 40 km/t. Afstanden mellem de fysiske foranstaltninger var 200-300 meter og dermed større end ved en traditionel trafiksanering som beskrevet i vejreglerne. 5.4 Busser Ved udarbejdelse af løsningsforslag blev der besluttet i arbejdsgruppen at trafiksaneringen skulle udføres med hensyn til busdriften. I gruppen deltog, som nævnt, en repræsentant for HT. Busserne kører ad Juni Allé - Rybjerg Allé - Pilegårdsvej, og på den sløjfe blev der etableret tre plateauer, hvor ramperne som busserne skulle passere blev udført som modificerede ramper. Afstanden mellem plateauerne blev således ca. 500 m. Men da det senere viste sig, at gennemsnitshastigheden på Juni Allé stadigvæk var høj et halvt år efter indvielsen, blev der lavet yderligere et plateau her, med belyst fodgængerfelt ud for den gennemgående sti. Busserne skulle således passere yderligere et plateau. 21

Fig. 4 Placering af bump, plateauer og porte. Kombinationen af busrute og hastighedsdæmpende foranstaltninger vil aldrig være velkommen. Hvis man dog sammenligner trafiksaneringen i Mørkhøj med en trafiksanering efter vejreglerne, så ville busserne ved en traditionel trafiksanering på den nævnte rute have kørt over ca. 11 bump/plateauer i stedet for de fire, som de kører over idag. 22

5.5 Indvielse og kampagne Hastighedsbegrænsningen blev gennemført 1. oktober 1996. Der var indvielse, hvor borgmesteren holdt en tale på Juni Allé for ca. 70 fremmødte, og sammen med politimesteren afdækkede han en af de ny "zone 40"-skilte, der var sat op på Juni Allé, en af de fire indkørselsveje. Indvielsen var også starten på kampagnemåneden, hvor beboerne i Mørkhøj på forskellige måder informeredes om den ny hastighedsbegrænsning. En folder blev sendt ud til alle husstande, og der blev afholdt en konkurrence på de to skoler i området, hvor børnene kunne vinde gavekort til den lokale cykelbutik. Børnene skulle svare på spørgsmål, hvor svarene, ved lidt nærlæsning, kunne findes i den husstandsomdelte folder. Idéen var, at få børn og forældre til at tale sammen om hastighedsbegrænsningen. Børnene fik også reflekser med logoet "Mørkhøj elsker 40". De lokale, husstandsomdelte blade skrev om projektet og det blev også nævnt i andre medier, bl. a. Københavns radio, TV Lorry og i den lokale Radio Gladsaxe. På lygtepælene hang der vejkantplakater med logoet på. Da måneden var gået skulle man virkelig have gjort sig umage for ikke at vide at hastighedsbegrænsningen var sat ned fra 50 km/t til 40 km/t. Politiet var ude i området og kontrollerede hastigheder i november. Deres vurdering var, at bilisterne i høj grad overholdt den ny hastighedsbegrænsning. 23

6. Evalueringen 6.1 Hastigheder Da Mørkhøjprojektet var et forsøg med lavere hastighedsbegrænsning, var det selvfølgelig spændende at se, hvorvidt gennemsnitshastighederne var faldet. Der var blevet gennemført førmålinger af hastighederne i maj 1995. Målingerne blev udført på 9 veje i området og de 2 veje der grænser til området, Novembervej og Mørkhøjvej. Samme dag som 40 km/t blev indført som hastighedsbegrænsning i Mørkhøj, blev hastighedsbegrænsningen sat ned fra 60 km/t til 50 km/t på Mørkhøjvej, hvorimod Novembervej har været uændret 50 km/t. Hastighedsnedsættelsen på Mørkhøjvej blev kun markeret ved at skiltene med 60 km/t blev pillet ned. Dette blev lavet i samarbejde med Københavns kommune, da Mørkhøjvej starter i København. Eftermålingerne blev udført umiddelbart efter indvielsen, i oktober og november 1996, ca. et halvt år efter, i maj-juni 1997 og på de mest trafikerede veje i området blev der også udført hastighedsmålinger efter 2 år, i september 1998. Som fremgår af figur 5 er gennemsnitshastighederne faldet med ca. 20-30%, hvis man sammenligner målingerne fra maj 1995 med målingerne fra maj 1997 og september 1998. En mere detalieret tabel kan ses i bil. 1. På flere af vejene var placeringen af målestederne ikke den samme ved førmålingerne som ved eftermålingerne. Førmålingerne på disse veje blev foretaget ud for den gennemgående sti. Denne placering blev valgt, fordi det blev skønnet at bilerne kørte hurtigere her, da dette var langt fra krydsende veje. Eftermålingerne kunne ikke foretages det samme sted, da der var placeret bump ud for stien. De blev derfor foretaget ca. 100-150 meter fra, svarende til en placering midt mellem bump. 25

