Socialpædagogisk kernefaglighed

Relaterede dokumenter
HVAD ER SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED? DIAKONHØJSKOLEN 9. Februar Bent Madsen

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Børne- og Ungepolitik

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Socialpædagogerne Sydjylland 11. Februar 2016

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

I Assens Kommune lykkes alle børn

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Legen får det røde kort

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden.

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Lær det er din fremtid

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Kulturen på Åse Marie

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Pædagogisk referenceramme

De pædagogiske pejlemærker

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

11.12 Specialpædagogik

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Håndbog i Praktikuddannelsen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

FORMÅL MED PROCESSEN

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

WORKSHOP SL 20. JUNI Praktikstedsbeskrivelsens udfordringer med progression og ckf erne

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Politik for udviklende fællesskaber

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Inklusion - begreb og opgave

B A R N E T S K U F F E R T

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Pixiudgave Til fagprofessionelle

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

Dagtilbudspolitik

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Pædagogiske læreplaner isfo

Børns perspektiv på inklusion

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Indhold. Dagtilbudspolitik

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Transkript:

Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk

SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN KERNEFAGLIGHEDEN UDVIKLES VED AT 1. En fælles forståelse af fagets opgaver, mål og målgrupper 2. Referencer til fælles vidensgrundlag, metoder og etik (soc. pæd. som fag) 3. Borgeren og dennes hverdagsliv er i centrum -et aktørperspektiv 4. Relationen er afgørende for udvikling, læring og trivsel 5. Socialpædagogik er intervention i menneskers hverdagsliv 6. Socialpædagogik er fællesskabets pædagogisk inddragelse og deltagelse 7. Tværprofessionelt samarbejde er et vilkår som kræver særlige kompetencer 8. Faglig udvikling er integreret i hverdagen med særligt rammesatte udviklingsrum formulere og formidle hvad faget bidrager med i forhold til andre fag give teoretiske begrundelser for valg af handlinger, metoder og håndtering af dilemmaer anvende fagligt begrundede målformuleringer: Kvalificeret hverdagsliv, livsduelighed selvbestemmelse, deltagelse i fællesskaber skelne mellem relationstyper, det fælles tredje og målet med relationen (ansvars-relationen) gribe ind i menneskers livssituation på en anerkendende måde støtte til borgerens mål med sig selv og sit liv udvikle faglige begreber for forskellige typer af fællesskaber, kompetencer for deltagelse, dilemmaer mellem individ og fællesskab skelne mellem flerfaglighed, tværfaglighed og integreret faglighed udvikle metoder til refleksion og dokumentation og til læring af egen og andres praksis www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 2

TEMA 1 En fælles forståelse af fagets opgaver, mål og målgrupper formulere og formidle hvad faget bidrager med i forhold til andre fag www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 3

To grundlæggende opgaver for socialpædagogikken Socialpædagogikken bidrager til samfundets sammenhængskraft: Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de sociale arenaer, hvor livschancer fordeles (BM 2005) Socialpædagoger kvalificerer mennesker til deltagelse i et meningsfyldt hverdagsliv Socialpædagoger har det professionelle ansvar for at udvikle menneskers kompetencer til at deltage i hverdagslivets forskellige fællesskaber, hvor personlige livsprojekter kan virkeliggøres i samarbejde med andre. (BM 2012) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 4

Socialpædagogik i en inklusions-tid Inklusion som hovedstrategi i den kommunale børne- og ungepolitik opløser grænser mellem almenpædagogik, specialpædagogik og socialpædagogik Det tværprofessionelle samarbejde starter med bevidsthed om egen monofaglighed Professionelle socialpædagogiske indsatser mixes med frivillige indsatser og resurser i det civile samfund: inddragelse af forældre, familie, slægt, naboer, mentorer, foreninger. Børn, unge og voksne lever deres liv på tværs af institutionelle grænser og forskellige sociale arenaer. Ingen enkelt institution eller profession har adgang til dem alle. Diskurser om støtte til udsatte borgere er paradoksale: Det officielle ideal om diversitet og mangfoldighed modsiges af en virkelighed med normalisering og standardisering af adfærds- og præstationsformer Forskningsbaseret viden har svag gennemslagskraft i socialpædagogisk praksis: viden om bo- og levefællesskaber, hvor personer er hinandens forudsætninger for udvikling, læring og trivsel www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 5

