Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Ansøgning til Egmontfonden

Transkript

1 Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler Ansøgning til Egmontfonden Formål At skabe mønsterbrud for udsatte og kriminalitetstruede unge via efterskoleophold, særlig indsats og opfølgning. At styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem kommunale instanser og efterskoler, som private institutioner, omkring arbejdet med udsatte unge. At skabe afsæt for en bedre praksis i samarbejdet omkring udsatte unge mellem efterskoler og kommuner i Danmark. Baggrund Ved mønsterbrud forstår vi:..mennesker, der har brudt en social arv, der økonomisk/socialt er præget af faktorer som dårlig økonomi, ringe boligforhold, stofmisbrug, arbejdsløshed og mangel på uddannelse, og som personligt/psykologisk er karakteriseret af faktorer som klientgørelse, passivitet, støttebehov, lavt selvværd og offerrolle. Bruddet er sket i retning mod en tilværelse, der økonomisk/socialt er karakteriseret af arbejde, uddannelse, forbedret økonomi, stofuafhængighed og personligt/psykologisk af det at være aktør i sin tilværelse, af mestring, subjektivitet og selvbestemmelse. ( Den sociale arv og mønsterbrydere, DPU, 1999.) Udsatte og kriminalitetstruede unge har behov for nye netværk Af nyere socialvidenskabelig forskning fremgår det, at menneskers sociale og kulturelle kapital er af stor betydning for deres position i samfundet. Det betyder at faktorer som sprog, normer, vaner, kulturel og hjemlig baggrund samt socialt netværk i høj grad påvirker menneskers muligheder for job og uddannelse. I Danmark har udsatte og kriminalitetstruede unge i en årrække været i fokus i såvel forskning og indsatser. Gruppen afgrænses og defineres med en vis variation. Men f.eks. alene i 2007 var over udsatte unge ifølge Danmarks Statistik anbragte udenfor hjemmet. Alene i Brønshøj- Husum -Vanløse vurderer man i 2010, at godt 300 unge falder under betegnelsen udsatte unge. I Børnefamilieenheden Brønshøj- Husum -Vanløse (BFE) vurderer man, at en stor del af disse unge er under negativ indflydelse af deres sociale netværk i forhold til sociale relationer og skolegang. Samtidig vurderer man, at det rette ungemiljø, det rette match af skole og en individuelt tilrettelagt voksenstøtte kan motivere flere af de unge til at bryde de negative mønstre. Derfor ønsker man i BFE at

2 give udvalgte unge mulighed for at indgå i nye ungemiljøer med særlige voksenstøtte via efterskoleophold. I BFE enheden har man erfaring med at yde økonomisk støtte til udsatte unge på efterskole. Ofte ender disse foranstaltninger dog desværre i frafald af de unge. Man vurderer her, at årsagerne skal findes i dels manglende visitation og dårligt match af den unge og skolen, dels i utilstrækkelig støtte til den unge under efterskoleopholdet pga. at denne indgår på lige vilkår med andre elever dvs. uden midler til mentor eller lignende, manglende støtte fra forældre og endelig begrundes frafaldet i et manglende samarbejde mellem kommune og efterskole. Nærværende projekt ønsker netop at udvikle indsatser og nye samarbejdsformer på disse felter. Efterskoleophold kan skabe mønsterbrud Efterskolerne har mulighed for delvist at sætte unges familiemæssige, sociale og kulturelle kapital ud af spillet i det år, de er på efterskole. Om end forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, opvæksten og grundskoleforløbet klart spiller en rolle, bliver der tale om et år under nye betingelser. I Efterskolen fremstår hverdagen, værdierne, undervisningen, samværet og fritiden for alle elever på nye måder. For elever, der kommer med baggrunde præget af en svag social eller kulturel kapital er omvæltningen markant. Efterskolen repræsenterer nye værdier, nye mål, anderledes relationer til voksne og, frem for alt, et uddannelsesmotiverende miljø. Efterskolelærerne har med deres uddannelse og erfaringer mulighed for at støtte op om unge med svage sociale og kulturelle forudsætninger. Efterskolerne har rammerne - en struktureret hverdag, arbejdsro til lektier, sunde måltider etc. - og faciliteterne - bøger, computere, lektiehjælp etc. Efterskolernes dagligdag bygger i høj grad på at de unge lærer at påtage sig ansvar for sig selv og for dele af fællesskabet, hvilket bidrager til øget selvværd og selvtillid. Efterskolelærerne har opmærksomhed på, hvad den unge, selv kan magte og hvor der er behov for støtte i forhold til at mestre såvel kravene til uddannelse som det personlige og sociale livs kompleksitet. Socialt set får de unge på efterskolen et stærkt netværk i en større gruppe af uddannelsesmotiverede unge, et netværk, der kan mobiliseres mange gange til forskellige formål senere i livet. Der er gode betingelser på efterskolerne og et særligt rum til at skabe mønsterbrud blandt de unge. Samtidig er dette rum ikke udnyttet tilstrækkeligt i dag. Når vi lytter til forskningen på feltet indenfor mønsterbrud, er det tydeligt, at der er behov for opkvalificering af efterskolernes medarbejdere, hvis vi skal støtte tilstrækkeligt op om de udsatte unge. Der er som oftest behov for en ekstra indsats, for at denne gruppe kan opnå det nødvendige udbytte af efterskoleopholdet og undgå at falde fra. Der kan være behov for ekstra indsats i form af en social støtte person - en mentorordning, og/eller for en særlig tilrettelagt faglig indsats og der er brug for et tæt samarbejde mellem de afgivende institutioner/instanser og efterskolen, så der skabes en god overgang til og fra efterskolen. Det foreliggende projekt har netop til formål at afprøve og udvikle dette arbejde.

