Længe leve mangfoldigheden



Relaterede dokumenter
Længe leve mangfoldigheden

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Rønde skoles special-klasser

Hillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU. (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

STU på Synscenter Refsnæs

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Hele Danmarks. efterskole

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

Selvevaluering 2010/11

Det er det bedste sted ever...

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation januar 2016

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Spjald Skole. SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Ydelseskatalog 2014/15

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Bilag til styrelsesvedtægten

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Lær det er din fremtid

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Velkommen. i Centerklasserne Højvangskolen

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Kildebjerget Tørring. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med botilbud. Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL

SLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?

Elever med handicap på efterskole. Støttemuligheder for elever med fysiske og psykiske handicap på efterskoler

STU på Synscenter Refsnæs

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

Kort projektbeskrivelse:

Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Nytårshilsen fra UU 2014

Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Ansøgning til Egmontfonden

Kvalitet i specialundervisningen

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Eller følge guiden på Charterrejse 5

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

STU på Synscenter Refsnæs

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU Placering i uddannelsesbilledet Målgruppe Uddannelsesbeviset Opbygning Praktikdelen...

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Inklusion på de frie grundskoler

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for STU. Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion Undervisningens forudsætninger...12

STU på Synscenter Refsnæs

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Transkript:

Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden

Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke bevise noget. (citat dreng med Asperger) Ølgod Efterskole har hvert år reserveret 10 pladser til elever med særlige behov. Det er især unge med ADHD, Asberger og Autisme skolen har specialiseret sig i, herudover optager skolen et begrænset antal elever med boglige eller sociale behov. For at kunne tilbyde denne gruppe af unge et skoleår på lige fod med alle andre unge, har personalet været og er til stadighed under uddannelse. I skoleårene 2013-15 deltog skolen i et Ph.d. projekt, der skulle klarlægge hvordan de unge udviklede sig i løbet af skoleåret og hvilket udbytte de tog med herfra. Målgruppe: Elever med behov for specialundervisning foretaget i mindre eller større grupper. Skolen har en specialklasse, hvor der undervises i de boglige fag.(inklusion og 25.2) Unge med ADHD, Asperger og Autisme(Inklusion og 25.2) Denne gruppe af unge kan være tilknyttet specialklassen eller være enkelt integreret. Elever med sociale og/eller personlige problematikker, herunder unge fra misbrugshjem, socialt isolerede unge.(inklusion) Ølgod Efterskole er en almen efterskole, der vægter fællesskabet og den demokratiske dannelse. Skolen har valgt, at være med til at løfte den inklusionsopgave der pt. er megen fokus på. Derfor har skolen specialiseret sig i netop ovennævnte målgrupper gennem en stadig uddannelse af personalet og tilrettelæggelse af et undervisnings- og indkvarteringsmiljø, der tager højde for de særlige udfordringer unge med særlige behov har når de integreres i et efterskoleår.

Kompetencer er et spørgsmål om hvad man måles på! Hvordan optages man som elev: Eleven/forældre kontakter skolen, hvor der efter først til mølle princippet tildeles 25.2 pladser. Elevens optagelse er betinget af at skolen mener den vil kunne give et kvalificeret tilbud til eleven. Visitation internt på efterskolen hvor elevens særlige udfordringer vurderes, herefter sker den endelige optagelse. (Unge med boglige/sociale udfordringer noteret under indmeldelsessamtalen) Der udarbejdes samarbejdsaftale mellem skole, forældre evt. kommune, PPR m.v. Der ind- hentes oplysninger vedr. elevens særlige behov, herunder PPR samt skole udtalelser. Der udarbejdes individuelle mål-, elev- og handlingsplaner. På baggrund af disse indhentes der evt. faglige og/eller personlige støttetimer. Ligeledes aftales indkvarteringsformen her.

Kontakt personale tilknyttet A-teamet: Afdelingsleder Sinne Marker, sinne@oelgodefterskole.dk Pædagog Søren I. Jahnsen, søren@oelgodefterskole Ølgod Efterskole Efterskolevej 8 6870 Ølgod Tlf. 7524 4522 info@oelgodefterskole.dk Www.oelgodefterskole.dk

Det siger loven: Inklusion er en del af at stå mål med : Efterskolelovens 3 fastslår, at en efterskole kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I loven tilføjes nu, som 3a, at en efterskole skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved undervisningsdifferentiering og/eller holddannelse. Med andre ord: Efterskoler skal tilbyde inklusion til elever med behov derfor. Det gør Ølgod Efterskole : Inkluderer elever gennem accept af forskellighed. Vi opfatter de unge med særlige udfordringer som ganske almindelige unge, med behov for støtte i undervisningen og/eller i fritidsdelen. De særlige forhold der gør sig gældende for den enkelte unge, indgår som en naturlig del af skoleåret, ved tildeling af individuel støtte. Erfaringerne siger, at gives den rigtige støtte, oplever eleverne at de personligt og fagligt vokser og dermed oplever, at de gøres parate til overgangen til ungdomsuddannelserne. Vi tror på, at inklusion skal ske med udgangspunkt i elevens ressourcer og styrker, således at den enkelte bliver klar over egne kompetencer og formåen.

