K e n d e l s e : Ved skrivelse af 20. september 2008 har Skat klaget over henholdsvis statsautoriseret revisor A og revisionsvirksomheden B I/S.

Den 3. januar 2010 blev i sag nr. 72/2008-S Skat mod Statsautoriseret revisor A samt B I/S CVR nr. xx xx xx xx afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 20. september 2008 har Skat klaget over henholdsvis statsautoriseret revisor A og revisionsvirksomheden B I/S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at A har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. januar 1999. For den indklagede revisors vedkommende er der klaget over, at han havde meddelt blank revisionspåtegning på årsrapporten for et anpartsselskab, selv om han burde have taget forbehold og meddelt supplerende oplysninger. For den indklagede revisionsvirksomheds vedkommende er der klaget over, at den ikke havde etableret et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem. Sagsfremstilling: 1

Alene med bistand fra et bogføringsbureau udarbejdede og indgav C ApS, hvis aktiviteter består i udvikling og produktion af film, sin selvangivelse for indkomståret 2006 (svarende til regnskabsåret 2006). Heri foretog selskabet - afskrivning med 78.102 kr. på 75 % af en ejerlejlighed tilhørende selskabet - fradrag for andre eksterne (drifts)omkostninger med 243.744 kr. Den indklagede revisionsvirksomhed var i oktober 2005 blevet valgt som revisor for selskabet, og den 28. februar 2007 meddelte den indklagede revisor blank revisionspåtegning på selskabets årsrapport for regnskabsåret 2006, der var selskabets 3. regnskabsår. Heri var der foretaget tilsvarende afskrivninger og fradrag. Som led i det løbende ligningsarbejde foretog Skat gennemgang af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2006. Dette førte til ændring af skatteansættelsen på følgende punkter - afskrivningen blev ikke godkendt, da ejerlejligheden udelukkende fandtes benyttet til boligformål - et beløb på 97.882 kr. blev ikke godkendt som driftsomkostninger - et beløb på 133.264 kr. vedrørende bil og repræsentation blev ikke godkendt som driftsudgifter, men anset som maskeret udlodning Endvidere førte ligningen til - regulering af momstilsvaret med 18.085 kr. som følge af en ikke betalt momsgæld for tidligere perioder Som følge af disse ændringer indklagede Skat dels revisionsvirksomheden, dels revisor i anledning af revisionspåtegningen på årsrapporten. Sagens nærmere omstændigheder er i øvrigt følgende: Selskabet ejes af direktøren som eneanpartshaver og er hjemmehørende på en adresse på [vej] i en ejerlejlighed, der også tjener som bolig for direktøren. Ifølge årsrapporten for 2006 androg årets nettoomsætning 250.000 kr. Efter fradrag for produktionsomkostninger på 33.510 kr., for andre 2

eksterne omkostninger med 243.744 kr., for personaleomkostninger med 3.128 kr. og for afskrivninger med 57.112 kr., blev årets resultat negativt og opgjort til et underskud på 142.339 kr.. Posten Anden gæld blev opgjort til 266.964 kr. Aktiverne blev opgjort til 4.510.226 kr. og egenkapitalen til 352.173 kr. Denne årsrapport forsynede den indklagede revisor den 28. februar 2007 med en blank revisionspåtegning, idet der samtidig blev givet supplerende oplysning om et ulovligt anpartshaverlån. I det tilhørende revisionsprotokollat anførte revisor bl.a.: 3.1. Assistance og rådgivning Vi har ikke assisteret ved opstilling af årsrapporten samt ved udarbejdelse af specifikationer til årsrapporten og selvangivelsen. For nævnet har revisoren endvidere fremlagt sin revisionsplan og sit afsluttende notat om den udførte revision af årsrapporten. I notatet anførtes bl.a.: Skat - Gennemgået det af Co + Finance udarbejdede udkast til bilag til selvangivelse - Afstemt resultat før skat og regnskabsmæssige afskrivninger til regnskab - Overordnet gennemgået beregning af skat og efterregnet skattemæssige afskrivninger - Vurderet skatteaktiv Bemærkninger Efter at have gennemgået selskabets moms er vi blevet opmærksomme på, at der eksisterer en gammel momsdifference på 76 tkr. (NN), Co + Finance er ikke helt klar over hvad den vedrører, men vil afregne den og undersøge forholdet efterfølgende. Der er i oktober betalt en del heraf, og (NN) har oplyst, at det resterende afregnes ved næste momsafregning. 3