3 Præsentation af ansøgeren Efterskoleforeningen er en af de folkeoplysende organisationer organiseret under Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Efterskoleforeningen er desuden en interesseorganisation for de 263 efterskoler i Danmark. Foreningen består af folkevalgte, af ansatte samt af frivillige. På det pædagogiske område igangsætter og støtter foreningen op om en lang række pædagogiske udviklingsprojekter indenfor diverse område som f.eks. integration, sundhed, uddannelsesparathed etc. I de forgående 8 år har foreningen og skolerne med succes særligt udviklet arbejdet omkring tosprogede unge herunder grønlandske unge. Indsatser består både af sociale indsatser som mentorordninger på skolerne samt faglig indsats i form af særlig danskundervisning. Børnefamilieenheden har en særlig viden om netop udsatte unge og deres familier. Enheden har erfaring med at arbejde med denne gruppe samt et indgående kendskab til de problemstillinger de udsatte unge kan være prægede af samt de ressourcer som målgruppen rummer. Enheden råder over en række arbejdsmetoder som specifikt retter sig mod arbejdet med udsatte unge og deres familier. Der er fra Enhedens side udført en 50 undersøgelse om de unges sociale forhold samt en handleplan for deres sociale og uddannelsesmæssige udvikling. Enheden har erfaring med koordinering af tværfagligt samarbejde samt netværksmøder med professionelle såvel som familier. PPR Brønshøj har erfaring med at teste børn og unge med diverse faglige, personlige og sociale vanskeligheder. Vanskeligheder der ofte er til hinder for de enkelte for at gennemføre en almindelig skolegang. PPR udarbejder desuden anbefalinger til indsatser i den pædagogiske praksis omkring børn og unge. Målgruppe udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen år. Målgruppen vil bestå af unge fra Børnefamilieenhedens lokalområde Brønshøj, Husum og Vanløse. Det er unge som er motiverede for efterskoleophold og som vurderes at have ressourcer, personligt, fagligt og socialt til, med den fornødne voksenstøtte, at kunne gennemføre og profitere af et forløb på en efterskole. For at blive visiteret til projektet kræves det, at den unge har en sag i BFE, hvilket betyder, at de unge er socialt udsatte og/eller kriminalitetstruede. De unge indstilles af BFE til deltagelse i projektet. Et visitationsudvalg bestående af repræsentanter fra BFE, Efterskoleforeningen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) fra Brønshøj samt en tværfaglig koordinator vurderer indstillingerne. Herefter sendes de udvalgte unges profiler i høring hos de deltagende efterskoler og et individuelt match mellem efterskolen og den unge følger.