POINTEN ER Der er brug for socialpædagogiske indsatser på det almenpædagogiske område: dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser skal løse socialpædagogiske opgaver Alle mennesker kommer i udsatte positioner i perioder af deres liv (fra udsat position til deltagerposition) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 6

TEMA 2 Referencer til fælles vidensgrundlag, metoder og etik: socialpædagogik som fag give teoretiske begrundelser for valg af handlinger, metoder og håndtering af dilemmaer www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 7

Socialpædagogik som fag Socialpædagogik er et fag, der råder over egne begreber og metoder til selvstændigt at definere opgave, mål og målgruppe på sine kerneområder En faglig etik med etiske principper om mennesker som mål i sig selv Metoder til løbende udvikling af faglig praksis FAGLIGHEDENS TRE SØJLER VIDEN Faglige begreber baseret på teori og praktiske erfaringer En fælles referenceramme for forståelse og begrundelse af praksis Socialpædagogisk viden er gyldig, når den er social bæredygtig - anerkendt i en dialog med brugere og myndigheder) METODE Den måde den faglige viden anvendes på i forhold til et mål Intervention i andre menneskers liv med intentionen om at skabe udvikling, læring og trivsel. Hvad er fagets anerkendte metoder? VÆRDIER De kriterier, der lægges til grund for, hvordan den faglige viden bruges: fx valg af metoder til ændring af adfærd, identitet og relationer Bedømmelsen af god og dårlig socialpædagogik (faglig dømmekraft) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 8

Faglige metoder En metode er en skriftlig formuleret fremgangsmåde for en systematisk intervention i beboernes hverdagsliv med henblik på at nå fagligt begrundede mål for beboernes udvikling, trivsel og læring. Hvad hedder de tre mest anvendte metoder i dit/jeres team? Hvordan besluttes valg af metoder? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 9

SOCIALPÆDAGOGISKE DILEMMAER særlige hensyn ligeværdig deltager ikke lige men lige værdige intervention anerkendelse selvstændighed og afhængighed omsorg og kompetencer Hvilke faglige metoder råder socialpædagoger over til at håndtere etiske dilemmaer? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 10

POINTEN ER Metoder er bevidste valg og ikke bare daglige rutiner Etiske dilemmaer skal håndteres i dialog med kolleger. De er drivkraft for faglig udvikling. www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 11

TEMA 3 Borgeren og dennes hverdagsliv er i centrum - en udsat og sårbar aktør anvende fagligt begrundede målformuleringer: Kvalificeret hverdagsliv, livsduelighed, selvbestemmelse, deltagelse i fællesskaber, myndiggørelse, overkomme modgang mv. www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 12

At have ret - eller få ret? Medborgerskab (Internationale konventioner) Ret til deltagelse i samfundets fællesskaber og handlekompetencer til at udøve disse rettigheder (medlemmer af et samfund) Tre rettighedsbegreber Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit liv (fx hjemmet) Medbestemmelse er en ret, der deles med andre (fx bofællesskaber) Bruger-indflydelse/inddragelse er retten til at påvirke dem der har beslutningsretten (fx ydelser efter Serviceloven) Der er indskrænkninger i selvbestemmelses-retten: valg af bolig, bofæller, husregler, aktiviteter, ledsagerordninger Socialpædagogik Støtte mennesker til at tage deres rettigheder i besiddelse (give ret) Udvikle kompetencer til at udøve sine rettigheder (livskompetencer) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 13