Af det af bogføringsbureauet og selskabet udarbejdede hæfte Specifikationer og Bilag til selvangivelsen indkomståret 2006, som ledelsen underskrev den 28. februar 2007, fremgik bl.a. : - at 25 % af ejerlejligheden benyttes til beboelse og resterende til produktion af film - at afskrivningen på ejerlejligheden var opgjort til 78.102 kr. - at posten Andre eksterne omkostninger var opgjort til 243.744 kr., herunder 23.062 kr. i repræsentationsomkostninger og 85.378 kr. til autodrift. Skats gennemgang førte til to afgørelser - dels en afgørelse af 22. maj 2008 om ændret skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005 (som ikke er omfattet af nærværende klage), - dels en afgørelse af 30. juni 2008 om ændret skatteansættelse for indkomståret 2006 og om moms. I afgørelsen vedrørende 2004 og 2005 hed det bl.a.: Kommentarer fra selskabets repræsentant Skattecenter [by] har den 3. april 2008 fra Tax Partner D, B P/S modtaget brev dateret 2. april med følgende indhold: Vedrørende forslag til ændring af skatteansættelsen indkomstårene 2004, 2005 og 2006 for C, j.nr. xx xx xx xx. Vi har modtaget SKAT s skrivelse om forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 vedrørende afskrivning på bygninger og. Vi har følgende bemærkninger til SKAT s skrivelse. Afskrivninger Ejendommen består af en stueetage, hvor der er to stuer, der anvendes udelukkende af selskabet. 1. sal anvendes udelukkende til bolig for (NN-direktøren). Den ene stue er indrettet som kontor/bibliotek og den anden stue er indrettet som biograf. Biografen er indrettet med professionelt udstyr og anvendes som led i produktion af film. I henhold til Afskrivningslovens 19 stk. 4 kan blandede bygninger afskrives, hvis mere end 25 % eller 300 m2 anvendes til afskrivningsberettigede formål. Efter en konkret vurdering er det vor opfattelse, at der ikke kan afskrives på den del af ejendommen, der anvendes til erhverv, hvorfor vi imødekommer SKAT s forslag om at tilbageføre de foretagne afskrivninger på bygningen. Ved afgørelsen vedrørende 2006 blev selskabets indkomst forhøjet med 175.984 kr. som følge af : 4

- at den foretagne afskrivning på ejerlejligheden med 78.102 kr. ikke blev anerkendt, da Der er ikke adgang til skattemæssig afskrivning på bygninger, som anvendes til beboelsesformål, og - at fradragne driftsudgifter på 97.882 kr. blev ikke anerkendt, da udgiften ansås uden tilknytning til selskabets forretningsmæssige aktivitet og derfor ikke omfattet af den skattemæssige fradragsret, jfr. Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a. Endvidere blev der truffet afgørelse om, - at der var sket en udbetaling fra selskabet til anpartshaveren (direktøren), der måtte anses for maskeret udlodning for et beløb på 133.264, da der ikke var indeholdt udbytteskat efter Ligningslovens 16 A Endelig blev der truffet afgørelse om, - at momstilsvaret blev forhøjet med 18.085 kr., da Merværdiafgift, bogført tilsvar hidrørende fra periode før den 1. oktober 2005, kr. 75.691 er ikke anmeldt til SKAT I afgørelsen anførtes: Afsluttende bemærkning Skattecenter [by] bemærker, at selskabet i strid med faktiske forhold har selvangivet, at selskabets ejerlejlighed med en andel på 75 % anvendes til afskrivningsberettigede produktionsformål. Under henvisning til Skattekontrollovens 7C har selskabet undladt at efterkomme pligt til indberetning af direktør (NN s) rådighed til personlig anvendelse af såvel selskabets ejerlejlighed som automobil ejet og eller lejet af selskabet. Ud fra en samlet vurdering er det opfattelsen hos Skattecenter [by], at der hos selskabet og dets direktion kan være forekommet overtrædelser af Skattekontrollov og Kildeskattelov og Lov om Merværdiafgift. Det er myndighedens vurdering, at disse overtrædelser kan være begået med såvel grov uagtsomhed som med forsæt og derfor være strafbare. Skattecenter [by] kan derfor oplyse, at sagen vil blive overgivet til myndighedens selvstændige ansvarsafdeling, som vil tage stilling til eventuel strafferetlig behandling. I en omfattende Sagsfremstilling, der dannede grundlag for de nævnte afgørelser, anførtes, at Skat aflagde besøg den 3. marts 2008 på selskabets adresse. Døren blev ikke åbnet, men Skats 5