Fig. 5. Hastighedsmålinger før og efter hastighedsbegrænsningen. Der skal knyttes nogle kommentarer til resultaterne : De veje, hvor gennemsnitshastigheden er faldet mest, er de mest trafikerede veje i området, Rybjerg Allé, Juni Allé og også på Stavnsbjerg Allé. Netop på Stavnsbjerg Allé er den faldet med 32% fra 53 km/t til 36. Dette kommer sig af at der blev etableret fire hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen; to plateauer i kryds, en overkørsel hvor man svinger ind fra Mørkhøjvej og et bump ud for den sti, der går igennem hele området. Et fald i gennemsnitshastigheder på 20% var et af projektmålene. Som det fremgår af tabellen, var hastighederne på de mindst befærdede veje allerede lave før hastighedsbegrænsningen. Dette projektmål må derfor siges være mest relevant for de mest trafikerede veje, hvor hastigheden også var relativt høj. På Juni Allé var gennemsnitshastigheden godt nok faldet, men holdt sig over de tilladte 40 km/t. Dette medførte, at der i sommeren 1997 blev etableret et plateau på vejen ud for stien, som nævnt tidligere. Gennemsnitshastigheden er dog stadigvæk over 40 km/t. 26

Det er interessant at se, at gennemsnitshastigheden på Mørkhøjvej er faldet fra 59 km/t til 52 km/t selv om det eneste tiltag her har været at fjerne skiltene med 60 km/t. I kampagnefolderne blev der skrevet, at politiet ville lave ekstra kontroller i perioden efter hastighedsbegrænsningen, dvs de lokale vidste det godt. På grund af andre, belastende arbejdsopgaver var det dog ikke muligt for politiet at kontrollere hastigheder i området mere end på ni steder á to timer i løbet af kampagnemåneden. 6.2 Uheldsanalyse En egentlig uheldsanalyse bør først udføres, når man har tilgang til 3-5 års politiregistrerede trafikuheld. Derfor er en analyse på dette tidspunkt statistisk usikker. Der er dog foretaget en analyse af de uheld der er sket i 1997 og 1998. Indenfor det område der er omfattet af analysen er der i 1997 sket 7 politiregistrerede uheld. Af disse er der tre med personskade hvoraf to er eneuheld på cykel. Kun et uheld er sket indenfor den hastighedsbegrænsede zone, på Septembervej. De øvrige er sket på Mørkhøjvej og på Novembervej. I 1998 er der sket 5 politiregistrerede uheld. To er personskadeuheld. Tre af uheldene er sket indenfor den hastighedsbegrænsede zone. Der er i 1997 sket i alt ca 100 politiregistrerede uheld på kommuneveje i Gladsaxe. Dette tal har været faldende igennem de sidste 4-5 år, fra ca. 140 uheld i 1994. Derfor kunne man forvente et fald i uheld på ca. 30% også i Mørkhøj. Da antallet af uheld i Mørkhøjområdet før hastighedsbegrænsningen var i gennemsnit 19 per år ville det generelle fald have givet ca. 13 uheld på et år i området. Resultatet med 7 uheld i 1997 og 5 uheld i 1998 må derfor siges at pege i den rigtige retning, selv om det er statistisk usikkert. 6.3 Cykeltællinger Der blev talt cykler i fire kryds, før og efter, i juni 1996 og juni 1997. Vejret var godt begge gange, hvilket har stor indflydelse på antallet af cyklister. Man kan dog ikke se nogen signifikant forskel på de to tællinger. Den forøgelse af de cyklende på 5% som var et projektmål kan derfor ikke konstateres. Dette stemmer overens med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (se i øvr. næste afsnit), hvor meget få svarer at de færdes på en anden måde nu, end de gjorde før hastighedsbegrænsningen blev indført. 27

