Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen

Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen D. 23. maj 2008 Idéoplæg til, hvordan man i fremtidens sygehuse sikrer optimale forhold for forskning, udvikling og uddannelse, således at man sikrer at pleje, diagnostik og behandling bliver forskninsgbaseret. Arbejdsproces Gruppen har afholdt tre møder á ca. to timers varighed. Deltagere Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital (formand) Ivan Brandslund, laboratoriechef, overlæge, dr.med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Kim Brixen, institutleder, klinisk lektor, overlæge ph.d., Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kirsten Ohm Kyvik, institutleder, lektor, ph.d., MPM, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Biddy Madsen, Sygeplejerske, cand.cur., Kvalitetsafdelingen, Sydvestjysk Sygehus Søren Overgaard, professor, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital Søren Paludan Sheikh, professor, overlæge, Afdeling BFG, Odense Universitetshospital Jens Strøm, afdelingschef, overlæge, dr.med., Forskningsafdelingen, Sygehus Sønderjylland

Visioner for et forskningsbaseret sygehusvæsen i Region Syddanmark (PL 25) Resume Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde et idéoplæg til, hvordan man i fremtidens sygehuse sikrer optimale forhold for forskning, udvikling og uddannelse, således at man sikrer, at pleje, diagnostik og behandling bliver forskningsbaseret. Arbejdsgruppen har fokuseret på at beskrive et nyt OUH med maksimal synergi mellem hospital og universitet, men idéerne kan implementeres i andre sygehuse. Arbejdsgruppen er nået frem til følgende hovedpunkter: Et nyt OUH skal ikke blot placeres tæt på universitetet men bygges sammen med universitetet for at skabe fælles faciliteter og fælles fagligt og socialt miljø. Et sådant fysisk fællesskab mellem de to institutioner vil i dansk sammenhæng - give helt unikke forskningsmæssige muligheder. Integration af hospital og universitet giver mulighed for fælles medarbejdere til forskning, undervisning og uddannelse. Det sundhedsvidenskabelige personale, forskere og studenter skal kunne færdes frit på begge institutioner og benytte faciliteter på begge institutioner med henblik på forskning og uddannelse. Sygeplejersker og andre sundhedsfaglige faggrupper med mellemlange uddannelser må også udvide deres fag, hvilket kræver forskningstræning og faciliteter. Derfor må de mellemlange uddannelsessteder også integreres i komplekset af hospital og universitet. Et moderne forskningsbaseret hospital foreslås opbygget som en cirkel med den fælles akut modtagelse i centrum, her udenom placeres ambulatorierne og daghospitalerne, i næste lag placeres sengeafsnittene, her udenpå placeres transitionsafdelinger, kommunens hjemmepleje og patientskolerne. Det yderste lag i cirklen består af forskerpark, patentkontorer, patientforeninger, lægemiddelindustrien og den medicotekniske industri. Forskningen skal sikres, styrkes og plejes i specialespecifikke kliniske forskningsenheder, som fysisk strækker sig igennem hele insitutionen fra det akutte center over ambulante sengeafdelinger og helt ud til forskerparken. En forskningsenhed skal ledes af en forskningsleder og bestå af ca. 20 videnskabelige personer fra forskellige faggrupper. For at sikre den faglige kvalitet skal hvert speciale have sin egen kliniske forskningsenhed. Idéoplægget beskriver nærmere hvilke faciliteter, som skal være til rådighed for at opfylde visionen om et forskningsbaseret sygehusvæsen.