4 Projektets indhold Tidsplan og fremgangsmåde I forårssemestret 2011 udvikles projektet og der foretages en række forberedende aktiviteter, der skal optimere betingelserne for projektets gennemførsel og de unges fastholdelse på efterskolerne. I denne periode etableres et visitationsudvalg og en følgegruppen (se nærmere beskrivelse under Organisering og samarbejdsparter ). Derudover forberedes de deltagende unge, deres forældre samt efterskolerne på den indsats, der skal foregå over de kommende to skoleår. Deltagende unge og skoler Pr. 1. maj er de deltagende unge udvalgt. Hvis der er mulighed for fleksibilitet hos alle parter kan der efterfølgende ske optag af flere. BFE og PPR indstiller de unge Der underskrives en samtykkeerklæring med de unge og forældre/værge og ønske om deltagelse i projektet og indstilling til PPR Sag oprettes i PPR og de unge testes henholdsvis på deres kognitive funktioner og sociale kompetencer. PPR vedlægger anbefalinger til pædagogisk indsats. Relevante dokumenter/profiler (fx 50 undersøgelse, udtalelse fra sagsbehandler, PPR tests o.l.) sendes til visitationsudvalget Efterskoleforeningen udvælger i dialog med efterskolerne de modtagende efterskoler. Efterskolerne udarbejder selv motivering for deltagelse i projektet med inddragelse af hvilke kvalifikationer, de har for at deltage i indsatsen. Blandt de deltagende skoler søges en variation ift. Geografi, værdigrundlag, profil, størrelse og erfaring med målgruppen Visitation 3 skoler indkredses af visitationsudvalget som tilbud til prioritering for den enkelte unge. Efterfølgende høres efterskolerne om de kan modtage den pågældende. Visitationsudvalget, som består af repræsentanter fra BFE, Efterskoleforeningen, PPR og den tværfaglige koordinator, indkaldes og vurderer skoler og elever. Visitationsudvalget godkender de unge til deltagelse i projektet og foreslår mulige skoler for den enkelte elev. Såfremt den unge afvises udarbejdes en skriftlig begrundelse. Den tværfaglige koordinator kontakter sagsbehandler for den enkelte unge med forslag til skoler, vejleder om efterskoler og melder den unges prioritering af skole tilbage til visitationsudvalg Visitationsudvalget via Efterskoleforeningen - kontakter de ønskede efterskoler Efterskolerne melder tilbage om mulig optagelse af de enkelte unge BFE forbereder de unge og deres forældre via personlig vejledning, tilbud om deltagelse i forældrenetværk samt via besøg på efterskoler. BFE udarbejder i samarbejde med de unge individuelle handleplaner med formulerede individuelle målsætninger for efterskoleforløbene, der relaterer sig til

5 de overordnede mål for projektet. Handleplanerne sættes i relation til den enkelte unges uddannelsesplan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Optagelse på efterskolen De unge, forældre og evt. tværfaglig koordinator besøger efterskolen og opgaver i forbindelse med opholdet aftales BFE og PPR overdrager oplysninger til efterskolen med anbefalinger til pædagogiske og sociale indsatser overfor den enkelte unge Den unge tilknyttes en mentor og/eller kontaktlærer, som har særlig fokus på dem under opholdet Tværfaglig koordinator, forstander og kontaktlærer mødes og aftaler handleplan for den enkelte unge Skoleåret 2011/2012 De deltagende unge indgår i efterskoleforløb på de efterskoler, de er matchet med. En mentor og/eller den unges kontaktlærer følger op på den unge 1-2 timer om ugen - og har opmærksomhed på weekender, ferier og anden ustruktureret tid for den unge Den tværfaglige koordinator besøger hver af de unge på efterskolen 1-2 gange i løbet af opholdet. Under besøget afholdes en opfølgende samtale med mentor og/eller kontaktlærer, evt. faglærer og evt. forstander. Evt. særlig fag- eller specialundervisning tilbydes med udgangspunkt i PPR s vurdering Faglærere og mentor for den enkelte unge tilbydes supervision hos PPR gange i løbet af året Tværfaglig koordinator har mulighed for at søge rådgivning hos PPR vedrørende de opfølgende samtaler med de unge Den etablerede følgegruppe mødes 3-4 gange for løbende kvalificering og justering af projektet. Den tværfaglige koordinator opsøger løbende de enkelte aktører i projektet og sikrer hermed sammenhængen og dialogen. Koordinatorer opsøger personligt de unge, forældrene og efterskolerne for at sikre fastholdelse og justeringer af indsats. Opkvalificering af efterskolemedarbejdere Efterskolerne har mange års erfaring fra arbejdet med unge i undervisning og samvær. Skolerne har i varierende grad erfaring med arbejdet med målgruppen. Målgruppen for dette projekt er karakteriseret ved et relativt højt frafald fra efterskolerne. Det skønnes