Socialpædagogik: individ, fællesskab og relation Socialpædagogen forholder sig til mennesket og dets samspil med den sociale omverden INDIVIDET (identitets-udvikling) FÆLLESSKABER (adgang til forskellige typer af fællesskaber) - tilhørs-fællesskaber (deltagelse - sociale kompetencer) - værdi-fællesskaber (mening og betydning - kulturelle kompetencer) - arbejds-fællesskaber (værdsætte bidrag - faglige kompetencer) - medborger-fællesskaber (rettigheder og pligter samfundsmæssige kompetencer) RELATIONER (samspillet mellem person og fællesskab) FÆLLESSKAB OG OMVERDEN (institutioner i dialog med sin omverden) BETYDNINGSINDHOLD (relationer, aktiviteter og det fælles tredje) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 14

POINTEN ER Socialpædagogens kompetencer består i viden om borgerens aktuelle livssituation og personlige og sociale behov Denne viden skal koordineres med pårørende, myndigheder og hverdags-fællesskaber for at minimere borgerens handicap www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 15

TEMA 4 Relationen er afgørende for udvikling, læring og trivsel skelne mellem relationstyper, det fælles tredje og målet med relationen (ansvars-relationen) www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 16

www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 17

DET FÆLLES TREDJE - et fællesskab om noget sammen med nogle PRODUKT BEBOER DET FÆLLES TREDJE - et aktivitets-fællesskab mellem beboerne og pædagogerne i en social proces med et fælles produkt SOC.PÆD De professionelle rammer ind for at beboeren kan folde sig ud Ikke pædagogernes mål med eller for beboeren -men beboerens mål med sig selv og sit liv www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 18

Kompensation - kompetencer Orienteringspunkter i det socialpædagogiske arbejde Fortid Nutid Fremtid Kompensation Handlinger og adfærd begrundes i fortid Omsorg Aktuelle behov Bekræftende Kompetencer Handlinger og adfærd begrundes i fremtid Læring Potentialer Overskridende www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 19

POINTEN ER Relationer kan være målet i sig selv (tilknytning) men skal også være et middel til borgerens selvstændighed (kompetence-udvikling) Pædagogiske relationer skal tilgodese både omsorg og læring og pege ud over den konkrete samværssituation www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 20

TEMA 5 Socialpædagogik er intervention i menneskers hverdagsliv i en institutionel ramme gribe ind i menneskers livssituation på en anerkendende måde støtte til borgerens mål med sig selv og sit liv www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 21

Relationstyper i socialpædagogisk arbejde Stedfortrædende Handler i den andens sted Advokatorisk handlen Kompenserende Komplementær handling Situations-perspektiv Ledsagende Parallel handling Bekræftende tilstedeværelse Foregribende Fremtids-rettet handling Læring og kompetencer www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 22

POINTEN ER Hvordan kvalificerer institutionen til deltagelse og mestring i livet uden for? Hvordan lærer beboerne at leve op til normer og krav der er modsætningsfyldte? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 23

TEMA 6 Socialpædagogik er fællesskabets pædagogik det handler om inddragelse og deltagelse udvikle faglige begreber for forskellige typer af fællesskaber, kompetencer for deltagelse, dilemmaer mellem individ og fællesskab www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 24

Hvilke sociale arenaer er der adgang til? - Familie: Forældre Søskende Slægt Bofællesskab Uddannelse Skole Forbrug og medier Socialpædagogisk opgave: Særlige hensyn ligeværdig deltager Ordinært arbejdsmarked Venskaber Interne og eksterne Lokalmiljø Transport og indkøb Fritids Aktiviteter Beskyttet beskæftigelse www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 25

Hvad mener vi med fællesskaber? Fællesskaber kan udvikles lige som personer kan. Hvordan udvikles fællesskaber? Relationsstyrede og aktivitetstyrede fællesskaber. Hvad er adgangskriteriet? Lyst- og pligtfællesskaber. Hvad lærer deltagerne i forskellige typer af fællesskaber? Fællesskaber er altid fællesskaber om noget. Hvad er det fælles tredje? Alle fællesskaber rummer inklusions- og eksklusions-processer. Hvornår er man inde og ude? Hvem definerer det? Fællesskaber holdes sammen af sociale hierarkier og dominans-relationer. Er det altid de samme, der dominerer eller bestemmer? Man kan også deltage ved ikke at deltage (perifer deltagelse). Hvornår er man deltager? Et fællesskab betyder noget forskelligt for hver enkelt deltager. Hvilken personlig betydning har deltagelsen for den enkelte? Hvad kendetegner et fællesskab, der skaber positiv udvikling for alle deltagere? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 26