Kommissorium Vi har fået et kommissorium, som i store træk går ud på at udarbejde et idéoplæg til, hvordan man sikrer, at et nyt hospital (eller alternativt et renoveret hospital) i Region Syddanmark skal bygges/indrettes og placeres, så der bliver optimale forhold for forskning, udvikling og uddannelse. Man ønsker en beskrivelse af, hvordan der opnås maksimal synergi mellem hospital og universitet, således at man sikrer, at diagnostik og behandling bliver forskningsbaseret. Regionens ønske er, at man gennem placeringen af hospitalet og dets fysiske rammer samt de daglige funktioner tager maksimalt hensyn til forskningsbaseret pleje, diagnostik og behandling samt på uddannelse af sundhedsfagligt personale. Arbejdsgruppens præmisser Arbejdsgruppen har som udgangspunkt koncentreret sig om at beskrive et nyt Odense Universitetshospital (OUH), men de tanker, vi fremfører, vil kunne implementeres i andre nye hospitaler i regionen, ligesom de kan implementeres i forbindelse med renovering af eksisterende hospitaler. Det er vores hensigt, at præsentere et standardkoncept, som opfylder disse krav, et koncept som sætter patienten i centrum i henhold til regionens ønsker. Som udgangspunkt for vores anbefalinger har vi forudsat, at et moderne hospital om 10-15 år: vil have meget færre indlæggelser (færre overnatninger), mange flere ambulante besøg og flere dagpatienter, bedre billeddiagnostiske faciliteter - ligesom de biokemiske og de molekylærbiologiske diagnostiske muligheder vil være udbygget væsentligt i forhold til i dag, tættere samarbejde mellem uddannelsesgivende institutioner, både Syddansk Universitet (SDU) og de mellemlange uddannelser, tættere samarbejde med industrien og andre private aktører, idet skellet mellem den offentlige og den private økonomi må forventes at blive mere udvisket.

Forslag til standardkoncept Fysisk indretning og indplacering nærhed mellem universitet og sygehus Det må være et must, at et nyt OUH ikke kun placeres tæt på SDU i Odense, men ligefrem bygges sammen. Et fysisk fællesskab mellem OUH og SDU s sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige fakulteter vil kunne give i dansk sammenhæng helt unikke forskningsmæssige muligheder inden for f.eks. robotteknologi til sundhedssektoren og molekylær diagnostik. Vi forestiller os en stor, meget lys glaskonstruktion, som kan forbinde de to institutioner. I denne konstruktion kunne man med stor fordel placere fælles faciliteter for universitetet og hospitalet, som f.eks. Bibliotek/Videnscenter (tidens bedste kommunikationsmidler) og kaffestuer, hvor såvel sygehuspersonale, studenter, forskere og patienter kunne mødes uformelt. Ligeledes kunne man her placere fælles motionsrum og hvilerum, som vil blive aktive personalegoder i fremtiden samt kulturelle aktiviteter for såvel patienter som personale. Fremtidens patienter vil i stor udstrækning være ambulante og mobile og vant til at anvende IT-redskaber og derfor langt bedre orienteret om deres sygdom. De skal derfor ikke isoleres i patientenheder, men snarere opfattes som partnere i et behandlingsforløb. Derfor mener vi, at man med fordel kan integrere behandlere, forskere og patienter. De fælles faciliteter, som binder de to institutioner sammen, må derfor indrettes, så de kan opfylde disse krav. Her placeres også auditorier og mindre konferencerum. Ligesom institutionernes (OUH og SDU) fælles kongrescenter vil have sin Information her. Integration af hospital og universitet fælles medarbejdere til forskning, undervisning og uddannelse Vi forventer os, at der vil være en række personer, som har ansættelse ved både universitetet og hospitalet i form af delestillinger. Det sundhedsvidenskabelige personale må kunne færdes frit på universitet og anvende forskningsfaciliteter her, ligesom forskere og studenter bør kunne have deres daglige gang på hospitalet både med henblik på forskning og uddannelse. Vi forestiller os, at de fleste læger er forskningsaktive og både behandler patienter og udfører forskning såvel på hospital som på universitetet. Sygeplejersker og personer med andre mellemlange uddannelser må også udvide deres fag, så dette bliver forskningsbaseret, hvilket kræver forskningstræning og forskningsfaciliteter også for sygeplejersker og andre mellemlange uddannelser. Derfor må de mellemlange uddannelsessteder også integreres i komplekset af hospital og universitet. Studerende skal tidligt introduceres til den kliniske hverdag med patienterne og skal forstå, at deres uddannelse er forskningsbaseret ligesom deres fremtidige virke. Det er derfor vigtigt, at der indrettes studieenheder i afdelingerne, der kræver gode mødefaciliteter i sengeafsnittene. Studenterundervisningen, som foregår på hospitalet, vil blive projektorienteret og integreret med de øvrige postgraduate projekter, som findes her. De fysiske rammer må naturligvis indrettes på en sådan måde, at ovennævnte gøres muligt (se