repræsentanter bemærkede ved besøget, at selskabets ejerlejlighed fremstod som en ejerlejlighed, der anvendes til beboelsesformål. I fremstillingen anførtes yderligere bl.a.: Skatteyders repræsentant, B P/S har ved brev dateret 2. april 2008 tilkendegivet, at lejet køretøj ikke har stået til rådighed for privat anvendelse for selskabets direktør og anpartshaver. I mangel af dokumentation (kilometerregnskab) for vognens anvendelse, kan anførte udsagn imidlertid ikke tillægges selvstændig betydning. Lejligheden tilhørende C ApS er registreret med et beboet areal på 142 kvm Selskabet har i årsrapport tillige med bilag til selskabets selvangivelse opgjort følgende anskaffelsessum for anførte ejerlejlighed : 300906 300905 300904 1. juni 2003, skødesum ved overtagelse 2.280.000 2.280.000 2.280.000 Ved møde afholdt fredag den 20. juni 2008 hos Skattecenter [by] har selskabets repræsentanter erklæret sig enige med Skattecenter [by], at der ikke er adgang til at foretage skattemæssig afskrivning på anskaffelsessum for bygninger, som indgår som en del af selskabets ejerlejlighed. Fredag den 20. juni 2008 afholdt møde mellem (AA, adm. direktør for bogføringsbureauet). (AA) har via (bogføringsbureauet). ydet konsulentbistand til C ApS om regnskabsmæssige og skattemæssige forhold Selskabets personbil: (AA) bekræftede, at selskabet gennem en periode hos E Biludlejning har leaset personbil. Ved slutningen af regnskabsåret har selskabet anskaffet [mærke] personbil af ældre årgang. På vegne af C ApS har (direktør NN) havde over for (AA) givet udtryk for, at selskabets køretøjer alene har været anvendt til erhvervsmæssige formål for selskabet. Det har været opfattelsen hos (AA), at køretøj på denne baggrund ikke har stået til rådighed for (NN) til privat anvendelse og at der derfor ikke skal ske beskatning hos (NN) af værdi af denne rådighed. Efter sammen med (NN) på ny at have revurderet sagen gav (AA) udtryk for erkendelse, at (NN) ikke er i stand til at løfte bevis, at såvel leaset køretøj som selskabets senere tilkøbte [mærke] automobil ikke har stået til rådighed for (NN) for privat benyttelse. 6

Repræsentanterne for C ApS og (NN) konkluderede herefter, at såvel selskabet som (NN) har accepteret, at personautomobiler leaset og / eller ejet af C ApS er omfattet af LL 16 stk. 4 om skattepligt af denne rådighed. Ejerlejlighed nr, beliggende [vej]: (AA) og D oplyste, at man efter drøftelse med (NN) er enig i opfattelse, at der ikke er adgang til at foretage afskrivning på andel af lejlighedens anskaffelsessum, som kan henføres til bygningsværdi. Merværdiafgift vedr. tidligere perioder, kr. 75.691: (AA) oplyste, at selskabet og dets repræsentanter er enig med Skattecenter [by], at der foreligger en fejl, når selskabet ikke rettidigt har angivet og indbetalt merværdiafgift for rette perioder. Ved skrivelse af 22. august 2008 påklagede den indklagede revisionsvirksomhed på selskabets vegne den af Skat trufne afgørelse til Landsskatteretten med påstand om, at afholdte udgifter til køb af dvd-film til film-bibliotek på 31.518 kr. blev anerkendt som driftsomkostning for 2006. Ligeledes ved skrivelse af samme dag påklagede den indklagede revisionsvirksomhed på vegne af direktør og anpartshaver NN de trufne afgørelser til Landsskatteretten med påstand om ændring af afgørelserne vedrørende alle tre indkomstår 2004 2006. For så vidt angik indkomståret 2006 nedlagdes påstand om, at forhøjelse for fri bolig blev nedsat med 35.115 kr. svarende til et skønsmæssigt nedslag på 15 % af den af Skattecenteret beregnede værdi af fri bolig. Begge sager verserer fortsat for Landsskatteretten. Klagen: Over for den indklagede revisor har Skat klaget over, 1) at han afgav blank revisionspåtegning på årsrapporten 2006 for C ApS til trods for væsentlige fejl og usikkerheder vedrørende opgørelsen af driftsomkostninger, skattetilsvar og moms, samt 2) 7

