sforslag til 2012-15 Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2012 2013 2014 2015 Øget undervisningsgennemsnit i overenskomst 1) 971 1) 2.330 1) 2.330 1) 2.330 05 på lærerområdet samt max. 2) 4.207 2) 10.097 2) 10.097 2) 10.097 Undervisningstid for lærere 3) 5.825 3) 13.980 3) 13.980 3) 13.980 I alt Alle beløb er i 1.000 kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund Det ønskes undersøgt, om lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal kan hæves fra det nuværende 660 timer pr. lærer (22 lektioner pr. uge). Med dette forslag forøges lærernes undervisningstimetal. Det nuværende samlede undervisningstimetal til elevene forøges ikke, men vil blive læst af færre lærere. Økonomien i forslaget har som målgruppe alle lærere i Greve Kommunes folkeskoler, dvs. det er eksklusiv de kommunale specialskoler. Lærerens arbejdstid er sammensat af 4 forskellige elementer: 1. undervisningstid og pausetid 2. individuel tid 3. udviklingstid 4. andre opgaver Individuel tid og udviklingstid er faste timetal bestemt i lærernes arbejdstidsaftale (A05). Det kan der ikke ændres på. Når lærerens undervisningstid (inkl. pauser) øges, kan tiden hertil alene findes ved at reducere i andre opgaver (4). Andre opgaver (4) dækker bl.a. over: o Klasselærerakkord (75 timer pr. klasselærer. Timetallet er overenskomsmæssigt bestemt) 1
o Centrale akkorder (eks. tillidsrepræsentanter, diverse faglige netværk etc.) o Skole/hjem samarbejde o MED-udvalg o Skolebestyrelsesarbejde o Team samarbejde o Pædagogiske Råds møder o Lejrskoler o Bibliotek o Efter- og videreuddannelse o Diverse lokale akkorder (eks. tilsyn med faglokaler, fagudvalg, pædagogiske dage etc.) I nedenstående forslag reduceres andelen af tid til andre opgaver (4) fra 255 timer (skoleår 2011/12) til henholdsvis 243, 204 og 184 timer i gennemsnit pr. fuldtidsansat lærer. Det betyder, at skolerne må prioritere ovenstående opgaver anderledes end i dag. Forudsætninger for beregningerne: o Bruttoarbejdstiden er for en fuldtidsansat 1924 timer på et år. Nettoarbejdstiden udgør 1643 timer om året fratrukket ferie, søgne/helligdage og 6. ferieuge. o Lærerstillinger på fuld tid i kommunen er 440 (eks. børnehaveklassepersonale) o Hver lektion har på årsbasis en værdi af 17.651,90 kr. i 2012 priser (inkl. individuel tid mm) o Det gennemsnitlige ugentlige lektionstimetal er fastsat til 22 lektioner for skoleåret 2011/12. o Det årlige undervisningstimetal, og følgelig det ugentlige lektionstimetal, er timer indenfor det såkaldte klassiske undervisningsbegreb, og er således eksklusiv tiden til anden undervisning (elevsamtaler, ekskursioner etc.) Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Nettoarbejdstid (central aftale) 1643 timer 1643 timer 1643 timer Individuel tid pr. lærer (central aftale) 375 timer 375 timer 375 timer Udviklingstid pr. lærer (central aftale) 155 timer 155 timer 155 timer Undervisningstimer pr. lærer årligt (klassisk) 670 timer 700 timer 715 timer Procentuel undervisningsandel af 34,8 % 36,4 % 37,2 % bruttoårsnorm på 1924 timer* (beregningsmåde bestemt af KL og UVM) Gennemsnitligt lektionsstimetal ugentligt pr. 22,3 lektion 23,3 lektion 23,8 lektion lærer (klassisk) Pausetid pr. lærer årligt (afhægig af uv.tid) 200 timer 209 timer 214 timer Tid til andre opgaver (4) 243 timer 204 timer 184 timer** Forøgelse af gennemsnitligt ugentligt 0,3 lektion 1,3 lektion 1,8 lektion lektionstimetal Muligt rationale 2.330.050 kr. 10.096.887 kr. 13.980.305 kr. Konsekvens antal fuldtidsstillinger færre 5,3 23 31,5 * Den gennemsnitlige undervisningsandel på landsplan for skoler på arbejdstidsaftale A05 var i skoleåret 2009/10 lig 35,9 % (højeste gennemsnit i de seneste seks år). Kilde: Undervisningsministeriet ** Det er administrationens vurdering, at et timetal på 184 timer til andre opgaver er et absolut minimumstimetal til udførelse af de nødvendige funktioner under andre opgaver (4). Målgruppe Lærere ansat på folkeskoler i Greve Kommune 2