6 derfor at der er behov for opkvalificering af efterskolemedarbejdere på de deltagende efterskoler i forhold til det pædagogiske arbejde, den faglige undervisning samt fastholdelse af de deltagende unge. Opkvalificeringen vil primært bestå af to dele: 1) En forberedelsesdag med deltagelse af forstandere, efterskolelærere og andre aktører i projektet i juni ) Et todages internatkursus primært for efterskolelærere i september Indholdet på kurserne vil, kort skitseret, primært berøre følgende: 1) 2) Projektet forløb, roller og ansvarsfordeling mellem skole, BFE, Efterskoleforeningen, PPR, tværfaglig koordinator, visitationsudvalg etc. Arbejdet med metoden Signs of Safety SOS Instruktion i mentorrollen Relationsarbejde med unge på efterskoler Supervision indhold i PPR s tilbud til efterskolelærerne Hvordan arbejder man med skolesprog, fagsprog, kropssprog, kodeskift etc. i arbejdet med udsatte unge? Vejledningen hvilke formål og succeskriterier kan opstilles for de enkelte unge? Efter opholdet hvad skal der ske med de deltagende unge? Hvad går opfølgningen ud på? Skoleåret 2012/2013 Opfølgning og følgegruppe Et opfølgningsforløb etableres for den enkelte unge. Opfølgningen kan til dels bestå i tildeling af en mentor. Mentoren kan være en efterskolemedarbejder, kontaktlærer e.l. som den unge har skabt særlige gode relationer til under efterskoleopholdet. Opfølgningen består desuden af den tværfaglige koordinator og andre relevante aktører fra f.eks. ungdomsuddannelse, arbejdsplads, fra SSP, UU eller andet. Opfølgningen skal støtte op om at en eventuel positiv personlig, social og faglig udvikling fortsætter for den enkelte unge. Følgegruppen mødes 1-2 gange for fortsat løbende kvalificering og endelige justeringer af projektet. Gruppen vil desuden formulere udbud til ekstern evaluering. Formidlingsaktiviteter Projektet vil løbende blive formidlet i bladet Efterskolen, der udkommer til alle efterskoler i Danmark, på Efterskoleforeningens hjemmeside ( ) i Efterskoleforeningens sekretariat, i Børnefamilieenheden og i PPR Brønshøj.

7 En evalueringsrapport (Se Evaluering og Dokumentation) vil udkomme i foråret Der vil være tale om en ca. 30 siders rapport med konkrete anbefalinger til brug for forankringen af indsatsen samt for andre aktører indenfor området omkring udsatte og kriminalitetstruede unge. Endelig vil resultaterne af projektet og evalueringen blive formidlet via en offentlig konference i slutningen af projektperioden. Konkret indbydes alle efterskoler, beslutningstagere og praktikere indenfor området omkring udsatte og kriminalitetstruede unge. Organisering og samarbejdspartnere Kompetencer og opgavefordeling Projektet er et samarbejdsprojekt primært mellem Børnefamilieenheden og Efterskoleforeningen. Det overordnede ansvar i projektet lægger fordelt mellem Efterskoleforeningen og BFE. Begge har en koordinerende rolle i hver sit bagland hhv. i forhold til efterskolerne og i forhold til de unge og deres forældre. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Brønshøj er tilknyttet projektet som samarbejdspartner og en del af projektgruppen. Koordinatorer af projektet er hhv. sagsbehandler og projektkoordinator Claus Emmanuelsen og sagsbehandler Maria Knudstrup Trolle i BFE samt pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforeningen. PPR Brønshøjs rolle i projektet vil være at teste de deltagende unge før visitationen til den enkelte efterskole samt at tilbyde supervision til efterskolemedarbejdere. I projektet indgår desuden en projektgruppe, der står for udviklingen af projektet og for at sikre dets praktiske gennemførsel. Projektgruppen består af repræsentanter fra BFE, fra Efterskoleforeningen samt fra PPR i Brønshøj. BFE og Efterskoleforeningen etablerer en følgegruppe for projektet. I Følgegruppen vil indgå repræsentanter for Efterskoleforeningen, BFE, PPR Brønshøj, en tværfaglig koordinator, 1-2 repræsentanter fra efterskolerne samt andre relevante aktører f.eks. fra UU og SSP (Skole Hjem Politisamarbejdet) i Brønshøj. BFE og Efterskoleforeningen etablerer ligeledes et visitationsudvalg, som vil bestå af repræsentanter for Efterskoleforeningen, BFE, PPR Brønshøj samt en tværfaglig koordinator. Udvalget skal være med til at sikre det bedste match af den enkelte efterskole og den enkelte unge. En tværfaglig koordinator ansættes til at sikre sammenhængen i projektet samt til at støtte op om fastholdelsen af de unge på efterskolerne. Denne tilknyttes i praksis BFE lokalt med en arbejdstid på 5-7 timer om ugen. Jævnfør erfaringerne fra ungdomssanktionen med tilknytning af en koordinator for at sikre sammenhæng i forløbet. (Håndbog om ungdomssanktionen. Servicestyrelsen.)