ovenfor). En naturlig facilitet i ovennævnte miljø vil være færdighedslaboratorier, som vi kender dem i dag, men som kan bruges både af studerende og læger i deres postgraduate uddannelse. Træningen med virtuelle indgreb vil naturligvis blive en naturlig del af uddannelsen i fremtiden, hvorfor der skal være faciliteter til dette. Indretning af fremtidens sygehus det cirkelformede sygehus Vi forestiller os, at et moderne forskningsbaseret hospital skal opføres som en cirkelagtig struktur (fysisk eller virtuel). Vi ser for os en bygning à la Pentagon i USA, selvom der kan være mere en fem kanter. Bygningen skal være flad, men naturligvis med mulighed for at indeholde patienttårne. Bygningen bygges omkring et centrum med omliggende lag, der kan opfattes som skallerne på et løg (se figur 1). I midten placerer vi de akutte modtagecentre, som netop vil blive omdrejningspunktet for et moderne hospital. Dette skyldes, at de fleste patienter vil komme hertil og også udskrives herfra, samt at der her vil ske diagnostik og behandling på et højtspecialiseret niveau og med høj effektivitet. Disse akutenheder skal indeholde moderne apparatur til billeddiagnostik, biokemisk diagnostik såvel som cellebiologisk diagnostik, således at diagnoserne stilles momentant ved ankomsten til enheden, nærmest på vejen ind i afdelingen. I det næste lag uden omkring de akutte modtagerafdelinger finder vi så ambulatoriebygningerne og daghospitalerne. Her vil de fleste patienter, som er selvhjulpne, og som ofte kræver et længere forløb, blive behandlet. Man kan henvises hertil fra de akutte enheder, men også direkte udefra. Langt flere patienter vil i fremtiden efter patienternes eget ønske konsultere speciallæger i ambulatorierne med henblik på hurtig og effektiv diagnostik. Uden på laget af ambulatorier placerer vi så sengeafsnittene, som indeholder ikkeselvhjulpne patienter. Disse kan eventuelt opbygges som patienttårne med effektive elevatorer. Uden på sengeafsnittene placerer vi nogle afdelinger, som vi betegner som transitionsafdelinger, idet det er afdelinger, man passerer på vejen hjem fra indlæggelse på stationære afdelinger til udskrivelse til hjemmet. Her vil man også i fremtiden finde kommunernes hjemmeplejekontorer og patientskolerne. Det sidste lag i cirklen, eller femkanten, består af enheder, som indeholder forskerpark, patentkontorer, patientforeningers kontorer, lægemiddelindustrien samt den medikotekniske industri. Herigennem kan man sikre et tæt samarbejde mellem ovennævnte institutioner, forskning, behandling, diagnostik og undervisning. Forskningsenheder som stykker af en lagkage Forskningen skal sikres, styrkes og plejes i specielle kliniske forskningsenheder, som fysisk strækker sig igennem hele den runde konstruktion som et stykke lagkage, hvor spidsen af lagkagen er placeret i de akutte modtagerafdelinger og basis i det yderlag i hospitalsbygningen indeholdende forskerparksfaciliteter, industri, osv. Også her kan man med fordel placere kvalitetsdatabaser og epidemiologiske hjælpefunktioner i forbindelse med klinisk forskning. En sådan klinisk forskningsenhed vil omfatte både de akutte, de ambulante og de indlagte patienter.