Fordele og ulemper Fordele: Det er muligt at spare på kommunens samlede udgifter til lærerlønsressourcer Ulemper: o Skolerne vil have formindsket tid til at løse en række af opgaver, som er knyttet til kerneydelsen. Det være sig efteruddannelse, skole-hjem samarbejde, team-samarbejde, lejrskoler etc. Afledte konsekvenser o Afskedigelse af et antal lærere. o Med forslaget vil det ikke være muligt at holde det samme serviceniveau som for nuværende. Dette både i forhold til den undervisning, der varetages i øvrig tid (eks. lejrskoler og bibliotek), og i forhold til andre aktiviteter, der direkte eller indirekte påvirker elever og forældre (eks. skole/hjem samarbejde, elevsamtaler, efter- og videreuddannelse). Økonomi og tidsplan Forslaget kan iværksættes pr. 1. august 2012. 3
sforslag til 2012-15 Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Skole Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2012 2013 2014 2015 Ny organisering af 10. klasse 414 994 994 994 I alt 414 994 994 994 Alle beløb er i 1.000 kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2012-priser) Oprindeligt Budget 2012 414 Budget 2013 994 Budget 2014 994 Budget 2015 994 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret i % Indhold og baggrund For at understøtte, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, og med det formål at reducere udgiften til omkostninger, der ikke har med konkrete undervisningslektioner at gøre - herunder udgifter til bygninger, ledelse og sekretærer - overføres 10. klasse til erhvervsskoleområdet. Ifølge Folkeskolelovens 22, stk. 7, bekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 og bekendtgørelse nr. 906 af 9.7.2010, kan kommunalbestyrelsen indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at varetage 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen vil udover et traditionelt 40 ugers 10. klassesforløb kunne tilbyde 20 uger i et traditionelt forløb efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Børne- og Ungeudvalget har i august 2011, punkt xxx, godkendt at iværksætte en udbudsrunde frem mod udlicitering af 10. klassestilbuddet til en erhvervsskole med virkning fra 1. august 2012. Nærværende forslag omhandler de anslåede økonomiske konsekvenser af udliciteringen. Målgruppe Ifølge Folkeskolelovens 19 a. er undervisningen i 10. klasse et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Således kan 10. klasse betragtes som starten på ungdomsuddannelsen, og ikke afslutningen på grundskolen. Erhvervskolens tilbud vil kunne understøtte elever der efter 10. klasse skal på såvel en gymnasial som erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 4
Fordele og ulemper En overdragelse af 10. klassetilbuddet rummer efter administrationens skøn en række fordele: Det forstærkede fokus på valg af ungdomsuddannelse kan være med til at sikre målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. De unge vil opleve en tydeligere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og der vil være et endnu skarpere fokus på valg af ungdomsuddannelse. Viften af ungdomsuddannelsestilbud i Greve forøges, og den enkelte elev har således mulighed for at vælge imellem flere tilbud indenfor egen kommune. Et større antal af eleverne formodes at søge Greve Kommunes eget tilbud, og således vil udgifterne til elever i andre kommuner