Hvordan financiers de særlige støtteforanstaltninger? Som elev på en efterskole, er der ALTID en deltagerbetaling, der tager udgangspunkt i familiens indtægt, denne er lovbunden og er almindeligvis finansieret af familien selv. Derudover kommer betalingen af de særlige støttetimer der finansieres gennem: Unge med behov for mindre end 9 timers faglig støtte er dækket via efterskolernes inklusionstilskud. Unge under 25.2 (unge med behov for faglig og social støtte i mere end 10 t. om ugen) her søges der specielt hos SP-SU styrelsen på baggrund af en indstilling fra PPR. Eneværelse financierens af kommune eller forældre. (Kan kun imødekommes hvis der er særlige forhold omkring eleven).

Kort historisk rids: Efter gentagne henvendelser vedr. optagelse af normalt begavede unge, med behov for særlig støtte, valgte Ølgod Efterskole at starte et forsøgsprojekt med midler fra Efterskoleforeningen sommeren 2010. Denne gruppe havde efterskolen indtil da ikke sat navn på. Baggrunden for projektet var en oplevelse af, at en gruppe elever, der blev optaget på almindelige vilkår, hurtigt faldt igennem de krav og regler der er på en efterskole, eller selv valgte at stoppe et forløb hos os. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at det netop ofte drejede sig om elever, der inden skolestart havde modtaget massiv boglig eller social støtte. Projektet blev tilrettelagt som et tilbud til 6 ADHD /ADD elever, der alle gennemførte skoleåret 2010-11, med individuelt tilrettelagt støtte. Erfaringerne i løbet af skoleåret var, at der skulle oparbejdes et tæt samarbejde med elevens hjemkommune, PPR og forældre for at skoleåret kunne gennemføres med et givtigt udgangspunkt for elevens videre færd ind i ungdomsuddannelserne. Sommeren 2011 blev projektet gjort permanent, med et mål om 8 pladser reserveret unge med særlige behov. Vi blev her opmærksomme på en gruppe unge med Asperger - og Autismediagnoser der ønskede et efterskoleophold, hvorfor vi indrettede skolens indkvartering efter denne gruppes behov. Sommeren 2012 blev der optaget 10 unge med særlige behov. Skolen har i 2012 ansat særligt pædagogisk personale, der fungerer i fritidsdelen. Ligeledes blev der ansat en ungecoach i efteråret 2013, for at modvirke det frafald der skete blandt gruppen af inklusionsunge i skoleåret 2012-13. Et efterskoleår udvikler på mange måder, men skal der sættes en fællesnævner op for netop denne gruppe af unge, må det være, at de alle får tændt et nyt HÅB om, at de også bliver aktive samfundsborgere, hvor de på lige fod med alle andre kan bidrage med det de kan.

Herunder findes de muligheder der på nuværende tidspunkt har været tilrettelagt for gruppen af unge med særlige behov: Special undervisning enkelt integreret: Støtte i klassen Dobbeltlærerfunktion: Der tages udgangspunkt i elevgruppens faglige formåen, hvorefter klasserne opdeles fra gang til gang Anden støtte i undervisningen: Lektiecafe 2 sprogs dansk/matematik Special klasse: Der undervises på små hold Støtte i fritidsdelen: Støtte til personlig hygiejne m.v.: Pædagoger er tilknyttet eleverne i fritidsdelen kommunalt finansieret. Sker gennem det pædagogiske arbejde Ekstraordinær vejledning rettet mod ungdomsuddannelserne STU og EGU: Mentor: Særlig tilrettelagt vejledning sker af vejledere, der er uddannet hertil Der tilknyttes en voksen som fungerer som mentor Praktik, brobygning: Afklaring af elevens behov for hjælpemidler i forhold til ungdomsuddannelse: Planlægges i samarbejde med externe samarbejdsparter Sker med læsekonsulent m.v.