Den kliniske forskningsenhed skal ledes af en forskningsleder, som skal have samme status som de kliniske afdelingsledere. Den skal indeholde både fuldtidsforskere, deltidsforskere, klinikere med/uden forskningsforpligtelser, ph.d.-studerende, post.docs., TAP-personale samt det nødvendige apparatur. Specielt på apparatursiden er det vigtigt, at man holder sig opdateret, og at der findes økonomiske midler til hele tiden at sikre de bedste teknikker. En standard klinisk forskningsenhed vil bestå af omkring 20 videnskabelige personer. Personalet skal være tværfagligt, og det er klart, at der skal være en kritisk masse, hvis enheden skal fungere. Det er vigtigt, at der er repræsentanter både fra den kliniske side og den basale side, og at der er fuldtidsforskere og deltidsforskere samt en række forskerstuderende. Vi mener, at hvert speciale, som er placeret på hospitalet, skal have sin egen kliniske forskningsenhed, som naturligvis sikrer sig, at der bygges bro til kliniske forskningsenheder inden for andre specialer, men også til de basale fag. Ved at holde de kliniske forskningsenheder inden for specialerne sikrer man den faglige kvalitet, og ved at placere dem på tværs i huset sikrer man sig, at der kommer kontakt til alle typer af patienter, ligesom der bliver mulighed for kontakt til de mere kommercielle enheder i forskerparken og medicinalindustrien. Vi forventer, at der vil komme en glidning imellem offentlig og privat forskning, og at afprøvningen af nye lægemidler og især ny teknologi fremover vil ske i et langt tættere samarbejde mellem industri og hospitaler. Finansieringen af kliniske forskningsenheder må basere sig på et basisbudget, som ligger hos hospitalet, på midler fra universitetet samt private og offentlige fonde. Kontraktforskningen vil i fremtiden formodes at blive en større indtægtskilde end i dag. Det bør være muligt for personalet i et moderne hospital i fremtiden at være mere dynamisk, dvs. at kunne bevæge sig ud og ind af forsker- og kliniske stillinger. Forudsætningen for succes er, at både forskning og klinik opfattes som ligeværdige partnere, som er afhængige af hinanden. Kun herigennem sikrer man sig et forskningsbaseret sundhedsvæsen. Nedennævnte figur forsøger grafisk at anskueliggøre, hvordan vi opfatter et standardkoncept for fremtidens forskningsbaserede hospital.

Figur 1. Standardkoncept for hospital baseret på forskning, diagnostik og behandling. Standardkoncept for hospital baseret på forskning, diagnostik og behandling specifik klinisk forskningsenhed Akutcenter - modtagelse og diagnostik Ambulatorier og dagklinikker Sengeafdelinger til ikkeselvhjulpne patienter Transitionsafdelinger: forberedelse til udskrivning, hjemmepleje, patientskoler Forskerpark, industri, patientforeningskontorer, patentkontorer, epidemiologiske databaser

Arbejdsgruppe Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital (formand) Jane Charlotte Andersen, Sundhedsområdet, Projektorganisation for sygehusbyggeri, Region Syddanmark (sekretær) Laboratoriechef, overlæge, dr.med. Ivan Brandslund, Klinisk Biokemisk Afdeling, Vejle Sygehus Institutleder, klinisk lektor, overlæge, ph.d. Kim Brixen, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Institutleder, lektor, ph.d., MPM Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Sygeplejerske, cand.cur. Biddy Madsen, Kvalitetsafdelingen, Sydvestjysk Sygehus Professor, overlæge Søren Overgaard, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital Professor, overlæge Søren Paludan Sheikh, Afdeling BFG, Odense Universitetshospital Afdelingschef, overlæge, dr.med. Jens Strøm, Forskningsafdelingen, Sygehus Sønderjylland