at han undlod at give supplerende oplysninger om ledelsens mulige strafansvar for overtrædelse af lovgivningen om skat og moms. Over for den medindklagede revisionsvirksomhed har Skat klaget over, at den ikke havde etableret et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem. Revisor har nedlagt påstand om frifindelse. Revisionsvirksomheden har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Parternes bemærkninger: Skat har over for den indklagede revisor generelt gjort gældende, at revisor har undladt i sin revisionspåtegning at tage forbehold for væsentlige fejl og usikkerheder vedrørende karakteren af driftsomkostningerne, skattetilsvar og tilsvar for moms. Endvidere har han i strid med erklæringsbekendtgørelsen undladt at give supplerende oplysning om ledelsens mulige strafferetlige ansvar for overtrædelse af lovgivningen om skat og moms. Herved har han tilsidesat god revisorskik. Om de enkelte poster har Skat nærmere anført, at ejerlejligheden ejes af selskabet, men anvendes af selskabets anpartshaver til privat beboelse. Som offentlighedens tillidsrepræsentant har indklagede pligt til at foretage en selvstændig undersøgelse af, hvorvidt selskabet har opfyldt pligten til at foretage indberetning af skattepligtig værdi af ejerens rådighed over selskabets faste ejendom. For så vidt angår bilerne, har Skat anført, at der ikke blev ført kilometerregnskab. Bilerne er blevet anvendt af selskabets anpartshaver til privat kørsel, og selskabet skulle derfor indberette den skattepligtige værdi heraf. Hertil kommer, at selskabet uberettiget har fratrukket driftsudgifter til biler uden at have godtgjort, at bilerne blev anvendt i driften. Det hører med til hvervet som offentlighedens tillidsrepræsentant, at revisor skulle foretage en sagkyndig og professionel vurdering af forholdet, hvilket ikke kan være sket. 8

Med hensyn til de poster, der er blevet anset som maskeret udlodning til eneanpartshaveren, har Skat anført, at de med urette blev medtaget som fradragsberettigede driftsomkostninger. Det har bl.a. medført, at den regnskabsmæssige behandling af skattetilsvaret i årsrapport ikke var i overensstemmelse med selskabets faktiske forpligtelse. Hvad endelig angår moms, har Skat anført, at der af selskabets bogholderi fremgik et uafregnet og ikke anmeldt tilsvar på 75.691 kr. såvel pr. 1. oktober 2005 som pr. 30. september 2006. Manglende anmeldelse af tilsvar for merværdiafgift er strafsanktioneret i momslovens 81. Oplysningerne i sagen tyder på, at revisor ligefrem har været vidende om forholdet, og han burde derfor i det mindste i sin påtegning have givet supplerende oplysning herom. Over for den medindklagede revisionsvirksomhed har Skat gjort gældende, at revisionspåtegningen er afgivet af den indklagede revisor på vegne af revisionsvirksomheden. Når revisor har kunnet overtræde god revisorskik ved at undlade at tage forbehold og give supplerende oplysning i sin påtegning til trods for de alvorlige fejl og mangler i selskabets årsrapport, godtgør dette i sig selv, at revisionsvirksomheden har forsømt sin pligt til at etablere et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem til sikring af den fornødne faglige kvalitet som grundlag for erklæringsafgivelse. Revisionsvirksomheden har derfor selv handlet i strid med god revisorskik, herunder bekendtgørelsen om kvalitetskontrol. Nævnet er efter 19, stk. 5, pålagt at behandle sager, som indbringes af bl.a. Skat, og en revisionsvirksomhed kan efter 20, stk. 4, idømmes bøde for medansvar for revisors overtrædelser efter 19, stk. 3. Det er Skats opfattelse, at revisionsvirksomheden har medansvar for den mangelfulde erklæring som følge af den utilstrækkelige kvalitetsstyring. Det forhold, at Revisortilsynet efter 19, stk. 5, har adgang til selvstændigt at indbringe revisionsvirksomheden for mangler ved kvalitetsstyringssystemet, udelukker ikke, at Skat for samme overtrædelse kan gøre et medansvar gældende for virksomheden efter 20, stk. 4. Den indklagede revisor har generelt gjort gældende, at han ikke havde fået til opgave at forestå udarbejdelse af selskabets selvangivelse eller opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst, og heller ikke har bistået hermed. Dette arbejde blev udført af bogføringsbureauet. Udkast til opgørelse af den skattepligtige indkomst har således alene været anvendt under revisionen med henblik på 9