8 Den tværfaglige koordinators opgaver vil være at Agere bindeled mellem sagsbehandler, efterskole, forældre og den unge Skabe kontakt til og besøge de deltagende unge på efterskolen som udgangspunkt ca. 1. gang hver 3. måned Tage kontakt til de unges forældre Facilitere et forældrenetværk bestående af forældre til de deltagende unge Medvirke til, at den unge og familien bliver inddraget i efterskoleforløbet Overveje planer for den unge i weekender og ferier Planlægge, afvikle og lede netværksmøder med efterskole, ung og forældre selve netværket omkring den unge. Typisk 1-2 møder i løbet af hele forløbet Besøge efterskolen sammen med den unge og evt. dennes forældre, før opholdet Skrive referat fra netværksmøder Følge op på aftaler fra netværksmøder Tage kontakt til andre relevante aktører herunder kontaktlærer på efterskolen. Deltage i visitationsudvalg Deltage i afklaring af hvad der skal ske efter efterskoleophold med inddragelse af sagsbehandler, kontaktlærer og UU- vejledning. Deltage i planlægning og afholdelse af et forberedende forløb for de unge og forældre op til efterskoleopholdet Projektets konkrete mål og succeskriterier At udsatte og kriminalitetstruede unge får mulighed for at indgå i et nyt ungemiljø via efterskoleophold. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2011/2012. At størstedelen af de deltagende unge via efterskoleopholdet danner positive relationer til såvel voksne som til andre unge og herigennem skaber nye ressourcestærke sociale netværk. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2011/2012. At størstedelen af de deltagende unge deltager aktivt i efterskolelivet i den faglige undervisning, de daglige pligter og i det sociale fællesskab med skolens øvrige elever. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2011/2012. At størstedelen af de deltagende unge bryder med egne negative sociale mønstre, der vanskeliggør deres personlige og faglige udvikling og hindrer dem i at gennemføre skole og ungdomsuddannelse. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2012/2013. At undersøge og dokumentere mulighederne for at skabe mønsterbrud for udsatte og kriminalitetstruede unge via efterskoleforløb med særlig voksenstøtte. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2012/2013. At størstedelen af de deltagende unge efter efterskoleopholdet opretholder en positiv personlig, faglig og social udvikling via uddannelse eller beskæftigelse samt fortsat

9 tilknytning til ressourcestærke sociale netværk. Målet skal være nået ved udgangen af skoleåret 2012/2013. At flere af de deltagende unge agerer ambassadører i lokalområdet Brønshøj-Husum- Vanløse for det sociale, faglige og personlige udbytte af efterskoleophold. At størstedelen af forældrene til de deltagende unge er bevidstgjorte om deres rolle og ansvar med henblik på at støtte op om de unges skole- og uddannelsesforløb. At styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem kommunale instanser og efterskoler, som private institutioner, omkring arbejdet med udsatte unge. Projektets langsigtede effekt For de deltagende unge er målet på lang sigt, at de finder sig styrkede til at tage deres fremtid i egen hånd, til at foretage valg og prioriteringer, der gør, at de opnår at realisere deres potentialer i uddannelse og beskæftigelse. Vi ønsker med erfaringerne fra dette projekt, at skabe bevidsthed om efterskoleformens potentiale for at danne rammer mønsterbrud for udsatte unge. Dertil ønsker vi at formulere en best practice i samarbejdet mellem kommuner og efterskoler omkring udsatte unge, som kan udbredes landet over. Evaluering, løbende opfølgning og dokumentation Følgegruppen, som beskrevet under Organisering, vil løbende observere og formulere en kontinuerlig kvalificering og udvikling af projektet og dets dele. Følgegruppens anbefalinger skal danne udgangspunkt for løbende justeringer i projektet. Mod slutningen af projektperioden, forår 2013, lægges en evaluering i udbud til ekstern evaluator. Evalueringen skal inddrage både kvalitative og kvantitative metoder og tage udgangspunkt i relevant forskning og undersøgelser på området. Evalueringen skal vurdere projektets resultater i henhold til de formulerede mål. Ekstern evaluator udvælges af følgegruppen på baggrund af indhentede tilbud. Tilbud søges indhentet fra eksempelvis Kriminologisk Institut, Center for Ungdomsforskning eller andre med kompetencer på området omkring udsatte og kriminalitetstruede unge. Forankring af projektresultaterne På de involverede efterskoler vil der ske en direkte opkvalificering af medarbejdere gennem deltagelse i kursus og forberedelsesdag i forbindelse med dette projekt. Medarbejderne får løbende mulighed for at udvikle metoder i det daglige arbejde med de

