vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF professionsidealet 3:... 5 Vores aktuelle situation... 6 Vores udfordring... 6 Vores mål og projekt... 7 Vores forpligtelser... 8 Lærerkompetencer og vores elevers læring... 9 Kompetencebegrebet... 10 Læring... 10 Relationskompetence... 11 Klasseledelseskompetence... 13 Didaktisk kompetence... 16
Indledning Tovshøjskolens pædagogiske personale har igennem efteråret 2009 og vinteren 2009/2010 arbejdet på at skabe dette nye pædagogiske grundlag. Arbejdet er foregået forskellige steder. Pædagogisk råd, skolens udviklings- og læringsråd, sparringsgrupper bemandet af medarbejdere har i samarbejde med ledelsen udarbejdet nedenstående sammenskrevne dokumenter. Sammenskrivningen har til hensigt at skabe fælles retning, fælles sprog og fællesskab. Vi ser os selv og vores professionelle gerning overordnet beskrevet i følgende ord. Vision Tovshøjskolens liv skal være præget af samarbejde. Skolen er ikke skoleledelsens skole, lærernes skole, forældrenes skole eller børnenes skole. Skolen er vores fælles skole, og alle parter skal samarbejde om, at det forbliver en fælles skole. Samarbejdet foregår overordnet via skolebestyrelse, sikkerheds - og medarbejderudvalg, pædagogisk råd og elevråd. Men det skal også foregå som et levende samarbejde mellem forældre, elever og teamene om den enkelte klasse, årgang og afdeling. Undervisningens form og indhold skal understøtte udviklingen af elevernes samarbejdsevne, så vore elever lærer at finde løsninger via samarbejde med respekt for fællesskabets værdier og på demokratisk vis. Grundlaget for at eleverne udvikler selvværd, ansvarlighed og gensidig respekt er, at der skabes trygge rammer i og omkring klassen. At eleverne sættes i situationer, hvor evnerne udvikles, og hvor de oplever, at de lykkes. Tovshøjskolen skal være kendetegnet ved mangfoldighed. Vi skaber rum og plads til elever, forældre og personale med mange forskellige baggrunde. Vi gør eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrager til forståelse af andre kulturer, så vore elever rustes til at takle kulturmøder i et interkulturelt perspektiv. 2
Værdier I en foranderlig og kompleks virkelighed er fælles værdier med til at sætte standard for, hvordan vi handler, og hvad vi stræber imod med vore handlinger. Tovshøjskolens værdier har sit afsæt i de overordnede rammer, som er formuleret i Folkeskoleloven og Århus Kommunes fælles værdigrundlag. Respekt Åbenhed Engagement Ligeværd - er fundamentet for vores fællesskab på Tovshøjskolen Tovshøjskolen er mødested for mange forskelligartede holdninger, kulturer og forventninger. Professionelle medarbejderroller, forældreroller og vore elevers vilkår forandrer sig til stadighed. For at støtte den gode og udviklende sameksistens under givne betingelser, og således i fællesskab skabe en skole, der giver hvert enkelt barn optimale udviklingsmuligheder, sætter Tovshøjskolen fokus på forventninger og etiske spilleregler som alle involverede bør have til hinanden. 3
Overordnede værdier Folkeskolens formålsparagraf Fra lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 4
Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde: Troværdighed man skal kunne have tillid til os. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed, og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling. Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed, og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret, og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige, og sætter pris på nye ideer og initiativer. Uddrag fra DLF professionsidealet 3: Læreren har som mål med den enkelte elev at denne forlader skolen som et selvstændigt tænkende, oplyst, ansvarligt, socialt indstillet og livsdueligt menneske, der har lært at lære og har tilegnet sig de fornødne almene kundskaber og færdigheder. 5
Vores aktuelle situation Tovshøjskolen er beliggende på Toveshøj i den nordlige del af Brabrand. Skolen har en meget stor andel af elever med en anden kulturel baggrund end dansk. Skolens optageområde kendetegnes ved en høj andel af voksne på overførselsindkomst, en meget høj andel af unge under 18 år og en forholdsvis høj kriminalitet. Tovshøjskolen er heldagsskole. Eleverne opholder sig på skolen fra 8 til 16 hver dag. En stor del af skolens elever har brug for ekstra hjælp til at tilegne sig det danske sprog. Vores udfordring Det betyder, at Tovshøjskolen er en dansk folkeskole i en særlig situation. En skole der med baggrund i vores virkelighed er forpligtet på et særligt fagligt, socialt og kulturelt projekt. 6