6.4 Spørgeskema For at danne et indtryk af, hvad beboerne i området egentlig syntes om hastighedsbegrænsningen fik kommunen en konsulent til at lave en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev udsendt til 1124 tilfældigt udtrukne personer over 15 år i området, svarende til hver femte beboer. Undersøgelsen udførtes 1/2 år efter hastighedsbegrænsningen blev etableret. Der kom 610 svar, svarende til 54% af de adspurgte. Dette var et godt resultat, med tanke på at man ikke kunne vinde hverken T-shirts eller vinflasker, da det var anonym besvarelse. Spørgsmålene omhandlede tre tema. Hvad syntes beboerne om: selve trafiksaneringen beslutningsprocessen informationen 6.5 Trafiksaneringen Det vigtigste spørgsmål at få svar på, var uden tvivl hvad beboerne mente om hastighedsbegrænsningen. Svarene fremgår af diagrammet. 80 Hvilken generel hastighedsgrænse, synes du, er den mest passende i Mørkhøjområdet? 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 50 km/t 40 km/t Lavere end 40 km/t Andet Ved ikke Næsten 70% af beboerne syntes at 40 km/t var den mest passende hastighedsgrænse i området. Svarenes fordeling varierede dog afhængig af køn og alder: de unge mænd kunne godt lide at køre stærkt. I tal kan det beskrives med at næsten halvdelen af de 16-25-årige mænd foretrak 50 km/t, hvorimod der kun var 7% af de 26-40-årige kvinder der foretrak 50 km/t. 28

Hastighedsmålingerne havde vist, at hastighederne var faldet på vejene i området, men hvad oplever beboerne? 60 Kører bilisterne i dag langsommere i området end de gjorde inden hastighedsbegrænsningen på 40 km/t blev indført? 50 40 Procent 30 20 10 0 Bilisterne kører langsommere Ikke stor forskel på hastigheden Bilisterne kører hurtigere Ved ikke Af diagrammet fremgår det, at over halvdelen (55%) oplever at bilisterne kører langsommere. Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Føler man sig idag mere tryg end inden trafiksaneringen, når man færdes i området? Fodgængere Cyklister Bilister Mindre tryg Ingen forskel Mere tryg Hvis man kigger på den oplevede tryghed mente størstedelen at der ikke var forskel fra før trafiksaneringen. I grupperne fodgængere og cyklister mente dog henholdsvis 38 og 41% at de følte sig mere trygge nu når de færdedes i området. 29

6.6 Beslutningsprocessen Hvordan oplevede beboerne beslutningsprocessen? Mente de, at kommunen havde givet beboerne muligheder for at komme til orde? Ca. halvdelen har svaret "Ved ikke" da det kan være svært for den enkelte at have overblik over kommunens ageren i projektforløbet. Svaret varierede i øvrigt afhængig af alder og den svarendes holdning til hastighedsbegrænsningen, som der fremgår af diagrammerne. 50 Den andel der synes, at kommunen har givet beboerne i området tilstrækkelige muligheder for at komme til orde i forbindelse med trafiksaneringen? Krydset med: Alder 40 Procent 30 20 10 0 16-25 år 26-40 år 41-60 år Over 60 år Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Har kommunen givet beboerne i området tilstrækkelige muligheder for at komme til orde i forbindelse med trafiksaneringen? Krydset med: Ønsket hastighedsbegrænsning 50 km/t 40 km/t Under 40 km/t Ved ikke Nej Ja 30