falde. Den kommunale udgift afregnes pr. elev, og den samlede udgift vil være uafhængig af udgiften til ledelse, administration og uforudset bygningsvedligehold. Afledte konsekvenser Ved en eventuel overdragelse af varetagelsen af 10. klasseundervisningen i Greve Kommune til en erhvervsskole vil en række krav skulle opfyldes: Undervisningen skal placeres i lokaler centralt i Greve. Undervisningen skal leve op til kravene i Folkeskoleloven. Eleverne skal tilbydes tilfredsstillende lokalefaciliteter, herunder et alderssvarende ungemiljø. Erhvervsskolen skal tilbyde at varetage al undervisning, og undervisningen skal tilrettelægges således, at alle elevers uddannelsesønsker tilgodeses. Skolen skal både tilbyde de såkaldte 20/20 forløb samt de traditionelle 40 ugers forløb, som ikke rettes mod en erhvervsuddannelse. Driftsoverenskomsten skal sikre, at Greve Kommunes udgift pr. elev i 10. klasse ikke overstiger det nuværende niveau, og der tilstræbes en besparelse. Al drift, herunder bygninger, forestås af erhvervsskolen, og Greve Kommune afregner alene en pris pr. elev. Økonomi og tidsplan Tidsplan for overdragelse af 10. klasse til drift under en erhvervsskole med virkning fra 1. august 2012:. 17.8.2011: Behandling af nærværende sag i Børne- og Ungeudvalget 7.9.2011: Godkendelse af udbudsmateriale i Børne- og Ungeudvalget. 14.9.2011: Udbudsmaterialet offentliggøres. Høringsperioden fastsættes til fire uger. Januar 2012: Forslag sendes i offentlig høring. Februar 2012: Udkast til overenskomst mellem Greve Kommune og erhvervsskole behandles i Børne- og Ungeudvalget. Februar/marts 2012: Sagen behandles i ØPU. Februar/marts 2012: Sagen forelægges Byrådet til beslutning. 5
Ved overdragelse af 10. klassetilbuddet til en erhvervsskole er det administrationens vurdering, at en del af de elever, der for øjeblikket vælger udenbys tilbud, fremover vil vælge Greves eget tilbud. Nedenstående eksempel på den fremtidige økonomi er med udgangspunkt i følgende præmisser: o Samme elevtal som til skoleåret 2011/2012, der vælger at gå i 10. klasse. o 50 % af de elever, der for nuværende vælger et tilbud udenbys, vil fremadrettet vælge Greves eget tilbud. o Prisen pr. elev, som Greve Kommune skal afregne til en erhvervsskole, er et estimat på baggrund af kendte priser fra lignende ordning i anden kommune. Den faktiske pris vil være afhængig af det tilbud, der vælges efter endt udbud. Elever i Greve Elever i nabokommuner Elever i alt 129 41 170 Udgift Greve (erhvervsskole) 6.426.436 Udgift nabokommuner Udgifter i alt Gennemsnitlig udgift pr. elev Besparelse for Greve Kommune i forhold til skoleåret 2011/2012 2.782.014 9.208.450 54.167 994.221 6
sforslag til 2012-15 Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2012 2013 2014 2015 Evt. nedsættelse af SFO tilskud til privatskolerne 0 0 952 1.400 I alt 0 0 952 1.400 Alle beløb er i 1.000 kr. (2012-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2012-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget 2012-1.428 0-1.428 0 Budget 2013-1.428 0-1.428 0 Budget 2014-1.428 952-476 66 Budget 2015-1.428 1.428 0 100 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet B5/05.04.11, at det skulle undersøges, om tilskuddet til privatskolers SFO kunne nedsættes. Dette er ikke muligt jf. By 23/04.03.08, da sagen sidst blev behandlet. Her indgik Greve Kommune og de to privatskoler en aftale, hvoraf det fremgår at; 12: Aftalerne er uopsigelige de første 5 år (til 31. juli 2013), hvorefter aftalen kan opsiges af begge parter med 9 måneders varsel. virkning fra 1. august 2008 og består så længe, der ydes økonomisk tilskud fra Greve Kommune, jf. 12 dog mindst 5 år. 7