Vores mål og projekt Vi vil i særlig grad: lægge vægt på et professionelt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens kompetencer og viser omsorg for hinanden i de professionelle sammenhænge arbejde med bevidstgørelse om medborgerskabets muligheder, pligter og rettigheder tage hånd om at give vores forældre indsigt i skolens værdier og dansk skolekultur for at styrke samarbejdet og det fælles ansvar for børnenes opdragelse og uddannelse se den kulturelle mangfoldighed som en resurse og arbejde for at skabe gensidig forståelse mellem mennesker og grupper med forskellig kulturel baggrund være med til at skabe gunstige betingelser for, at det enkelte barn kan skabe et liv, som det finder værd at leve medvirke til at bryde den sociale arv og modgå, at det enkelte barns kulturelle baggrund bliver en barriere for lige muligheder for uddannelse skabe et undervisningsmiljø, så det enkelte barn udvikler selvværd og tro på sig selv og får den størst mulige faglige ballast med sig i skoleforløbet 7
Vores forpligtelser Vi skal i vores undervisning og pædagogiske praksis: skabe optimale rammer for dansk sproglig udvikling i dialog med elev og forældre, prioritere og differentiere for størst mulig fagligt udbytte vise omsorg for den enkelte elev anvende og indøve de demokratiske samarbejdsformer påtage os et særligt ansvar for elever i en udsat læringsposition og prioritere vores pædagogiske indsats efter behov identificere socialt og kulturelt betingede hindringer for uddannelse og bevidstgøre elever og forældre om realistiske handlemuligheder via dialog og forståelse gøre kulturel mangfoldighed til en styrke for den enkelte og for skolen respektere den enkelte elevs individualitet og give tro på egne evner og muligheder forberede eleverne til at tage ansvar for eget liv give engageret modspil i livsanskuelse og værdier være i dialog og herigennem udfordre synspunkter og tydeliggøre holdninger og mål for skolens tilbud og den professionelle indsats sikre at eleverne oplever og møder samfundet uden for nærområdet sikre at eleverne opleves og mødes af samfundet uden for nærområdet præcisere og forklare nødvendigheden af forældrenes aktive engagement i elevens skolegang være offensiv og vedholdende i skabelsen af et forpligtende skolehjemsamarbejde for der igennem at styrke forældrenes mulighed for at støtte elevens læring og uddannelse fremme fællesskabsfølelsen på både gruppe-, klasse-, afdelings- og skoleniveau 8
Lærerkompetencer og vores elevers læring Udgangspunktet for denne lokale beskrivelse er en gennemført forskningskortlægning af de sidste 10 års pædagogiske, empiriske forskning med arbejdstitlen: Hvilke dimensioner af det pædagogiske personales kompetencer i førskolen og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge. ( Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU 2008) Desuden er de lokale drøftelser vedr. professionsidealer og skolens grundlæggende værdier inddraget. Der peges på nogle helt basale kompetencer nemlig: Relationskompetence Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Interessant er det, at der ikke fremhæves forhold, som ikke er kendte i forvejen, men der peges på, at netop disse kompetencer og ingen andre er de centrale. Beskrivelsen og fremhævelsen af disse 3 kompetenceområder skal tjene som pejlemærker på både det organisatoriske, det individuelle og på teamniveau. På det organisatoriske niveau vil kompetencerne komme i spil ved ansættelser, planlægning og prioritering af efter- og videreuddannelse, medarbejderudviklingssamtaler og teamudvikling. På det individuelle/teamniveauet skal beskrivelsen danne inspiration og refleksion over hensigtsmæssige undervisningshandlinger. Forskningen peger ikke på hvorledes kompetencerne tilegnes, læres eller udvikles. Dette er en opgave, vi som organisation skal forsøge afdække i dialog. 9
Men der peges på teamet som refleksionsrum og aktionslæring som værktøj og effektive redskaber. Kompetencebegrebet Begrebet kompetence omfatter kundskaber, færdigheder og holdninger. Begrebet er en kombination af noget, man har (kundskaber), hvad man gør i klasserummet (færdigheder), og hvilke værdier man lægger til grund for undervisningen (holdninger). Kompetencebegrebet relaterer sig altså ikke udelukkende til de formelle kompetencer, som man har erhvervet sig via en uddannelse, men begrebet beskriver det forhold, at man kan manifestere kompetencerne i sin udøvelse af erhvervet uden hensyntagen til, hvordan de er erhvervet. De manifeste kompetencer. Udover en formel uddannelse kan arbejdserfaring, social erfaring, engagement og formidlingsevne være vægtige