vurdering af, hvorvidt den afsatte skat i årsrapporten var tilstrækkelig. Han kan tiltræde, at en revisor ved sin revision af årsrapporter skal bruge sin fulde viden om selskabet og samtlige oplysninger, han i forbindelse med sin revision er kommet i besiddelse af, herunder også ved vurderingen af, om de skattemæssige poster i regnskabet er behæftet med væsentlige fejl. Men en revisor har ikke en videregående pligt til kontrol, når revisor ikke har haft i opdrag at medvirke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst og ej heller har afgivet erklæring herom. Hans revision har været tilrettelagt og gennemført i overensstemmelse med god revisorskik, og revisionen har på sædvanlig vis været fokuseret på forhold, som han har fundet væsentlige eller risikofyldte, og revisionen er gennemført på en hensigtsmæssig og omkostningsmæssig effektiv måde. Som det fremgår af klagerne til Landsskatteretten, er hverken C ApS eller selskabets ejer enig i en række af forhøjelserne, men har valgt bl.a. af omkostningsmæssige grunde ikke at klage på disse punkter til Landsskatteretten. Om de enkelte poster har revisor nærmere anført, at han for ejerlejlighedens vedkommende har foretaget kontrol dels af tingbogsoplysningerne, herunder pantehæftelser, dels af lejekontrakten, hvilket må anses for at være tilstrækkeligt og for at leve op til god revisorskik. Det fremgik af lejekontrakten, at selskabets ejer havde lejet 54 m 2 svarende til 25 % af lejlighedens areal - for en årlig leje på 47.000 kr., og ved revisionen konstaterede han, at denne leje var indbetalt til selskabet. På den baggrund fandt han ingen indikation for, at der var tale om fri bolig. Han modtog endvidere oplysning om, at den resterende del af lejligheden de 75 % - anvendtes erhvervsmæssigt, herunder til studie, biograf, bibliotek, filmarkiv mv. Tilsvarende oplysninger fremgår af noten til selvangivelsen. Under revisionen stødte han ikke på forhold, der gav ham anledning til at betvivle rigtigheden af disse oplysninger eller foretage yderligere undersøgelser. Om bilerne fik han oplyst, at de udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med filmprojekter og ikke tillige til privat kørsel. Dette understøttes af, at samme oplysninger blev påberåbt af selskabet over for SKAT. Den købte bil trådte i det hele i stedet for den lejede. Hvad angår de poster, som Skat har anset for maskeret udlodning, foretog han en stikprøvevis gennemgang af kontospecifikationer og bilag baseret på en væsentligheds- og risikovurdering i forhold til den samlede årsrapport. På denne baggrund stillede han spørgsmål til nogle af de bilag og omkostninger, som nu anfægtes af Skat, herunder omkostninger til bøger og film, men fik oplyst, 10