6.7 Informationen Foruden beboerindflydelse, har en af hjørnestenene i Mørkhøjprojektet været information til beboerne, først og fremmest via kampagnematerialet. Derfor var det interessant at se, hvad beboerne mente om informationsindsatsen. 80 Hvordan synes man, at kommunens informationsindsats har været i forbindelse med hele projektet? 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 Tilstrækkeligt informeret Indsatsen kunne have været bedre Direkte dårlig indsats Ved ikke Som det kan ses af diagrammet, var en stor andel (74%) af dem der svarede, tilfredse med informationsindsatsen. Men også her varierer svaret med alder: hvor det i de øvrige aldersgrupper var mellem 72% og 78% positive, var der blandt de 16-25-årige kun 57% positive. 31

Hvordan fik du kendskab til de nye trafikregler i området? Folder fra kommunen Annonce/artikel i lokalblade Plakater på lygtepæle Naboer/andre i området Gennem skolen Radio Gladsaxe TV-Lorry Københavns Radio Anden måde Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Procent På spørgsmålet om hvordan man fik kendskab til hastighedsbegrænsningen, viser svarene at det overvejende var gennem kommunal information. I alt har 89% af beboerne set mindst én af de tre informationskilder: folderen, plakaterne eller annoncerne/artiklerne i lokalbladene. Svarene viser, at en målrettet informationsindsats svarer sig. Det er godt at have i erindringen, fordi det kræver en ekstra arbejdsindsats at udforme og koordinere informationen. Det er sandsynligvis også en sammenhæng mellem den kommunale information og beboernes positive reaktioner på projektet. 6.8 Formidling af erfaringer fra projektet Informationsstrømmen i dette projekt har ikke kun været rettet mod beboerne i området, men også udadtil med henblik på at skabe en bredere opmærksomhed omkring forsøget. Kommunen har sendt pressemeddelelser ud, og indvielsen blev omtalt i bl. a. Politiken. Mørkhøj har fået besøg af interesserede grupper fra andre kommuner og fra andre lande, og trafikministeren har også besøgt området. Projektledelsen har også formidlet resultaterne af evalueringen på trafikdagene i Aalborg 1997, og ved seminar om evaluering arrangeret af Vejdirektoratet. Ledelsen planlægger også at skrive artikler til relevante fagblade. 32

7. Konklusion Mørkhøjprojektet er, efter kommunens opfattelse gået rigtig godt. Hastighederne er faldet, uheldstallet er faldet og beboerne er tilfredse med projektet. Men det er vigtigt at huske, at det drejer sig om et forsøg. Det er ikke en traditionel trafiksanering med de antal hastighedsdæmpende foranstaltninger der bør være, men et projekt som bygger på medvirken fra beboerne. Her er et område som Mørkhøj velegnet, med den udprægede lokale trafik. Beboerne er motiverede, fordi de er med til at forbedre deres eget nærmiljø, når de sætter hastigheden ned. Som en fortsættelse af forsøget, har Gladsaxe Kommune, med støtte fra Trafikpulje 1997, gennemført hastighedsbegrænsning til 40 km/t i endnu et område, Maglegårdsområdet. Indvielsen fandt sted 16. september 1998. Projektmålene for Mørkhøjprojektet var, som tidligere omtalt: fald i gennemsnitshastigheder på 20%, fald i antal af tilskadekomne på 30% og 5% flere cyklister. Som det fremgår af den evaluering der er foretaget, er målene vedrørende hastigheder og tilskadekomne opnået, hvorimod vi ikke har kunnet konstatere en stigning i antallet af cyklister. En stigning i antallet af cyklister må nok hellere karakteriseres som en ønsket bieffekt, eftersom virkemidlerne i dette projekt ikke direkte har været valgt med henblik på at få flere til at cykle. En vigtig del af processen i arbejdsgruppen har været forløbet med repræsentanter fra lokalområdet. Det var i arbejdsgruppen den fysiske udformning af projektet blev diskuteret, og arbejdsgruppens notat var et vigtigt dokument i det videre forløb. Resultaterne fra Mørkhøj viser, at det kan lade sig gøre at sætte hastighederne ned med etablering af zoner med hastighedsbegrænsning på 40 km/t, selv om antallet af hastighedsdæmpende foranstaltninger er færre end ved en traditionel trafiksanering. Beboerinddragelse og en høj grad af information har spillet en afgørende rolle i dette projekt. 33

Mørkhøj med det overordnede vejnet. 35

36 Bilag 1