POINTEN ER Socialpædagogen skal bruge sin viden om borgeren til vejledt deltagelse på de arenaer som borgeren er parat til Socialpædagoger skal skabe rammer for fællesskaber så beboerne kan udvikle venskaber og personlige relationer www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 27

TEMA 7 Tværprofessionelt samarbejde er et vilkår som kræver særlige kompetencer skelne mellem flerfaglighed, tværfaglighed og integreret faglighed www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 28

Grader af tværprofessionelt samarbejde FLER-FAGLIGHED TVÆR-FAGLIGHED INTEGRERET FAGLIGHED Lærer Pædagog Lærer Pædagog Lærer Pædagog Sagen Opgaven Helheden Socialrådgiver PPR Socialrådgiver PPR Socialrådgiver PPR -Summen af fagenes viden -Hvert fag et delperspektiv -Informationsudveksling -Fagpersoner i et team om fælles mål og procedurer -Opgaven definerer viden og samarbejde -Et team med et helhedsperspektiv -Fagpersoner tager hinandens perspektiver www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 29

Faldgruber i tværprofessionelt samarbejde To yderpositioner, der skal undgås: Personlige relationer Markering af faggrænser Forskellige faglige positioner - perspektivbytte i stedet for at udligne forskelle Tværprofessionelt samarbejde er kompetenceudvikling (meta-kompetence) Professioner konstruerer borgerne forskelligt: Læreren ser eleven - Sagsbehandleren ser familien - Pårørende ser barnet Lægen ser patienten - Socialpædagogen ser mennesket i konteksten Faglige hierarkier er virksomme i alle tværprofessionelle teams: Psykolog, tale- hørepædagog, sagsbehandler, pædagog, lærer, forældre, barn Hvem har ejerskabet? Hvem er på udebane og hjemmebane? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 30

POINTEN ER Socialpædagogens faglighed hviler på en helhedsforståelse af borgerens livssituation Socialpædagogen trækker på andre fagpersoners viden om borgeren for at kunne skabe sammenhæng og perspektiv i borgerens hverdagsliv www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 31

TEMA 8 Faglig udvikling er integreret i hverdagen med særligt rammesatte udviklingsrum udvikle metoder til refleksion og dokumentation og til læring af egen og andres praksis www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 32

Udvidelse af kernefagligheden * TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE FORMIDLING OG DOKUMENTATION UDVIKLING (ny viden, nye opgaver, nye kompetencer) Dagligt arbejde U www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 33

Sproget som arbejdsredskab Arbejdssprog relationen mellem professionelle og bruger skabe mening, anerkendelse, tillid og værdighed Fagsprog relationen mellem kolleger i et praksisfællesskab (faglig praksis) Et fag med teorier og begreber om samfund, menneskesyn, målgruppe mv Videnskabeligt sprog relationen mellem forskere og professionelle tilegnelse af forskningsbaseret viden og samarbejde med forskere Offentligt sprog relationen til politiske beslutningstagere og medier deltagere i den offentlige debat om fagets målgrupper som medborgere Hvilke erfaringer har I gjort med brugen af de fire sprog? Hvilke sprog er der behov for at gøre mere brug af? www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 34

POINTEN ER Socialpædagogik er en kommunikativ praksis med fælles begreber for praksis uafhængig af den enkelte institution og målgruppe (fælles opgave, mål og metoder) Den faglige udvikling skal rammesættes som særlige tidsrum ellers går det hele op i drift En læringskultur læring af egen og andres praksis www.inklusionsakademiet.dk bent.madsen@inklusionsakademiet.dk 35