at dette materiale blev anvendt af selskabet i arbejdet med manuskripter til filmproduktion, og at udgifterne derfor betragtedes som fradragsberettigede driftsomkostninger. Revisionen gav ham ikke anledning til en anden opfattelse. Den skyldige moms på 75.000 kr. vedrørte gamle differencer fra tiden forud for, at B blev valgt som revisor for selskabet. Både selskabet og bogføringsbureauet søgte at afklare forholdet i forbindelse med revisionen, men det viste sig vanskeligere end umiddelbart antaget, fordi bogføringen i selskabet tidligere blev varetaget at et andet bogføringsbureau. En del af differencen afregnede selskabet i forbindelse med momsangivelsen for fjerde kvartal 2006, og restbeløbet blev afregnet i første halvår af 2007, inden Skat udtog selskabet til særlig kontrol. Beløbene fremgik af selskabets bogføring og indgik i regnskabet. Den indklagede revisionsvirksomhed har gjort gældende, at klagen fra Skat skal afvises, fordi Skat ikke har kompetence til at indbringe en revisionsvirksomhed for mangler ved kvalitetsstyringssystemet. Denne kompetence er alene tillagt Revisortilsynet efter 19, stk. 4, i Revisorloven af 2003. Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse har revisionsvirksomheden henvist til, at Revisortilsynet har foretaget kvalitetskontrol og i april 2008 har godkendt virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Herudover har revisionsvirksomheden gjort de samme anbringender gældende som den indklagede revisor. Revisornævnets bemærkninger: Det følger af 57, stk. 3, i Revisorloven af 2008, at sagen skal afgøres efter Revisorloven af 2003. Under hensyn til, at de afgørelser, som Skat har truffet om skatteansættelsen, kun er påklaget i begrænset udstrækning, finder nævnet, at sagen kan behandles, uanset at Landsskatterettens afgørelse endnu ikke foreligger. Klagen angår revisionspåtegningen på årsrapporten for et mindre anpartsselskab med en nettoomsætning på 250.000 kr., hvis resultat i væsentlig grad blev påvirket af, at der var foretaget 11

fradrag for eksterne omkostninger med 243.744 kr., der hovedsagelig angik repræsentation og bil, samt af, at der var foretaget afskrivning med 78.102 kr. på en ejerlejlighed, som samtidig var selskabets væsentligste aktiv. På denne baggrund sammenholdt med selskabets aktivitet finder nævnet, at den indklagede revisor burde have indset, at der var risiko for, at der ved opgørelsen af driftsomkostningerne var medtaget driftsfremmede udgifter. Nævnet finder derfor, at revisor ved sine revisionshandlinger burde have forholdt sig mere kritisk til opgørelsen, hvorved han ville have opdaget, at der var sket sammenblanding med eneanpartshaverens private økonomi. Henset hertil, og da selskabets ejerlejlighed samtidig tjente som bolig for eneanpartshaveren, finder nævnet endvidere, at revisor burde have undersøgt berettigelsen af den foretagne afskrivning nøjere. Nævnet finder endelig, at revisor ikke har påset, at momstilsvaret var korrekt opgjort. Det kan ikke føre til andet resultat, at selskabet havde overladt opstillingen af årsrapporten og udarbejdelsen af selvangivelsen til et bogføringsbureau. Herefter har revisor ikke haft grundlag for at forsyne årsrapporten med en blank påtegning, men burde have taget forbehold og eventuelt meddelt yderligere supplerende oplysninger, såfremt selskabets ledelse fastholdt regnskabet. Revisor har således ikke levet op til god revisorskik og pålægges i medfør af 20, stk. 1, i Revisorloven af 2003 en bøde på 20.000 kr. Hvad dernæst angår revisionsvirksomheden, har Skat alene klaget over, at den ikke havde etableret et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem. Ved Revisorloven af 2003 blev der indført obligatorisk kvalitetskontrol. Pligten til at etablere et kvalitetsstyringssystem påhviler efter loven og dennes forarbejder den enkelte revisionsvirksomhed som sådan. Håndhævelsen af denne pligt blev overladt til Revisortilsynet, der blev oprettet til formålet, og foregår efter et særligt system med kvalitetskontrollanter, der er reguleret ved en bekendtgørelse. Samtidig fik Revisortilsynet enekompetence til direkte at indbringe en revisionsvirksomhed for nævnet i tilfælde af, at der blev konstateret mangler ved kvalitetskontrollen. 12

På denne baggrund finder nævnet, at Skat ikke er påtaleberettiget i forhold til revisionsvirksomheden i anledning af eventuelle mangler ved kvalitetsstyringssystemet. Herefter, og da Skat ikke har anført andre klagepunkter til støtte for, at der bør pålægges revisionsvirksomheden medansvar efter 20, stk. 4, afviser nævnet denne del af klagen. T h i b e s t e m m e s : Statsautoriseret revisor A pålægges en bøde på 20.000 kr. Klagen over Revisionsvirksomheden B I/S, CVR nr. xx xx xx xx, afvises. Kendelsen offentliggøres, jf. 44, stk. 6, i Revisorloven. Taber Rasmussen 13