forhold. I den internationale forskning er forholdet mellem de formelle og de manifeste kompetencer uklart. Der peges på, at de kompetencer, som en læreruddannelse giver, gerne skulle medføre såvel formelle som manifeste kompetencer. Dette forhold skal vi bl.a. have for øje, i og med vi er praktikskole for lærerstuderende. Læring Forståelse af læringsbegrebet knyttet til de pædagogiske medarbejderes kompetencedimensioner omfatter ikke blot det læringsudbytte, som gennemsnitseleven får, men omfatter også de kompetencedimensioner, der påvises at være gunstige for minoritetselever eller elever med lærevanskeligheder. Læring fortolkes bredt, det vil sige, som omfattende både viden(kundskaber), færdigheder og holdninger. 10
Relationskompetence Den voksnes anerkendende, positive, og sociale interaktion med eleverne har væsentlig betydning for elevlæring og læringsudbyttet. Både for det faglige læringsudbytte som ikke faglige læringsudbytte i form af motivation og selvfølelse. Det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at det pædagogiske personale udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som det pædagogiske personale skal respektere. Det handler om at afdække og fremme det enkelte barns stærkeste egenskaber, det de er bedst til. At møde børn anerkendende er en væremåde. En relation skal baseres på ligeværd og ikke ligestillethed. Det er det pædagogiske personale, der har ansvaret for relationen det har eleverne ikke, for det ansvar kan de ikke magte. Pædagogiske konsekvenser Det pædagogiske personale skal i kontakten se sig selv som en autentisk voksen i en professionel relation De voksne er bærere af den gode stemning De voksne vil tale positivt til eleverne I håndtering af evt. konflikter mellem lærer/elev påtager det pædagogiske personale sig opgaven i forhold til at være konfliktnedtrapper I en konflikt er der altid mindst 2 og en evt. løsning skal findes med respekt for begge parter Der skal skabes det højest mulige inkluderende fællesskab for alle elever på såvel skole som klasse/hold. Der arbejdes med de demokratiske spilleregler ved ugentlige klassemøder Opdragelse skal mere tænkes som inddragelse Det pædagogiske personale holder jævnlige elevsamtaler Ved oprettelse af små hold skal der altid laves handleplan med en beskrivelse af, hvorledes og hvornår eleverne skal vende tilbage til klassens fællesskab. 11
Der er ikke loft over den enkeltes intelligens og udviklingsmuligheder. Udgangspunktet er, at alle kan lære noget, alle kan lære mere og alle kan lære meget, men vi lærer i forskelligt tempo Som konsekvens arbejdes der med systematisk evaluering og målfastsættelse for den enkelte v.h.a. portefølje og elevplaner Alle elever skal udfordres Et nuanceret elevbillede skal skabes ved refleksion i teamene. Se det hele barn/eleven Ved planlægning af undervisning skal der således i særlig grad medtænkes differentiering, de mange intelligensers og de mange måder at lære på. 12
Klasseledelseskompetence Det pædagogiske personales undervisningshandlinger i relation til organisering og strukturering af undervisningen, der har betydning for elevlæring, samler sig om følgende områder: Ledelse af læreprocesser, klassemiljø, adfærdsledelse, og pædagogiske metoder. Ledelse af læreprocesser Planlægning af undervisningen er central med henblik på at opnå en hensigtsmæssig klasserumsledelse. En detaljeret planlægning både for den enkelte time og for længere perioder, hvor der i forvejen er gjort overvejelser over indhold, undervisnings- og læringsmål, metoder og evaluering, fremmer læringen. En undervisning, hvor undervisningsmaterialerne er klar og minimal tid anvendes på at komme i gang, øger ligeledes læringen. Jo mere tid, der anvendes på administrative rutiner i forhold til tid anvendt til undervisning, des mindre lærer eleverne. Elevcentreret lærerpraksis med elevunderstøttende adfærd bidrager til elevernes læring og inddrages elever i fx strukturering og valg af aktiviteter i klassen har eleverne mulighed for at tage medansvar, øges elevlæringen. Klassemiljø Det pædagogiske personales varme og elevunderstøttende adfærd giver et højere bidrag til elevernes læring end undervisningserfaring og et højt fagligt niveau. Gælder især i begynderundervisningen. Elevaktivering har væsentlige effekter på især udbyttet af ikke-faglig karakter, dvs. på elevernes værdier og personlighedsudvikling. Elever, der undervises af lærere, der er mere inddragende end adfærdsregulerende, opnår en højere grad af selv-regulerende adfærd. Effekten er større for drenges end pigers vedkommende. Planlagt undervisning, der sikrer sammenhæng med tidligere lært stof og progression i læringen, fremmer elevernes læring. Regelledelse 13