10 unge og igennem den løbende kontakt med den tværfaglige koordinator samt igennem supervision af PPR. Dette vil betyde en større kompetence på de pågældende skoler til at arbejde med udsatte unge fremover. Dertil kommer resultaterne fra evalueringen, de gode råd og best practice som udspringer heraf. Efterskoleforeningen vil efterfølgende formidle råd og vejledning på området ud igennem den daglige pædagogiske konsulentbetjening af efterskolerne i Danmark. Igennem de forskellige formidlingsaktiviteter vil en lang række kommuner og andre aktører på området desuden få ny viden og inspiration til arbejdet med udsatte unge. Dette forventer vi, vil resultere i en øget bevidsthed om, hvilke betingelser og ressourcer, der skal til for at skabe mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Dermed har kommuner og efterskoler et bedre afsæt for forventningsafstemning og prisfastsætning i forbindelse med samarbejde omkring udsatte unges ophold på efterskoler. Tidsplan Se under Projektets indhold Økonomi Efterskoleforeningen, BFE og PPR erlægger en betragtelig medfinansiering af projektet. Efterskoleforeningen afholder udgifter til: Konsulenttimer til udvikling af projekt, koordinering, indgåelse i projektgruppe, følgegruppe og visitationsudvalg Konsulenttimer til udvikling af forberedelsesdag og internatkursus BFE afholder udgifter til: Konsulenttimer til udvikling af projekt, koordinering, indgåelse i projektgruppe, følgegruppe og visitationsudvalg Konsulenttimer til udvikling af forberedelsesdag og internatkursus Efterskoleopholdet herunder udlandsrejser. Yderligere udgifter dækkes efter gældende regler på området. Timer til mentor og/eller kontaktlærer til opfølgning på den enkelte unge på efterskolen PPR Brønshøj afholder udgifter til Udvikling af projekt, deltagelse i projektgruppe og visitationsudvalg I alt en egenfinansiering på kr. (Se vedlagte budget)

11 Vi søger om midler til: Aflønning af tværfaglig koordinator Timer til testning af de unge Timer til supervision Mødeafholdelse i følgegruppen med eksterne ressourcepersoner Forberedelsesdag forår 2011 Internatkursus efterår 2011 Koordinering og opfølgning fra Efterskoleforeningen Etablering af opfølgning for de unge Ekstern evaluering Konference til formidling af resultater I alt et beløb på kr. (Se vedlagte budget) Resume Efterskoleophold kan danne rammer for mønsterbrud blandt udsatte unge i Danmark. Det er kendt stof blandt efterskolefolk og i kommuner og det er påvist i en undersøgelse af Capacent Epinion i 2008, at efterskolerne kan bryde med negativ social arv. Desværre er der dog en del udsatte unge, der falder fra efterskoleophold. Både i Efterskoleforeningen og i Børnefamilieenheden i Brønshøj vurderer vi, at der er en række årsager til at udsatte unge falder fra efterskoler. Årsagerne er af såvel individuel, social, organisatorisk samt faglig karakter. Det er årsager, som vi med en ekstra indsats og med udvikling af nye former for samarbejde mellem efterskolerne og kommunerne kan komme til livs. Det er det vi ønsker at arbejde for i nærværende projekt Mønsterbrud blandt udsatte unge på efterskoler. Vi forventer med projektet At danne rammer for og støtte op om mønsterbrud for en række udsatte unge igennem efterskoleophold, særlig indsats og opfølgning At opkvalificere efterskolerne til arbejdet med udsatte unge samt At styrke og kvalificere samarbejdet mellem kommunale instanser og efterskolerne generelt Kontaktperson Maren Ottar Hessner, Pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H., 1463 København K. Mail: moh@efterskoleforeningen.dk Tlf