Et vigtigt forhold vedrører det pædagogiske personales etablering af regler for klassens ledelse. Reglerne skal være eksplicitte og synlige ved undervisningens start og kan gradvis overlades til eleverne at opstille og opretholde for at øge elevernes mulighed for selvregulering på sigt. Regelledelse sker ved positiv tilskyndelse og ikke gennem straf. Kan det pædagogiske personale samtidig forudse situationer, der kan skabe uønsket adfærd og forhindre, at de opstår, bidrager det til det pædagogiske personales positive tilskyndelse af eleven. Metoder Ingen specifikke metoder er bedre end andre, men det fremdrages, at metoder, der bygger på at eleverne inddrages aktivt og støttes i undervisningen giver bedre elevlæring at elevers undervisning af hinanden, ser ud til at øge elevernes læring at lærere, der behersker og anvender flere undervisningsmetoder, bidrager til øget elevlæring at lærere, der tilskynder eleverne til metakognition bidrager til øget elevlæring at lærere, der har forberedt alternative tilgange og forklaringer i tilknytning til undervisningens indhold, bidrager til øget læring. at medarbejdere, der praktiserer en streng karaktergivning kun giver gode karakterer for gode præstationer - øger kvaliteten af elevernes læring Pædagogiske konsekvenser Der udfærdiges lærings- og undervisningsplaner på alle niveauer Teamet beskriver i samarbejde værdier og regler for det gode klasse/undervisningsmiljø og opstiller punktvise nedslag i løbet af skoleåret, hvor der evalueres på indsatsen. Ved de ugentlige klassemøder samtales om klassemiljøet og om evt. ønskede ændringer Alle undervisningslektioner starter til tiden og alt undervisningsmateriale er tilvejebragt ved timens start Klasserummet skal indikere et læringsrum, evt. adskilt fra pauserum 14
Cooperativ learning og ideerne i materialet er et velegnet materiale ved organisering af al læring og fremmer elevernes mulighed for at anvende sprog, lære regler for adfærd i undervisningen og være i dialog En undervisning/aktivitet har en klar indledning og afslutning og er kendetegnet ved klar struktur og mål for undervisningen/aktiviteten Konflikter fra pausen skal ikke bringes ind i læringsrummet. Klare signaler på, at der skal foregå undervisning Ved undervisningens tilrettelæggelse medtænkes de mange intelligenser og måder at lære på Mange forskellige metoder skal bringes i spil. Mange forskellige organiseringsformer skal kendetegne undervisningen over tid 15
Didaktisk kompetence Lærere skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag Koblingen mellem fagenes kognitive faglighed /den teoretiske indsigt og de praktiske faglige færdigheder har betydning for læringen. Evnen til formidling og evnen til at kunne finde mange forskellige veje til forståelse af et stof er et væsentligt parameter for god undervisning i forhold til elevers udbytte. Kompetencen forudsætter et højt fagligt niveau. Høj faglig viden medvirker til, at det pædagogiske personale kan anvende mange forskellige former for materialer og tilgange. I undervisningen manifesterer det sig bl.a. ved, at det pædagogiske personale er mere kognitiv udfordrende og tilskynder til metakognition og samtale, der kan bevæge sig ind og ud over konteksten Ved evt. tværfaglige forløb højnes den fag-faglige vinkel og forløbene bliver i højere grad kendetegnet ved faglig læring frem for aktiviteter. Den dygtige didaktiker er bedre i stand til at udfordre og tilrettelægge differentieret undervisning, så alle elever møder udfordringer, der svarer til deres potentialer. Pædagogiske konsekvenser Det skal tilstræbes at man underviser i sine linjefag Detaljeret planlægning af undervisningen - både for den enkelte time og for længere perioder med overvejelser over indhold, undervisnings- og læringsmål, metoder og evaluering Årsplaner anvendes som et dynamisk redskab Der tages undervisningsmæssigt afsæt i den enkelte elev/elevgruppes niveau Ved planlægningen af undervisning skal der sikres sammenhæng mellem det tidligere lærte stof og progressionen i læringen DSA skal tænkes ind i alle undervisningssammenhænge Der skal lægges vægt på såvel det abstrakte niveau som den praktiske dimension i alle fag- virkeligheden ind i fagene/fagene ind i virkeligheden 16
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 46 47 68, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Ved al tværfaglig undervisning/samarbejde tydeliggøres det enkelte fags metoder og faglige indhold Teamets fagdidaktiske dialog understøttes 17